Tematekster 2015

I den seneste tid har jeg gået og tumlet med en ide inde i mit hoved. Den går i korte træk ud på, at jeg hver måned stiller mig selv en skriveudfordring, som jeg så skal leve op til.
En måned kan det være jeg skal skrive fire digte, fire tekster på 1500 ord eller en tekst om had, en om venskab, en inspireret af farven blå og en om regnvejr.
Kort sagt fire tekster, der skal opfylde visse kriterier, hver måned. Jeg har tænkt mig, at projektet skal fortsætte til slutningen af i år. Hvis I har lyst, skal I være velkomne til at slutte jer til mig.

10Likes
20Kommentarer
2712Visninger
AA

4. 4. maj

 

3) 1 tekst på ca. 1500 ord

 

Nu er det den 4. maj, solen hænger lavt i horisonten, og vasketøjet hænger på tørrestativet ude på badeværelset. I virkeligheden har det været den 4. maj hele dagen og ikke kun nu, hvor solnedgangen nærmer sig, men det er kun aftenen, der tæller. Om morgenen tager man i skole og på arbejde ligesom alle andre dage, men 4. maj er jo ikke alle andre dage, men det kan man første se, når det bliver aften.

Mor sidder i sofaen med benene trukket op under sig og et tæppe om skuldrene. Hendes hænder arbejder ihærdigt på at få færdiggjort den uldne trøje, som burde have været færdig allerede i januar, men ikke blev det. Jeg strikkede engang et tørklæde til min majmånedkat, men han ville ikke gå med det. Den knitrende lyd at strikkepinde bliver overdøvet af fjernsynet, hvor et program om Danmarks befrielse kører hen over skærmen. Det er derfor i dag er så speciel, 4. maj altså, datoen ikke dagen. Og i år er endnu mere specielt, det er halvfjerdsårsdagen for befrielsen, femogtyveårsdagen for morfars død og toethalvtårsdagen for mormors begravelse.

Jeg mødte aldrig morfar, men mormor elskede jeg. Hun gav mig altid de der små vaniljeis med chokolade overtræk, som er pakket ind i gyldent papir. De fylder kun en mundfuld eller to, men det var mormors is, hun havde dem altid i fryseren. Far er her også. Han sidder i sofaen ved siden af mor. Han strikker ikke, men han har en stor, tyk bog placeret hen over knæet. Den har samme farve som en telefonbog, men det er ikke en telefonbog. Vi smed alle telefonbøgerne ud for syv år siden. Mor sagde, at de var overflødige, og far sagde, at de optog for meget plads, og så røg de ned i affaldsskakten.

Jeg kan godt lide maj måned, der sker så meget. 1. maj tager far og mor mig med i parken, og der er en masse andre mennesker. De fleste er voksne, og en af dem holder en meget lang, kedelig tale. Og når vi kommer hjem, kan vi se talen i fjernsynet også, men det gør vi aldrig. Vi holder skovtur i parken, og jeg får lov at få to pålægschokolademadder. Jeg spurgte engang mor og far, hvorfor vi tager i parken, men de sagde bare, at jeg vil forstå det, når jeg bliver ældre. Jeg er ældre nu, men jeg forstår det stadigvæk ikke.

Og så er der 4. maj. Nogle gange skal jeg i skole, andre gange er det en fridag, det er lidt forskelligt. Jeg kan bedst lide, når det er en fridag, for hvis det er godt vejr, så tager far mig med til stranden, og jeg får lov at putte tæerne i vandet, selvom det er koldt. Mor siger, at jeg ender med at blive syg af det og pakker mig altid ind i et hav af varme uldtæpper, så jeg ikke skal få lungebetændelse. Det er hyggeligt, selvom de klør. Tæpperne. Men aftenerne er nu de bedste. Aftenen er altid bedst.

Og Onsdagen. Onsdagen er den bedste. Onsdagen klokken 12. Så lyder sirenen. Viuwww, viuwww, viuww. Det gør den hver Onsdagen i maj. Jeg glæder mig til Onsdagen i år, det er den 6. Det er i morgen. Jeg glæder mig altid til Onsdagen, mor og far synes, at jeg er mærkelig, og driller mig altid med det om morgenen på Onsdagen. Men jeg er ligeglad, for klokken 12 lyder sirenen. Så bliver alle de små børn skræmte, fordi de ikke ved, hvad det er, der larmer. Og de gamle elever er fuldstændigligeglade, så længe de ikke sidder midt i en prøve. Det prøvede vi en gang. De klagede alle sammen over, at de ikke kunne koncentrere sig.

Det er ligesom med en brandalarm bortset fra, at man skal komme ud, når brandalarmen lyder. Man skal kun komme ud, hvis sirenen siger lyd en anden dag end Onsdagen. Det har jeg aldrig prøvet, mor har. En fabrik brændte, og så lød sirenerne, og så skulle de lukke alle vinduerne. Mormor og morfar prøvede det også. De skulle gemme sig i kælderen, fordi der kom nogle fly, som ville bombe Danmark, og så ville de være i sikkerhed i kælderen, indtil sirenen lød igen. Det er i morgen, at det er onsdagen, mor har lovet mig en is, når jeg får fri fra skole.

Mor holder op med at strikke og rejser sig op for at finde stearinlysene frem. Det er de store, hvide stearinlys af rigtig stearin. De er dyre, siger mor, og de må kun tændes om aftenen den 4. maj. Jeg må ikke tænde dem, selvom jeg gerne vil. Ikke endnu. Far siger, at jeg måske kan tænde dem, når jeg bliver konfirmeret, men der er så lang tid til, at det er helt umuligt.

Mor siger, at det siges, at svenskerne kunne se stearinlysene tværs over Øresund, da Danmark blev befriet. Hun siger, at det siges, at alle tændte lys i vinduerne, fordi de blev så glade over, at de blev fri, men jeg ved ikke, om det er sandt. Jeg var ikke født dengang. Mor var heller ikke. Far var heller ikke. Morfar var. Mormor var. Men de er døde begge to.

Mormor fortalte mig om det, før hun døde. Hun sagde, at hendes mor satte lys i deres vinduer, og at deres nabo gjorde det samme. Hun sagde, at det var smukt. Smukt, det er et mærkeligt ord. Far siger, at mor er smuk, men mor siger, at hun ikke er smuk. Jeg synes, at alle er smukke, men det synes mor og far ikke. De siger, at nogle af dem i fjernsynet er grimme, og så siger de grimme ting, men jeg synes, at alle er smukke.

Mor stryger en tændstik, og det lyder, som om den wrishende lyd fylder hele rummet. Og flammen lyser hele stuen op. Mine øjne låser sig fast til tændstikken, de låser sig fast til flammen. De følger flammen, da den hopper over i lyset og begynder at danse. Den sender gyldenrøde silhuetter rundt i vindueskarmen og får potteplaneten til at vågne ligesom i Idas blomster.

Men det er ikke Idas blomster, og der er ingen majmånedkatte. Men der er et stearinlys, der danser i vindueskarmen. Skyerne ligger som et tykt tæppe hen over himlen, men månen danner en gyldengul silhuet bag ved dem. Det er smukt, ligesom personerne i fjernesynet er smukke. Det minder mig om Peter Pan. Lyset er min guide til ønskeøen. Jeg drømmer altid om ønskeøen om natten den 4. maj.

Mor sætter sig tilbage i sofaen ved siden af far med tæppet trukket om skuldrene og strikketøjet i hænderne. Den uldne trøje er til ham. Far, altså. Den er til far, han skulle have haft den i januar til hans fødselsdag, men den blev ikke færdig. Jeg kan også strikke. Mor lærte mig det sidste år. Jeg strikkede et tørklæde til min majmånedkat. Han ville ikke gå med det, men han kunne godt lide at kradse i det, indtil han blev kørt over af en bil. Han blev brændt hos dyrelægen, far sagde, at dyrelægen tog sig af ham og spredte ham, ligesom vi spredte mormor.

Far lægger bogen fra sig. Den store telefonbogstykke bog, der har samme farve som en telefonbog. Han vender sig om og nusser mors fødder. Hun har uldsokker på. Jeg har ikke uldsokker på. Jeg har bare tæer. Jeg har altid bare tæer. Jeg kan bedst lide at have bare tæer. Ude på himlen trækker nogen skytæppet væk. Måske er der en, der skal have skytæppet om skuldrene, ligesom mor har lappetæppet om skuldrene, og så kommer månen frem.

Den står som en skarp, gyldengul skive på himlen. Og rundt om den flakker de tusind stjerner. De flakker ligesom lysets flamme. Måske er der nogen, der har tændt lys på himlen, fordi de blev befriet, ligesom vi blev. Danmarks befrielse ruller stadigvæk hen over fjernsynsskærmen. Men lige om lidt kommer rulleteksterne, de kommer altid, selvom stemmen ikke vil have, at vi skal nå at læse dem. Jeg kan ikke nå at læse dem alligevel, men stemmen gør det ikke nemmere.

Nu er de den 4. maj, månen hænger lidt overhorisonten, og vasketøjet hænger på tørrestativet ude på badeværelset og drypper ned i badekarret. I virkeligheden er det først nu, det er blevet den 4. maj. Det er først nu, når lysene er blevet tændt i vindueskarmen, at det er 4. maj. Det er kun aftenen, der tæller. Om morgenen tager man i skole og på arbejde ligesom alle andre dage, men 4. maj er først 4. maj, når det er blevet aften. Man kan først se, at det er 4. maj, når lysene bliver tændt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...