Never gonna be the same

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 26 sep. 2015
  • Status: Færdig
Nathalie Bradshaw er datter af Collin og Madelyn Forester, to kendte skuespillere. 3 år efter deres død møder hun den charmere Justin Bieber. Nathalie er den eneste pige på den kostskole hendes onkel er rektor på. På grund af mangel på værelser bliver Justin nødt til at flytte ind på Nathalies værelse. Alle de mange regler Nathalie havde opstillet, for at sørge for at der ikke ville ske noget mellem hende og Justin, bliver hurtigt brudt. Justins uimodståelige charme får Nathalie til at falde hårdt for ham, lige som Nathalies smukke krop og søde personlighed får Justin til at falde for hende.

40Likes
21Kommentarer
33898Visninger
AA

13. 13.

Nathalies synsvinkel: 

"Hey Nat, jeg vil gerne introducere dig for min veninde Kim," siger Justin med et stort smil. Han peger på en køn blondine ved hans side. Hendes store smil var tydeligt falsk og kun på for at vise Justin hvor sød hun er. Hun giver mig kvalme, bare den måde hun stirrer på min kæreste. Det er klamt. 

"Mit navn er Nathalie Forester," siger jeg og smiler et mindst lige så falsk smil, som hendes. Hun er sikkert en af hans gamle erobringer. Hvorfor skal jeg se på hendes klamme fjæs, når hun sikkert aldrig har været andet end et godt knald for ham?

Kim rækker sin højre hånd frem mod mig, for det ville da være forfærdeligt hvis hun skulle bruge sin venstre, nu når den har travlt med at befamle min kærestes arm. Tænk at Justin bare lader hende sådan hænge op af ham, med sin hånd på hans arm og det hele. Som om jeg intet betyder for ham. 

"Vent Forester som i Collin og Madelyn Forester, skuespillerne? Er du i familie med dem?" spørger Kim med et overrasket fjæs. Jeg nikker kort og hendes overraskede ansigt bliver til et smil. "Jeg elskede dem i den der film, hvor deres nuttede datter også var med i... Hvad var det nu den hed?" 

"Deres nuttede datter er mig. Jeg ville ønske jeg kunne blive og snakke, men mine venner venter på mig. Justin, hvis du ønsker at sove hos Kim, så kan du endelig gøre det, I virker en del tættere end os to," siger jeg irriteret og forlader dem.

Lidt væk ser jeg min ven og jeg skynder mig over til ham. Han kigger overrasket på mig, som om han ikke havde forventet jeg ville snakke til ham. Jeg sender ham bare et stort smil og går tættere på ham. 

"Hey Charlie, vil du ikke med ud og danse?" Uden at vente på svar trækker jeg ham med ud på dansegulvet. 

Vi var bedste venner før jeg flyttede, så det virker helt naturligt at vi begynder at danse underligt og grine af hinandens moves. Efter vi har danset i lidt tid stopper han. 

"Jeg må sige, jeg blev ret overrasket da du opsøgte mig. Efter alle de videoer og billeder af dig og dine drenge, troede jeg helt at du havde glemt mig," siger han i mit øre med et lille grin. Jeg trækker mig lidt væk, så jeg kan kigge ind i hans øjne. På trods af hans grin ser han såret ud. 

Jeg trækker ham med ud ved toiletterne og undskylder. Efter vi har snakket i lidt tid, åbner han helt op og fortæller om hvordan hans kæreste slog op med ham tidligere i dag og at han bare lod sin vrede gå ud over mig. 

Når jeg kigger på klokken er der gået en hel time siden vi dansede og jeg bliver pludselig bekymret for Justin. Jeg undskylder mig og går tilbage til fest lokalet. Der er så mange mennesker at det er helt umuligt at se om Justin stadig er her, så jeg går udenfor og ringer ham op. 

"Det' Kim på Jays tel'fon." Hendes kvalmende stemme er glad og grinende. Gennem telefonen kan jeg svagt høre Justin sige noget, som får Kim til at grine højt og flirtende. Hun giver mig seriøst kvalme, hvorfor prøver hun at flirte med min kæreste? 

Hvorfor kan jeg ikke høre musik i baggrunden? Det vil jo sige at de har forladt festen sammen. Justin har bare forladt mig. Også endda sammen med hende. 

"Det er Nathalie, Justins kæreste." Jeg gider ikke engang at bede hende om at række Justin telefonen. Det burde bare være ren logik at det er det jeg vil have hende til, jeg ringede trods alt til hans telefon, ikke hende.

"Han vil ikke snakke med dig," siger hun og jeg kan høre Justin grine svagt i baggrunden. 

More han sig over at jeg vil snakke med ham, for at finde ud af hvor han er? Synes han det er sjovt at jeg savner ham og gerne vil have ham for mig selv? 

"Sig til ham at jeg venter på hotellet indtil i morgen klokken 12, men hvis han ikke dukker op, så skal jeg nok sørge for at han får et nyt værelse på skolen og at hans nøglekort til min suite bliver afbrudt." Efter de ord lægger jeg på. En tåre glider ned af min kind, mens jeg forlader festen og tager en taxa tilbage til hotellet. 

Han er ikke det værd. 

Han er ikke mine tårer værd. 

Tænker jeg og prøver at holde mine tårer tilbage. 

Han er så meget mere værd. 

Endnu en tåre glider ned af min kind, mens jeg opfatter hvad jeg højst sandsynligt har mistet. Jeg har mistet Justin, den eneste dreng jeg har følt mig tryg hos, den eneste dreng jeg har kunne fortælle alt til, den eneste dreng som jeg nogensinde har elsket. 

Taxaen glider ind foran hotellet og jeg kaster en 100 $ seddel, hvilket er langt over hvor meget turen havde kostet. Så snart døren til min suite lukker bag ved mig bryder jeg sammen i tårer. Første gang jeg er kommet til den konklusion at jeg elsker en dreng, er den kommet for sent. Han er sikkert allerede i seng med blondinen og her sidder jeg med tårer af selvmedlidenhed, fordi jeg lige har opfattet at jeg elsker ham. 

På en eller anden måde er jeg endt i min seng. Den konklusion rammer mig når jeg vågner sovende i suitens king size seng. Justin er selvfølgelig ikke ved min side, for han har travlt med at kneppe blondinen. Når jeg ser uret konkludere jeg at han nok er færdig med at kneppe hende, siden klokken er halv tolv om morgenen. 

Efter at have taget et bad og fået noget tøj på, går jeg ned i lobbyen og beder dem om at spærre Justins kort til værelset. Receptionisten siger efter kun få sekunder at hun har gjort det. Jeg går hurtigt op på værelset igen og pakker min kuffert. 

Justins ting er stadig i skabet, så jeg skubber det hele ned i hans kuffert og presser den til at lukke. Hans kuffert stiller jeg udenfor værelset, bare som en besked til ham om at han ikke skal banke på. Derefter forlader jeg lejligheden med min kuffert for at finde Blair. Hvilket også betyder at jeg må hen på min gamle high school. 

Turen derhen tager kun få minutter og det er så også fordi jeg tager limousinen. Så snart jeg stiger ud af limousinen rammer en gruppe pigers blik på mig. Efter kun at have skænket dem et eneste blik, ser jeg at jeg ikke kender dem og går forbi dem. Min kuffert har jeg efterladt i limousinen, siden jeg har bedt chaufføren om at vente. 

Jeg går ind på den store skole og finder hurtigt vej til kantinen. Heldigvis er det stadig frokost, så det er ikke mange steder hun kan være. Mit blik falder med det samme på vores sædvanlige bord, hvor hun sidder sammen med en gruppe af hendes veninder. De fleste af dem kender jeg, så jeg behøver ikke at præsentere mig, når jeg går over til Blair. 

"Hey skat, hvad laver du her?" spørger Blair og rejser sig fra bænken. De andre ved bordet ser tydeligt overraskede ud over at jeg er på deres skole. Efter jeg gik ud har jeg ikke været her en eneste gang, men det betyder ikke at jeg ikke lavede et stort indtryk de få måneder jeg var her. 

"Kan du ikke godt pjække resten af dagen og tilbringe den med mig?" siger jeg med et lille smil. Hun ser ud til at være lidt i tvivl, så jeg tilføjer en sætning der altid vil få hende til at sige ja. "Vi kan jo tage ud og shoppe, jeg giver?" 

Hun nikker stort og giver mig en krammer. "Okay så, men jeg skal lige snakke med Charlie, jeg havde en aftale med ham i eftermiddag." Hun peger hen på et bord lidt væk, hvor de 'populære' drenge sidder. 

"Vi invitere ham med. Jeg går over og spørger, hvis du får hentet dine ting," siger jeg og går over til Charlies bord uden svar fra Blair. Alle drengene kigger op på mig, når jeg er omkring to meter væk. Victor sidder også ved bordet, men rejser sig når han ser mig. 

"Awh skat, du behøvede da ikke at komme her bare for at sige undskyld fordi du skred fra mig til festen i går," siger han med et skævt smil. 

"Awh skat, det er sødt at du tror jeg faktisk er her for dig. Jeg kom faktisk for at overtale Charlie til at pjække resten af dagen og være sammen med mig og Blair," siger jeg og kigger over på Charlie som smiler stort til mig. "Og nej vi skal ikke have en trekant!" Jeg peger rundt på drengene som jeg tydeligt kan se tænkte præcis det. 

"Selvfølgelig, mine sidste timer var også bare engelsk," siger Charlie og rejser sig. Han siger farvel til drengene og jeg vinker kort til dem. Victor har sat sig ned igen og kigger på mig med et utilfreds blik. 

Jeg ligger min arm om Victors og går ud til hovedindgangen, hvor Blair står og venter. Min limousine venter stadig, så vi sætter os ind i den og beslutter os for at tage et smut forbi starbucks og få en kaffe. 

... 

3 timer, 100 butikker, 8 opkald fra Justin og 15 sms senere tager vi limousinen til youtubes kontor. Jeg går op til mødet, mens Charles og Blair venter. Manden fra youtube er ikke ligefrem begejstret over at Justin ikke er med, men efter min fantastiske grund med at han var en anelse syg, gjorde det ikke noget. 

Jeg får et bevis på at jeg har en million subscribers og vi får snakket lidt om hvor mange penge jeg kommer til at få per 10.000 visninger og andre mindre ting. Han foreslår også at Justin og jeg kunne lave en blog sammen, eftersom han synes vi virkede som et så sødt par til mindehøjtidligheden. 

Blair smiler stort når jeg kommer ned igen og jeg kigger en anelse forvirret på hende. Altså selvfølgelig er hun glad over min succes, men vel ikke så glad. Charlie griner lidt af min reaktion og vi går alle udenfor. 

"Justin ringede til mig, go jeg kom til at tage den ved en fejl. Han lød virkelig trist og forvirret, han ville høre om hvorfor han ikke kunne komme ind i jeres suite og om du var uskadt. Jeg tror altså at han er oprigtigt bekymret. Det første han sagde var sådan, er Nathalie okay? Jeg kan ikke få fat på hende og hun er ikke på hotellet, eller hvis hun er så vil hun i hvert fald ikke lukke mig ind mit nøglekort virker ikke mere. Ved du om hun er sur på mig eller sådan noget? Det var virkelig sødt. Du burde ringe til ham," siger Blair på sådan to sekunder. En hver anden en mig ville nok ikke forstå, hvilket Charlies udtryk også viser, for han stirrer bare forvirret på hende. 

"Jeg ringer ikke til ham. Jeg sagde klart og tydeligt at vi ville være slut, hvis han ikke kom hjem inden klokken 12 og det gjorde han ikke, så han må vel mene at vi er ovre. Hvis han har fortrudt, så må han sige det når vi kommer tilbage til skolen. Jeg kan ikke snakke med ham lige nu uden at skrige af ham."

I stedet for at diskutere videre går jeg over til limousinen og går ind. De to andre følger hurtigt efter mig og sætter sig ind. 

"Okay, jeg skal nok lade være med at diskutere med dig, men jeg regner med at du ikke vil have Justin med på dit privatfly?" Jeg nikker kort til hendes spørgsmål og hun fortsætter. "Hvordan skal Justin så komme hjem. Ikke fordi jeg forventer at du vil købe billet til ham og alt sådan noget, men altså det var jo dig der inviterede ham med til New York." 

"Kan I ikke tager med hen på skolen, bare den indtil vi får juleferie? Så kan I holde Justin væk fra mig på flyet. Min onkel kan sørge for at skrive til jeres skole og lade dem vide at I vil tage timer den næste uge på skolen. Please!" siger jeg med en bedende stemme. 

Hvis der er en der skulle vide hvor meget jeg hader at plage og bede, så er det Blair, for hun har det på præcis samme måde. Vi hader at skulle plage om at få vores vilje eller få nogen til at gøre noget for os, det ligger bare ikke i vores natur. 

"Okay, men så skal du også hjælpe mig med at score ham der Christian," siger Blair med et stort smil. Jeg kigger bedende over på Charlie, som nikker opgivende og griner lidt. 

Jeg hviner piget og trækker dem ind i et kram. Med det samme ringer jeg til min onkel og får overtalt ham til at det er okay, men kun til juleferien starter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...