Let The Game Begin 2!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2015
  • Opdateret: 16 jun. 2015
  • Status: Færdig
Maddie og Justin er tilbage!. Nu næsten 4 år senere!. Maddie og Justin lever hver deres liv. Justin med sine kriminelle handlinger som gør at fængslet er hans andet hjem, og Maddie med sit nu perfekte liv efter et par hårde år med massere af modgang. Justin har dårligt tænkt på Maddie siden sommeren 2013, men Maddie har slet ikke glemt Justin, da hun hver dag bliver mindet om ham!. Maddie er nemlig alenemor til 3 årig Liam, som til forveksling minder virkelig meget om sin ‘’far''!. Justin er netop kommet ud af spjældet og skal med drengene til Vegas for at spille poker for de penge de har ‘’tjent’’. De har egentlig ikke planer om andet end at spille på de dyreste casinoer, feste på de fedeste klubber og kneppe alle de bitches de støder på.. Men hvad sker der når Justin en dag render ind i Maddie på et af casinoerne, som tilfældigvis er ejet af Maddies far.. Vil Justin begynde at tænke på Maddie igen?. Og hvad gør han, når han ser Maddies søn og genkender hans store brune dådyrøjne?.

391Likes
1941Kommentarer
872351Visninger
AA

2. På Fri Fod Igen!.

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg tog fat i både det normale håndtag og sikkerhedshåndtaget på døren ind til børnehaven og gik så ind og kom direkte ind i børnenes garderobe, hvor de havde alt deres overtøj hængene.

Jeg sørgede for at sikre mig, at døren var lukket ordentligt, så børnene ikke kunne løbe ud og bevægede mig så igennem garderoben og videre ned af gangen, så jeg kunne komme ned til den stue som Liam gik på.

Der var i alt 3 stuer i den her børnehave som faktisk også var en vuggestue. Der var en stue for børn op til 2 år. Så var der en stue for børn i alderen 2-3 år og så var der en stue for børn fra 4-5 år.. Jeg skulle selvfølgelig ned til den midterste stue, da Liam jo var 3 år.

Jeg kom ned til Liams stue, hvor døren som altid stod åben og så så Liam sidde ved stuens store bord, med en masse tusser og papir foran sig. Lur mig om der ikke var endnu en tegning på vej til tegneskuffen derhjemme?.

Jeg gik ind på stuen og stillede mig så bag Liam, da han sad med ryggen til mig. Jeg bukkede mig nedover ham på kyssede ham i hans lyse hår og satte mig så ned på stolen ved siden af ham.

’’Hej skat’’ Sagde jeg med et kærlig og blid tone imens jeg kort kørte min hånd igennem hans hår.

’’Hej mor’’ Svarede han kort uden at kigge op fra sin tegning som han var ved at farvelægge med en grøn tus.

’’Hvad tegner du?’’ Spurgte jeg interesseret og krydsede mine arme og lagde dem på bordet imens jeg kiggede interesseret ned på hans tegning, som jeg ikke rigtig kunne se hvad var, andet end at der var nogen tændstikmænd på den.

’’Dig og mig og hundene’’ Svarede Liam og lagde den grønne tus fra sig og tog tegningen op fra bordet og viste den til mig imens han kiggede op på mig med sine dejlige brune dådyrøjne.

’’Hvor er den bare flot, skat’’ Smilede jeg og kiggede imponeret på tegningen.

’’Den er til dig’’ Smilede han og hoppede ned fra stolen og rakte tegningen til mig.

’’Aww, tusind tak skat!. Den er jeg virkelig glad for’’ Smilede jeg sødt og kørte min hånd igennem hans hår og kyssede ham på panden imens jeg tog imod tegningen med min anden hånd.

’’Hva så?. Er du klar til at komme hjem?’’ Spurgte jeg ham med et sødt smil og nussede ham lidt på overarmen.

’’Mm..’’ Svarede han mig og nikkede kort, hvilket fik mig til at nikke bekræftende og rejse mig fra stolen.

’’Okay.. Så husk lige at sig farvel, ikke også’’ Smilede jeg ned til ham og hentydede til at pædagogerne, som jo skulle vide, at Liam var blevet hentet, så de ikke stod og ledte efter en der ikke var her.

Liam løb straks væk fra mig og hen til pædagogen Susanna, som sad nede ved den anden ende af bordet og tegnede med en lille blond pige med rottehaler.

’’Farvel’’ Nærmest sang Liam og vinkede til Susanna som hurtigt kiggede på ham med et smil og derefter kiggede over på mig og smilede imens hun nikkede kort til mig som en hilsen, hvilket jeg hurtigt gengældte.

’’Smutter du for idag, Liam?’’ Spurgte hun ham med et venligt smil.

’’Ja.. Vi ses imorgen’’ Sagde Liam sødt.

’’Det gør vi i hvert fald.. Og kan du nu have en fortsat god ekstra fødselsdag?’’ Spurgte hun ham og aede ham kort på kinden.

’’Ja’’ Svarede Liam igen og smilede, hvorefter han vendte sig om imod mig og løb hen til mig.

’’Hej, hej’’ Smilede jeg hen imod Susanna imens Liam tog mig i hånden og vi sammen gik ud af stuen efter Susanna havde gengældt mit farvel.

Vi gik ned til garderoben, hvor Liam havde sine sko og jakke. Jeg slap kort hans hånd, hvilket fik Liam til at løbe over til sin plads og tage sine sko ned og derefter sætte sig på bænken.

’’Skal jeg hjælpe dig med dine sko, skat?’’ Spurgte jeg ham sødt og satte mig på hug nede foran ham og tog hans ene sko op fra gulvet.

’’Nej, jeg vil selv’’ Sagde Liam og tog skoen fra mig og åbnede flapperne på dem og stak foden i den.

’’Okay så’’ Sagde jeg og rejste mig op fra min hugstilling og gav mig til at vente på, at Liam selv fik overtøjet på.

Ja, han var jo kommet i den alder hvor han ville gøre alt selv. Som mor var det sku lidt mærkeligt, da man jo er vant til at skulle hjælpe ham på med overtøjet. Når han stod og sagde, at det var visse ting han ville selv, så fik jeg virkelig følelsen af, at han blev alt for hurtigt stor!. Det var helt vildt, at han nu selv kunne tage tøj på og ikke behøvede min hjælp til andet end at lyne lynlåsen i jakken, så han ikke fik noget i klemme.

Han havde engang prøvet at skulle lyne den selv og kom så til at lyne lynlåsen op i hagen, så han fik noget hud i klemme. Jeg tror ærlig talt, at det var den eneste grund til, at han lod mig om at lyne lynlåsen, da han sikkert stadig kunne huske smerten i det at klemme noget hud i den. Jeg havde det faktisk også bedst med at lyne lynlåsen for ham, så jeg var sikker på, at han ikke kom til skade!. Pyllermor?. Oh ja!.

’’Så..’’ Afbrød Liam mine tanker ved at sige og hoppede så ned af bænken med begge sko rigtigt på fødderne. Ja, nogengange skete det, at han tog dem forkert på, men så sagde jeg bare, at han lige skulle bytte om på dem, da han jo selv ville gøre det og altid blev sur, hvis jeg overtog jobbet med at få sko på.

’’Du er bare så god, skat!. Kan du tage jakken på også?’’ Spurgte jeg ham med et smil og fik et hurtigt nik fra ham, hvorefter han tog jakken ned fra den lille knage i hans lille rum og fik den på.

Jeg satte mig ned på hug igen foran ham og Liam vendte sig hurtigt imod mig og lod mig lyne jakken op. Jeg behøvede ikke engang at sige, at jeg skulle lyne den for ham, da han bare vidste, at det var sådan noget som mor hjalp med, hvis man ikke ville have noget i klemme. Hehe!.

’’Sådan der skatter’’ Smilede jeg og rejste mig op, så jeg stod bukket over ham og kyssede ham så kort på hovedet og tog ham i hånden, hvorefter vi sammen gik hen til døren som jeg åbnede.

Jeg fik hurtigt Liam ind på forsædet af min bil og fik klikket hans sele på, hvorefter jeg lukkede døren til hans side og derefter gik rundt om bilen og satte mig ind bag rettet og låste dørene, så Liam ikke pludselig sad og åbnede døren imens vi kørte.

’’Har du ellers haft en god dag idag?’’ Spurgte jeg ham med et blid og glad tone imens jeg startede bilen og bakkede ud af holdepladsen.

’’Ja, meget’’ Svarede Liam med et stort smil, hvilket også fik mig til at smile.

’’Kunne de andre børn lide den kage vi havde bagt igår?’’ Spurgte jeg ham og smilede kort til ham imens jeg kørte ud af den lille parkeringsplads der var foran børnehaven.

’’Ja. De sagde, at jeg var god til at lave kage, men vi spiste ikke det hele, så jeg sagde, at de voksne også gerne måtte få noget af den’’ Sagde Liam med hans dejlige lille stemme og fik mig til at smile sødt.

’’Hvor var det sødt af dig skat’’ Smilede jeg sødt og aede ham kort i håret imens jeg hurtigt kiggede tilbage på vejen igen.

Som sagt, så havde Liam fødselsdag igår, hvilket var på en søndag. Vi havde holdt familiefødselsdag igår hjemme hos mig, hvor Liam var stået tidligt op sammen med mig, så vi kunne bage alt muligt forskelligt til når familien kom. Der var så en del rester tilbage af kagen, så det fik han med i børnehaven idag, så han også kunne fejre sin fødselsdag med dem.

’’Kunne de voksne så også lide kagen?’’ Spurgte jeg ham videre og kiggede kort og smilende ned på ham, hvorefter jeg igen vendte blikket tilbage på vejen.

’’Mmm.. De synes også, at jeg er god til at bage’’ Svarede Liam glad imens han sad og vippede frem og tilbage med sine ben.

’’Det synes jeg også, at du er’’ Smilede jeg sødt og holdte mit blik på vejen.

’’Moar?’’ Spurgte Liam med en stemme, så jeg vidste, at der var et eller andet som han gerne ville have, da den lød rigtig tikkende.

’’Jaer?’’ Svarede jeg med et skævt smil og samme stemme som ham.

’’Kan vi ikke få pizza til aftensmad idag?. Tim sagde nemlig idag, at han skulle have pizza til aftensmad og det vil jeg også gerne’’ Sagde Liam og kiggede bedene på mig med sine dejlige brune øjne, men han bestemt ikke havde fra mig!. Faktisk så lignede han Justin virkelig meget, så det var virkelig heller ikke så mærkeligt, at jeg tit tænkte på Justin, da jeg havde Liam omkring mig hele tiden, som mindede utrolig meget om ham.

Jeg ville jo gerne kunne glemme Justin, men det var så godt som umuligt for mig at glemme ham pga Liam som mindede virkelig meget om ham. Desuden, så glemmer man jo heller lige hvem man var sammen med ved sin første gang, så det med at glemme ham kunne jeg nok godt skyde en hvid pil efter!.

’’Hmm?.. Pizza?.. Skal den så være hjemmelavet?’’ Spurgte jeg Liam og smilede svagt til ham.

’’Ja!’’ Sagde Liam hurtigt og smilede sødt, så jeg grinede kort.

’’Så ender vi jo bare med kun at få en halv pizza’’ Smågrinede jeg og kiggede kort ned på ham.

’’Neej’’ Smilede Liam skævt og rystede på hovedet.

’’Jo vi gør da.. For når vi laver pizza, så spiser du jo alt det der skal ovenpå inden vi nogensinde har fået smidt den i ovnen’’ Smilede jeg skævt ned til ham og kiggede på vejen igen, så jeg kunne se hvor jeg kørte.

’’Jeg lover, at jeg ikke gør det idag!. Please mor!. Please, kan vi ikke godt få pizza?’’ Pleasede Liam mig og sendte mig hvalpeblikket, hvilket jeg slet ikke kunne stå for.

’’Okay, så laver vi pizza i aften, men så skal vi lige forbi et supermarked og handle ind til det først’’ Sagde jeg og fik hurtigt Liam til at smile.

’’Jaaaa!’’ Jublede han og lænede sig glad og tilfreds tilbage i sædet, hvilket fik mig til at smile sødt og holdte mit blik på vejen og satte så kursen imod det nærmeste supermarked.

 

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Bieber!.. Det er tid..’’  Lød det fra en fængselsvagt henne ved min dør ind til min celle, hvor jeg havde brugt det sidste 6 måneder af mit liv!.

Ja, det var sku sket igen!. Jeg var endnu engang røget ind.. En aften på værtshus med drengene, endte i det vildeste slagsmål med en fucking idiot, som jeg endte med at smadre kraniet på.. Bogstavlig talt faktisk!. Jeg endte sku, i min brandert, med at give manden kraniebrud, 2 blå øjne, en brækket hofte pga den måde som jeg hoppede på ham, da han røg ned at ligge, og så en flækket læbe. Alt det bare fordi idioten gik ind i mig og talte ned til mig.

Så skulle man måske tro, at jeg havde lært af det, nu hvor jeg havde fået 6 måneder for min handling den aften, men nææ nej!. Jeg var så vant til det og lærte ikke længere noget af at sidde inde!. For mig, så var det bare sådan livet var og det at sidde herinde ændrede ikke på noget og det kunne bestemt ikke få mig til at styre mit temperament!.

 Jeg nikkede kort over til fængselsvagten og rejste mig op fra min briks, som skulle forstille en seng. Jeg tog min taske med mit tøj, tandbørste osv i og gik så hen til vagten som pænt stod og ventede på mig med et småsurt ansigtsudtryk.

Han lignede virkelig en der var træt af at skulle følge mig ud, når jeg havde afsonet min straf for det som jeg nu havde gjort. Det var måske heller ikke så mærkeligt, da jeg nærmest røg ind og ud af spjældet konstant her på det sidste. Hvis ikke det var slagsmål som endte med grov vold, så var det indbrud, tyveri, våbenbesiddelse eller besiddelse af stoffer..

Ja, jeg havde siddet meget inde her på det seneste og de fleste gange var for indbrud som jeg hver eneste gang tog alt skylden for, trods det, at Ryan og Christopher var med mig hver eneste gang.

Men det var jo en grund til at jeg tog skraldet for hele lortet!. Drengene og jeg lavede jo indbrud af den simple grund, at vi skulle skaffe penge, så vi igen kunne komme til Vegas. Vi havde været der en gang før. Det var tilbage i år 2013, men desværre tabte vi alle vores penge og måtte tage hjem igen og starte forfra med at skaffe penge.

Vi havde lavet en del indbrud og inden jeg røg ind denne her gang, havde vi fået skaffet 186.000 kr. som vi gemte i vores lejlighed som vi stadig boede i.

Jeg håbede virkelig at drengene havde fået skaffet flere penge i det her halve år, hvor jeg havde siddet indespærret. Godt nok var denne her tur i spjældet min egen skyld, men hvis det ellers var sket, at vi blev taget for indbrud, så påtog jeg mig altid skylden, så drengene gik fri, da vi ikke rigtig ville kunne skaffe flere penge, hvis vi alle sad indespærret. Nej, så hellere tage skylden og lade drengene blive ude, så de kunne skaffe penge, så vi kunne smutte til Vegas igen, hvilket vi havde aftalt, at vi skulle så snart jeg kom ud herfra. Hvilket jo så var idag!.

Jeg havde løbene kontakt med drengene, men det var dog begrænset hvad de kunne fortælle mig i de telefonopkald og de besøg som jeg havde til rådighed. Men efter hvad jeg kunne forstå på dem, så gik det rigtig godt med at skaffe penge, så vi kunne komme til Vegas og igen mærke suset ved at sidde ved de dyre borde og gå all in og vinde!. Bare tanken om det gav mig det vildeste sus i kroppen, da det at spille poker i Vegas og vinde, var noget af et adrenalinsus der sagde spar 2!. Det var fandme en fed følelse og jeg glædede mig virkelig til at mærke den igen!.

Vagten fulgte mig ned til ’’lobbyen’’ hvis man kan kalde det det, hvor jeg fik udleveret min mobil, min pung, nøgler osv. som jeg hurtigt fik smidt i lommerne, hvorefter vagten fulgte mig videre ned til hovedindgangen til spjældet.

’’Så håber jeg, at du kan holde dig på måtten denne gang, Bieber’’ Sagde vagten temmelig koldt imens han gik hen til den lille boks ved indgangen, hvor han skulle ind for at trykke døren op, da den var automatisk og ikke havde som sådan en nøglelås i sig. Ja, det var jo et fængsel, så selvfølgelig var alt topsikret!.

’’Jaja. Luk mig nu bare ud’’ Svarede jeg koldt og stillede mig hen til døren, som kort efter åbnede sig imens en klokke brummede over den, som tegn på, at døren gik op.

Jeg trådte ud igennem døren og bemærkede hurtigt at drengene stod længere nede af vejen oppe af køleren på vores sorte Peugeot. Jeg smilede skævt og tilfreds, da følelsen af at være på fri fod igen, nu ikke var så tosset!. Det var altid rart at komme ud af fængslet og uanset hvor ligeglad jeg var med at sidde derinde, så var friheden dog bedre!. Trods alt!.

Jeg gik ned imod drengene med et stort smil og bemærkede, at de også smilede stort tilbage til mig og fjernede sig fra køleren af bilen og gik imod mig.

’’Eeeey!. Bæveren er løs igen!’’ Smågrinede Chris imens han bredte armene ud og gik imod mig. Jeg grinede kort og smed min taske på jorden, hvorefter jeg bredte armene ud og tog Chris ind i et hårdt mandekram, hvor vi klappede hinanden et par gange på ryggen, hvorefter vi igen slap hinanden.

Ryan kom hen til mig og løftede smilende sin hånd og gav mig håndklask og derefter et mandekram.

’’Hva så der man?. Har du lige fået straffet noget jern eller hvad?’’ Smågrinede Ryan og tog fat i min overarm og trykkede lidt til den.

’’Hvad fanden er der ellers at lave derinde?’’ Spurgte jeg smågrinende, da jeg nok godt kunne give drengene ret i, at jeg var blevet meget mere pumpet siden sidst jeg var ude i det fri.

’’Velkommen ud i virkeligheden igen, buddy!’’ Smilede Chris og daskede mig kort på skulderen.

’’Jo tak’’ Smilede jeg skævt og samlede min taske op fra jorden.

’’Hva så?. Hvad skal der ske?’’ Spurgte jeg men vidste det egentlig godt, da drengene og jeg jo havde aftalt det længe.

’’Las Vegas, here we come!’’ Udbrød Ryan virkelig glad og nærmest helt overgearet.

’’Er puljen blevet større, eller har i tabt alle pengene i det lokale casino?’’ Spurgte jeg for at høre mere om hvor meget vi havde at gøre godt med. Drengene kiggede kort på hinanden og grinede så med skæve smil på læben, hvorefter de igen kiggede på mig.

’’Vi tog ned på casinoet igår og spillede for alle 98.000’’ Smilede Christopher skævt. De 98.000 var de penge vi havde fået skrabet sammen inden jeg røg ind.. Eller faktisk så havde vi 56.000, da jeg røg ind, men drengene havde skaffet flere penge igennem det sidste halve år, hvilket de selvfølgelig havde fortalt mig, så sidst jeg hørte et beløb fra dem, så var det på netop de 98 kilo, hvilket jo også var ganske fint.

’’Hvad så?’’ Spurgte jeg og kiggede spændt på dem begge, da jeg hurtigt kunne fornemme, at de havde fået noget godt ud af deres aften igår!.

’’Vi er så klar til Vegas!. 138 klik man!. 138 fucking tusind man!’’ Smilede Ryan selvsikkert og fik mig hurtigt til at smile stort og fucking tilfreds, da det beløb de sagde var som sød musik i mine ører!.

’’Sådan drenge man!. Denne gang tørlægger vi Vegas man!’’ Udbrød jeg glad og gav dem begge håndklask, da det var fucking godt at høre, at drengene havde næsten tredoblet vores pulje!.

’’Yup!. Det er bare hjem og pakke nu. Vi kører til Vegas så snart du har pakket alt dit lort’’ Smilede Chris skævt imens han gik hen til døren til førersædet og åbnede den.

’’Helt sikkert!’’ Smilede jeg tilfreds og gik efter ham, så jeg kunne komme ind og sidde på bagsædet, da Ryan var lidt hurtigere end mig til at nå hen til det andet forsæde.

Endelig man!. Endelig havde vi igen fået skaffet penge nok til at komme til Vegas!. Tænk, at der skulle gå 3 år før jeg skulle se den by igen!. Men fuck det!. Nu var vi på vej og jeg satsede virkelig på, at jeg aldrig nogensinde behøvede at komme tilbage til fucking kedelige Rosewood igen!. Ja, faktisk så satsede jeg på, at drengene og jeg kunne tage til Vegas nu og så aldrig se os tilbage!. Denne gang gik det ikke galt!. Denne gang skulle vi nok vinde boksen, så vi kunne blive uafhængige og leve som konger resten af vores dage!. Store drømme?. Oh yes, baby!. 

_________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :D <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...