Accidental Coincidence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2015
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Igang
Sophia Boyd Williams er en pige på 19 år fra San Diego. Til hverdag arbejder hun som medarbejder i Armani Exchange i Fashion Valley Shopping Centeret blot for at kunne betale regningerne måned efter måned.
Men hvordan reagerer den smukke og uskyldige Sophia når den verdenskendte Justin Bieber pludselig dukker op i Armani Exchange og beder om hjælp til noget tøj?
Og hvordan vil de reagere når de støder på hinanden andre steder? Er det tilfældighed eller er det skæbnen der prøver at skabe et nyt forhold?

64Likes
70Kommentarer
30686Visninger
AA

16. "Så du løj altså for de andre for at komme op til mig.. modigt gjort"


Jeg var flov. Mere end bare flov. Men okay, hvem ville ikke være flov over at stå og lave en kyssescene - som sagtens kunne ligne kommende sex - foran en ven af Justin? De ville jo tænke, at jeg var en af de piger, der kun ville være med, for at skabe en falsk affære med Justin for berømmelsens skyld. For hvad skulle det ellers ligne? 2 dage efter jeg var kommet med på touren, ligger jeg med Justin over mig på alle fire ben. 

 

"Whooa, hvad skete der lige der?" spurgte Ryan med et løftet øjenbryn og lukkede heldigvis døren bagved sig. Han var sikkert klar over at jeg ville komme i udfordringer, hvis Justins manager eller andre hørte om det her. 

 

"Vi..." startede jeg tøvende og kiggede langsomt over mod Justin som selv sad ret blank i ansigtet. Jeg begyndte at føle en febrilsk stress over Ryan der bare stod og ventede på en forklaring imens vi begge sad helt tom for ord.

 

Jeg prøvede ihærdigt at få en øjenkontakt med Justin så han kunne tage over, men han var kun fokuseret på Ryan i døren. Langsomt begyndte han at trække mundvigen en smule op hvilket fik mine øjenbryn til at trække sig sammen. Var han ved at grine?

 

Det var som om han prøvede at holde en flov facade, men faktisk var ved at grine. Jeg kiggede langsomt over mod Ryan og fik for alvor presset mine øjenbryn sammen, da han stod med præcis samme mine som Justin. Han var ved at grine.

 

”Hvorfor smiler I sådan?” spurgte jeg forvirret med en irriteret tone. Ryan bed sig i læben for ikke at smile alt for meget - men hvad? Jeg troede han ville blive sur. Havde de aftalt noget siden de begge begyndte at smile i en hemmelighedsfuld facade?

 

Pludselig brød Justin sammen og hans grin flød straks ud i hele rummet hvilket Ryans kort efter også gjorde. ”Ja, det var også rigtig sjovt…” mumlede jeg ironisk og gloede en smule koldt på Justin.

 

Der gik dog kun få sekunder før han stoppede med at grine, og i stedet kiggede på mig med smilende øjne. ”Hvad er der?” spurgte jeg og løftede et øjenbryn. Jeg betragtede Justin bide sig i læben og kigge mod Ryan igen. Helt ærligt?

 

”Tænk hvis jeg var kommet ind tre minutter senere - så havde jeg afsløret jer i nøgen sex,” kom det flabet ovre fra Ryan og straks fløj begge mine øjenbryn op. Ja, øjenbryn er altid god nytte til næsten alting.

 

”Nej du havde ej! Jeg ved ikke hvad Justin lavede, lige pludselig stod han bare over mig,” fløj det ud af mig for at undgå andre underlige kommentarer fra Ryan. Men selvfølgelig kunne jeg mærke Justins blik i siden på mig. Alligevel fokuserede jeg kun på at holde øjenkontakten med Ryan.

 

”Hvad?” røg det forvirret ud af Justins læber med et lille grin. Jeg lukkede frustreret øjnene i og vendte diskret mit hoved mod ham så jeg kunne mumle et; ”spil nu med”

 

Men så grinte han bare igen. ”Ryan skal nok lade være med at sige noget, hvis det er det du er bange for,” slog han fast med et trofast smil. Fedt. Så afslører han mig i en fed løgn.

 

Jeg kiggede forsigtigt over på Ryan som selv stod med et smørret smil om læberne. ”Okay,” nikkede jeg tøvende.

 

Jeg kunne se at Justin stod og lavede øjensprog med Ryan, og pludselig nikkede Ryan og åbnede døren og sendte os et sidste smørret smil inden han forsvandt.

 

Mit blik var stadigvæk fastholdt på døren og Justin sad nu og betragtede mig på en ret åbenlys måde. Og han blev ved. Jeg sukkede til sidst og vendte mit ansigt mod ham hvor han bare sad med ret frækt smil om læberne og et glimt i øjet.

 

”Hvad kigger du sådan for?” fløj det frustreret ud af mig. ”Damn der forsvandt kærligheds humøret” grinte han blidt og rejste sig endnu en gang hvor han langsomt begyndte at kravle over mig på samme måde som før. Han skubbede mig blidt på brystet med sin venstre hånd og fik mig ned at ligge. 

 

"Justin..." sukkede jeg lavt og betragtede ham bide sig i læben med et intimt blik. "Jeg kan i..." - "Det er lige meget," afbrød han mig hviskende og lænede sig endnu en gang ned over mig. Hvis han kyssede mig nu, ville han helt sikkert selv få kyssesyge og han var den, der havde mindst brug for at fejle noget. 

 

"Jeg kan ikke være skyld i at du får kyssesyge og må skuffe alle dine fans til dine koncerter" mumlede jeg mere og mere anspændt jo tættere han kom på mig. "Se på dig. Du er allerede rask, så..." svarede han igen med et skævt smil som jeg blot sukkede over. "Men det er j..." jeg forstummede. Han kiggede utålmodigt på mig hvilket fik mig til at indse, at jeg kun stoppede mig selv af min egen vilje, ved at finde på undskyldninger hele tiden. Jeg lukkede mine øjne med et suk og smilte svagt.  

 

"Fint." Mine arme  låste sig fast om hans nakke og trak ham de sidste centimeter ned mod mine læber indtil han endelig kunne lægge sine varme og fyldige læber på mine. En kilden gik igennem min mave og føltes bogstavelig talt som sommerfugle der fløj rundt og kildede. Og jeg elskede følelsen. 

 

Selvom det kun var et lukket kys, føltes det som om, han gav alt han kunne og lagde al sin kærlighed mod mine læber. Jeg kærtegnede ham blidt i hans nakkehår og gjorde alt for kun at fokuserer på hans læber og intet andet. 

 

Hans læber begyndte pludselig at åbne sig en smule og spurgte om lov til at udvikle kysset. Men jeg trak mig fra ham. "Mh-mh, det er nok at du bare har en sandsynlighed for at blive syg med lukket læber, men jeg vil ikke tillade at gøre dig hundrede procent syg ved at risikere det - og hvad fuck er det jeg snakker om" fløj det ud af mine læber med et grin til sidst. Justin smilte charmerende til mig men nikkede så.

 

"Det er okay at du ikke vil," sagde han flabet og rejste sig på knæ, stadigvæk med et ben på hver sin side af mig. Jeg pressede mine øjenbryn sammen, "hvad? Det er jo ikke derfor." Han smilte på en hemmelighedsfuld måde og lagde armene over kors. "Du behøver ikke være flov over det. Det første kys skal jo også altid tages med ro, ikke?"

 

"Hvad mener du? Det er ikke min første gang, Justin," udbrød jeg forvirret og satte mig op så vi igen kun havde et par centimeter fra vores ansigter. Til min irritation trak han blot på skulderen. Men så gik det op for mig. Han skuespillede. Han ville have mig til at modsige og derfor kysse ham for at vise at det ikke passede og dermed få hvad han ville.

 

Han havde sikkert kunne se på mit ændrende ansigtsudtryk, at jeg nu vidste hvad han ville, for pludselig bed han sig hårdt i læben for ikke at smile voldsomt. "Ugh, nu gider jeg jo slet ikke," grinte jeg og kastede en tilfældig pude mod ham som han af alt held nåede at gribe fat i, inden den ramte hans ansigt.

 

"Okay, okay..." svarede han opgivende med et smil. "Skal vi gå ned til de andre?" Han rakte sin hånd frem mod mig som jeg kort efter tog imod med et efterfulgt hovednik. Vi rejste os fra sengen, og imens kunne jeg ikke lade være med at kiggede ned på min hånd der lå blidt og trygt i hans. Et syn der endnu en gang fik en kilden til at opstå i mig helt naturligt. 

 

Vi nåede over til døren og lige som jeg troede at han ville åbne døren, gav han mig i stedet et kæmpe chok ved at vende sig mod mig med et sæt, og overfalde sine læber med mine. Og med den fart han havde på, var jeg næsten ved at falde over mig selv da han nærmest væltede ind i mig.

 

Uden jeg rigtigt nåede at tænke over hvad der skete, trak han sig fra mig igen med et gemt smil i mundvigen og gik nogle få skridt væk fra mig igen. "Det... jeg kunne virkelig ikke lade være," indrømmede han lavt med et læbebid så jeg ikke kunne lade være med at fnise svagt. En følelse af hans læber på mine, var der stadigvæk, hvilket fik det til at føltes helt koldt, eftersom de var væk nu.

 

"Jamen, god tur med kyssesygen," røg det flabet ud af mig og nød hans efterfølgende hæse og korte grin. Jeg gik udenom ham og lige som jeg var trådt ud for døren kunne jeg høre ham mumle, "nu giver det også god mening for hvorfor det hedder kyssesyge." Jeg vendte det hvide ud af øjnene, men fortsatte med at gå med et lille smil.

 

Uden at kigge mig tilbage om Justin overhovedet fulgte med, gik jeg ned ad trappen og så folk spredt lidt rundt omkring i bussen. Ergo bussen, så anede jeg ikke hvor fuck vi var på vej hen. Jeg følte vi blev ved med at køre, og helt ærligt. så følte jeg snart vi var endt i Afrika. 

 

"Sophia!" En stemme afbrød mine tanker, og da mit navn blev sagt, kiggede jeg opmærksomt op fra trappen og så Scooter foran mig stå med en stak papirer i hånden. Jeg smilede venligt og fortsatte videre ned til enden af den smalle trappe. "Du er oppe... Hvordan har du det?" spurgte han. 

 

"Dejligt, tak. Jeg følger mig frisk og rask," svarede jeg og lagde mærke til Justin der passerede mig med et smørret smil mod min retning. Jeg fulgte ham flygtigt med mine øjne og lagde mærke til, at Ryan og ham nu stod og lavede underlige øjensamtaler med vippende øjenbryn og skæve smil.

 

"Det var heldigt! Så kan du alligevel følge med rundt os," jeg flyttede mine øjne over på Scooter og nikkede med et glædeligt smil til hans konstatering. "Ja, det må være skæbnen," grinte jeg lavt som han selv gengældte. "Og Justin?" Scooter vendte sig rundt mod Justin som straks stoppede sin øjenkontakt med Ryan, og i stedet vendte sig mod Scooter. Han løftede et spørgende øjenbryn.

 

"Vi har rimelig travlt nu, for jeg ved ikke hvor slemt det er, og jeg har ikke tænkt mig at udspørge dig, men helt ærligt? Tre kvarter på at komme på toilettet?" Det var tydeligt at se, at Justin og andre i nærheden så en smule forvirret ud, over Scooters bemærkning. "Hvad mener du?" spurgte Justin. Jeg kunne høre Scooter sukke en smule opgivende og rykke sig et par skridt tættere på Justin. "Du sagde jo du ville gå på toilettet. Og siden det tog så lang tid, må det da omhandle noget slemt tyndskid, diare, tynd mave, du ved...?" 

 

Et højt og ukontrolleret fnis fløj ud af mine læber, men kort efter gik det op for mig, at jeg var den eneste som stod og grinte hvilket gjorde at mit grin langsomt fadede ud.  Alle øjne var pludselig også mod mig, hvilket næsten fik mig til at krybe sammen. Well, det var åbenbart ikke sjovt...

 

Jeg kiggede ud af øjenkrogen på Justin og kunne alligevel ane et lille smil på hans læber. "Yeah, det var ikke noget slemt... Jeg skulle bare lige..." forklarede Justin på en ret så dårlig løgnagtig metode. Han tøvede og anede ikke hvad han skulle sige, så i stedet brugte han sine hænder til at lave noget underligt.

 

"Ja..." mumlede Scooter med et tøvende nik, og ville tydeligvis helst væk fra emnet igen. "Men, vi skal i hvert fald i svinget igen!" Fortsatte han og gik med faste skridt over til det lange bord langs bussens væg, og lagde sin stak papirer. Imens flere folk samledes sig om bordet, gik jeg dristigt over mod Justin, og hviskede ham i hans øre lige idet, jeg passerede ham. "Så du løj altså for de andre for at komme op til mig.. modigt gjort.

 

Jeg fortsatte videre forbi ham med et bid i underlæben for ikke at smile for meget. En stor trang til at vende mig om opstod, men fordi jeg ville spille en smule kostbar og føle en sejr over at han havde gjort noget 'for mig' og taget skridtet ved at åbne op for hans følelser, lod jeg være. Selvom det egentligt var gået utrolig stærkt, så måtte jeg indrømme, at hans 'indrømmelse' fra tidligere, havde fået mig selv til at indse, at jeg måske også selv, var en anelse vild med Justin... 

 

~

 

Jeg har lige en lille opdatering; for det første er jeg super glad og taknemmelig for jer der forleden dag, skrev en kommentar til historien og at i fulgte med! Det er virkelig rart at få at vide, selv hvis det kun var 5 kommentarer eller et 'lille' antal, for så vil der altid være en følelse af, at der altså er nogle der følger med :)

Nu har jeg så skrevet endnu et kapitel, og beklager hvis det virker lidt langtrukkent eller kedeligt, da de allerede begynder at starte en affære op - men alt i alt, så tak for jeres støtte af jer der følger med! (Beklager også hvis der er stavefejl rundt omkring. Jeg har ikke lige fået rettet det igennem)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...