Never gonna be the same

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 26 sep. 2015
  • Status: Færdig
Nathalie Bradshaw er datter af Collin og Madelyn Forester, to kendte skuespillere. 3 år efter deres død møder hun den charmere Justin Bieber. Nathalie er den eneste pige på den kostskole hendes onkel er rektor på. På grund af mangel på værelser bliver Justin nødt til at flytte ind på Nathalies værelse. Alle de mange regler Nathalie havde opstillet, for at sørge for at der ikke ville ske noget mellem hende og Justin, bliver hurtigt brudt. Justins uimodståelige charme får Nathalie til at falde hårdt for ham, lige som Nathalies smukke krop og søde personlighed får Justin til at falde for hende.

40Likes
21Kommentarer
33928Visninger
AA

7. 7.

Justins synsvinkel:

Præcis klokken 7 vækker Nathalie mig. Hun er i ført et par løbe tights og en af mine sweatere. Med et flabet smil spørger hun om jeg stadig vil med, eller hellere vil sove videre. Selvfølgelig vil jeg ikke lade hende vinde, så jeg rejser mig fra den bløde seng og trækker i et par sweatpants og en tank. 

Nathalie er gået ned i lobbyen for at vente på mig, så når jeg er helt klar går jeg derned. Hun står og snakker med en eller anden dreng i trænningstøj, mens hun griner højt. Jeg går selvsikkert over og ligger en arm om hende. 

"Justin Bieber," siger jeg koldt og rækker en hånd frem. Drengen tager min hånd og smiler venligt. 

"Jeg er Lucas, Nats storebror." 

Et stort smil beklæder Nathalies læber og hun kigger glad på Lucas. Han smiler sødt tilbage til hende og kigger så over på mig. 

"Skal du med ud og træne, for vi går nu," siger han og går ud af lobbyen. Nathalie tager min hånd og hiver mig med ud. Hun forklarer at Lucas er en privat træner normalt og at de to altid træner sammen. Vi løber i et afslappet tempo ned af vejen og hen til Central Park. 

Efter at have varmet op, strukket ud og lavet nogle øvelser, begynder vi at løbe. Lige pludselig råber Nathalie hvem kommer først ud, og begynder at spurte ned af vejen. Lucas og jeg sætter i løb efter hende, først når Lucas hende og overhaler hende uden de store problemer. Jeg når op på hendes side, og hun løber endnu hurtigere. Lucas står og venter lige udenfor parken og er klar til at se hvem der kommer først. 

Vi overtræder linjen mellem parken og fortovet på nærmest samme tid og Nathalie tager en dyb indåndning. 

"Hvem kom først?" spørger jeg Lucas. Han griner og siger at det gjorde han da selv. 

"Af Justin og jeg," siger Nathalie med et lille grin. Lucas lader som om han ikke havde fattet den og griner lidt. 

"Jeg tror lige præcis Nat kom først, men det var sgu svært at se," siger han med et flabet smil. Nathalie smiler stolt stort og går tilbage i parken. Vi følger efter hende ind til en lille forhindringsbane. Lucas går direkte over til en agtig pull up stang og løfter sig selv op et par gange. 

"Kan du stadig lave 30 Nat?" spørger han og Nathalie skynder sig over til stangen. Vi begynder alle tre at lave pull ups, mens Nat tæller hvor mange vi tager. Ved 25 giver hun op med et træt udtryk. Hun skubber utilfreds sin underlæbe frem og sætter sig på en lille træstub. Efter nogle minutter stopper Lucas og jeg og sætter os også ned. 

"Mine forældre er mega excited over brunchen. De glæder sig til at møde dig Justin," griner Lucas. 

"Hvad har Blair sagt om ham?" spørger Nat mistænksomt. 

"Bare at du ville tage din kæreste med, fordi du ikke kunne klare dig et sekund uden ham." 

"Vi er ikke engang kærester, fuck noget bullshit," siger hun og ryster på hovedet af sin bedste veninde. 

Jeg bliver af en eller anden grund helt trist, når hun siger at vi ikke er kærester. Måske burde jeg bare spørge hende? Dog ved jeg også bare godt at det vil ødelægge alt, jeg er ikke god til det der kæreste noget, jeg har kun haft en rigtig kæreste og det endte ikke godt. Selena og jeg endte med at gå fra hinanden begge totalt sure og sårede. Det vil jeg i hvert fald ikke opleve igen og slet ikke med Nathalie, hun betyder allerede mere for mig end Selena nogensinde gjorde. 

"Oh shit klokken er 8.30, jeg bliver nødt til at tage hjem og gøre mig klar. Vi ses vel senere, når du råber af Blair for at lyve," griner Lucas og rejser sig. Nat og Lucas krammer kort og Lucas klapper mig på skulderen. 

"Ses senere, man" siger han og løber væk fra os. 

"Skal du have revanche?" griner hun og gør sig klar til at løbe. Jeg griner og nikker så. Vi spurter gennem parken nærmest side om side. Udgangen kommer i mit synsfelt og sætter tempoet op, så jeg lige præcis vinder over Nathalie. Hun griner og støtter sig til sine lås, så hun kan læne sig fremover. 

"Det er dejligt og få noget ordentlig konkurrence, og ikke bare ligesom Lucas, som bare løber fra mig," griner hun og begynder at løbe stille og roligt tilbage til hotelet. 

Så snart vi når hotellet går jeg ud på badeværelset. Jeg tager et dejligt langt bad, eftersom vi næsten har halvanden time til at gøre os klar og tager så et par boxers på. Inde på vores seng har Nathalie lagt en skjorte frem til mig og en lille besked. 

Justin <3

Jeg skal lige nå noget inden brunch. Brunchen er blevet rykket en halv time. Skjorten er købt til dig og burde passe perfekt, tag den venligst på til brunchen, så du kommer til at gøre Blair pisse jaloux over at du er min og ikke hendes ;)

Kys Nath

Ordene 'du er min' kører rundt i mit hovede. Hvis jeg er hendes, så er hun vel også min. Den tanke gør mig utrolig glad. Eftersom jeg har en halv time ekstra sætter jeg mig lidt på min mobil i sengen og skriver lidt med nogen venner. Pludselig har jeg brugt en halv time på min mobil og skynder mig op fra sengen. 

Jeg tager hurtigt skjorten på, som faktisk passer perfekt. Derefter finder jeg et par mørke jeans som jeg også tager på. Mit hår sætter jeg med en smule voks og kigger mig så tilfreds i spejlet. 

"Lidt selvglad at checke sig selv ud, synes du ikke også?" spørger Nathalie flabet bag mig. Jeg vender mig hurtigt om og der står min Nathalie. 

Hendes hår er løst og krøllet og et stort smil på hendes læber. Hun har en kjole på, som viser lidt af hendes kavalergang, men ikke for meget. Et lille smil kommer frem på min læber bare ved synet af hendes smukke krop og ansigt. 

"Er jeg også selvglad hvis jeg checker dig ud? For du er virkelig smuk." Jeg går helt tæt på hende og kører en lok af hendes blonde hår bag hendes øre. Min hånd lader jeg hvile på hendes kind, så jeg kan trækker hendes læber hen til et kort kys. 

"Tak skat," mumler hun mod mine læber. 

"Børn, I skal af sted nu!" råber Joseph, Nathalies onkel. Vi tager begge jakker og sko på og forlader så hotellet. En limousine venter selvfølgelig udenfor på os. Hvad sker der lige for at hun har levet den her tilværelse. Det er så anderledes end den pige der bor på kollegiet. Bilen stopper foran en fancy opgang på Upper East side. Nathalie stiger ud og lige pludselig kommer en paparazzi løbende. 

"Nathalie Forester! Er du i New York på grund af mindehøjtidligheden for dine forældre?" spørger han og peger et kamera lige op i hendes ansigt. Nathalie sætter et par solbriller for hendes øjne, selvom det er overskyet og koldt. Et lille smil kommer på hendes læber og jeg kommer ud af bilen. 

"Ja, Justin, min onkel og jeg er i byen for at deltage i mindehøjtidligheden og for at besøge gamle venner. Lige nu er vi på vej op til nogle venner til brunch og vi er allerede sent på den, så hvis du kan vente med spørgsmålene til i morgenaften, så har jeg bedre tid," siger hun og smiler falsk. 

"Er det rigtigt at der er en film mere med begge dine forældre som ikke er blevet publiceret?" spørger han totalt ligeglad med at Nat lige bad ham om at skride. 

"På gensyn til mindehøjtidligheden i morgen," siger Nathalie koldt og tager min hånd. Vi går sammen hen til døren, som en dørmand åbner og hilser pænt på Nathalie. Hun giver ham et kort kys på kinden og går så videre over til elevatoren. 

Vi stiger ind i elevatoren og trykker på top etagen. 

"Bare lige så du er forberedt, de kan virke ret snobbede, men de er altså super søde når man lære dem at kende." Nathalie virker nervøs og en anelse spændt. Jeg vender hende om så hun kigger på mig. 

"Jeg skal nok klare mig, så længe jeg har min smukke room mate," siger jeg flirtende og giver hende et kort kys. I samme sekund mine læber rammer hendes åbner døren og et piget hvin lyder. 

"Hvad sagde jeg Lucas! De er totalt kærester" siger pigen og Lucas kommer hen til elevator åbningen. Jeg griner lidt og ligger min arm om Nat. 

"Vi er ikke kærester, stop med det der skat," griner Nat og giver pigen et stort kram. Lucas får et kort kys på kinden og så tager Nat min hånd, så hun kan hive mig ud af elevatoren. 

"Godt at se dig igen Justin, det her er min søster Blair," Siger lucas og hentyder til pigen der hvinede. Jeg smiler skævt og nikker hilsende til hende. 

Selvfølgelig er der også en til at tage vores jakker og hænge dem ind i et skab, så det er vi også fri for at gøre. 

"Nathalie, hvor er det dejligt at I fandt tid til at komme forbi inden i morgen," siger en middelaldrende kvinde og giver Nat et kys på hver kind. "og du må være Justin, en fornøjelse at møde dig, jeg er Eleanor Raizen" siger hun og nikker anerkendende til mig. 

"Tusind tak fordi jeg måtte komme fru Raizen," siger jeg høfligt og sender mit allermest charmerende smil. Blair lave en lille awh lyd ved synet af min smil, og Nathalie fniser lidt fra min side. En mand kommer ud i gangen og giver Nathalie et kys på hver kind og præsentere sig som Howard Raizen. 

"Er det min yndlings lille søster der er kommet hjem?" råber en dreng og kommer løbende ud til os. Blair laver en lille fornærmet lyd, men det virker ikke som om drengen opdager det, for at løfter bare Nathalie op i et kram og væk fra mine arme. Han drejer lidt rundt på stedet, så Nathalies ben flyver rundt og hendes grin lyder over hele lejligheden. 

"Er det min næsten yndlings bror der er hjemme?" griner hun flabet når hun sætter hende ned på jorden. 

"Ja, Lucas er også hjemme," siger han med et skævt smil og Nat slår ham blidt på skulderen. 

"Det her er Justin min gode ven, Justin det her er Oliver, Blairs tvillingebror," siger Nat og smiler sødt til mig. 

"Tss, og du sagde jeg ikke ville kunne slå ham i armlægning," siger Oliver til Lucas, som bare griner og ryster på hovedet for at sige at det ville han overhovedet heller ikke kunne. 

"Det kan I finde ud af senere, nu skal vi spise... Nathalie, vi har fået Patisserie Claude til at levere de croissanter du elsker," siger Eleanor og viser os ind i en stor spisestue med et langt bord opdækket med alt mulig mad. 

"Er de endelig begyndt at levere?" spørger Nat og smiler stort. 

"Nej, men Lucas fortalte dem bare at du kom hjem her i weekenden og så ville de med glæde levere. Kom I to skal sidde på hver side af mig," griner Blair og hiver os over til bordet. 

"Jeg lader dig godt nok ikke sidde ved siden af Justin, du kommer bare til at overfalde ham med upassende spørgsmål. Justin og jeg sidder ved siden af hinanden, så kan vi to sidde ved siden af hinanden og Lucas på Justins anden side," siger Nat og jeg smiler taknemligt til hende. 

"Glemmer du ikke mig snuske?" spørger Oliver med et falsk såret udtryk. 

"Du skal da sidde lige overfor mig," siger Nat og smiler stort. Vi sætter os alle ned, begynder at spise og Lucas starter en samtale med mig, mens Nat, Oliver og Blair gossiper om alle dem de kender fra New York. Pludselig spørger Eleanor mig om hvad jeg vil efter high school på en meget 'hvis du svare forkert, vil vi aldrig lade dig komme tæt på Nathalie igen' måde. 

"Jeg håber på at komme ind på Columbia og flytte tilbage til New York. Derefter skal jeg overtage det meste af min mors firma og flyve rundt, se til hendes butikker og opleve verdenen." Men jeg fortæller bliver de andre også stille og kigger på mig. 

"Butikker? Hvad arbejder din mor med?" spørger Howard igen med det der udtryk fra før. 

"Hun er designer, jeg ved ikke om I kender hendes mærke Mallette Design?" spørger jeg og kigger rundt på den overraskede familie. Blairs mund er helt seriøst åben af chok. 

"Det lyder vel nok spændende, Patricia og jeg har snakket til et par arrangementer, men hvad så med Nathalies og dit forhold, når hun vil til England og studere på Oxfort?" spørger Eleanor med stolthed i sin stemme over Nats beslutning. Når hun nævner min mor kan jeg ikke lade være med at blive lidt sur på min mor, selvfølgelig er hun begyndt at omgås overklassen som familien Raizen. Nathalie tager min hånd under bordet og smiler opmuntrende. 

"Egentlig har vi ikke et forhold endnu, vi har jo trods alt kun kendt hinanden en uge. Forhåbentlig vil jeg få vundet hendes hjerte inden vi skal på college, og så må vi jo bare se hvad der sker. Det lyder da egentlig også som en god ide at tage til England, man ville jo kunne gøre det sammen?" siger jeg og kigger på Nathalie som smiler stort. 

Hun læner sig frem og kysser mig på kinden. 

"Du ved da bare lige hvad man skal sige til svigerforældre," fniser hun i mit øre og kysser min lige under øret, ligesom i onsdags, da jeg havde lavet mad til os. Jeg skælver kort af følelsen af hende så tæt på mig, hun bliver seriøst min undergang bare et kys under øret får gåsehud til at komme. For at skjule min åbenlyse reaktion til hendes berørelse, smiler jeg skævt og ligger min hånd på hendes lår. 

"Du lyder meget afslappet omkring fremtiden, er det ikke noget du har tænkt meget over?" 

Og sådan fortsætter de med at forhøre mig, de stiller spørgsmål om alt muligt og jeg svarer på den mest hæflige og charmerende måde. Efter omkring en time undskylder Nathalie os begge og tager mig med oven på. 

"Hvad skal vi dog her?" spørger jeg med et lille grin. Vi står helt tæt op af hinanden i et gæsteværelse, jeg kan ikke helt lade være med at få frække ideer. 

"Jeg havde barre brug for at komme lidt væk. Blair blev ved med at snakke om hvor fantastisk du er, og hendes forældre blev ved med at spørge dig om fremtiden, som om du ikke er god nok i dig selv. Jeg ville bare lige have dig lidt for mig selv," siger hun med et lille fnis og ligger sit hovede på mit bryst. Jeg trækker hende ind til mig og vi står bare lidt der midt i rummet og nyder hinandens selskab. 

Hun kigger op på mig og giver mig et lille kys. 

"Kan vi ikke lade som om min onkel har ringet og bedt os om at komme hjem, så vi kan skride?" spørger hun og bider sig i læben for at skjule hendes drillende smil. Jeg nikker hurtigt og vi går ned igen. 

"Jeg ville lige snakke med Justin alene, fordi min onkel havde skrevet og bedt os om at komme hjem. Vi bliver desværre nødt til at smutte nu, men vi ses jo allesammen i morgen. Blair vil du med til Valentine Leclair inden festen?" siger hun. Blair nikker hurtigt og giver hende et farvel kram.

Derefter overrasker hun mig ved også at give mig et kram og hendes nummer, hvis nu dig og Nathalie ikke bliver til noget hvisker hun i mit øre. Nathalie opdager intet, for hun er i et stort gruppekram med både Lucas og Oliver. 

Hvordan kan Nats bedste veninde bare forråde hende på den måde, som om jeg nogensinde ville være først sammen med en så fantastisk som Nat og så bare gå videre til hendes bedste veninde. Jeg får et kys på hver kind af Eleanor og Howard giver mig et klap på skulderen. Lucas giver mig et rigtig man-hug med klap på ryggen og det hele. Det eneste jeg får fra Oliver er et hvis du sårer min søster så smadre jeg dig.... Og jeg glæder mig til at få snakket lidt med dig i morgen. 

Det er sgu en virkelig underlig familie, men meget søde, specielt Lucas. Egentlig nærmest kun Lucas. Måske skal jeg bare lærer dem lidt at kende? Nat sagde jo at de godt kan virke snobbede, men at de er søde nok rigtigt. Måden Eleanor kysser på hver kind, som om vi er i Frankrig er virkelig snobbet og minder om den måde min mor er med vigtige personer. 

::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Like hvis I kan lide min historie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...