Atlantis Hjerte: Næste generation

Natiles børn er vokset op i tyranens klør. Jessica hendes datter er dog hendes mor op af dage. Nysgerrig og vilje stærk... Tim finder dog hurtigt ud af at han ikke kan vinde og vil forsøge at tage kontrollen. Vil kongeriget falde eller vil Atlantis krone igen vende tilbage i de rigtige hænder.

0Likes
0Kommentarer
664Visninger
AA

6. Sandheden

      Jessica vågnede og følte hele sin verden vende og dreje, så hendes mave fulgte. Andreas vågnede af at hun begyndte at kaste op og greb spanden.

- ”Rolig, Jes. Vi er på jorden. Der er intet at frygte. Jeg lover dig at der ikke vil ske dig noget.” Hviskede han og Jessica lagde sig tilbage i puderne.

- ”Undskyld. Jeg ville ikke lave noget stort nummer ud af det. Jeg ville bare ikke…” Andreas smilede og lagde en frisk klud på hendes pande.

- ”Det er ikke din fejl. Kan du huske noget af det der er sket?” Jessica rystede på hovedet. – ”Du talte i vildelse… Du sagde noget til mig. Jeg…” Han tav, da Juaqline kom ind.

- ”Hej, hvordan har hun det. Nu vil jeg tage over… Nej!! Jeg kan lugte jeg skal hente vaske-hurlumhejet. Jessica du bliver der og du Andreas trænger til et bad. Jeg vil ikke have du for ballade af Atlantico igen. Han er virkelig i dårligt humør lige nu. Skynd dig hellere ud.” Andreas sukkede og vendte sig, men Jessica greb hans hånd.

- ”Bliv, Andreas. Jeg vil ikke være alene. Du kender mig bedre end de andre. Selv ikke Juaqline kender de ting om mig.” Hviskede hun Andreas stivnede et øjeblik.

- ”Jeg kan ikke blive, Prinsesse. Jeg er ikke den De tror. Jeg er ikke…” Han tav da Jessica igen måtte kaste op. – ”Juaqline, jeg bliver her til du er færdig. Atlantico kan… Deres Nåde?” Atlantico stod ved siden af Juaqline og skulede ondt på Andreas.

- ”Hvad var det jeg kunne unge mand! Jeg håber ikke du var ved at fornærme mig!” Andreas gik i knæ og Jessica måtte slippe ham. Hun var ikke stæk nok til at hjælpe ham ud af denne knibe, men hun håbede ikke at det blev det sidste hun så til ham. Andreas måtte følge Atlantico ud i hulen, hvor Atlantico rettede sig mod ham.

- ”Jeg kan ikke forstå dig, Andreas. Hvorfor er du så opsat på at irritere mig? Gå i mod mig? Jeg skal hele tiden have et øje på dig for ikke at være bange for at du stikker en kniv i ryggen på mig. Jeg kan ikke blive ved. Du kender intet til den situation der er under opsejling. Jessica er Atlantis eneste håb for overlevelse. Har hun fortalt dig hvordan hun vil opnå det?” Andreas rystede på hovedet. – ”Det tænkte jeg nok. Hun skal dø… Hun er allerede ved at miste sine kræfter. Timothy var smart nok til at forgifte hende med en speciel gift han selv har opfundet. Hvis ikke hun er på torvet i Atlantis før hendes sjæl forlader vores verden, vil vores eksistens ophøre. Jeg vil bede dig om at opsøge James. Du skal være sikker på at det er James, give ham denne kniv og sig at alt vil være klart ved daggry om to dage. Derefter vil jeg råde dig til at holde dig væk… For altid! Dette skal ikke gå galt lige gyldigt hvilke følelser der er i luften. Hvis det ikke lykkes for dig vil jeg råde dig til at lægge dig et sted du ønsker at dø og vente på at dødsstrålen rammer dig.” Andreas tog i mod kniven og gik ind for at hente en taske. Han gik ind for at se til Jessica der sov og Juaqline rejste sig.

- ”Jeg skal finde, James. Jeg kommer nok ikke tilbage… Nu får vi at se om James beder mig. Hvis det stod til Atlantico blev jeg væk. Pas på hende, Juaqline. Jeg vil ikke miste hende, der må være en anden vej end den de regner med. Det kan ikke være rigtigt at hun skal dø.” Juaqline nikkede og satte sig igen. Andreas skyndte sig ud i den kolde natteluft og håbede på at finde James hurtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...