Pretty Little Lace

Gemma Roberts på 19 år lever to liv. Hun passer sin skolegang, men for at få råd til sin skolegang, har hun et job ved siden af. Et job som kun hendes bedste veninde Ellen kender til. Gemma er escortpige og bliver sendt på forskellige jobs ud til mænd, der savner selskab af forskellige arter. Nogle ønsker selskab til middage, andre en veninde at snakke med, nogle ønsker selskab til små weekendture, andre massage og nogle går helt til bunds med sex. Gemma kommer ud for lidt af hvert og mænd med varierende aldre, og hun har sin ret til at kunne takke nej til visse tilbud, men fordi hendes uddannelse er dyr og hun står ene om at skulle betale, så er hendes hemmelige job som escortpige en stor gevinst i sig selv. Hun tjener så godt, at hun har til at spare op og hun kan forkæle sig selv med dyre ting og lækker luksus. Gemma lever efter et princip: Ingen kys, da det er det mest intime Gemma kan forestille sig. Hvad sker der den dag hun står overfor en rigmand med magt og med et formål; Sex?

353Likes
627Kommentarer
558481Visninger
AA

27. Rådvild!

Restaurant Patina, Grand Ave, Los Angeles, torsdag d. 26 marts, 2015 kl. 20:27

Hvis nogen var tilbøjelige til at tro, at jeg gav så let op, så kunne de godt tro om! Det havde været rent tilfældighed, at jeg pludseligt stødte ind i Gemma her på restauranten, for jeg havde ligesom en forretningsaftale med mr Johnson, som kunne dukke op hvert øjeblik det skulle være, hvis da ikke han allerede sad inde i restauranten og ventede på mig? Nu var Gemma her, og så havde jeg måske en lille chance, til at kunne finde ud af noget med hende igen, for jeg savnede hende virkelig - inderligt!

Jeg pustede opgivende ud, mens jeg stod og lænede mig lettere spændt op ad væggen med armene over kors tæt på døren ud til dametoiletterne. Lige meget hvilket udfald dette fik, så måtte jeg bare snakke med hende igen. Jeg kunne slet ikke få mig selv til, at tro at hun faktisk kunne være så kølig omkring det hele mellem os. Kunne hun ikke selv godt mærke, at vi faktisk havde noget sammen, som hun blev ved med at benægte?

Døren gik pludseligt op, og hendes yndige og smukke skikkelse kom til syne. Noget sagde mig, at hun ikke havde set mig, men jeg greb hurtigt fat om hendes højre håndled, så hun så med et gisp på mig.

"Gemma?", udbrød jeg lavt, så hun nærmest stivnede, mens hun så målløs på mig.

"Justin, forfølger du mig?", spurgte hun med et blik, der allermest så grædefærdigt ud. Ja, over for mig, kunne hun altså ikke skjule det. Jeg sukkede og stilte mig foran hende og slap hendes håndled, hvorefter jeg lagde mine hænder om hendes kinder. Jeg rystede let på hovedet.

"Selvfølgelig forfølger jeg dig ikke, men jeg kan ikke bare forlade dig, uden jeg ved med sikkerhed, at du slet ikke vil have noget med mig at gøre...", sagde jeg lavt. Gemma sukkede med et trist og opgivende blik og så flygtigt ned i gulvet mellem os, inden hun rettede sit blik op på mig igen. Hun greb fat om mine hænder og fjernede dem fra hendes kinder og så med et suk på mig.

"Justin, det her har vi talt om, og jeg kan ikke forklare dig hvorfor - det har jeg jo sagt før...", svarede hun med et suk. Jeg lukkede opgivende øjnene i sekunder, inden jeg så på hende igen.

"Men du foretrækker åbenbart at være sammen med alle mulige andre mænd? Mænd, der oftest er meget ældre end dig selv? Er du virkelig så bli..."

"Hvorfor forfølger du mig Justin?!", afbrød hun mig lettere distræt, så jeg følte at hun sugede med den stærkeste kraft mine resterende ord ud af mig.

Jeg så målløs på hende og lagde mine hænder om hendes hofter og jeg trådte et skridt nærmere, så hun tog nogle skridt tilbage, så vi endte med at stå umådeligt tæt op ad hinanden op ad væggen. Jeg så hende dybt i øjnene og flyttede mit blik i flygtige sekunder ned på hendes indbydende læber, inden jeg atter så hende i øjnene.

"Gemma... Jeg har ikke forfulgt dig, men jeg ville ikke kunne tilgive mig selv, hvis jeg bare havde ladet dig være og havde ladet som ingenting er sket mellem os... Det kan jeg slet ikke få mig selv til... Kan du ikke forstå, at jeg vil dig mere end noget andet?", forklarede jeg lavt og så på skift fra hendes ene blå øje til det andet. Hun bed sig i underlæben og så mest af alt nervøs ud.

"Du påstår, at du ikke forfølger mig? Hvad laver du så her?", spurgte hun bare med et svagt skræmt blik. Hun snakkede helt sikkert udenom. Jeg sukkede trist og fjernede mine hænder fra hendes hofter og trådte et skridt tilbage, uden at fjerne blikket fra hende.

"Jeg har en forretningsaftale her Gemma... Forstå mig ret, jeg forfølger dig ikke, men det er hårdt for mig, at rende rundt i uvished om du virkelig føler det samme for mig, som jeg føler for dig...", forklarede jeg med et suk.

Gemma så med et trist blik på mig og trådte frem mod mig og stilte sig så tæt på mig, at vi stødte panderne mod hinanden. Jeg smilte lettet, mens jeg betragtede hendes indbydende læber i sekunder og lagde mine hænder om hendes hofter, hvorefter jeg blidt kørte mine hænder ned på hendes balder.

"Justin...", udbrød hun lavt med et suk og lukkede i sekunder hendes øjne i. Hun greb fat med sine fingre om min hage og rettede sig en anelse op, så vores pander skiltes. Jeg så hende dybt i øjnene og ventede bare på hvad hun ville sige, men alt endte i et hårdt suk fra hende, hvor efter hun lukkede øjnene og overraskede mig med et blidt kys på mine læber, hvorefter hun fjernede sig langsomt og åbnede atter sine øjne, hvor efter hun så med et intenst og ret bedrøvet blik på mig.

"Jeg kan ikke svare dig på noget nu - det må du forstå...", hviskede hun med et trist blik, hvorefter hun fjernede dine fingre fra min hage med et dybt suk og trådte et skridt bag ud, og vendte sig bort fra mig og gik mod restauranten.

Jeg kørte opgivende min ene hånd gennem mit hår og rystede lettere på hovedet. Dette udfald var langtfra det jeg havde ønsket. Hvorfor følte jeg, at selvom hun benægtede overfor mig, så nærede jeg alligevel et lille håb for os begge?

Jeg tog en dyb indånding og greb fat i min habitjakke for at "rette" den til, selv om der ikke var noget at rette. Det var nok bare mere, som en vane for at jeg skulle tage mig godt og grundigt sammen. Jeg begav mig ind mod restauranten igen og kunne nu se, at Gemma havde sat sig ved den samme fyr igen, der sad med ryggen til mig fra den vinkel jeg var i restauranten. Vi fik flygtigt øjenkontakt, hvor jeg kun opfangede et alvorligt og køligt blik fra hende, inden hun brød vores øjenkontakt og så på fyren igen og greb sin rødvin og grinte pludseligt, som om hun sad og morede sig kosteligt sammen med den ukendte fyr, som jeg endnu ikke havde lagt mærke til ansigtet på.

Jeg sukkede med en hård knude i maven og så væk fra Gemma, den ukendte fyr og deres bord i restauranten og begav mig atter over til barområdet, hvor min advokat Harry stod og ventede mig. Jeg gav ham et skævt smil, hvor ved han rakte mig et glas whisky, som jeg nikkede som tak for.

"Mr Johnson venter os ovre ved bord 17 Justin...", sagde Harry lavt. Jeg klappede ham flygtigt på skulderen og nikkede med et ligegyldigt smil og sammen begav vi os over til mr Johnson...

~

Restaurant Patina, Grand Ave, Los Angeles, torsdag d. 26 marts, 2015 kl. 21:56

"Jeg mener hvad jeg mener mr Johnson, og hvis de ikke kan acceptere mit bud, så er jeg alvorligt bange for, at de må finde dem en anden køber!", svarede jeg bestemt og himlede med øjnene, for derefter at tage endnu en tår af mit tredje glas whisky her til aften.

Mr Johnson så med et skarpt blik hen på mig og sukkede hårdt, mens jeg kunne se hans nervøse tiks ved at han ikke kunne lade være med at rode ved hans tynde mappe, hvor jeg vidste købskontrakt, betingelser, ejermål og plantegningerne over Mr Johnsons ret forfaldne hotel lå i. Ja, jeg vidste, at det havde været storslået tilbage i 1920'erne, men at det havde udtjent sig selv og mr Johnson stod lidt på herrens mark med det hotel, eftersom min advokat Harry havde afsløret, at mr Johnson var gået fallit. Nu var det bare så sært, at han pludseligt forlangte 10 millioner dollars i stedet for de aftalte 7 millioner dollars. Hvad pokker fik manden til at tro, at jeg ville gå med på den?

Jeg sad og roterede let med mit whiskyglas på bordet, mens jeg stirrede køligt på mr Johnson, der mest det meste af aftenen havde kommet med flere grunde for hvorfor prisen var steget til ti, men jeg havde ikke tænkt mig, at gå med til det. Helt seriøst set i bakspejlet, så var det hotel ikke meget værd, og meget skulle restaureres, men når jeg engang ejede det, så havde jeg så sandelig også tænkt mig at bringe de magtfulde 20'ere ind i år 2015, for de fleste hoteller var så pokkers nymoderne og i meget arkitektoniske stilarter. Hvor i mod, hvis jeg scorede mr Johnsons gamle og forfaldne hotel, så ville jeg kunne skabe et spændende og tidsløst hotel med et tidsløst miljø og gamle skikke, der var yndet for den gamle mafia og jeg ville skabe rammer med specielle fester for gæsterne, så de kunne føle dem, at de sprang tilbage i tiden. Dog skulle der ikke mangle de nye aktiviteter på hotellet, for der skulle kort sagt intet mangle.

Mr Johnson sukkede tvært og tog endnu selv en tår af sin martini, inden han så bestemt på mig.

"9,5!", svarede han køligt og lod sin tunge vandre i sekunder mellem hans lyserøde brede læber.

Ja, han var virkelig mørk i huden og meget robust og jeg vidste ikke om hans familie eller "brødre" for den sags skyld havde blandet dem i hans forretningsforetagende så det skulle gå ud over mig. Endelig var der et hotel, som jeg så positive investeringer i og jeg ville vis min far, at jeg sagtens kunne det her på egen hånd, og så skulle det problem absolut blusses op. jeg pustede hårdt ud, uden så meget som at flytte blikket fra Isiah Johnson, som han faktisk hed. Jeg så dog flygtigt på Harry ved min side, som så lettere skulende på mig og han lænede sig med siden til mig.

"Du skal ikke acceptere det bud Justin... Der er meget der skal restaureres og mange planer, der skal tage stilling til...", hviskede han ved min side. Jeg nikkede kort uden at se på ham.

"Hvor mener du begrænsningen er?", spurgte jeg lavt til Harry, uden at bryde min øjenkontakt med Isiah.

"Maks otte vil jeg vove at påstå...", hviskede Harry ved min side, så jeg nikkede og rettede mig op og så bestemt på Isiah.

"Mr Johnson, dette er mit sidste forslag. 7.6!", foreslog jeg bestemt. Isiah så ikke ligefrem tilfreds ud.

"8,5 mr Bieber!", svarede han med et skævt smil. Jeg tog en dyb indånding. Han satte virkelig min tålmodighed over styr.

"7,8!", svarede jeg med et sarkastisk stramt smil og greb ud efter whiskyflasken på bordet og hældte lidt mere whisky op til mig selv og tog en hurtig tår. Isiah så meget tænkende ud med sine store arme over kors, så hans lysegule skjorte strammede en del om hans halvfede arme. Ja, han var slet ikke det der var nær slank, men en robust eller småfed afroamerikaner kunne man vel kalde ham.

"Dette er mit endelige bud mr Bieber - 8,3 og så vil jeg have 10.000 dollars om måneden af din indtjening på hotellet!", svarede han med et ret så dristigt smil. Jeg så chokeret på ham og rejste mig fra stolen og smækkede mit whiskyglas hårdt i bordet, så der stænkede whisky.

"Glem det mr Johnson! Hvis ikke de kan acceptere vores førtidig handel, så bliver det ingen handel!", svarede jeg småvredt og  skubbede stolen væk fra mig og greb min habitjakke og tog på. Harry så målløs op på mig og nikkede derefter og pakkede tingene sammen, eftersom det gik op for ham, at handelen var fuldstændig annulleret. Mr Johnson rejste sig med et chokeret blik.

"Hvad skal dette betyde?", spurgte han med brummende røst. Jeg så med et vredt skulende blik på ham.

"Det skal betyde, at handelen er annulleret mr Johnson. Jeg finder mig en anden sælger i stedet! Deres hotel er ved gud ikke det eneste i verden min kære mr Johnson!", svarede jeg med en masse sarkame i stemmen og smilte falsk og rettede på min habitjakke og så på Harry.

"Vi går Harry...", sagde jeg lavt, hvorefter han nikkede.

Jeg nåede akkurat at tage tre skridt væk fra mr Johnson og bordet.

"Alright! De er hverken til at hugge eller stikke i mr Bieber - de får det til 7,8 for jeg er virkelig på herrens mark! De er den eneste køber, der har slået til - Jeg beder dem?!", kom det bagfra mig.

Jeg sukkede hårdt og standsede op og det samme gjorde Harry, som jeg sendte et sejrende smil til, hvorefter Harry smilte svagt og trak på skuldrene. Harry havde ret! Isiah Johnson var helt sikkert rådvild og distræt. Jeg nikkede kort og vendte mig omkring og gik de få skridt hen til Isiah og gav ham hånden.

"7,8 millioner dollars - det er en aftale mr Johnson!", svarede jeg med et stramt smil. Han smilte lettet og glad og satte sig ned og åbnede sin mappe. Jeg satte mig atter ned overfor ham og det samme gjorde Harry. Endelig lignede dette en ordenlig handel og trods det, at jeg var blevet lettere beruset af al den whisky til aften, så var jeg sgu stolt af mig selv og min egen præstation for denne handel på egen hånd med kun min advokat ved min side. Jeg vidste at jeg ville gøre min far stolt.

- Hvis bare problemerne kunne løses så let mellem Gemma og jeg. Ja, lige der, var jeg rådvild...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...