Love under the moon

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2015
  • Opdateret: 12 aug. 2015
  • Status: Igang
Jake lever et helt normalt liv. Jake er 17 år gammel men det har han været i 100 år. Jake går i High school alt ånder fred, men alt ænder sig da han bliver forelsket i varulv pige. Varulve og vampyr har altid været fjerner. Jake ved ikke hvad han skal gøre. Han ved at man ikke må elske en varulv.

1Likes
0Kommentarer
577Visninger
AA

2. Kapitel 2

James råber på mig. Vi skal af sted. Molly kommer hen til mig. Jeg ved godt at hun vil putte og det vil jeg også. Men jeg kan ikke putte med Molly da jeg jo skal af sted. Molly siger til mig "Du må ikke gå!" jeg ser ned på hende og svarer "Men Molly, jeg skal gå nu. James, Hailey og mig skal hen og møde nogle varulve. De har brug for mig. Men vi kommer tilbage, det lover jeg dig!" Molly kigger ned og nikker som svar. Jeg syntes det synd for hende. Men hun skal ikke udsættes for farer.

James, mig og Hailey er på vej. Vi mødes med nogle andre vampyrer som også skal med. Vi ender med at være 20 vampyrer. Selvom vi er så mange er det stadig James som er leder da han er ældst. Vi ser alle op til ham. Det ham der har magten. Kun ham lytter vi til. Vi er nået vores møde sted med varulvene. James siger til os at vi skal vente her. Mens han finder flokken. Men inden det sker ser vi 10 varulve kommer gåede, de har skiftede til ulve form. Da vi alle står der, og James bryder os alle velkommen. Bagefter beder varulvene pænt om skifte tilbage til menneske. De 10 ulve bliver på 4 sekunder til mennesker.

James rakker hånden frem for sige hej ordenligt. En af de ælder mennesker gå ham i møde og siger " Du opfør dig som om at du er et menneske, men det er du ikke, det ved vi alle her. Hvorfor starte nu?"

James ser sur ud, jeg kan se at han har lyst til råbe ind i den ælder kvinde. Men han gør det ikke. I sted for det siger han" Undskyld, men vi er ikke til farer for mennesker. Det ikke mig du skal hæve din stemmer over for. Jeg kender til loven. Og den har vi ikke brugt. Vi beskytter dem, vi spiser dem ikke. Vi er IKKE lige som andre af vores slags. Vi ønsker kun fred mellem os. Så lad prøve at arbejde sammen i sted for at stå her og gør ingen ting"

En af de andre ulve mere ung spørger " Hvorfor skulle vi lave en aftale med jer, Jeres slags overholder aldrig jeres aftaler" hun ser ud som hun vil angribe os.

James siger" Vi er ikke som de andre, vi vil ikke noget ondt. Alle her ønsker at leve et normalt liv, selvom de er anderledes, tror du ikke, vi ved at vi er anderledes, og vi kan koste en masse smerte? Vi har lært at leve i harmoni med de andre flokke rundt omkring og hvis vi kan overholde vores aftaler med dem. Hvorfor skulle vi så ikke også gøre det overfor jer?"

Kvinden kig på os og svarer "Du udviser en god pointe."

En af de andre varulve træder frem. Han er nok den ældste. Han ser gammel ud. Da han træder frem bukker alle for ham. Han er nok lederen af flokken. Han siger " Vi komme ikke for at diskutere med vampyren, vel Kate!"

Kvinden der spurgte os. Sige så "Nej, undskyld. Alfa."

Alfanen kigger på hende siger så "Det ikke mig du skal undskylde over for. Det er dem!"

Kate kigger på os "UNDSKYLD"

Alfanen kigger på James siger så "Det må du undskylde, vi er ikke vand til vampyrer. Du og jeg må have en snak. Kun os to. Jeg vil ikke snakke med dig med så mange vampyrer. " James kigger forvirret på ham. James svarer så "Hvorfor ikke. De adlyder mig. Da jeg er ældst og ved bedst."

Alfanen kigger på ham svarer "KUN DIG OG MIG INGEN ANDRE."

James siger så til os "Gå hjem, det er okay. Gå"

Så Hailey og jeg begynder at gå hjem. Jeg kan se at Hailey er ikke tryk vel at efterlade James. Men hun kunne ikke gøre noget ved det. James var jo også hendes leder. Vi begynder lige så langsomt at gå hjem. På halvvejen møder vi nogle andre vampyrer. Dem som lever af menneske-blod. Der er vi anderledes fordi vi lever udelukket på dyr-blod. Altså blod fra dyr. Det gør at de andre er en lille smule stærkere end os. Men de lader os være. Vi er lige kommet ind af døren og lige det vi lukker døren, springer Molly ind i armene på mig. Jeg tænke mit. Vi har kun været væk i 2 timer, slap lige lidt af. Men jeg siger det ikke. Hvorfor ved jeg ikke!.

Hailey siger at jeg skal være sød imod hende da hun ikke er så gammel som os andre. James kommer hjem 2 timer efter os. Molly og jeg spørger nysgerrigt på hvordan det gik. Men han siger ikke noget, han gå ind i sin seng og sover. Det er mærkeligt da vampyrer ikke kan sove. Men han sover heller ikke. Han hviler sig og tænker over ting, det er ifald det Hailey siger til mig.  

Jeg ved ikke hvordan jeg skal forstå James. Det første gang jeg har set ham være så forvirret. Det aldrig sket før nu. Der går et par timer mere før James komme ud og bed os om at samle os. Jeg aldrig i mit liv set James være så alvorlig. Men når jeg kigger på ham, kan jeg ikke længe se hans brune øjne, der bare sort, helt kulsort. Hvis øjne kun dræbe havde vi alle været døde. 

Men vi samler os ved sofaen, den har oplevet mange ting, der har været mange alvorlige samtaler. Som da Hailey og James var så langt ude at de næsten var ved at slå op. Og hvis jeg husker rigtig fik sofaen også nogle slag. Jeg prøver så godt jeg kan at tænke på noget andet end at James bare går frem og til tilbage flere gang. Det ser ud som om han ikke ved hvad skal sige eller hvordan han skal få det ud os vi kan forstå det. Endelig sider James ved siden af mig og skal lige til at sige noget før alt bliver sort...........

Jeg vågner igen, og ved ikke hvor jeg er. Her er helt hvidt. Det ser ud til at være et hospital. Jeg forstå intet. Vi kan ikke bløde og vi er næsen umulige at slå ihjel. Mine tænker bliver brut at døren gå op lige så langsomt. Det er James, der kommer ind sammen med Hailey. Da han ser mig være i live, bliver hans øjne fulde af lys, men jeg når lige at spørger "Hvor er jeg" før alt bliver SORT igen. Jeg sover ikke, jeg kan ikke sove, jeg må ikke sove. Det giver et gys i mig og jeg vågner med et set. Jeg ser James sider ved siden af mig. Han har vente på at jeg vil slå mine øjne op igen.

"Hvad sker der" for jeg næsten råbt. 
"Tag det roligt, du er okay. Jeg er lige her. Jeg skal nok forklare det hele men lige nu skal du ha lov til, at komme til dig selv igen." siger James stille og roligt til mig. Han er ved at rejse sig op for at gå.

"Bliv James, bliv hos mig! Hvad er der sket? Hvor er jeg? Hvorfor kunne jeg sove? Vampyrer sover ikke.

James bliver siden og tage en dyb indånding og begynder at fortælle mig hvad der skete og hvad der skete med mig. James forklarer at mødet med varulvene ikke gik særlig godt. Og at den nye flok har vendt alle varulve imod vampyr. James fortæller at de leve med en regel som var at hvis vampyr har været med til at tage et menneskeliv, de skal dø. 
"De er ude efter mig og Hailey. Vi tog dit og Mollys liv. Der er en anden ting jeg er nødt til at fortælle dig. Molly er dø. Molly lod sig friste og var med til at tage et menneskeliv. Men du er i sikkerhed. Du har aldrig taget et menneskeliv. De vil ikke gå efter dig. Hailey og jeg er nødt til at rejse langt væk, hvor de varulve ikke finde os. Vi skal ha samlet en lille hær af vampyrer, Molly tog ikke selv et menneskeliv, hun var bare med til det og hun gjorde det ikke igen. Jeg må hævne hende. Hun var min lille pige. Du er nød til at passe på, varulvene gjorde noget mod dig. De har gjort dig til halv menneske, halv vampyr. Jeg ved ikke hvordan. Men du kunne sove og du sov længe, vampyrer kan ikke sove, ikke drømme. Du er ikke en af os længere, du menneskelig. Men du er stadig min bedste ven. Og jeg elsker dig men jeg er bange for at jeg ikke kan afvise dit blod. Jeg kom for at sige farvel" en tår falder langsomt fra hans øje til hans kind. Og jeg kan se at han er ked af det. Og ikke har lyst til at efterlade mig. Men han har intet valg. James rejser sig og går Hailey gå hurtig hen til mig og kysser mig en gang på panden, før hun vender sig om og går.

Der går et par dage før dem på hospitalet lader mig gå. Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen. Jeg føler mig helt tom uden James, han var den storebror jeg aldrig fik. Alle de minder jeg kan huske er med ham. At skulle leve uden ham i mit liv, jeg tør ikke engang at tænke på det. Et og anden sted ønsker jeg, at jeg kunne glemme det hele og kom videre i mit liv. Men hver gang jeg prøver at glemme, kommer det bare tilbage. James var mit liv. Han var en den der altid var der. Man kunne også tænke at det var hans skyld at jeg havde i denne konflikt, det var ham der gjorder mig til en vampyr. Men jeg har ikke lyst til hade ham. Det var ikke hans skyld, men til gengæld varulvenes. Huset stå der stadig som var der intet sket. Men alt er ikke det sammen. Der er en sled på døren, der står: "Huset er dit, Jake. Vi rejst og vi kommer ikke tilbage før vi er klar til det. Pas godt på dig selv. Hilsen James og Hailey"
Jeg tager den ned fra døren. En tår triller ned fra min kind. Jeg bliver hjemme i dag. Jeg har ikke lyst til at gå i skole i dag. I sted for bruger jeg tiden, jeg har til roede op. Tiden går virkelig langsom når James ikke er her. Jeg har ikke lyst til tænke på James, ikke fordi jeg hader ham. Fordi his jeg tænker på ham, kommer jeg også i tænke om at han ikke er her mere. Et bilde danner sig oppe i mit hoved, et bilde hvor vi er sammen igen. Os alle fire: mig, Molly, James og Hailey en fantasi. Et sted håber jeg på at vi kommer til at se hinanden igen en dag. Hvor vi finder sammen os fire.  

Det er underligt at dagdrømme at kun tænke som et menneske. I så mange år har jeg levet som en vampyr, og nu er jeg kun halv vampyr. Jeg kan ikke længe huske mit tid som menneske, det er jo så mange år siden. Og alt det jeg havde som menneske er væk. Det er 100 år siden jeg følte noget, 100 år siden jeg for første gang blev forelske i en pige ved navn Emma. Men det er en lang historie, den eneste historie jeg har som jeg kan huske som menneske. Det bankerne på døren. Jeg går ud for se hvem det er. Det er Lucy. Jeg åbner døren og siger "Hej Lucy! Hvad så?" Lucy kigger på mig helt underligt "Hey Jake! Jeg kom bare forbi fordi jeg havde hørt at du havde været på hospitalet. Er du okay?" Jeg skal lige til at svarer hende, men kommer til at tænke på at jeg ikke er okay, men jeg siger det ikke. I sted for svarer jeg hende "Ja, jeg har fint, til tros at jeg har været på hospitalet. Har du lyst til komme ind og få noget kaffe? Jeg har lige lavet en kande med kaffe, hvis du har lyst" Lucy smiller og blikker lidt til mig med svarer mig så " Ellers tak! Jeg lover min bror at komme hurtigt hjem. Han skal op til matematik imorgen og jeg har lovet at hjælpe. Min storbror er ikke særlig god til matematik. Heldigvis har han mig og far. Jeg vil bare høre, at du var okay. Og lad dig vide at vi har danskstil for til om en uge på 700 år om H.C. Anderson." jeg smiller tilbage til Lucy inderste inde nok er en lille smule skuffet over, hun ikke vil med ind. Måske en anden dag. "Tak, det var meget sødt af dig. Jeg lover at jeg kommer imorgen. Jeg havde bare behov for at få lidt luft."

"Det kan jeg godt forstå alle har brug for en pause en gang imellem. Især efter en tur på hospitalet. Du tager bare den tid du har behov for. Undervisning kan vente. Men ses imorgen!" sagde hun sødt og gik.

Natten kom tætter og tætter på. Og jeg sad i stuen og så en film. En film omkring kærlighed, filmen minder mig om James og Haileys forhold. De to hovedpersoner var blinde af kærlighed og glemte en gang imellem at se op. Men imod alle odds bliver de sammen. En hovedpersoner lid af en sygdom som gjorde at han dødede som 20 årlig. Og den kvindelig hovedperson tager sit liv for at være sammen med ham i alt evighed. Så stærk var hendes kærlighed til ham og de dødede begge til slut. Dejligt romantisk, men der hvor alle ser en slutning ser jeg en start. Stor set alle historierier kunne man skrige videre på. Historien vil aldrig få end ende. Men altid skal hav en slutning en ende. Hvor er min? Filmen havde sat mange tanker i gang. Jeg tænker lidt for mig selv. Mere af den aften kan jeg ikke huske jeg have faldet i søvn på sofaen. Så har den også prøvet det.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...