Accidental Coincidence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2015
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Igang
Sophia Boyd Williams er en pige på 19 år fra San Diego. Til hverdag arbejder hun som medarbejder i Armani Exchange i Fashion Valley Shopping Centeret blot for at kunne betale regningerne måned efter måned.
Men hvordan reagerer den smukke og uskyldige Sophia når den verdenskendte Justin Bieber pludselig dukker op i Armani Exchange og beder om hjælp til noget tøj?
Og hvordan vil de reagere når de støder på hinanden andre steder? Er det tilfældighed eller er det skæbnen der prøver at skabe et nyt forhold?

64Likes
70Kommentarer
30689Visninger
AA

5. "Undskyld forsinkelsen"


Jeg trippede utålmodigt med min højre fod imens jeg havde min fulde opmærksomhed på de skide elevatordøre hvor alle andre mennesker end pigen gik ud fra. Jeg blev ved med at frygte om hun simpelthen havde tænkt sig at brænde mig af. For hvert minut der gik, følte jeg mig ærlig talt mere og mere svigtet. Hun virkede ellers ret trofast i vores lille aftale?

 

For syttende gang løftede jeg min venstre arm og kiggede med et hårdt suk på den skide klokke der nu havde formået at blive tyve over fire! Man kunne da ikke være tyve minutter forsinket hvis det ikke var med vilje, vel? Medmindre hun var kommet til skade eller blevet bestjålet, så kunne jeg virkelig ikke tro andet, end at hun havde valgt at brænde mig af. 

 

"Er det ikke Justin Bieber?!" Blev der pludselig hvinet ovre fra receptionen af. Jeg vendte mig overrasket om, hvor jeg så en flok teenagepiger stå og pege på mig. "Fuck," mumlede jeg og vendte mig hurtigt rundt igen. Det var absolut ikke fordi jeg ikke ønskede mine fans at komme over, men lige i dag og decideret lige nu, der kunne jeg godt lige have brug for lidt privatliv. 

 

"Justin?!"  Hvinende nogle pigestemmer. Jeg bed mig en smule irriteret i læben og vendte mig så om med et lille falsk smil klistret på mine læber. "Guud!" Hvinede en af dem og begyndte straks at vifte med sine arme. En typisk fangirl- ting, som pigerne havde med at gøre når deres idoler var i nærheden. Jeg grinte lavt af det og så hvordan de nærmest maste sig så tæt på mig, som muligt. 

 

"Må jeg ikke få et billede med dig, Justin?!" Hvinede en brunette imens nogle af de andre spurgte om nøjagtigt det samme. Jeg nikkede mod brunetten og tog imod hendes iPhone og smilede svagt mod den imens jeg klikkede et par billeder ind. En anden pige rakte flygtigt sin arm ind foran mig, mens hun holdte en tusch frem mod mig. "Må jeg få en autograf?" Hvinede hun med et kæmpe smil på sine læber. Jeg nikkede med et smil mod hende hvor jeg skrev autografen på hendes arm som hun bad om. 

 

Jeg mærkede pludselig to prikkende fingre på min skulder så jeg vendte mig overrasket rundt hvor jeg straks kom i øjenkontakt med nogle ret bekendte blå øjne. "Sophia?" Spurgte jeg overrasket og sekunder efter røg min mundvige langt op i kinderne på mig. "Du kom?!" Udbrød jeg begejstret med løftet forvirret øjenbryn. Hun nikkede med et svagt bid i underlæben. "Undskyld forsinkelsen, men jeg havde lige krise," grinte hun forsigtigt. 

 

"Nu er du her i det mindste, så..." Svarede jeg med et skuldertræk og kunne alligevel ikke lade være med at smile en smule selvom jeg egentligt havde været ret irriteret. Jeg vendte mig flygtigt rundt mod de andre piger igen. "Sorry, men jeg bliver nødt til at gå nu!" Undskyldte jeg så de fleste så en smule såret på mig - og det var ikke fordi det ikke gjorde ondt på mig at se, for det gjorde det helt bestemt! Men jeg havde nu allermest lige lyst til at være sammen Sophia, nu når hun endelig var kommet. 

 

Jeg vendte mig mod Sophia, og helt automatisk bredte jeg armene ud og trak hende ind i et kram. Forsigtigt lagde hun sine arme om min ryg så jeg ikke kunne lade være med at smile endnu en gang.

 

Normalt ville jeg ikke ligefrem bede andre piger om at gå en tur på en café, men der var virkelig noget der gjorde mig helt tiltrukket af Sophia. Og siden vi nu havde mødtes for anden gang af en tilfældighed, så kunne jeg virkelig ikke lade være med at tro på, at det var skæbnen. 

 

Vi trak os ud af krammet, og uden at det blev alt for akavet, så valgte jeg at spadsere mod bagudgangen til parkeringskælderen hvor bilerne holdte. "Har du så valgt den lækre bil af alt du har?" Hørte jeg hende spørge bag min skulder. Jeg kunne nærmest fornemme hvordan hun bare smilede flabet over sit eget spørgsmål så jeg ikke kunne lade være med at smile flabet igen, selvom hun ikke kunne se det.

 

"Jeg troede stadigvæk vi holdte på, at det kun var til brug af dates?" Svarede jeg kækt og vendte mit ansigt mod hendes blot så hun kunne se mit selvsikre smil jeg havde klistret på læberne. Hun kneb øjnene lidt i og marcherede hurtigt op til min side. "Man skulle faktisk også tro, at det i virkeligheden er en date du på en måde har inviteret dig selv i..." mumlede hun undrende imens hun nærmest faldt over sine egne ord. Jeg valgte blot at lade være med at svare, da det virkede som om, at det ikke var meningen at jeg skulle høre det.

 

"Det er bilen derovre!" Jeg pegede mod en sort blank og ret neutral bil. Set bort fra at der var indbygget de fleste luksus ting inde i selve bilen, så var den ret "normal" at se på, hvilket kun var godt, så folk ikke ville have mistanke. "Okay, jeg må indrømme at min mors bil næsten er sejere end dén der!" Udbrød hun nærmest helt afskyeligt så jeg ikke kunne lade være med at slå en latter op. 

 

"Bare vent til du sætter dig ind i den, smukke," og for at gøre det endnu bedre, blinkede jeg frækt til hende så hun nærmest gik helt i stå. Jeg fortsatte med et tilfredst smil og låste bilen op og satte mig ind. Sophia kom forsigtigt ind i bilen uden en eneste kommentar. Var hun virkelig så let at forføre?

 

Jeg tændte for bilen og straks "forvandlede" bagsæderne til en slags "mini"-limousine. Sæderne blev blev automatisk trukket ned i bunden, hvor nye læder sæder med indbygget massage og fodskammel, dukkede op. Tv skærme kom efterfølgende frem foran bagsæderne og noget dæmpet lys blev langsomt tændt i loftet.

 

Jeg smilede selvsikkert imens Sophia bogstavelig talt sad med en kæmpe chokeret og overrasket o-formet mund. Efterhånden som alle de basale dele var skiftet ud med de mest luksus genstande, kiggede jeg over på Sophia som sikkert stadigvæk var helt lamslået over den pludselige forvandling. 

 

"Synes du stadigvæk din mors bil er sejere end den her?" Spurgte jeg flabet med et veltilfreds smil. Sophia rystede langsomt på hovedet og kiggede på mig. "Jeg tror aldrig jeg har set noget lignende..." mumlede hun målløst. Jeg grinte og begyndte at køre ud fra kælderen. 

 

Vi kørte i nogle minutters stilhed før hun valgte at bryde stilheden igen. "Du ved, nu når du har vist mig dét der, så er standarden ærligtalt blevet ret høj. Næste gang du skal vise mig noget, så forventer jeg det overgår alt det der..." konstaterede hun ironisk med et flabet blik i øjet. Jeg grinte selvsikkert og kiggede flygtigt over på hende. "No problem."

 

Det var ikke fordi jeg decideret havde noget der overgik det der forgik omme bagved, men jeg var villig til at betale for noget vildere, blot for at få hende overbevist. Ja, lige nu var jeg egentligt ret ustyrlig efter at "vinde" over Sophia, da hun hele tiden troede at hun havde ret i alt.

 

Om det så var en undskyldning for at skabe et forhold med hende og være mere sammen med hende, kunne jeg ikke lige sætte fingeren på, men uden tvivl, så var jeg helt klart blevet ret nysgerrig efter hende. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...