If I only knew Alexia

If I only knew Alexia er historien om hvordan den pligtopfyldende Quinn bliver håbløst forelsket i den fantastiske og gådefulde Alexia. En aften kravler Alexia ind af Quinns vindue og alle gåderne og mysterierne følger med.

0Likes
0Kommentarer
64Visninger

1. Prolog

Hun lignede sig selv den nat. Hun smilte som altid, og duften af hende var ikke til at slå fejl af. Alligevel var det som om, der var noget anderledes ved hende, den nat da hun kom ind af mit vindue, som hun ellers havde gjort så mange gange før. Jeg husker det hele så tydeligt. Jeg kunne næsten ikke se hendes øjne i mørket, men jeg kunne mærke varmen i dem alligevel, og det gjorde mig helt varm og blød indeni. Når jeg tænker tilbage på den nat, har jeg tusinde af tanker og endnu tusinde af spørgsmål til hende. Et af dem sagde jeg højt, den aften da hun var kravlet ud igen. Hvorfor? Jeg leder stadigvæk efter svaret, for hvis jeg en dag skulle komme til at kende Alexia så godt, så ville jeg skrive en hel bog om det. Om den gang, den sommer, hvor hendes gyldne hår flagrede i vinden, og om den dag hvor hendes rosafarvede læber sagde mit navn for første gang. Eller om den dag hvor det hele pludselig blev så perfekt. Den dag da Alexia så mig første gang. If I only knew Alexia. Ja, så ville jeg ikke engang være sikker på, at jeg ville give mit svar på hvorfor videre til nogen andre. For det ville være mit dyrebareste eje.        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...