Rough Diamond

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2015
  • Opdateret: 5 jul. 2015
  • Status: Igang
Mød Harry Styles, en eftertragtet ung mand, en mand med en masse magt, en mand der får hvad han peger på - uanset hvad.

Mød Ella Holt, en ung kvinde med en holdning, hun har sine hemmeligheder - der nogle gange bliver for meget og så er hun lige flyttet tilbage til London, for at arbejde.

Følg Harry og Ella på deres rejse gennem accept, forståelse og forskellighed.

69Likes
58Kommentarer
64985Visninger
AA

13. Mødet

Harry vækkede mig næste morgen. Så jeg havde god tid til, at gøre mig klar. Mit undertøj var tørt, og Harry havde lagt det på den stolen der stod tæt ved døren.

Jeg stod op, tog tøj på og gik ud til Harry, der igen sad og arbejde ved køkkenbordet. Han smilede til mig, da jeg kom gående. Holdte han aldrig fri?

”De andre kommer til frokost” jeg nikkede og satte mig for at spise noget morgenmad. Det var ikke ligeså underligt, at sidde her med Harry i dag, måske fordi vi ikke havde sex i går, eller måske fordi, vi begge havde delt noget fra vores fortid.

”Harry, jeg har ikke noget tøj..” det gik op for mig, at jeg ikke havde noget rent tøj. Og jeg nægtede, at møde dem i shorts og t-shirt, der slet ikke var mit.

”Vi kan nå ud at købe noget. De kommer først om et par timer” han lød som om, det var helt normalt, bare lige at gå ud og købe noget nyt tøj, fordi man ikke havde noget. Men lige nu, var det min eneste mulighed, så jeg gav ham ikke det flabede svar tilbage, jeg havde forberedt, men gav efter, og tog min kjole på fra i fredags, og min jakke udover, og så kørte vi ellers ud for at shoppe.

Der lå en lille butik, ikke langt fra hvor Harry boede. Jeg fandt en sød top – lidt skjorte lignede og et par almindelig bukser – ikke jeans. Harry skulle til at betale, da jeg smed en pengeseddel til ekspedienten. Det her var mit tøj. Mit valg. Harry skulle ikke betale. Jeg vidste, at Harry ikke brød sig om, at blive sagt imod, men jeg var ret ligeglad, jeg tjente mine egne penge – og så betaler jeg selv mit forbrug, uanset om det er til regninger, husleje, tøj eller café ture.

Vi kørte tilbage til huset, og jeg ville tage et hurtigt bad. Jeg hørte døren til badeværelset gik op, lige inden jeg skulle til at træde ind i brusekabinen.

”Jeg har lavet et karbad klar til dig” hvad? Det skulle være et hurtigt bad. Jeg ville jo ikke komme ud af et karbad før jeg var en rynket rosin.  Jeg havde godt luret, badekaret, da vi satte mit undertøj til vask, men et karbad er til lange, hyggelige bade, ikke hurtige.

Jeg overgav mig, og gik op til hans badeværelse. Der var stadig lidt over en time til de skulle komme, så jeg kunne sagtens nå, at sidde et godt stykke tid og stadig være klædt på, til når de kom. Jeg tog mit tøj af, steg op i badekaret, vandet var en smule for varmt, men det køler hurtigt.

Harry kaldte på mig, efter en halv times tid, og jeg blev lidt irriteret. Jeg kunne sagtens nå, at sidde mindst et kvarter endnu. Det bankede på døren ud til badeværelset, og Harry kom ind.

”De er her om 20 minutter” jeg tror aldrig, jeg havde hoppet så hurtigt op af et badekar. Harry kastede et håndklæde til mig, som jeg hurtigt fik viklet omkring min krop. Harry stod stadig ude på badeværelset og kiggede på mig.

”Harry, er du sød at gå ud?” han kiggede undrende på mig

”Hvorfor? Jeg har jo allerede set dig nøgen” han sagde det, som om det var det mest normale, og at jeg var mærkelig.

”Uden min tilladelse. Smut ud, Harry” han gik ud, jeg tog tøj på, tørrede mit hår og satte det op i en hestehale.

Jeg ryddede op efter mig på badeværelset, inden jeg gik ud. Jeg havde forventet Harry sidde inde på hans soveværelse, men han var ikke til at se – eller høre. Jeg gik nedenunder, og han sad heller ikke ved køkkenbordet, som han havde gjort de sidste par dage. Jeg gik videre, men havde ikke en eneste idé om, hvor jeg skulle lede efter ham. Jeg hørte hans stemme og gik efter lyden.

”Harry? Oh..” og der sad de. Alle sammen. Og de rejste sig da jeg kom ind i rummet. Jeg havde ikke set det her rum før. Og blev lidt flov over, at rejste sig.

”Hej” sagde jeg, og gik hen mod dem. De kiggede, nej stirrede da jeg gik hen imod dem. Sad mit tøj forkert? Kunne man se noget?

Jo tættere på jeg kom, jo større blev deres smil. De sad og drak noget vin, og Harry hældte et glas op til mig og rakte mig det. Jeg takkede ham, og tog en tår. De satte sig ned, og der var noget stilhed. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, det var dem der ville møde mig.

”Du er blevet en flot kvinde” sagde den ene af dem, jeg vidste faktisk ikke hvad de hed, nogen af dem.

”Hun har altid været flot” svarede Harry igen. Hvilket nok var den vildeste løgn.

”Det passer altså ikke, Harry. Dengang, lignede jeg noget der kom ud fra et bordel” Harry skulle til at sige noget, da jeg tog hånden op.

”Nej, Harry. Jeg så forfærdelig ud. Jeg havde ikke den mindste respekt for mig selv, før jeg gik fra Marcus” bare at sige hans navn, fik det til at gøre ondt indeni. Jeg tror, at uanset hvad, vil han altid være der. Altid være i mine tanker, i min frygt, i mit liv, også selvom han ikke fysisk er der.

Vi snakkede lidt frem og tilbage, en af dem havde et barn og en anden var på vej til at have et barn. Men jeg regnede med, at de var på samme alder som Harry, hvis ikke ældre. Så 27, er nok ikke en helt dårlig alder at få børn. De roste mig, for at have gået. Han havde åbenbart fundet en trunte efter mig, som han havde behandlet endnu dårligere, og jeg følte lidt det var min skyld. Hun endte med, at være indlagt flere måneder, fordi han havde tæsket hende.

Vi havde lige spist færdig, da det ringede på døren. Harry rejste sig, for at gå ud og åbne, vi andre sad og snakkede videre og drak vores vin. Pludselig bliver vi alle stille da vi hører stemmer – og ikke kun Harrys. Og vi sidder alle sammen med blikket ’hvem fanden er det, vi er her alle sammen’. Jeg sidder med ryggen til døren, men jeg kan se på de andres ansigtsudtryk, at det ikke var hvem de havde regnet med.

”Har du endelig fundet dig en dame, Haz” jeg kendte den her stemme, og forstod nu hvorfor de andre så sådan ud i ansigtet. Marcus. Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle vende mig om, eller blive siddende. En ting vidste jeg - at jeg var skræmt. Jeg havde lyst til at løbe, bare løbe indtil jeg ikke vidste hvor jeg var.

Jeg besluttede mig for at rejse mig, og de andre drenge rejste sig også. Jeg vendte mig om, og min største frygt var, at han kunne genkende mig. Og der stod han. Mit livs mareridt, sammen med hans bror.

”Og hun er en lækker satan. Godt scoret” kommenterede Marcus. Han genkendte mig ikke. Jeg stak hånden frem.

”Ella” sagde jeg, og gav ham hånden. Jeg kunne spotte Harry ud af øjenkrogen, han så ud til, at have samme frygt som jeg. Genkendelse.

 De satte sig ned, overfor mig og Harry, og Trevor kiggede lidt på mig. Jeg smilede til ham. Og Harry lagde sin hånd på mit lår.

”Har jeg ikke set dig før?” jeg fik ondt i maven, da Trevor spurgte, og inden jeg kunne nå at svare, kom Harry mig i forkøbet.

”Det tror jeg ikke, hun er fra Birmingham” de andre drenge kiggede lidt på ham, da han sagde det. Men jeg var glad for hans løgn. Det ville holde dem hen, i hvert fald lidt endnu. Trevor rynkede lidt på sit bryn, men sagde ikke mere.

”Vi hørte at slænget holdte reunion, så vi tænkte, vi ville komme forbi” sagde Marcus. Men I var ikke inviteret. Og hvor pokker havde de hørt det? Det blev aftale i går aftes. Jeg sagde ikke noget, men kiggede på Harry. Nu ville jeg hjem. Jeg hviskede til Harry, om han ikke kunne få en taxa til at hente mig, fordi jeg ikke følte mig tilpas ved at være her. Han reagerede ikke på det, og jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre.

”Jeg tror, jeg vil tage hjemad, så kan I catche up” sagde jeg, og Harry rejste sig med det samme.

”Bliver du ikke?” jeg rystede på hovedet og smilede. Om jeg havde lyst til at blive længere, nej tak, ikke med Marcus og Trevor i lokalet.

”Skal du have et lift?” spurgte Marcus. Aldrig i livet.

”Nej tak, jeg tager en taxa” svarede venligt. I virkeligheden, havde jeg lyst til at slå ham.

”Årh, hold da op snuske. Intet problem at køre dig hjem” det løb koldt ned af ryggen på mig da han sagde ’snuske’.

”Hun sagde nej, Marcus” Harrys stemme var bestemt. Og jeg smilede lidt. Tak, Harry. Marcus udtryk var priceless.

Harry fulgte mig ud til døren. Han så ikke glad ud, men jeg forventede, at han forstod mig. Jeg gav ikke Harry noget farvel-kram, nu var vi tilbage til at være professionelle. I morgen var det arbejdsdag igen. Harry lavede et mærkeligt ansigtsudtryk, da jeg rakte ham hånden for at sige farvel.

Da jeg kørte hjem i taxaen, kunne jeg ånde lettet op. Og så alligevel ikke. Det gik op for mig, at jeg havde glemt min kjole hos Harry. Og jeg ville ikke have, at han tog den med og gav den tilbage på jobbet. Det var alt for forkert.

Da jeg endelige nåede min lejlighed, vibrerede min telefon i lommen. En sms, fra Harry.

’Undskyld, jeg vidste ikke de ville komme’ han skrev det som om, at han stadig kendte dem, og de vidste hvor han boede. Havde han løjet? Endnu en sms kom ind.

’Du har glemt din kjole her. Tager den med i morgen’ no fucking hell. Jeg skyndte mig, at svare tilbage.

’Nej, du gør ej. Hvis du skal have nogle af dine skjorter til rens, vil du så ikke tage kjolen med? Skal nok betale for den’. Han svar tilbage kom næsten med det samme. Næsten som om, at han bare havde siddet og ventet på mit svar.

’Mit hushjælp sender et par til rens i morgen, skal nok bede hende om, at tage din med. Og du skal ikke betale’. Selvfølgelig havde han hushjælp, jeg ved ikke hvorfor jeg blev en smule overrasket da jeg læste det. Han lavede jo aldrig andet end at arbejde, han havde da ikke tid til, at lave alle de daglige pligter.

Jeg lagde telefonen fra mig, og fandt min computer frem. Jeg havde ikke tjekket mails hele weekenden, ikke at jeg regnede med, at der ville være noget vigtigt. Der lå et par mails fra Mark.

’From; Abbot, Mark
To; Holt, Ella
Subject; Planer?

Jeg må snart få anskaffet mig dit nummer, det her er jo alt for formelt ;-)

Ville høre om du havde planer her i weekenden? Så kunne jeg hjælpe med tømmermænd – jeg er en fantastisk kok.

Mark’ jeg grinede lidt af hans mail, og fik lidt ondt af ham, at jeg ikke havde svaret.

’From; Abbot, Mark
To; Holt, Ella
Subject; L

Hvorfor svare du ikke? Jeg lyder så desperate, når jeg skriver det.

Er du okay? Er du kommet til skade efter din bytur i går? Har Harry kidnappet dig? ;-)

Mark’ den sidste var næsten den bedste mail.

’From; Abbot, Mark
To; Holt, Ella
Subject; Hop I havet

Okay, nu er jeg officielt forvirret. Har jeg gjort noget for at gøre dig sur? Jeg virker enormt desperat, når jeg bliver ved og skrive, når du ikke svare. Har Taylor Swift lavet en sang om det? Hvis du hader mig, vil jeg meget gerne vide det, Ella! Ellers skal jeg nok få det ud af dig i morgen, når vi ses på arbejdet.

Nu er weekenden i hvert fald gået, og dine tømmermænd sikkert væk.

’I knew you were trouble when you walked in, so shame on me now’

Mark.’

Jeg grinede. Højt. Af hans lille Taylor Swift joke – og citat. Jeg svarede tilbage med mit nummer, og fik en sms fra Mark ikke længe efter.

’Tak! Jeg skulle lige til, at gå helt i Taylor Swift mode. Lift i morgen?’

’Ja tak, søde Mark. Sov godt’

Jeg gjorde mig klar til, at gå i seng, også selvom klokken ikke var så mange. Så havde vi et møde i morgen, jeg skulle være helt klar til – og så kunne jeg altid stå lidt tidligere op, og forberede mig. Og så var jeg smadret. Min krop var fuldstændig smadret. Ikke så meget på grund af weekenden hos Harry eller mødet i dag. Men på grund af ham. Mit livs mareridt. Marcus. 

__

Mange tak, for alle visninger. Husk at like/favoritte, hvis I vil have besked når der kommer nyt kapitel :-) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...