Let The Game Begin 2!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2015
  • Opdateret: 16 jun. 2015
  • Status: Færdig
Maddie og Justin er tilbage!. Nu næsten 4 år senere!. Maddie og Justin lever hver deres liv. Justin med sine kriminelle handlinger som gør at fængslet er hans andet hjem, og Maddie med sit nu perfekte liv efter et par hårde år med massere af modgang. Justin har dårligt tænkt på Maddie siden sommeren 2013, men Maddie har slet ikke glemt Justin, da hun hver dag bliver mindet om ham!. Maddie er nemlig alenemor til 3 årig Liam, som til forveksling minder virkelig meget om sin ‘’far''!. Justin er netop kommet ud af spjældet og skal med drengene til Vegas for at spille poker for de penge de har ‘’tjent’’. De har egentlig ikke planer om andet end at spille på de dyreste casinoer, feste på de fedeste klubber og kneppe alle de bitches de støder på.. Men hvad sker der når Justin en dag render ind i Maddie på et af casinoerne, som tilfældigvis er ejet af Maddies far.. Vil Justin begynde at tænke på Maddie igen?. Og hvad gør han, når han ser Maddies søn og genkender hans store brune dådyrøjne?.

391Likes
1941Kommentarer
872350Visninger
AA

37. Trafikprop!.

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Det mener de kræftedeme ikke, det her!’’ Vrissede jeg irriteret og frustreret og bankede min hånd ned i rattet af bar frustration over den mega store trafikprop som Em og jeg var havnet i midt på motorvejen!.

’’Hvad gør vi nu?’’ Spurgte Em og kiggede tilbage ud igennem min bagrude og så hvor mange biler der holdte bag os.

’’Seriøst!. Jeg skal hente Liam om senest 20 minutter ellers lukker børnehaven man!. Jeg har slet ikke tid til det her lige nu!’’ Sagde jeg frustreret uden rigtig at svare på Ems spørgsmål, da jeg virkelig ikke vidste hvad vi skulle gøre.

’’Kan du ikke prøve dine forældre?. Kan de ikke hente ham for dig?’’ Spurgte Em og kiggede spørgende og virkelig seriøst på mig. Jeg rystede kort på hovedet.

’’Liam og jeg spiste middag hos dem igår aftes fordi de skulle en uge til Caribien.. Og de tog afsted her i morges klokken 7 med vores privatfly’’ Sukkede jeg opgivende og bankede mit baghoved ind i sædet bag mig og kiggede opgivende op i loftet imens jeg rystede opgivende på hovedet.

’’Jeg prøver Carter. Måske kan han hente ham’’ Sagde Em hurtigt og hev sin mobil op af sin taske og fik mig hurtigt til at kigge over på hende. Jeg fik et lille håb i maven om at det her nok skulle løse sig. Nu håbede jeg bare, at Carter kunne hente Liam for mig. Men hvis han ikke kunne, så anede jeg virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Andet end at ringe til børnehaven og forklare dem situationen jeg sad i lige nu!.

’’Forhelved altså!’’ Sukkede Em og fjernede telefonen fra øret og lagde på.

’’Han tager den ikke’’ Sagde Em og gned sig kort i panden imens hun igen prøvede at ringe ham op.

’’Den går direkte på svareren’’ Sukkede Em kort.

’’Hey skat, det er mig!. Ring så snart du får den her besked!. Det er skide vigtigt!. Maddie og jeg sidder fast i en trafikprop på motorvejen og Liam skal nå at blive hentet fra børnehaven inden 20 minutter. Hvis du høre den her, så ring til mig så hurtigt du kan!’’ Sagde Em i telefonen, hvorefter hun lagde på og sukkede tungt og vendte blikket imod mig.

’’Kender du ikke andre som kan hente ham?’’ Spurgte Em med en småtrist mine. Jeg sukkede opgivende og rystede på hovedet.

’’Hvorfor helved skulle min far og mor også lige være ude at rejse man!’’ Sukkede jeg opgivende og hev min mobil op af lommen og tjekkede mine kontakter i håb om, at jeg fandt en som kendte Liam og som kunne hente ham.

’’Hey Maddie!. Jeg kender måske en der kan hente ham?’’ Sagde Em pludseligt og fik mig hurtigt til at kigge op på hende med et spørgende blik.

’’Hvem?’’ Spurgte jeg og kiggede spændt på hende. Em sendte mig et bestemt blik og løftede svagt det ene øjenbryn, hvilket jeg hurtigt vidste hvad betød.

’’Åh nej!’’ Sukkede jeg opgivende og tog mig til hovedet imens jeg lænede mig tilbage i mit sæde.

’’Du har ikke andre muligheder, Maddie!. Skal Liam hentes fra børnehave inden midnat, så bliver du nød til at ringe til ham og bede ham om at hente ham’’ Sagde Em afslappet og fik mig til at kigge opgivende på hende.

’’Prøv lige Carter igen’’ Sagde jeg stille og kiggede bedene på hende.

Em sukkede og ringede endnu engang Carter op imens jeg bedte mentalt til gud om, at Carter ville tage telefonen.

Jeg var sku ikke meget for at ringe til Justin og bede ham om at hente Liam, men hvis Carter ikke tog telefonen, så havde jeg desværre ingen andre muligheder!.

’’Han tager den stadig ikke.. Den går direkte på telefonsvarer’’ Sagde Em og lagde røret på og kiggede på mig.

Jeg sukkede opgivende og kiggede ned på min mobil og fandt så Justins nummer iblandt mine seneste opkald. Jeg bed mig lidt i læben imens jeg holdte en finger lige over Justins navn på min mobil og tøvede en smule med at ringe til ham. Dog trykkede jeg kort efter og tog røret op til øret, da jeg ikke havde noget andet valg!.

’’Hallo?’’ Lød det pludseligt i røret efter et par duttoner. Jeg hørte svagt snak i baggrunden, men det forsvandt dog hurtigt og en stilhed fyldte mit øre efter en dør der blev lukket ved Justin.

’’Justin, det er Maddie. Du bliver nød til at hjælpe mig!’’ Sagde jeg en smule nervøst imens jeg kørte et par meter frem, da køen havde rykket sig en smule.

’’Med?’’ Spurgte Justin iskoldt og med et tungt suk, hvilket irriterede mig lidt!. God start Justin!.

’’Du bliver nød til at gøre mig den tjeneste og hente Liam fra børnehaven og så tage hjem til mig og se efter ham indtil jeg kommer hjem. Jeg sidder fast i en trafikprop på motorvejen og jeg kan ikke nå at hente ham inden klokken 16’’ Svarede jeg ham ærligt og stille.  

’’Kan du ikke spørge dine venner.. Eller dine forældre?’’ Spurgte Justin iskoldt og fik det til at nive lidt i maven på mig, da det her ikke tegnede så godt. Han lød i hvert fald ikke som en der havde lyst til at hjælpe mig overhovedet!.

’’Nej. Em sidder her sammen med mig. Carter tager ikke sin mobil og mine forældre er ude og rejse. Du er den sidste mulighed jeg har’’ Bad jeg ham så pænt jeg overhovedet kunne, selvom jeg blev virkelig irriteret over at han overhovedet stillede spørgsmål og ikke bare sagde, okay, og så tog hen og hentede ham for mig.

Justin sukkede tungt i røret og jeg bed mig lidt i læben og bedte igen mentalt til gud. Denne gang bare om, at han ville få Justin til at sige ja til at hente Liam og gøre mig den her kæmpe tjeneste!

’’Maddie, jeg kan ikke hente ham..’’ Sagde Justin imens han hårdt pustede luften ud af sine lunger.

’’Hvorfor ikke?’’ Spurgte jeg frustreret og rynkede panden kraftigt og mærkede hurtigt en vred følelse stige i min krop. Det var kræftedeme utroligt man!. Jeg kunne godt bruges, når han ville have sex, men så snart det handlede om andet end det, så var han der bare ikke!.

’’Det kan jeg bare ikke, okay!. Du må spørge en anden’’ Svarede Justin småirriteret og fik mig til at stramme grebet om mit rat i bilen.

’’Det er din søn forhelved!. Du kunne kræftedeme godt lige gøre mig den ene tjeneste og hente ham den her ene fucking gang man!’’ Sagde jeg virkelig vredt og prøvede virkelig at styre min vrede overfor ham.

’’Det var ikke mit valg at få en søn’’ Svarede Justin med et iskoldt suk, hvilket gjorde mig rasende og virkelig provokeret.

’’Fuck dig man!. Du er kræftedeme den største nar på hele jorden man!. Fucking vatpik som ikke kan mande sig op og stå ved det som han har været ligeså meget med til at lave som jeg har!. Du kunne kræftedeme godt have gjort det her for mig efter alt det du har gjort imod mig!.. Men fint nok, Justin!. Så lad bare Liam sidde i børnehaven og være ked af, at han ikke er blevet hentet til tiden af nogen han kender!.. Tss!. Hold kæft et svin du er man!. At du bare er så pisse ligeglad med både ham og mig viser bare hvad fanden man betyder for dig og hvor meget lort du fylder mig med man!. Fis af med dig og det mener jeg virkelig!. Du skal aldrig nogensinde kontakte mig igen!. Gør hvad du vil med dit fucking ynkelige liv og end som en fucking ludoman og narkoman!. Jeg er fandme færdig med at stå standby for dig og stå klar til at hjælpe dig i hoved og røv man!. Fuck dig, Justin!’’ Råbte jeg frustreret og virkelig rasende ind i røret, hvorefter jeg smed røret på og kastede min mobil op til forruden, så den lå i midten af bilen.

’’Pis!’’ Vrissede jeg for mig selv og bankede mit hoved tilbage i sædet og tog mig til hovedet imens jeg kiggede op i loftet.

’’Var det der nu nødvendigt, Maddie?’’ Spurgte Em en smule opgivende og kiggede spørgende på mig og virkede bestemt ikke som en der var enig i det jeg sagde til Justin.

’’Du skulle have hørt ham, Em!. Han havde ikke engang en grund til ikke at ville hente ham!. Det skulle ikke undre mig, hvis han bare sad på et eller andet casino og spillede alle sine penge op man!. Det eneste han næsten sagde var bare, at det ikke var hans valg at få en søn man!... Det pis gider jeg fandme ikke høre på!. Han har selv sagt, at han gerne ville lære Liam at kende og nu vil han ikke engang hente ham fra børnehaven man!. Nu hvor jeg har allermest brug for ham, så er han der ikke engang man!.. Han kan fandme rende mig i røven man!’’ Vrissede jeg frustreret og lænede mig kort efter frem imod rattet og grebet fat i min mobil igen.

’’Hvad skal du nu?’’ Spurgte Em undrende.

’’Ringe til børnehaven og forklare dem om den situation jeg sidder i og hvorfor jeg ikke kan hente Liam fra børnehaven’’ Svarede jeg koldt og ringede så børnehaven op..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Maddies ord havde gjort mig virkelig rasende!. Og det, at hun bare smed røret på efter hendes hysteriske anfald på mig gjorde det næsten endnu værre!. Hun gav mig ikke engang en chance for at forklare mig ordentligt og give hende en grund til hvorfor jeg ikke kunne hente Liam!.

Jeg havde forhelved ikke sovet i 3 dage og var fucking påvirket af alt for mange streger, så jeg følte ikke, at det rette sted at troppe op, ville være i en børnehave, hvor de overhovedet ikke kendte mig!. Desuden havde jeg ikke nogen god undskyldning til drengene for at smutte!.

Jeg sad lidt i min egen verden og tænkte virkelig meget over det Maddie havde sagt. Det gjorde mig vred, at hun skulle svine mig sådan til, men et eller andet sted, så kunne jeg godt forstå hende!.

Hun sad i en virkelig presset situation, som hun ikke bare kunne smutte fra. Liam sad i børnehaven og skulle hentes meget snart.. Hun havde ikke nogen til at hente ham for hende. Ikke andre end mig som havde sagt nej til at hente ham fordi jeg var så påvirket af alle de streger jeg havde taget i de sidste par dage!.

Hvis det ikke var fordi jeg var så påvirket, så havde jeg også forsøgt at hjælpe hende, da det jo gav mig muligheden for at se hende igen!. Nu havde hun jo taget kontakt til mig og hvis hun virkelig havde ment det hun sagde i Tirsdags, så havde hun aldrig gjort det!. Det her var jo sådan set min mulighed for at snakke med hende igen og vise hende, at jeg faktisk duede til andet end at spille på samtlige casinoer i Vegas, drikke mig stiv, score damer og feste natten lang!.

’’Ey, bro?. Vågn op man!’’ Afbrød Sean mine tanker imens han puffede til mig med sin albue, hvilket fik mig til at vågne op og kigge på Sean som sad ved siden af mig i sofaen med en drink i hånden og kiggede undrende på mig.

’’Hvad stener du sådan for?’’ Spurgte Sean undrende og rynkede panden lidt.

’’Øhm..’’ Startede jeg og kiggede kort på mit ur på mit håndled og så, at der var 1 kvarter til, at klokken var 16. Arg man!. Jeg måtte kræftedeme gøre det!.

’’Jeg smutter lige’’ Sagde jeg kort og fjernt til Sean imens jeg rejste mig op og bevægede mig hen imod udgangen af lokalet.

’’Hey, hvad skal du man?’’ Småråbte Sean undrende efter mig.

’’Jeg har noget jeg skal ordne’’ Svarede jeg ham kort og forsvandt ud af lokalet og fortsatte videre ud af klubben og ned til min og drengenes bil, som jeg heldigvis havde nøglerne til, da det var mig der havde kørt os herned i klubben idag!.

                                                                                          ~

Jeg åbnede døren ind til børnehaven og kom ind i en garderobe, hvor der var en masse små rum der tydeligvis var til børnenes tøj. Jeg kiggede kort på mit ur og så, at klokken var 5 minutter i 4, hvilket vil sige, at jeg nåede det til tiden!.

Jeg lukkede døren efter mig og gik så videre ind i garderoben og fik så øje på en lang gang som var den eneste man kunne komme videre igennem.

Jeg gik ned af gangen og kiggede mig godt omkring i håb om at få øje på Liam et sted inde i rummende.

Her virkede utrolig tomt, men det var nok heller ikke så mærkeligt, da det var næsten lukketid og alle de andre børn sikkert var blevet hentet allerede.

’’Undskyld, kan jeg hjælpe dig?’’ Spurgte en kvindelig stemme længere fremme, hvilket fik mig til at kigge frem for mig og se en buttet mørkhåret dame med briller komme gående afslappet imod mig med et viskestykke i hånden.

’’Jeg skal hente Liam DiLaurentis?.. Maddie.. Eller Madeline Angel DiLaurentis sidder fast i en trafikprop på motorvejen og kan ikke hente ham, så hun har bedt mig om at gøre det’’ Sagde jeg afslappet og kiggede på damen igennem mine solbriller. Ja, jeg havde bevidst ikke taget mine solbriller af, da det ville kunne afsløre mine øjne som man i den grad kunne se på, at jeg var påvirket virkelig meget!.

’’Er du Liams far?’’ Spurgte damen mig afslappet og holdte sit blik på mig. Jeg blev noget overrasket over, at hun kunne gætte det og det fik mig da også til at rynke panden lidt.

’’Øhm, ja?.. Hvordan vidste du det?’’ Spurgte jeg, da jeg simpelthen var nød til at vide det.

’’Madeline ringede for 20 minutters tid siden og sagde, at hun havde prøvet at få Liams far til at hente ham nu hvor hun tydeligvis ikke selv har muligheden, så jeg gik ud fra, at du var Liams far?’’ Svarede damen mig temmelig afslappet og fik mig til at nikke kort.

’’Men ja. Jeg er hans far. Kan du fortælle mig hvor jeg kan finde ham?’’ Spurgte jeg med et tungt suk.

’’Ja, følg med mig’’ Sagde damen og vendte sig om og gik ned af gangen og jeg fulgte hurtigt med.

’’Hvor er det sjovt.. Jeg anede ikke, at Liam havde en far. Det har altid været Madeline selv eller hendes venner Emily og Carter der har hentet Liam, hvis Madeline ikke selv har kunne nå det.. Hun har jo et lidt krævende arbejde’’ Sagde damen afslappet og stoppede så op ved en dør ind til en stue, hvor jeg kiggede ind og så Liam sidde med ryggen til ved et langt bord med små stole rundt om.

’’Liam, din far er her for at hente dig’’ Sagde damen til Liam.

Alt i mig spændte sig, da hun højt og tydeligt sagde til Liam, at hans ’’far’’ var her for at hente ham!. Liam vidste jo forhelved ikke, at jeg var hans far man!. Fuck, altså!. Hvis Liam begyndte at stille spørgsmål nu, så anede jeg virkelig ikke hvad jeg skulle svare!. Hvorfor helved havde Maddie ikke også lige fortalt dem her i børnehaven, at Liam ikke kendte sin far og ikke skulle vide det endnu!.

Liam vendte sig rundt på stolen og slap alt hvad han havde i hænderne og kiggede over på mig uden at sige noget. Jeg tog en dyb indånding og tog mig sammen og følte det nødvendigt at opføre mig præcis som jeg plejede overfor ham, da han ikke skulle føle det mærkeligt eller noget.. Ej, jeg ved det sku forfanden ikke man!. Jeg var totalt fuckt lige nu og skulle bare have Liam ud af den her børnehave og så køre ham hjem til Maddie og så håbe på, at hun snart kom hjem!.

’’Hey Liam’’ Sagde jeg og satte et smil på læben imens jeg gik ind på stuen til ham.

’’Hej Justin..’’ Sagde Liam stille og fulgte mig hele vejen med øjnene og betragtede mig, da jeg satte mig ned ved siden af ham.

’’Hvorfor kommer du og henter mig?’’ Spurgte Liam stille og fjernede slet ikke blikket fra mig.

’’Det er fordi, at mor sidder i en trafikprop på motorvejen, så hun kunne ikke nå at hente dig inden børnehaven lukkede, så jeg lovede at hente dig og tage dig med hjem.. Så finder vi på noget sjovt at lave imens vi venter på, at mor kommer hjem, ikke?’’ Sagde jeg så afslappet som jeg overhovedet kunne selvom jeg virkelig frygtede, at Liam ville spørge ind til damens bemærkning, hvilket han tydeligvis havde bidt mærke i!. Ja, jeg kunne sku se på ham, at han havde lagt mærke til ordet ’’far’’, da han kiggede konstant på mig og slet ikke tog blikket væk fra mig. Selvom han kun var 3 år, så forstod han sku alligevel en del må jeg sige!.

’’Hvad?’’ Spurgte Liam stille. Jeg smilede svagt og trak lidt på skuldrene.

’’Det ved jeg ikke. Det kan vi se på, når vi kommer hjem, ikke også?’’ Svarede jeg ham og aede ham kort på ryggen.

Liam nikkede kort og hoppede så ned af stolen og tog hurtigt sin tegning fra bordet og tog den med sig. Jeg rejste mig fra den lille stol og gik med ham ud af stuen og så, at damen fra før stod i dørkarmen og kiggede på Liam og mig.

’’Hej hej, Johanne’’ Sagde Liam hurtigt og gik ud af stuen.

’’Hej hej, Liam. Vi ses på Mandag’’ Sagde damen der tilsyneladende hed Johanne.

’’Hej hej’’ Sagde jeg kort og koldt og forsvandt hurtigt ud af stuen og fulgte efter Liam hele vejen ned til garderoben, hvor Liam begyndte at tage sine sko og jakke på.

Ja, jeg gad ikke stå og snakke med den dame alt for meget, da det irriterede mig helt vildt, at hun skulle fortælle min og Maddies hemmelighed til Liam.. Ej okay, egentlig så var det vel min og Maddies skyld?. Vi kunne jo bare lade vær med at røbe overfor børnehaven, at jeg var hans far.. Den skulle jeg helt sikkert tage med Maddie, så snart hun kom hjem!.

’’Har du brug for hjælp, Liam?’’ Spurgte jeg ham da jeg opdagede, at han stod og fumlede meget med sin lynlås i sin lille jakke.

’’Ja.. Mor siger, at jeg ikke må lukke lynlåsen selv’’ Sagde Liam og kiggede op på mig. Jeg smilede svagt og nikkede og satte mig så ned på hug foran ham og tog fat i lynlåsen og gav mig til at lyne den op for ham helt stille og roligt, da han jo ikke skulle ende med at få noget i klemme.

’’Justin?..’’ Sagde Liam imens jeg fik lynet den sidste del af lynlåsen op og derefter slap den.

’’Ja?’’ Spurgte jeg ham og blev siddende i min hugstilling, så jeg var i øjenhøjde med ham.

’’Er du min far?’’ Spurgte han mig stille og kiggede spørgende på mig med et usikkert blik i sine store brune øjne.

Jeg tog en dyb indånding og smilede meget svagt til ham.

’’Det taler vi med mor om, når hun kommer hjem, okay’’ Sagde jeg stille og afslappet til ham med et afslappet smil.

Liam nikkede kort og tog så sin tegning op fra gulvet og gik hen til hoveddøren. Jeg sukkede tungt og rejste mig fra gulvet og fulgte efter ham imens jeg gned mig lidt i hovedet.

Jeg valgte ikke at svare på spørgsmålet som Liam stillede mig, da jeg gerne ville tale med Maddie om det først. Det var sku underligt det her!. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige til, at Liam nu havde en mistanke om, at jeg var hans far og helt sikkert ville gå og tænke meget på det fra nu af og indtil han fik et svar på det!.

Jeg skal da indrømme, at jeg også havde tænkt meget på Liam i det her dage hvor jeg ikke havde set eller hørt fra Maddie!. Ja, det var sku ikke kun Maddie det handlede om for mig længere!. Liam var jo en pissesød knægt og de korte og små samtaler som jeg havde haft med ham og de mange tusind tanker jeg havde tænk om alt det her, havde jo gjort, at jeg så på Liam som min søn, hvilket han jo nu engang var, og ikke bare som en tilfældig dreng!. Og det havde også gjort, at jeg var begyndt at holde af ham!.. Ja, selvom jeg til at starte med havde det ret stramt med at have en søn, så var det blevet en del nemmere efter, at jeg havde lært ham lidt at kende og havde fået snakket med ham!. Han lignede mig på så mange punkter og det var ikke engang med vilje, at jeg begyndte at holde af ham så hurtigt. Det skete bare.. Ja, jeg kan sku ikke rigtig forklare det bedre end det!. Og det er sku ærligt sagt!. 

_____________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) Hav en vidunderlig dag allesammen :D 

#MuchLove <3

-NetteC ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...