Never gonna be the same

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 26 sep. 2015
  • Status: Færdig
Nathalie Bradshaw er datter af Collin og Madelyn Forester, to kendte skuespillere. 3 år efter deres død møder hun den charmere Justin Bieber. Nathalie er den eneste pige på den kostskole hendes onkel er rektor på. På grund af mangel på værelser bliver Justin nødt til at flytte ind på Nathalies værelse. Alle de mange regler Nathalie havde opstillet, for at sørge for at der ikke ville ske noget mellem hende og Justin, bliver hurtigt brudt. Justins uimodståelige charme får Nathalie til at falde hårdt for ham, lige som Nathalies smukke krop og søde personlighed får Justin til at falde for hende.

40Likes
21Kommentarer
33899Visninger
AA

10. 10.

Nathalies synsvinkel: 

Justin stiger først ud af limousinen og rækker en hånd ind til mig. blidt ligger jeg min hånd i hans og stiger elegant ud af bilen. En arm sniger sig om min talje og jeg genkender den som Justins. Vi står i et par sekunder og lader paparazzierne tage billeder af os. Ryan kommer ud lidt efter os og går bag ved os. 

Den reporter vi har givet lov til at interviewe på den røde læber står med et stort smil og venter på os. Jeg giver hende et lille smil og stiler mig så foran hende med Justin ved min side. 

"Nathalie Forester, det er dine forældres mindehøjtidlighed. Hvordan har du det i dag?" spørger hun og smiler opmuntrende. 

Som om hun bekymrer sig en hylende fis, hun prøver bare at virke medmenneskelig og kærlig, nu når hun er på live tv. 

"Jeg prøver at få det bedste ud af dagen og få snakket med venner og familie, men alligevel kan jeg mærke sorgen som et tæppe om mit hjerte. Mine forældres død er noget der altid vil være et sårbart emne for mig og specielt på deres dødsdag, men min veninde Blair Raizen og Justin her har begge været der for mig hele dagen. De har sørget for at jeg har haft noget andet at tænke på." 

Justin trækker mig lidt tættere på ham og kysser mig i håret. 

"Har jeg ret når jeg siger det også var jer to, der blev set grinende sammen i går, hvor en reporter sagde det var respektløst at du var glad?" spørger hun og kigger mellem os. 

Jeg misser ikke hendes flirtende blik mod Justin. Af en eller anden grund, så føler hun ikke at det er totalt respektløst at hun flirter med min kæreste på mine forældres dødsdag. 

"Ja, vi var på vej ud fra Justins mors lejlighed, da han sagde det," siger Justin med et lille smil. 

"Hvad grinede I over?" spørger hun. 

Hvad fanden er det for et ligegyldigt spørgsmål. Som om jeg ville svare at vi grinede over at det var 3 år siden mine forældre døde. 

"Det var en ret ligegyldig ting, noget med at Justin fortalte et eller andet seriøst og nævnte at jeg var fantastisk. Jeg pjattede bare lidt ved at sige noget i retning af Awh fjolle, synes du jeg er fantastisk? Vi syntes begge jeg var så latterlig at vi ikke kunne holde vores grin inde," siger jeg med et lille grin og kigger op på Justin. 

"Jeg syntes da ikke du var latterlig, jeg syntes du var fantastisk," siger Justin med et lille grin. Jeg kan ikke lade være med at sige et lille awh og stirre op i hans smukke brune øjne. 

"Har du noget du vil sige om dine forældres død?" spørger reporteren totalt afbrydende og uhøfligt. 

Hvorfor er hun blevet valgt som reporteren til i aften? Hun er røv irriterende. 

"Jeg vil helst gemme at tale om det til min tale, ellers tror jeg simpelthen ikke jeg vil kunne holde tårerne inde," siger jeg med et lille smil. 

Reporteren nikkede og sendte kameraet et smil. 

"Et enkelt spørgsmål, og så skal jeg nok lade jer gå ind. Er I to kærester?" spørger hun. Justin griner lidt og vi nikker så begge. Vores øjne mødes igen og jeg rejser mig på tå og giver ham et lille kys på munden. 

"I er vel nok søde. Det var hyggeligt at snakke med jer, måske vil jeg fange jer senere på aftenen og snakke lidt mere. Ha en god aften," smiler hun. Jeg mumler et lille i lige måde og vi går videre ned af den røde løber. 

Vi kommer ind i den store sal og jeg ser hurtigt en hel masse jeg kender. Ryan står lidt væk og flirter med skuespilleren Jessica Alba. Justin opdager det også og guider mig over til dem. 

"Nathalie, hvor er det dejligt at se dig igen, det er så længe siden!" siger Jessica med et stort smil og giver mig en krammer og et kys på hver kind. 

"Vi må snart finde en dag, så vi kan få snakket! Du skal også lige møde min kæreste Justin," siger jeg og hentyder mod Justin. 

"Det må jeg sige, Nat. Han er lækker," siger hun med en hånd for den ene side af sin mund, som om der så ikke er andre der kan høre hende. Justin og jeg griner begge og ryster lidt på hovedet af hende. 

"Hyggeligt at møde dig, jeg kan se at du også har mødt min bedste ven Ryan. Jeg må desværre sige at han ikke er et godt scor," siger Justin med et lille grin og Ryan slår ham på overarmen. 

"Han joker!" griner Ryan og peger på Justin. Efter at have snakket lidt med dem, kommer der nogen for at snakke med mig, så jeg forlader de andre og begynder at gå rundt og hilse på de omkring 200 mennesker. 

...

"Jeg ved godt i aften slet ikke er den rigtige aften at snakke om arbejde, men hvis du leder efter en af at lave en sang med, så synes jeg du skal gå over og snakke lidt med min kæreste Justin. Han synger helt utrolig godt, prøv at hør her," siger jeg til min ven Cody Simpson. 

Jeg rækker ham en høretelefon og lader ham høre en lille del af Justins sang. Selvom Justin ikke er sikker på om han vil prøve noget indenfor musik, så synes jeg at han skal høre fra en udefra at han synger fantastisk. 

"Han synger da virkelig godt, hvor er han?" spørger han og smiler til mig. Jeg peger på Justin, Cody nikker og forlader mig så. 

"Nathalie, du ser helt absolut vidunderlig ud," siger en velkendt stemme bag mig. 

Jeg vender mig hurtigt om og kigger ind i Victors velkendte ansigt. 

"Tak og i lige måde, Vic," siger jeg så upåvirket som muligt. 

Efter vi slog op for to år siden, har jeg gjort alt for at undgå ham. Han var utro, og jeg har aldrig tilgivet ham for det. Stadig bliver han ved med at flirte og lade som om det aldrig skete. 

"Jeg må sige at du har fået sammensat denne aften godt," siger han med et sødt smil. 

Jeg kigger rundt på alle menneskerne omkring mig. Komplimenter omkring festen burde ikke gå til mig, selvfølgelig er det mig der har givet ordrerne og har taget beslutningerne, men jeg har fået nogle andre til at sørge for pyntning af lokalet, mad, musikken og alle sådan nogle praktiske ting. 

"Tusind tak, jeg har gjort mit bedste, men min onkel og The Met har gjort størstedelen af det praktiske arbejde." Endnu en gang kigger jeg rundt, men denne gang ikke bare for at observere. Jeg prøver at finde en vej ud af denne samtale. 

"Tænk at der er gået 3 år, jeg kan tydeligt huske da jeg kørte dig til hospitalet for at se din mor, men vi så i stedet så den der idiot køre din far ned," siger Victor og ryster lidt på hovedet. 

Minderne om den forfærdelige dag glider ind over mig og mine øjne fyldes hurtigt med vand.

Stop med at græd, Nat. Det er bare det han vil have dig til, han ved at det her er et sårbart emne for dig. 

Uden at kunne stoppe den glider en tåre ned af min kind og Vic trækker mig ind til sig. 

"Nej, ikke rør mig!" snøfter jeg og skubber ham væk. Flere tårer løber ned af mine kinder, mens jeg løber hen mod Justin. Jeg når hen til hvor han stod før, men jeg kan ikke se ham nogen steder. 

Grædende kigger jeg rundt i rummet, men jeg kan ikke se Justin. Flere kigger trist over på mig og overvejer om de skal trøste mig. Harry fra One Direction bryder den cirkel der har formet sig omkring mig, og løber hen og trækker mig ind til sig. 

"Kom, Naddie. Lad os gå lidt udenfor," siger han trøstende og trækker mig gennem menneskerne, som alle kigger bekymret på mig og siger ting som Er du okay? eller Vi er så kede af dit tab. 

Harry får mig udenfor til en lille hyggelig baggård. 

"Så, rolig. De andre drenge er på vej herud. Vi skal nok beskytte dig mod ham. Jeg så godt at det var Victor der fik dig til at græde, men du skal altså virkelig ikke lade ham få dig ned. Du er så meget bedre end ham," siger Harry trøstende. 

"Det er ikke fordi jeg stadig er såret over hvad han gjorde. Det er fordi han nævnte den dag mine forældre døde og skulle snakke om da vi så min far blive kørt ned. Jeg kan stadig ikke tænke på den dag uden at græde, og i dag er det tre år siden. Tre år siden jeg sidst snakkede med mine forældre. Tre år siden jeg ikke var forældreløs. Jeg savner dem bare så meget."

Harry nikker bekymret og trækker mig ind til hans varme brystkasse. Døren åbner igen og resten af drengene fra One Direction kommer ud og kigger bekymret på mig. 

"Naddie! Jeg har savnet dig!" siger Louis glad og krammer mig. 

De andre drenge spænder alle sammen i kroppen, bange for hvordan jeg vil modtage Louis, som totalt ignorere at jeg græder. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt over deres udtryk og jeg ligger mine arme om Louis. 

"Jeg har også savnet dig. Jeg har faktisk savnet jer alle sammen," siger jeg med et lille grin. 

Jeg bliver pludselig overfaldet i et gruppekram af resten af drengene og vi griner alle sammen af hvor underlige vi er. 

Eftersom jeg ikke har lyst til at gå tilbage til festen lige nu, sætter vi os alle på en lille bænk, så vi sidder halvt oven på hinanden. Drengene begynder at snakke om hvor fantastisk deres nye album er og hvor meget de glæder sig til deres turne, som de åbnetbart vil have mig til at tage med på. 

"Altså du kan bare være med i en måned eller sådan noget, ligesom sidst!" 

"Det bliver så fedt!"

"Og så skal jeg smadre dig i Kalaha ligesom sidst."

"Og du skal stå backstage til når vi kommer ind fra scenen helt svedige og lugtene, så vi kan overfalde dig i et kram, så du også kommer til at lugte."

"Og..." 

Og ja sådan bliver de ved med at komme med underlige forslag til hvad vi skal lave. Jeg kan ikke andet end bare at grine og nikke. De er sgu nogen gode venner. 

De passer på mig, ligesom de havde gjort sidste år og forrige år. Drengene betyder alle sammen virkelig meget for mig og jeg er glad for at de er her for mig. 

"Wait a second! Drenge, vi har slet ikke komplimenteret Naddie, for hvor fucking godt hun ser ud!" siger Zayn med et lille grin og afbryder de andre drenges snak om hvad vi skal lave. 

"Oh yeah. Naddie, du ser sgu virkelig godt ud"

"Du ser seriøst også bare mega godt ud, når du har dit hår farvet brunt."

"Ja, altså ikke fordi det ikke var flot lyst." 

"Nej, men altså vi har altid snakket om at det er pænest i brun." 

Igen snakker de halvt i munden på hinanden. Og igen vælger jeg bare at grine og nikke. De er sgu så dejlige. 

Jeg ved ikke om I har opdaget det endnu, men jeg har det bedst sammen med drenge. Egentlig har jeg ikke særlig mange pige veninder. Altså jeg har Julie og nogle af hendes veninder, men jeg er kun rigtig tæt veninde med hende, derudover har jeg Blair, men vores forældre var gode venner, så vi er altid blevet tvunget til at være venner. 

"I ser skam også godt ud, drenge. Har I set Julie i dag?" spørger jeg lidt random. 

"Ja, jeg snakkede lidt med hende tidligere, vil du have at jeg finder hende til dig?" spørger Liam og begynder allerede at gå tilbage mod salen. 

"Lad os alle sammen gå ind, jeg er okay igen... Min makeup er ikke gået i stykker vel?" spørger jeg bekymret og rør ved mit ansigt. 

"Nej, som sagt så ser du skide godt ud. Kom så," siger Niall og ligger en arm om mig. 

Vi kommer ind i salen igen og dem der står tættest på kigger over på os. De sender mig alle et bekymret og medfølende smil, som jeg bare returnerer med et venligt smil. Ryan kommer løbende over mod os med et stort smil. 

"Verdens smukkeste! Jessica Alba, har lige givet mig sit nummer! Det er fucking vildt" siger han glad og hopper lidt op og ned. "Og du står sammen med One Direction, hvad fuck sker der for din verden, du kender sgu da også bare alle!"

"Det der er ikke din kæreste, vel?" hvisker Niall nærmest bange i mit øre. 

Jeg kan ikke lade være med at grine over ideen om at være Ryans kæreste. 

"Nej, for guds skyld! Det her er Ryan, min kærestes bedste ven. Ryan det her er Niall, Louis, Zayn, Liam og Harry" siger jeg og peger på drengene en efter en. 

"Hvorfor blev jeg nævnt sidst? Så vidt jeg husker så er jeg den der først kom og trøstede dig. Betyder jeg ikke lige så meget som de andre drenge?"Spørger Harry med et falsk såret blik. 

"Awh er Hazza ked af det?" spørger jeg og tager hans kind mellem to fingrer. 

Han slår hurtigt min hånd væk og mumler et eller andet om at han er for sej til at være ked af det. 

"Hey Jus, Jessica Alba gav mig hendes nummer!" råber Ryan pludselig og løber væk fra os, hen til en forvirret Justin. 

Bare synet af ham, får mig til at småløbe over til ham og ligge mine arme om hans hals. 

"Hey skat, var det dig der fik Cody Simpson til at komme over og tage mig med væk fra alle de andre? Vi har arbejdet lidt på at lave en sang, det er helt vildt" siger Justin glad. 

"Ja, jeg sage bare at han skulle overveje at tage kontakt til dig. Det er da mega nice, hvis I to laver en sang sammen," siger jeg og kysser ham kort på læberne. 

"Tusind tak, baby," siger han taknemligt og kysser mig igen. 

Louis rømmer sig bag ved mig og jeg vender mig hurtigt om mod ham. 

"Skal du ikke introducere os?" spørger han lidt fornærmet og peger først på sig selv og de andre dreng og så hen på Justin. 

"Nårh jo, Justin det her er mine venner, Harry, Louis, Liam, Zayn og Niall," siger jeg og peger på drengene en efter en. 

Harry sender mig et stort smil og kigger så på drengene, som om jeg bedst kan lide ham. 

"Jeg er Justin, Nats kæreste," siger Justin med et sødt smil og vinker halvt til drengene. 

"Jeg blev sgu ret overrasket, da Nat sagde at hun havde en kæreste, jeg troede sgu hende og jeg havde noget sammen, men åbentbart ikke, " siger Louis og snøfter overdrevet. 

"Vi har sgu da ikke noget sammen, du har en kæreste, Lou?" griner jeg og ryster på hovedet af ham. 

Justin griner lidt og trækker mig indtil hans side. 

"Nårh ja, jeg mødte lige Julie på vej herover. Hun sagde at jeg skulle bede dig om at finde hende," siger Justin og jeg kigger rundt efter Julie. 

Jeg ser hende over i hjørnet, hvor hun står med et stort smil og vinker. Uden at sige farvel til drengene eller noget løber jeg over til hende og krammer hende. 

"Jules! Jeg troede ikke du kunne komme?" siger jeg glad uden at trække mig fra krammet. Hun knuger mig ind til sig og vipper lidt fra side til side. 

"Faktisk var det meningen at det skulle være en overraskelse, hvor jeg kom ind af bagdøren uden du vidste det og holdt en tale, men Liam ringede og sagde at Vic er her og at han fik dig til at græde. Er du okay?" spørger hun bekymret og klør sig lidt akavet i nakken. 

Jeg nikker hurtigt og trækker hende hen til nogen stole så vi kan snakke. 

"Nå, men altså jeg mødte jo lige Justin. Han sagde at I ikke har kneppet endnu, hvorfor?" spørger hun som om det er helt normalt. 

Hvorfor sagde han det til det? 

Og det siger jeg så højt, så Julie griner højt. 

Undskyld er der noget jeg har misforstået?

Og det siger jeg så også højt. 

"Selvfølgelig har han ikke sagt det, jeg ville bare vide om I havde gjort det, hvilket I åbenbart ikke har. Er det fordi han ikke kan få den op og stå? At han har en virkelig lille? Altså der må være et eller andet galt med ham, han er jo pisselækker og perfekt." 

"Helt seriøst jeg tror faktisk at han er perfekt. Jeg har ikke opdaget en eneste fejl ved ham endnu. Eller måske det at piger kigger efter ham på gaden og flirter med ham, som om jeg ikke er der," siger jeg og sukker, som om det er verdens værste problem.

Men det er altså også et ret stort dilemma, fordi altså det er jo bare totalt spild af tid, når de prøver at flirte med min kæreste. Altså han elsker jo mig og kun mig. Eller han elsker mig vel ikke... Endnu. 

"Jeg tror han har det på samme måde med dig, hans blik på dig viser bare at han virkelig godt kan lide dig, men når du så snakker med en anden dreng, altså bare Louis, så bliver han helt ked af det i fjæset." 

Jeg kigger hen på Justin, som står og snakker med Ryan, men kigger på mig i samme sekund. Et lille smil glider over hans læber, og jeg sender ham et luftkys. 

"Hvornår holder du tale?" spørger Julie og ignorere emnet om Justin. 

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Jeg har fået to vildt flotte covers fra Signe G. Jeg er virkelig glad for at I sender dem ind og I må endelig blive ved <3 Det sorte cover vil være historiens cover de næste par dage og derefter det hvide, så de begge bliver historiens cover. Tusind tak for dem <3 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...