The bad guy or? - JB

Hvordan er det at have en bedsteven, som pludselig forsvinder? Og så lige når der er opstået følelser? At man kun troede det bedste, men begynder at tro det værste?Og hvordan skal man så lige have det med, at ens bedsteven har dræbt en? Det kender Lilly O'Connor alt til! Men hvordan bliver det, når han pludselig vender tilbage? Lige da hun troede han var væk for altid som han lovede? En ting er sikkert. Hendes liv bliver ikke det samme. Men er det begrund af ham? Eller er det noget helt tredje person?

21Likes
18Kommentarer
8664Visninger
AA

5. † Kapitel 4


Jeg vågnede da mit vækkeur begyndte at ringe. Jeg slog ud med armen, og ramte uret med det samme. Idag var det fredag, og det vil sige at jeg havde weekend om mindre end 5timer! Fredag havde jeg altid fri kl 13, og jeg mødte kl 8.

Jeg svingede benene ud over kanten af sengen, og rejste mig hurtigt op. Jeg gik over til min kontor stol, for at tage det tøj jeg lagde frem igår aftes. Tøjet bestod af nogle sorte jeans og en hvid strik trøje.  Jeg lagde altid tøjet frem aftenen før, for så skulle jeg ikke stresse over det om morgnen. Jeg hoppede hurtigt i tøjet, og gik derefter ud på toilettet. Jeg tændte hurtigt for mit glattejern, og begyndte at lægge make-up. Da mit glattejern sagde en bip lyd, begyndte jeg at glatte mit hår.

Da jeg var færdig gik jeg ned i køkkenet, for at tage noget morgenmad. I min verden var morgenmad bare et æble. Jeg spiste aldrig andet om morgnen. Jeg sad og læste i det blad jeg havde havde liggende på spisebordet, da jeg kunne høre døren til Justin’s værelse blev åbnet og lukket. Kort tid efter kom han ud, og gik direkte over til kaffemaskinen. Han tog en kop fra skabet, og begyndte at hælde kaffe op. Men jeg havde da ikke lavet kaffe? Så har han åbenbart være vågen længe. “Godmorgen” Sagde jeg, og kiggede tilbage i bladet. “Godmorgen” svarede han. Jeg hørte at stolen overfor mig blev trukket ud, og jeg kiggede kort op og så Justin sætte sig. “Skal du i skole?” spurgte han, og tog en tår af sin kaffe. “Jep” Svarede jeg. “Skal du have Evan?” spurgte han yderligere. “Mit skema hænger på køleskabet”Sagde jeg, uden at fjerne blikket fra bladet. “Det skal du” Svarede han kort tid efter.

Da klokken var omkring 07.45, besluttede jeg det nok var på tide at jeg gik i skole. “Jeg er hjemme klokken 13, hvis du stadig er hjemme der” råbte jeg, da jeg stod ude ved døren. Justin kom hurtig til syne. “Pas på dig selv” sagde han. Jeg nikkede og vendte mig om for at gå.

*********

“Husk nu at du holder fest imorgen” Sagde Jasmin, da vi gik ned mod kantinen. “Selvfølgelig huske jeg det” Grinte jeg. Vi kom ind i kantinen og satte os på vores sædvanlige pladser. Jeg kiggede kort ud over kantinen, for at se hvem der var her, og jeg fik hurtigt øje på Evan. Han sad i forvejen og gloede på mig. Det virkede mærkeligt? “Hvad kigger du på?” Spurgte Jasmin. “Jeg ville bare se hvor lang køen var” Løgn jeg.

Da vi var færdige med at spise, gik vi ned til vores klasse hvor vi skulle have matematik. Vi fandt vores pladser, og tog vores bøger frem. Ikke lang tid efter kom Evan ind. Han kiggede igen på mig ligesom i kantinen, men nu lignede han bare en der havde set et spørgelse. “ Jeg kommer rundt med en opgave nu, som i skal lave 2 og 2. Den skal afleveres på næste fredag” sagde han, og begyndte at gå rundt med nogle papir.

Da timen var slut, havde vi endelig fri. “Husk festen!” Råbte Jasmin, da vi var nået et stykke fra hinanden. Jeg lavede thumps op til hende, og vendte mig om. Det tog ikke meget mere end 10minutter for man at gå hjem.

Da jeg kom hjem, smed jeg min taske i gangen, og derefter min jakke og mine sko. Jeg gik hen til Justins “værelse” og bankede på, men jeg fik intet svar. “Her ude” kunne jeg høre ham råbe ude fra køkkenet. Jeg gik derud og så ham sidde ved bordet med sin mobil. “Har det været en god dag?” Spurgte han uden at kigge på sin mobil. “Den har vel været fin nok” svarede jeg og åbnede køleskabet. Ingen mad. Jeg sukkede kort, og tog et æble istedet for. Jeg satte mig på stolen overfor ham, og tog det samme blad som jeg læste i imorges. Jeg hørte kort Justin mobil vibrere, og kort tid efter rejste han sig op. “Jeg går lige, jeg ved ikke hvornår jeg er tilbage” Sagde han og kiggede koldt på mig. “Hvad skal du?” spurgte jeg underende. Han rystede kort på hovedet. “Det skal du ikke tænke på” sagde han og gik ud af køkkenet. Kort tid efter hørte jeg døren blev åbnet, og efter smækket i. Gad vide hvad han skulle? Og hvorfor skulle jeg ikke tænke på det? Jeg sukkede kort, og rejste mig op for at gå ind i stuen. Jeg tændte hurtigt for fjernsynet og smed mig i sofaen. Justin var slet ikke den samme som for 4år siden. Når jeg fik øjenkontakt med ham, så jeg ikke andet end had. Førhen plejede de at udstråle af glæde. Han var også kærlig og sød, men nu er han bare kold overfor en, og opføre sig som om at alt er ligegyldigt.  Jeg savnede virkelig den gamle Justin.

Min Justin!

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...