Never gonna be the same

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 26 sep. 2015
  • Status: Færdig
Nathalie Bradshaw er datter af Collin og Madelyn Forester, to kendte skuespillere. 3 år efter deres død møder hun den charmere Justin Bieber. Nathalie er den eneste pige på den kostskole hendes onkel er rektor på. På grund af mangel på værelser bliver Justin nødt til at flytte ind på Nathalies værelse. Alle de mange regler Nathalie havde opstillet, for at sørge for at der ikke ville ske noget mellem hende og Justin, bliver hurtigt brudt. Justins uimodståelige charme får Nathalie til at falde hårdt for ham, lige som Nathalies smukke krop og søde personlighed får Justin til at falde for hende.

40Likes
21Kommentarer
33901Visninger
AA

17. 16.

Justins synsvinkel: 

Nathalie ligger sovende i mine arme, mens jeg går ind på skolen. Så snart vi kom ud i min bil, faldt hun i søvn. Nok mest for at undgå en akavet samtale med mig, men det er egentlig også mest behageligt for mig. Jeg vil helst snakke med hende når vi er alene, ikke når både Charlie og Blair er her. 

Nu når jeg snakker om dem, så er de begge virkelige venlige. I starten følte jeg virkelig Blair var en forfærdelig veninde, men efter hun har fortalt hun bare tjekkede om jeg var god nok for hendes veninde, så har jeg fundet ud af at hun er virkelig sød. 

Udenfor Nathalies og mit værelse trykker jeg koden og åbner døren. Uden at kigge rundt i det store værelse går jeg ind i soveværelset og ligger Nathalie på sengen.  Jeg trækker hendes tøj af hende, så hun kun er i g-streng og giver hende min t-shirt på. 

Blair og Charlie er ved at åbne sovesofaen, når jeg kommer ind i stuen igen. Efter et kort godnat, skynder jeg mig på toilettet og derefter børster jeg mine tænder. Med trætte skridt går jeg ind på soveværelset igen. Selvom klokken ikke er mange her er jeg vant til at vi er 3 timer forud, så i mit indre ur er klokken mange. 

Jeg stripper ned til mine underbukser og ligger mig under dynen hos Nat. Hendes tynde krop trækker jeg ind til min side, så hende hoved ligger sig på mit bryst. 

Lige som jeg har lukket mine øjne, føler jeg Nats fingrer nusse mig på brystet og hendes læber der rammer min nøgne hud. Hendes hånd går langsomt ned mod mine boxers. Bare følelsen af hendes fingrer på min hud, får min krop til at lystrer. 

Mine fingrer glider om hendes håndled for at stoppe hende. Lige så gerne som jeg vil mærke hendes fingrer mod mig, bliver jeg nødt til at forstå om jeg er tilgivet. 

"Nat.... Vi kan ikke bare lade være med at snakke om det." 

Et lille utilfreds suk slipper fra hendes læber og hun sætter sig lidt op. Hun ligger sit ene ben over mig og sætter sig lige over mit underliv. Med langsomme bevægelser glider hun frem og tilbage, så jeg kan mærke hendes nøgne baller glide over mine boxers. 

Med et svagt støn griber jeg om hendes baller og tvinger hende til at stoppe. Jeg tvinger mig selv til ikke at bare tage hende nu og her. Vi kan ikke bare skændes det ene øjeblik og kneppe det andet, uden at løse problemerne. 

"Kan vi ikke bare snakke i morgen? Jeg har brug for at føle dig.... Please," hvisker hun og ligger sin hånd på min kind. Hun læner sig ned mod mig, og jeg kan se lige ind under min trøje på hende, så hendes bryster er på frit udsyn for mig. 

Hendes læber ligger sig over mine og i stedet for at bruge mine hænder på hendes røv til at stoppe hendes bevægelser, klemmer jeg svagt og kysser hende tilbage. Hun stønner tilfreds og genopstarter sine bevægelser over mit underliv. 

Hvad sker der for at hun har så nemt ved at overtale mig? Okay måske har det fact at hun tænder mig sindsygt meget en stor del i den forklaring, men stadig jeg burde da være mere bestemt og sige nej. 

"Lad være med at tænke så meget, bare nyd det." Hendes hviskende og forførende stemme får mig til at glemme alt om rigtigt og forkert. Jeg ligger hende blødt ned på madrassen og ligger mig selv over hende. 

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Nathalies smukke nøgne krop er presset mod min, når jeg vågner. Trygheden over at have hendes krop i mine arme fylder mig. Ikke fordi jeg selv føler mig utryg, men fordi ideen om at hun ikke er tryg skræmmer mig. Hvis jeg mister hende, tror jeg ikke jeg vil kunne komme videre. Det lyder så overdrevet for en high school kæreste, men lige nu føles vores forhold som for evigt. 

Derfor vil jeg heller ikke kunne klare hvis misforståelsen i New York ødelægger vores forhold. Hun er min og det skal en dum misforståelse ikke ændre på. Hendes krop bevæger sig i mine arme og hendes smukke brune øjne åbner og kigger direkte ind i mine. 

Et lille smil glider over hendes perfekte ansigt og jeg kysser hendes stadig smilende mund. Hendes hånd ligger på min brystkasse og når hendes fingere glider frem og tilbage, brummer jeg af nydelse og ligger mit hovede tilbage på puden. 

"Min onkel har givet os lov til ikke at møde op til god ferie mødet i dag, fordi du skal flytte dine ting over på dit nye værelse. Nårh ja, by the way der er kommet et frit værelse lidt længere nede af gangen, hvor du kan flytte hen." Hendes søde stemme forvirre mig. Hvad mener hun med at jeg skal flytte væk. 

Vil hun ikke dele værelse med mig mere? Og sagde hendes onkel ikke at der højst sandsynligt ville gå flere måneder før et nyt værelse var frit. 

"Hvornår blev det besluttet at jeg skulle flytte væk fra dit værelse?" spørger jeg forvirret. Indvendigt skammer jeg mig over min sårede stemme. Det irritere mig at jeg ikke kan lade være med at blive så påvirket over, at jeg ikke skal bo hos hende længere. 

Hendes smil forsvinder hurtigt og hun kigger usikkert på mig. Havde hun slet ikke tænkt at jeg gerne ville blive ved med at bo med hende?

"Min onkel skrev det i går. Jeg troede at du godt vidste at det bare var midlertidigt. Vi kan jo stadig sove sammen og bruge tid på mit værelse, men det har aldrig været meningen at du skulle blive boende her," siger hun og rejser sig lidt op i sengen, så hendes ryg er mod hovedgærdet. 

Jeg sætter mig også lidt op i sengen og trækker dynen lidt ned, så jeg kan få noget luft. Nat kigger ned på gulvet og får fat på sine underbukser som ligger ved siden af sengen. Derefter får hun fat i min t-shirt fra i går og tager begge stykker tøj på. Selv rejser jeg mig helt og finder et par nye underbukser, som jeg tager på. 

Efter at have sat mig i sengen igen, læner jeg mig mod hovedgærdet og lukker mine øjne kort. Mine øjne springer op ved følelsen af Nat der sætter sig på mit skød. Jeg smiler svagt til hende og trækker hendes overkrop ned til min. Hun ligger sig ned oven på mig, stadig med sin ben bøjet på hver side af mig. 

"Jeg forstår ikke hvorfor du ikke tvivler på at Kim har prøvet at skubbe os fra hinanden." Nathalies ord gør mig en anelse irriteret. Kim kunne aldrig finde på at gøre sådan noget. Jeg kan heller ikke se hvorfor hun skulle gøre det. Vi har ikke været sammen længe, så det er ikke fordi mit forhold til Nathalie skulle påvirke hende. 

Den eneste grund jeg kan finde på til at hun skulle gøre sådan noget er, at hun er gode veninder med Selena, min ekskæreste, og at Sel måske gerne vil have mig tilbage. Det vil så heller ikke helt give mening, for Selena og jeg har ikke haft noget sammen længe. 

"Jeg forstår ikke hvorfor du er så fast besluttet på at Kim er ond. Hun ved hvor glad jeg er for dig og hun ville aldrig med vilje prøve at ødelægge vores forhold. Hvis du prøver at snakke med hende, vil du også opdage det," siger jeg en anelse irriteret. 

"Om gud jeg vil snakke med hende, hun fik mig til at tro at du ikke elskede mig." Det er som om hendes ord får min verden til at fryse. Elsker hende? Jeg har knap kendt hende i to uger, hvordan skulle jeg kunne elske hende allerede. 

Selvfølgelig bekymrer jeg mig for hende og jeg har da en slags følelser for hende. Det er bare alt for tidligt i vores forhold til at elske hinanden. Jeg kan ikke forestille mig hvordan det ville være hvis vi slog op, men det betyder ikke at jeg elsker hende allerede. 

Nathalie fanger vist min forvirring på grund af mit ansigtsudtryk og alt farve forsvinder fra hendes kinder. Et lille 'oh' slipper fra hendes læber og hun fremtvinger et lille grin. 

"Du ser helt bange ud, skat. Jeg mener ikke at du elsker mig, som at du vil tilbringe resten af dit liv med mig. Det er bare sådan noget jeg siger. Ligesom at Jake og jeg godt kan sige at vi elsker hinanden, men det betyder jo ikke at vi er forelskede. Jeg troede da godt at du vidste at det bare er sådan noget piger siger. Det viser bare at vi betyder noget for hinanden." Hendes grin lyder stadig en smule fremtvunget, men jeg vælger at tro på hendes historie. 

Et lettet grin lyder fra mig og jeg krammer hende ind til mig. "Jamen så elsker jeg dig da." Hun smiler stort ved mine ord og hun siger et lettet 'jeg elsker også dig' og kysser mig kort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...