Let The Game Begin 2!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2015
  • Opdateret: 16 jun. 2015
  • Status: Færdig
Maddie og Justin er tilbage!. Nu næsten 4 år senere!. Maddie og Justin lever hver deres liv. Justin med sine kriminelle handlinger som gør at fængslet er hans andet hjem, og Maddie med sit nu perfekte liv efter et par hårde år med massere af modgang. Justin har dårligt tænkt på Maddie siden sommeren 2013, men Maddie har slet ikke glemt Justin, da hun hver dag bliver mindet om ham!. Maddie er nemlig alenemor til 3 årig Liam, som til forveksling minder virkelig meget om sin ‘’far''!. Justin er netop kommet ud af spjældet og skal med drengene til Vegas for at spille poker for de penge de har ‘’tjent’’. De har egentlig ikke planer om andet end at spille på de dyreste casinoer, feste på de fedeste klubber og kneppe alle de bitches de støder på.. Men hvad sker der når Justin en dag render ind i Maddie på et af casinoerne, som tilfældigvis er ejet af Maddies far.. Vil Justin begynde at tænke på Maddie igen?. Og hvad gør han, når han ser Maddies søn og genkender hans store brune dådyrøjne?.

391Likes
1941Kommentarer
873670Visninger
AA

41. Røde Roser!..

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Hvad tænker du på, skat?’’ Spurgte jeg med en blid tone ind imod Liams pande, da han sad på skødet af mig og var meget stille efter, at Justin og jeg havde fortalt ham, at Justin var hans rigtige far.

Indrømmet!. Det var sku meget sværere end jeg troede at skulle fortælle ham det!. Men det var endnu hårdere at se Liam blive fuldstændig stille og bare sidde på mit skød med hovedet hvilende på min skulder, uden at sige noget overhovedet!. Jeg kunne i den grad godt mærke på ham, at det var noget af en nyhed at få, og jeg kunne også godt se på Justin, at han kunne se det på ham.

’’Det ved jeg ikke’’ Svarede Liam mig som det eneste uden at kigge op på mig overhovedet. Jeg sukkede lydløst og kiggede over på Justin, som sad overfor mig og bare kiggede på Liam, som bare lå halvt op af mig og kiggede ned i skødet på sig selv. Jeg kiggede ned på Liam igen og nussede ham lidt på hans yderste arm.

’’Er du sikker?.. Du ved godt, at der ikke er noget som man ikke må spørge om’’ Sagde jeg stille og blidt og kyssede ham kort i håret.

Liam dog en dyb indånding og rev sig blidt fri fra mine arme, hvilket fik mig til at slippe ham og betragte ham hoppe ned fra mine ben.

’’Jeg går op på mit værelse’’ Sagde Liam stille og gik udenom den solvogn som jeg sad på. Jeg fulgte ham med øjnene hele vejen hen til min havedør, hvor han hurtigt forsvandt ind igennem.

Jeg sukkede tungt og vendte mit blik tilbage på Justin, som gned sig lidt i hovedet og sukkede tungt og kiggede derefter på mig.

’’Hvordan synes du det gik?’’ Spurgte han og løftede svagt det ene øjenbryn. Jeg sukkede tungt og trak lidt på skuldrene og kiggede ned på mine hunde som lå og var helt færdige ved siden af mig på solvognen.

’’Han skal nok bare lige have lov at være lidt i fred og tænke lidt for sig selv..’’ Sagde jeg stille imens jeg nussede Karma lidt op og ned af ryggen imens hun bare lå sammen med Diamond og Sammy og så helt død ud pga varmen i vejret.

’’Måske skal jeg bare gå?’’ Sukkede Justin og fik mig straks til at kigge over på ham.

’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg stille og rynkede panden lidt.

’’Måske er det det som Liam har brug for?. At jeg smutter, så han kan synke den og snakke med dig alene uden mig, hvis han nu vil det?.. Måske er det bare for meget for ham, at jeg er her lige nu?’’ Sagde Justin ret seriøst og kiggede mig i øjnene.

’’Justin, jeg tror bare, at vi lige skal lade ham være lidt. Han kommer selv ned igen, hvis han vil snakke.. Og så tror jeg også, at han har spørgsmål til dig om det, og så kunne det være ret fedt, at du var her til at svare på dem’’ Svarede jeg ham, da det var det første som jeg følte var det mest rigtige. Tænk nu, hvis Justin smuttede og Liam så kom ned for at spørge Justin om noget, og han så ikke var her til at svare ham?.. Hvordan ville Liam så lige tage det?.

’’Er du helt sikker på det?’’ Spurgte Justin med et tungt suk imens han gned sig lidt i hovedet og derefter kiggede spørgende på mig. Jeg sank en lille klump i halsen og nikkede så til ham og rejste mig fra solvognen. Jeg tog det ene skridt der var over til Justin og satte mig så ned på skødet af ham og lagde armene om nakken på ham imens han blidt lagde en hånd på mit lår og stirrede hen på pladsen, hvor jeg lige havde siddet.

Jeg kyssede ham blidt i tændingen og bukkede så hovedet lidt ned, så min pande stødte op på hans tænding, hvor jeg lige havde kysset ham.

’’Justin, jeg kan se på Liam, at han er glad for dig.. Når i snakker sammen og når du bader med ham og lære ham at svømme. Han er så glad.. Han skal bare lige have tid til at synke den store nyhed som det her jo er for ham, ikke’’ Sagde jeg blidt og stille, da det ikke virkede som om, at Justin var specielt glad for udfaldet af vores beslutning om at fortælle Liam hvem Justin var.

’’Jeg ved sku ikke, Maddie.. Jeg følte, at det var et godt tidspunkt at sige det på, fordi jeg også havde mærket, at Liam kunne lide mig.. Men nu.. Nu ved jeg sku ikke rigtigt.. Måske ville han slet ikke have en far?.. Måske var det nok for ham, at jeg i hans øjne bare var en af dine venner som kunne minde om en onkel for ham og ikke en far’’ Svarede Justin temmelig koldt og sad bare og stirrede tomt ud i luften.

’’Så.. Du fortryder lidt at vi har sagt det eller?’’ Spurgte jeg stille og trak mit hoved lidt fra Justin, hvilket fik ham til at kigge op på mig og kigge mig i øjnene imens han trak lidt på skuldrene.

’’Måske lidt.. Men ikke fordi det er pga mig.. Det er mere pga Liam, for hvis han nu ikke ville have en far, så havde det måske bare været bedst at lade vær med at fortælle ham det’’ Svarede Justin og holdte vores øjenkontakt.

’’Hold nu op, Justin.. Der er ikke noget i verden som Liam ønsker sig mere end en far.. Og det ved jeg 100%, for han har spurgt mig så mange gange om hvorfor han ikke har en far, når alle børnene i hans børnehave har.. Han skal jo bare lige vænne sig til tanken og det er jo forståeligt nok, når jeg altid har sagt, at han bare ikke havde nogen far, fordi vi to ikke havde kontakt.. Det er forståeligt nok, at han måske er lidt forvirret over det og har brug for at tænke i fred. Kan du ikke forstå det?’’ Forklarede jeg helt stille og roligt imens jeg nussede ham blidt i nakken.

’’Jo, det kan jeg sku godt forstå..’’ Sagde Justin og sukkede tungt og kiggede hen på mine hunde imens han nikkede svagt.

’’Men hvis han nu ikke vil have en far, så stopper det jo samtidig også os i at ses?’’ Sagde Justin med en spørgende tone i stemmen imens han holdte sit blik på mine hunde. Jeg sukkede svagt og kyssede ham igen i tændingen.

’’Nu tager vi et problem af gangen, ikke?. Lad vær med at tænk over noget som måske slet ikke ender med at ske.. Lad os nu bare give ham den tid han har brug for og så tager vi den derfra, okay?’’ Sagde jeg stille og afsluttede min sætning ved igen at kysse ham i tændingen, da mine læber hele tiden havde været på hans tænding imens jeg forklarede mig.

’’Jaja’’ Sukkede Justin tungt og kiggede op på mig, så vi fik øjenkontakt. Dog vendte Justin kort blikket ned på mine læber, hvilket jeg tog som et tegn på, at han ville have et kys og jeg var da heller ikke langsom om at placere mine læber på hans og blidt køre min ene hånd væk fra hans nakke og op på hans kind som jeg begyndte at nusse blidt imens vores kys udviklede sig til et blidt og intenst tungekys...

                                                                                        ~

Jeg tog en dyb indånding og strakte min krop lidt imens rulleteksterne til den film som Justin og jeg havde set i tv, kom på og rullede over skærmen.

Jeg mærkede også at Justin strakte sin krop imens jeg lå med hovedet på hans skød og vendte mig om for at ligge mig på maven og kigge op på ham. Justin stoppede med at strejke sig og kiggede så afslappet ned på mig.

’’Hva så?’’ Spurgte jeg ham afslappet og holdte mit blik oppe i hans øjne.

’’Tror du han kommer ned?’’ Spurgte Justin stille og hentydede til Liam som efterhånden havde opholdt sig på værelset i flere timer.

Klokken omkring 13.30 og siden i formiddags hvor Justin og jeg fortalte Liam hvem Justin var, havde vi ikke set skyggen af ham hernede.

Jeg tog en dyb indånding og trak lidt på skuldrene og kiggede så ned af mig selv og bukkede benene lidt op. Justin og jeg var kommet i tøjet for længst efter vores badetur, så jeg havde igen fået min hvide stroptop og mine lyserøde shorts på igen, og Justin havde fået taget sin grå og hullet bluse på.

Vi havde tidligere ligget ude i solen, så vi kunne blive tørre igen. Okay, jeg kunne jo bare havde gået op og skiftet undertøj, men Justin var jo nød til at få sine shorts tørre, da det var det han kom herhen i.

’’Jeg er snart nød til at gå, babe’’ Sagde Justin stille og fik mig igen til at kigge op på ham.

’’Hvorfor?’’ Spurgte jeg stille og kiggede bedene på ham.

’’Fordi drengene sikkert undre sig over hvor fuck jeg er henne.. Jeg gider sku ikke nogen spørgsmål eller nogen undring fra dem over hvorfor jeg hele tiden er væk’’ Sagde Justin og løftede mit hoved lidt, hvilket fik mig til at sætte mig op og kigge mig over skulderen og betragte Justin rejse sig op.

Jeg sukkede tungt og kiggede ned i skødet på mig selv imens jeg kløede mig lidt i mit røde hår.

’’Hvornår ses vi så igen?’’ Spurgte jeg stille og holdte mit blik nede på mine lår.

’’Måske i aften, hvis jeg kan finde en ordentlig undskyldning for at smutte, og hvis jeg kan nå det’’ Svarede Justin imens han samlede sine ting sammen fra bordet og lagde det hele i sine lommer i sine shorts.

’’Okay’’ Sagde jeg stille og rejste mig afslappet op fra sofaen.

Jeg prøvede virkelig at lyde helt afklaret med det her, men jeg skal være ærlig og sige, at det her var lidt frustrerende for mig. Jeg ville jo helst kunne være sammen med Justin så tit som muligt uden, at det skulle være hemmeligt og uden at høre Justin sige, at han skulle finde på lamme undskyldninger for hvorfor han ikke var sammen med sine venner. Det havde været meget nemmere, hvis Justin bare kunne være her så tit han ville uden at skulle finde på dumme undskyldninger til sine venner om hvor han tog hen og hvor han var henne.

’’Men, hvorfor skulle du ikke kunne nå det?’’ Spurgte jeg roligt Justin og vendte mig imod ham.

’’Jeg skal på casino med drengene og jeg ved jo ikke hvor lang tid det tager.. Måske sidder jeg i held i aften?’’ Svarede Justin med et skævt smil og kyssede mig kort på kinden og gik derefter forbi mig og hen til trappetrinene.

Jeg fulgte pænt efter ham og betragtede ham gå op i køkkenet og videre ud i gangen, hvor han tog sine sko på og hev sin jakke ned fra knagen.

Jeg lænede mig op af min trappes gelænder ude i gangen og krydsede mine arme imens jeg holdte mit blik på Justin. Jeg ville ønske, at jeg kunne få ham til at stoppe med at spille, da jeg jo havde fået indtrykket af, at det var vigtigt for ham at spille, så han kunne vinde og betale sin gæld af.

Det frustrerede mig virkelig, at jeg ikke måtte hjælpe ham med hans gæld, så han kunne stoppe det der spilleri. Dog var jeg samtidig ret meget i tvivl om, at det overhovedet ville hjælpe, hvis jeg betalte hans gæld for ham?. Han havde jo sagt tidligere, at han spillede fordi han ikke kunne lade vær, så hvis han nu kom ud af sin gæld?.. Ville han så stoppe med at spille?. Det tror jeg sku ikke, nu hvor jeg tænker over det!.

Hvis han ikke passede lidt på, så endte han sku som ludoman!. Eller måske var han det allerede?. Jeg havde godt set lidt tegn på det, da det var som om, at det at spille var 100 gange vigtigere end alt muligt andet. Ja, når ens far ejer 5 casinoer, så kan man hurtigt og meget nemt spotte en ludoman!. De bliver meget sure og irritable når de taber og det er fuldstændig ligeglade med hvem deres frustrationer over tabet, går ud over!. De vægter spil meget højt i livet og kan finde på at droppe selv de vigtigste ting, for at komme til at spille!. Hvis de føler sig heldige i spil eller hvis nogen fortæller dem om et godt spil de kan spille og vinde på, så er de slet ikke til at holde tilbage. Så skal de bare spille!... Måske skulle jeg holde lidt øje med Justin og ligge lidt mere mærke til hans adfærd, når vi er sammen?.

’’Nå, vi ses, baby’’ Sagde Justin afslappet og vendte sig imod mig, da han havde fået sin jakke på. Han gik afslappet hen til mig og tog fat i mine hofter og trak mig ind til ham i takt med, at han placerede sine læber på mine og gav mig et dejligt kys.

Jeg lagde blidt mine hænder om i nakken på ham og gav ham det mest intense kys jeg kunne, da jeg jo allerhelst bare ville have, at han skulle blive her.

’’Hvorfor kan du ikke bare blive her’’ Hviskede jeg stille, da jeg havde trukket mig fra kysset. Justin smilede skævt og kyssede kort mine læber igen.

’’Penge vinder ikke sig selv, babe’’ Svarede Justin og lagde sin pande til min imens jeg nussede ham i nakken.

’’Jeg håber du kommer i aften.. Jeg sover ikke før du kommer’’ Hviskede jeg en smule tændt, da jeg virkelig begyndte at få løst til ham lige nu.

’’Så sig noget der kan få mig til at komme tilbage’’ Småhviskede Justin med et frækt smil og sendte mig et frækt blik. Jeg bed mig frækt i læben og sendte ham et tændt blik og pressede min krop tættere ind på hans.

’’Behold ekstranøglen hertil og lås dig selv ind.. Hvis du kommer op på værelset, så kan du være stensikker på, at du finder mig liggende vågen og vente på dig.. I frækt undertøj.. Eller måske helt nøgen?.. Måske ligger jeg allerede og leger lidt med mig selv for at holde ventetiden ud?’’ Hviskede jeg frækt og tæt ved hans læber og mærkede at Justin strammede grebet om mine hofter, hvilket fik mig til at smile frækt, da det var et tydeligt bevis på, at det jeg sagde påvirkede ham.

Justin smilede frækt og kørte sine hænder om på min ryg og pressede vores kroppe helt sammen og lænede mig op af trappens gelænder uden at miste øjenkontakten med mig.

’’Hvis jeg så kom i aften?.. Hvad skulle jeg så gøre ved dig?’’ Spurgte Justin virkelig frækt og småhviskende tæt ved mine læber.

’’Jeg vil have, at du skal tage mig hårdt.. Vise mig hvem der bestemmer.. Bare bruge mig som dit helt eget lille sexlegetøj, som gør alt hvad du beder om’’ Hviskede jeg frækt og blev selv helt tændt ved tanken, hvilket jeg også kunne se, at Justin blev virkelig meget. Ja, jeg vidste jo, at han godt kunne lide at tage kontrollen fuldstændig og ærligt, så havde jeg heller ikke noget imod det overhovedet!. Faktisk så elskede jeg det, så længe at fyren vidste hvad han lavede og havde helt styr på sit shit.. Og det kan man i den grad sige, at Justin havde!.

Justin tog en dyb indånding og kiggede ned imens han pustede tungt ud, hvilket fik mig til at smile frækt.

’’Tænder det dig lidt, huh?’’ Smilede jeg frækt og fik Justin til at kigge op på mig med et ret seriøst blik.

’’Nææ.. Det tænder mig fucking meget!’’ Brummede Justin stille og lod sin hænder glide ned af min ryg og placere sig på min røv, som han gav et hårdt klem og derefter et lille klap, hvilket fik mig til at smile frækt.

’’Godt..’’ Smilede jeg skævt og placerede mine læber på hans og tog ham ind i et dejligt snav.

’’Fuck man!.. Kæft, hvor kunne jeg godt kneppe dig lige nu man!’’ Brummede Justin virkelig tændt imod mine læber, hvilket fik mig til at smile frækt imod hans og kort efter trække mig fra kysset.

’’Du kunne også bare blive her?’’ Smilede jeg sødt og flettede mine fingre ind i hans nakkehår. Justin smilede skævt og nikkede, men trak sig derefter fra mig med et tungt suk.

’’Jeg smutter nu, babe’’ Sagde Justin og gik hen imod hoveddøren. Jeg sukkede tungt og fulgte ham med blikket imens jeg bed mig lidt i læben og hang lidt op af trappens gelænder med siden.

Justin stoppede op ved hoveddøren og vendte sig om og kiggede over på mig med et skævt smil.

’’Venter du på mig?’’ Spurgte han med et frækt smil og bed sig lidt i læben. Jeg smilede skævt og nikkede kort.

’’Det kan du godt være sikker på, at jeg gør’’ Svarede jeg og sendte ham et frækt blink med øjet, hvilket fik Justin til at fnise kort og nikke i takt med, at jeg hørte en dør blive åbnet ovenpå, hvilket både fik Justin og jeg til at kigge op af trappen og kort efter se Liam komme hen til trappen og kigge ned på os.

’’Hey skat’’ Sagde jeg afslappet og gik rundt om gelænderet og gik et par trin op og satte mig på trappen uden at fjerne blikket fra Liam, som langsomt begyndte at gå ned af trapperne og stoppe op ved det trappetrin, som jeg sad på.

’’Hva så skat?’’ Spurgte jeg ham afslappet og trak ham hen til mig imens han bare kiggede op på Justin, som stod lige ved hoveddøren. Jeg nussede Liam lidt på ryggen og lod ham stå lige ved siden af mig.

’’Hvis du er min far?.. Må jeg så godt kalde dig far?’’ Spurgte Liam Justin og holdte sit lidt generte blik oppe på ham. Jeg kiggede straks op på Justin og så, at han smilede sødt og tog et skridt hen imod Liam og jeg og satte sig på hug foran os og kiggede op på Liam.

’’Det bestemmer du helt selv, champ.. Hvis du gerne vil kalde mig det, så gør du det, men hvis du hellere vil kalde mig Justin, så gør du det.. Du bestemmer helt selv’’ Svarede Justin ham pænt og fik mig til at smile sødt, da han faktisk var overraskende god til børn, hvilket i den grad var kommet lidt bag på mig. Justin lignede jo slet ikke typen der var god til børn eller overhovedet ville have noget med børn at gøre.. Han kunne sku blive ved med at overraske!.

’’Okay..’’ Sagde Liam og nikkede kort og kiggede lidt ned af sig selv imens han hev lidt i sin bluse og virkede ret genert.

’’Vil du gerne have en far, Liam?’’ Spurgte Justin efter en kort stilhed og fik mig straks til at kigge ned på ham og derefter op på Liam for at se hans svar.

’’Mm’’ Mumlede Liam og nikkede kort og kiggede genert på Justin, som nikkede bekræftende til Liam.

’’Må jeg så være din far?’’ Spurgte han videre og fik mig igen til at kigge på Liam som igen nikkede kort og derefter tog et skridt ned af trappen og omfavnede Justin om halsen.

Jeg smilede sødt og bemærkede også at Justin smilede sødt op imod mig imens han omfavnede Liam om hans lille ryg. Justin blinkede kort til mig og jeg smilede endnu større og endnu mere sødt og meget forelsket til ham.

’’Det er jeg glad for, Liam’’ Sagde Justin med et smil og nussede ham på ryggen.

’’Skal du gå nu?’’ Spurgte Liam og trak sig fra Justin og holdte sine små hænder på hans skuldre.

’’Yeah.. Men jeg kommer tilbage igen’’ Svarede Justin med et lille smil på læben.

’’Hvornår?’’ Spurgte Liam. Justin tog en dyb indånding og kiggede op på mig med et lumsk smil.

’’Måske i aften..’’ Startede han med at svare Liam imens han holdte sit lumske blik på mig og fik mig til at smile frækt til ham og bide mig frækt i underlæben. Justin vendte blikket hen på Liam igen.

’’Men du sover nok til den tid, men så er jeg her imorgen tidlig, okay?’’ Fortsatte Justin med et sødt smil.

’’Okay’’ Sagde Liam og nikkede kort.

’’Godt.. Giv mig lige en high five’’ Smilede Justin og løftede sin hånd op imod Liam, som kort efter klappede sin lille hånd ind på Justins betydeligt større hånd.

’’Sådan, champ.. Vi ses snart, ikke?’’ Smilede Justin og rejste sig op fra sin hugstilling og kiggede ned på mig.

’’Vi ses’’ Sagde han stille til mig og sendte mig et sødt smil.

’’Ja’’ Småhviskede jeg og nikkede med et meget forelsket blik på ham imens Liam kom op til mig og svang sine arme rundt om min hals, hvilket fik mig til at ligge armene om hans lille krop og give ham et kys på kinden.

Jeg kiggede hen på Justin som åbnede min hoveddør. Dog gik han ikke ud, men stoppede bare overrasket op og holdte sit blik ud af døren på noget som jeg ikke kunne se pga væggen.

’’Jeg skulle have fat i en Madeline Angel DiLaurentis?’’ Lød det spørgende fra en mandelig stemme, hvilket fik mig til at rynke panden og slippe Liam og rejste mig op.

Jeg hoppede hurtigt ned af de 2 trappetrin, da jeg havde siddet oppe på det 3. trin og stillede mig så ved siden af Justin og blev virkelig overrasket, da jeg så et grønt bud med en stor buket røde roser.

’’Det er mig?’’ Sagde jeg undrende til buddet og kiggede virkelig undrende ned på roserne.

’’Okay. Værsgo’’ Sagde manden og rakte mig roserne.

’’Øhm.. Tak’’ Sagde jeg og tog pænt imod dem og kiggede ned på roserne i mine hænder imens jeg trådte lidt bagud og væk fra døren og bemærkede, at der var et lille kort placeret i midten af roserne.

Jeg tog kortet op og lagde roserne på min skænk ude i gangen og åbnede så kortet og læste den lille håndskrevet tekst der stod.

’’Tak for en helt fantastisk arbejdsdag. Skal vi snart tage den middag eller kaffe som jeg tilbød?. <3 – Kyle’’

Jeg sukkede og lukkede kortet sammen igen og kiggede hen på blomsterne og vidste ikke helt hvad jeg skulle tænke, andet end hvordan i alverden Kyle havde fået min adresse fra?. Kunne man slå mit private nummer op på nettet og så finde min adresse eller hvad?. Det måtte jeg sku lige undersøge, da jeg ikke ønskede at alle og enhver skulle kunne finde det sted hvor jeg boede!.

’’Hvem er det fra?’’ Lød det småkoldt fra Justin som rev mig ud af mine tanker og fik mig til at ryste lidt på hovedet og fjerne blikket fra roserne og kigge op på Justin, som kiggede meget bestemt på mig.

Jeg kiggede kort ned på Liam som stod oppe på trappen og holdte om en af stængerne i gelænderet imens han kiggede over på mig. Jeg sukkede og kiggede så ned på kortet i mine hænder.

’’Det er bare noget arbejde’’ Svarede jeg ham og bed mig usikkert i læben og kiggede op på Justin igen for at se hans reaktion.

Justin gik hen imod mig og inden jeg nogensinde havde nået at stoppe ham, havde han taget kortet ud af mine hænder og åbnet det og begyndte så at læse det.

Justin sukkede tungt og kiggede surt op på mig uden at sige noget overhovedet. Han rystede lidt på hovedet af mig og smed så kortet hen på skænken uden at flytte blikket fra mig.

’’Justin, det er ikke..’’

’’Drop det, Maddie’’ Sagde Justin stille og stadig lidt vredt og kiggede så ned på Liam og sukkede svagt imens han igen vendte blikket hen på mig igen. Det var tydeligt, at Justin gerne ville havde vist sin vrede over det her, men bevidst valgte at lade vær, da Liam stod lige ved siden af og hørte alt hvad der blev sagt.

Justin tog et par skridt tilbage imens vi havde øjenkontakt og han rystede lidt på hovedet og kiggede ned på Liam.

’’Vi ses, Liam’’ Sagde Justin kort til ham, hvorefter han vendte sig om og forsvandt ud af hoveddøren som han lukkede efter sig. Jeg gik hurtigt over til døren og åbnede den og så, at Justin gik ned til sin bil med hurtige skridt.

’’Justin’’ Kaldte jeg efter ham, men fik slet ikke noget svar, da han bare ignorerede mig og låste din bil op, satte sig ind og kørte så rundt i min indkørsel og forsvandt fra min grund.

Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet og trådte så et skridt baglæns og lukkede hoveddøren.

’’Mor?’’ Lød det fra Liams søde stemme som fik mig til at kigge hen på ham.

’’Ja, skat?’’ Spurgte jeg ham afslappet og så roligt som jeg overhovedet kunne.

’’Er dig og far uvenner?’’ Spurgte han stille og med en småtrist mine i ansigtet.

Jeg tog en dyb indånding og gik helt hen til trappen og tog fat under Liams arme og løftede ham op til mig, hvilket fik ham til at gemme hovedet i min hals og skulder imens han lagde armene om mig.

’’Nej, det er vi ikke, skat’’ Svarede jeg og vidste faktisk ikke engang om jeg løj overfor ham, da jeg jo ikke lige havde muligheden for at snakke med Justin om det her, når Liam var her. Jeg kunne fornemme på Justin, at han var sur på mig nu, men uvenner kunne man nok ikke kalde os, da det kun var ham der var sur. Jeg var jo ikke sur på ham og et eller andet sted kunne jeg godt forstå, at han blev sur over at se det kort fra Kyle, da det jo helt sikkert satte en masse tanker igang hos ham. Jeg ville jo have det på samme måde, hvis det var Justin der fik et eller andet fra en anden pige. Ja, jeg ville gerne kunne sige, at han fik blomster, men det var nok ikke helt så sandsynligt at en pige sendte en fyr blomster og.. Ej, fuck det!.

Under alle omstændigheder, så fortjente Justin en forklaring, da det kort der fulgte med blomsterne var blevet skrevet som om, at der var noget imellem Kyle og jeg.. Det var der jo ikke!. Jeg havde mødt ham 1 gang og var blevet inviteret ud af ham, men havde selvfølgelig ikke tænkt mig at gøre det, da jeg jo havde Justin!.. Og det skulle Justin have af vide!.. Og så skulle jeg vidst også lige have fat på Kyle!. 

____________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...