Accidental Coincidence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2015
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Igang
Sophia Boyd Williams er en pige på 19 år fra San Diego. Til hverdag arbejder hun som medarbejder i Armani Exchange i Fashion Valley Shopping Centeret blot for at kunne betale regningerne måned efter måned.
Men hvordan reagerer den smukke og uskyldige Sophia når den verdenskendte Justin Bieber pludselig dukker op i Armani Exchange og beder om hjælp til noget tøj?
Og hvordan vil de reagere når de støder på hinanden andre steder? Er det tilfældighed eller er det skæbnen der prøver at skabe et nyt forhold?

64Likes
70Kommentarer
30684Visninger
AA

14. "Jeg vil ikke smitte dig"


Jeg glippede søvnigt med øjnene. Det føltes som om jeg havde sovet i al den tid min krop havde brug for, for pludselig følte jeg mig helt udhvilet og frisk og slet ikke træt mere. Og så længe jeg havde det godt, så kunne det vel være lige gyldigt om jeg fejlede noget lort. 

 

Et tilfredst suk røg ud af mine læber, og lige som jeg skulle til at rejse mig for at stå op, lagde jeg mærke til at jeg var låst fast. Mine øjne fangede en arm om mit liv og en hånd ved siden af mit ansigt. Langsomt vendte hukommelsen tilbage, og jeg huskede da Justin kom ind og jeg bad ham om at ligge sig. Nu var vi så faldet i søvn i hinandens arme...

 

Jeg fugtede nervøst mine læber og prøvede langsomt at rejse mig uden at vække ham - men kun efter jeg havde rykket mig en smule, begyndte han at rykke på sig. Pludselig lavede han en underlig søvnig lyd og kort efter gled han længere ned i sengen så jeg kunne kigge på hans ansigt.

 

Hans havde halvt åbne øjne og så mere forvirret ud end træt, men det kunne jeg nu heller ikke bebrejde. "Oh", røg det ud af ham, og lige som han skulle til at rykke sig baglæns, tog jeg automatisk fat i hans bare overarm og stoppede ham.

 

"Du behøver ikke gå," sagde jeg lavt med et svagt smil som han selv gengældte kort efter. Han kiggede lidt ned ad vores kroppe, hvilket fik mig til at følge hans blik. Han kiggede på hans arm om mit liv. Jeg følte en varme i kinderne, da min trøje var gledet lidt op, og han derfor holdte om min bare hud. 

 

Mit blik røg op til hans øjne hvor han allerede lå og kiggede på mig. "Hvordan har du det?", spurgte han med en blid stemme så jeg ikke kunne lade være med at bide mig i læben. "Jeg føler mig snart helt rask," svarede jeg.

 

Et charmerende smil kom til syne på hans læber hvilket fik mig til at kigge derned automatisk. Fyldige læber. Hvide tænder. Perfekt form. Fantasti...

 

"Du ved godt," hans pludselige stemme afbrød min tankegang og fik mig straks til at kigge op på hans øjne med en rødmen i kinderne. Han stirrede intenst på mig. Mit hjerte begyndte at så hårdere mod mit bryst imens jeg ventede på hvad han ville sige. 

 

Han så helt seriøst på mig og åbnede svagt sin mund igen for at fortsætte. "Når du kigger sådan på mine læber..." hvis mit hjerte bankede hårdt før, så bankede det for alvor hurtigt og hårdt nu. Jeg kunne ikke aflæse på ham, om han ville begynde at undskylde for hvis jeg troede der var noget mellem os, eller om der var noget han ville tilstå eller andet slemt eller godt. Han var umulig at aflæse.

 

Men så sagde han noget der overraskede mig utrolig meget og fik mit hjerte til at skippe flere gange og varmen til at stige: "Så giver du mig... en så stor trang... til at kysse dig."

 

Han mumlede det imellem nogle korte pauser, imens han rykkede sig tættere på mig så han nu kun lå få centimeter fra mine læber nu. Min vejrtrækning blev automatisk tungere samtidig med jeg kunne mærke hans varme ånde mod mine læber. Og det pirrede mig. For jeg vidste godt, at jeg ikke kunne kysse ham.

 

Lige som han lænede sig ind over mig og skulle til at plante sine læber på mine, vendte jeg min kind så det kun endte med et kindkys. Han fjernede kort efter sit ansigt igen, og kiggede mig uforstående i øjnene. Jeg sukkede på en undskyldende måde og kiggede flovt i hans øjne efter at have vendt mit ansigt mod ham igen.

 

"Justin," begyndte jeg. "Jeg vil virkelig gerne kysse dig," og straks så han helt forvirret ud. "Hvorfor vendte d..." - "Jeg vil ikke smitte dig," afbrød jeg ham med en flov mine og lukkede flygtigt mine øjne.

 

Jeg mærkede kort efter hans hånd ligge sig på min kind og bag øret hvorefter han begyndte at kærtegne mit kindben stille. "Så længe du har lyst..." svarede han lavt med et gemt smil bag mundvigen. Okay, jeg ville nok også selv være lettet hvis en dreng jeg kyssede, afviste mig, men kun gjorde det for mit eget bedste og ikke fordi han ikke ville. Det ville nok bare være akavet.

 

Pludselig mærkede jeg at han begyndte at rejse sig fra sengen, hvilket fik mig til at åbne mine øjne igen og kigge forvirret efter ham. Han overraskede mig dog ved at sætte sig skrævs over mine ben og holde sig oppe med en hånd på hver sin side af mit ansigt. 

 

Et kærligt og charmerende glimt i hans øjne, kunne anes, og igen kunne jeg ikke lade være med at rødme. "Fuck hvor har jeg lyst til dig lige nu" mumlede han seriøst og kiggede forskellige steder på mit ansigt. Jeg kunne ikke lade være med at synke en klump over hans ord og følte mig så svag og flov over den skide sygdom.

 

"... Men det er ikke din skyld" tilføjede han som om, at han kunne se, at det gik mig på at vi ikke bare kunne kysse. Jeg rystede stille på hovedet og betragtede igen hans perfekte mund. "Det s..." - "Hvad laver I?" brød en stemme pludselig ind, hvilket gav mig et så stort chok, at jeg med det samme skubbede Justin væk fra mig. 

 

Med et skræmt blik, kiggede jeg over på døren, hvor Ryan stod med et måbende blik og stirrede underligt på os begge.

 

Shit.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...