The bad guy or? - JB

Hvordan er det at have en bedsteven, som pludselig forsvinder? Og så lige når der er opstået følelser? At man kun troede det bedste, men begynder at tro det værste?Og hvordan skal man så lige have det med, at ens bedsteven har dræbt en? Det kender Lilly O'Connor alt til! Men hvordan bliver det, når han pludselig vender tilbage? Lige da hun troede han var væk for altid som han lovede? En ting er sikkert. Hendes liv bliver ikke det samme. Men er det begrund af ham? Eller er det noget helt tredje person?

21Likes
18Kommentarer
8664Visninger
AA

3. † Kapitel 2

“ har du ikke savnet mig?” spurgte han og spredte sine arme. Jeg stod stadig bare og stirrede på ham, og vidste ikke hvad jeg skulle sige. “ Jeg troede du var flygtet, og aldrig kom tilbage” hviskede jeg, men højt nok til at han kunne høre det.
“Ja men nogle ting forandrede sig” sagde han, og trak på skuldrene. “Skal du slå flere ihjel?” spurgte jeg. Hvorfor jeg spurgte vidste jeg egenlig ikke. Han løftede det ene øjenbryn, og kiggede på mig som om jeg var snot dum. “Nej det skal jeg” svarede han.

Vi stod længe og bare stirrede på hinanden. Jeg vidste egenlig heller ikke hvad jeg skulle sige. Efter jeg så det han gjorde, er jeg bange for jeg siger noget forkert.
“Hvis du lukker mig ind, kan jeg jo forklare det hele” sagde han, og smilte.
Jeg svarede ikke, men rykkede mig så han kunne komme ind. “Hvor er dine forældre?” spurgte han. “ Flyttet til NY” svarede jeg, og satte mig i sofaen. Justin satte sig ned lige ved siden af.

Vi sad længe uden at sige noget. Utroligt vi intet havde at snakke om, når vi igang var bedste venner. “Ville du vide hvorfor jeg er tilbage?” spurgte han, og brød stilheden. Jeg nikkede som svar. “Og du må love du ikke siger det til nogen” sagde han, og løftede pegefingeren. Igen nikkede jeg bare som svar.
“Jeg er på en mission. Jeg skal skygge en mand ved navn Evan Swan, kender du ham?” spurgte han. Mente han det? Evan var min matematik lære.
“Ja, det er min matematik lære” svarede jeg. “Hold dig fra ham” sagde Justin strengt. Jeg sad og kiggede uforstående på ham, for Evan var en af de sødeste mennesker. “Bare pas på okay? du behøver ikke at vide mere. Jo mindre du ved, jo bedre” sukkede han. “Hvad er der med ham?” spurgte jeg af ren nysgerrighed. “Tro mig det vil du ikke vide” svarede han. Jeg sad bare og nikkede. “Vil du gøre min en tjeneste?” spurgte han. Jeg kiggede op på ham, og mødte hans dejlige brune øjne. “Det kommer an på hvad” svarede jeg, uden at bryde øjenkontakten. “Kan jeg bo her hos dig? Jeg har ikke rigtig andre steder at bo” spurgte han.

Egenlig havde jeg ikke lyst til at have en morder boende. Gad vide hvor mange han egenlig har haft dræbt, som jeg intet ved til? Af en eller anden grund nikkede jeg, og svarede derefter ja. “ Du er virkelig den bedste Lilly!” sagde han, og trak mig ind i et kram. Jeg krammede dog ikke med. Justin opfattede det hurtigt, og sukkede. “Er du stadig bange for mig?” spurgte han, og så trist ud. “Jeg vil ikke sige at jeg er bange, der er bare en del der køre rundt oppe i hovedet på mig, med hensyn til dig” svarede jeg. “fortæl mig hvad du tænker” sagde han og tog min hånd. “Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det” mumlede jeg. Der kom et suk fra ham, og han fjernede sin hånd. “Du er bange for mig” sagde han. “Hvordan ville du have det hvis du så din bedsteven, slå et andet menneske ihjel?”spurgte jeg. Han sad længe og bare stirrede ned i gulvet.

Jeg sad egenlig bare og ventede på, at han ville svare. Men det gjorde han ikke. Han rejste sig hurtigt, og gik ud af stuen. Kort tid efter kunne jeg høre hovededøren smække. Jeg skyndte mig at rejse mig fra sofaen, og løb over til vinduet for at se hvor han gik hende. Men han var ikke til at se nogle steder. Jeg vendte mig om, og satte kurs mod hovededøren.

Jeg fik hurtigt åbnet døren, og jeg var ikke 2sekunder om at gå udenfor. Men han var ikke til at se nogle steder. Han kom vel igen senere, nu hvor jeg havde sagt ja til at han kunne bo her.
Men hvor ville han tage hen? Alle tror jo at han er flyttet lang helvede i vold. Jeg er den eneste der ved, at han er her igen.  Jeg gik indenfor igen, og lukkede hurtigt døren igen. Bare han ikke gjorde noget dumt. Eller for den sags skyld slog en anden ihjel. Jeg ved godt jeg ikke burde tænke sådan om ham. Men når han har gjort det før, hvem siger så ikke han gør det igen? Måske kan han li, at se et andet menneske dø? hvem ved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...