Pretty Little Lace

Gemma Roberts på 19 år lever to liv. Hun passer sin skolegang, men for at få råd til sin skolegang, har hun et job ved siden af. Et job som kun hendes bedste veninde Ellen kender til. Gemma er escortpige og bliver sendt på forskellige jobs ud til mænd, der savner selskab af forskellige arter. Nogle ønsker selskab til middage, andre en veninde at snakke med, nogle ønsker selskab til små weekendture, andre massage og nogle går helt til bunds med sex. Gemma kommer ud for lidt af hvert og mænd med varierende aldre, og hun har sin ret til at kunne takke nej til visse tilbud, men fordi hendes uddannelse er dyr og hun står ene om at skulle betale, så er hendes hemmelige job som escortpige en stor gevinst i sig selv. Hun tjener så godt, at hun har til at spare op og hun kan forkæle sig selv med dyre ting og lækker luksus. Gemma lever efter et princip: Ingen kys, da det er det mest intime Gemma kan forestille sig. Hvad sker der den dag hun står overfor en rigmand med magt og med et formål; Sex?

353Likes
627Kommentarer
558489Visninger
AA

3. Mr Bieber.

California Plaza, lobbyen, Los Angeles, onsdag d. 18 marts, 2015, kl. 19:23

Gemma...

Navnet havde en ædelsten gemt i sig - Det syntes jeg i alt fald! Hvorfor var sådan en smuk pige sammen med sådan en gammelfar, som den mand? Han kunne for pokker være hendes far, men nej! Da slet ikke på den måde han gik og tog hende på røven og det osede ud af ham, at kun havde et ord i hovedet for Gemma - sex!

Gad vide, om manden kørte sugardaddy-stilen over for pigebarnet? Hun havde jo tydeligvis en god og ret sexet stil. Hendes taske og hendes sko osede langt væk af dyre mærkevarer og så havde jeg skam opdaget hendes fine ørestikker, som lignede små brillanter eller var det diamanter?

Tja, uanset hvad, så havde pigebarnet stil og klasse, men det kom stadigt bag på mig, at hun ville være sammen med sådan en gammel mand? Ja, altså jeg kendte jo ikke til hans alder, men det var tydeligt at se, at han i alt fald var over fyrre år, hvis ikke mere? Gemma til gengæld, var da ikke en dag over tyve år, af hvad jeg kunne se.

Desværre for mig, så kunne jeg vidst nok opgive Gemma, eftersom det var gået op for mig nu, at hun var optaget, men damn hun virkede til at være sød - og klodset!

Bare tanken om hendes lille snublen ude ved toiletterne, hvor jeg af ren refleks nåede at gribe hende, kun fordi jeg i samme sekund var kommet ud af herretoilettet selv og hvor jeg opdagede hende gå lettere i sin egen lille verden, fik mig til at trække på smilebåndet og udstøde et lille grin over det. Jeg kunne ellers have været tilbøjelig til at tro, at når piger af den kaliber og når de går i så tårnhøje stiletter, ja så burde de virkelig kunne finde ud af at holde balancen på sådanne sko, men ja? Det skulle jeg ikke kunne sige.

"Mr Bieber?"

Hans stemme bag mig fik mig til at fjerne blikket henne på elevatordørene, hvor Gemma og hende sugardaddy havde stået før for ca fem minutter siden. Ja, helt seriøst, så havde jeg stået i staver så længe. Kan man lige snakke om at blive ramt af lynet?

Jeg vendte mig omkring og nikkede til Moe, som var restaurationschefen, der stod foran mig med et svagt smil.

"Ja?", spurgte jeg undrende.

"Deres selskab venter dem stadig.", forklarede Moe med et svagt smil. Jeg så med et løftet øjenbryn på ham i sekunder og straks gik det op for mig, at jeg nær havde glemt alt om dem. Jeg klappede ham på skulderen.

"Bed dem om at bryde op nu. Jeg er træt og vil gå til ro.", forklarede jeg, selv om jeg nok ikke ligefrem var i nærheden af træt.

Jeg havde andre planer lige nu og de hed: Find Gemma og før hende til min suite!

"Er de helt sikker mr Bieber?", spurgte han igen. Jeg nikkede med et stramt smil til ham.

"Jeg er sikker Moe. Bring venligst varme håndklæder og lidt vafler med is og jordbær op til min suite, tak!", svarede jeg Moe med et stramt smil. Moe så med et løftet øjenbryn på mig.

"Vafler med is? Sig mig er de...."

"Moe, ingen spørgsmål tak, bare...", afbrød jeg ham og pegede op i loftet, mens jeg fløjtede. "... Gør det!", tilføjede jeg bestemt. Moe nikkede med et svagt smil.

"Javel mr Bieber.", svarede han, mens han nikkede og jeg betragtede ham vende omkring, hvor han gik ind i restauranten med retning mod min forretningsselskab. Ja, normalt hed det sig, at jeg fuldførte mine forretninger, men lige til aften, syntes jeg ikke at jeg kunne holde hovedet koldt til forretninger, nu hvor Gemma allerede lå mig for tankerne.

Jeg begav mig hen til informationen og gik ind bag ved. Ja, normalt måtte gæsterne ikke gå bag skranken, men ja, jeg var ligesom ikke rigtigt det man kunne kalde for en gæst - For jeg ejede ligesom California Plaza her.


Jeg gik hen til computeren, for at tjekke om jeg kunne finde frem til hvor denne sugardaddy opholdte sig, for hvor han var, der måtte Gemma bestemt også være.

"Jamen mr Bieber - Hvad i alverden foretager de dem?"

Det var tydeligt at høre på hendes stemme, at det var Caroline. En robust og bestemt kvinde, men hun var dygtig til sit arbejde. Jeg så mig flygtigt over min venstre skulder, hvor jeg mødte hendes brune øjne. Hun var spanier, men havde boet her i LA i snart otte år, og trods hendes tydelige spanske accent, så var hun fantastisk til sit arbejde. Det var min far, der ansatte hende der tilbage, mens jeg stadig rendte rundt som en drilsk teenager. Ja, jeg var faktisk stadig ung med mine 21 år, men jeg havde overtaget Plaza her efter min far, da jeg blev 19 år, så jeg var stadig ikke helt tør bag ørerne, men min far havde lært mig en masse op ved at være hotelejer. Plaza var kun mit første hotel indtil videre og så ejede jeg et par kasinoer ikke langt herfra - Absolut kun  fordi jeg måtte eje sådan noget, nu hvor jeg var 21.

Jeg smilte svagt til Caroline og rettede mig op og så på hende.

"Du kan vel ikke finde ud af hvilket værelse den kønne unge pige med den korte sorte kjole, sammen med manden, der kunne være hendes far, men sandsynligvis ikke var hendes far skulle have booket?", spurgte jeg hende ligeud med et svagt smil. Caroline så undrende på mig.

"Er de nu helt seriøst mr Bieber?", spurgte hun med et akavet lille grin. Jeg nikkede med et skævt smil.

"Ja, jeg er! Kan du venligst finde ud af det?", spurgte jeg bestemt. Hun sukkede og rystede på hovedet.

"Mr Bieber, det er slet ikke for at være nedladende over for dem, men vi booker så mange gæster ind dagligt, at det slet ikke er til at holde styr på alle de gæster - det vidste de ligesom godt selv, ikke?", forklarede Caroline med et skævt smil. Jeg sukkede.

"Du kunne vel bare søge under klokkeslættet, ikke? - Desuden, manden synede at være et sted i fyrrerne måske ældre? Han havde kort brunt hår, der var gråsprængt og stylet i strit og han havde vidst grønne eller blå øjne, hvad jeg opfattede af og så var han i et par råhvide bukser med folder, en grøn og hvidternet skjorte med oprullede ærmer og en sandfarvet sweater bundet over skuldrene og han var så solbrun, at det kunne tyde at han bruger spraytan ud over solen her i LA - Forklaring nok?"

Ja, jeg var næsten sikker på, at jeg havde fået detaljerne med, men også kun næsten, for det var klart Gemma, der havde taget næsten al min opmærksomhed. Caroline sukkede og nikkede svagt.

"Mr Henderson, men hans skjorte var nu blå og hvidternet og ja, han havde en ret ung pige med sig ved sin side - er det hende de taler om?", svarede Caroline. Jeg smilte smørret og nikkede.

"Helt sikkert, det er de to jeg snakker om Caroline. Kan du finde det værelse, som Mr Henderson havde booket?", bad jeg med et skævt smil. Caroline så eftertænksomt på mig.

"Jeg må indrømme, at tanken slet ikke huer mig, og...."

"Caroline! Jeg bad ikke om din mening, okay? Find nu bare det værelse!", afbrød jeg bestemt. Hun sukkede tungt og uden så meget som at smile nikkede hun og hun gik i gang med computeren. Jeg stilte mig lettere bag hende og så hende over skulderen.

"Jeg må ærligt indrømme, at jeg er ret sikker på, at deres far ikke ville billige, at de snærer dem i private folks anliggender mr Bieber...", forklarede hun med ryggen til. Jeg sukkede lettere irriteret.

"Caroline, den slags skal du absolut ikke tænke på nu, okay? Find nu bare det værelse, tak!", svarede jeg lettere træt.

"Øjeblik...", mumlede hun, mens jeg så hende scrolle på musen hen over de mange navne på de forskellige værelsesnumre og sale.

"Bingo...", mumlede hun yderligere og standsede markøren ud for en Mike Henderson, der åbenbart havde booket sig ind på værelse 11 på sjette sal.

"Got it...", sagde jeg lavt, da jeg i det næste opdagede nogle gæsters ankomst. Caroline så lettere forvirret på mig, mens jeg klappede hende på skulderen.

"Fortsæt det gode arbejde Caroline...", sagde jeg lavt med et skævt smil og gik ud af informationen igen og begav mig straks hen mod elevatoren, for at tage den til sjette sal...

~

California Plaza, 6' sal, Los Angeles, onsdag d. 18 marts, 2015, kl. 19:51

Godt fem minutter efter stod jeg på sjette sal, og jeg begav mig ned ad gangen langs de ulige værelsesnumre, til jeg kort efter nåede til værelse 11. Jeg stod og skulle til at banke på, men fortrød i det næste, for måske ville det virke direkte forkert, at jeg bare trængte mig på hos nogle fremmede mennesker, absolut kun fordi jeg havde fundet interesse i Gemma.

Ja, det var alt jeg kendte til ved hende. Hun havde ikke nået at præsentere sig færdigt, men hendes begyndende G , og da jeg havde stillet mig lettere afsides og betragtet mr Henderson træde ind på dametoilettet, hvor han havde sagt Gemma lettere højt, hvor jeg efterfølgende så hende og ham sammen i lobbyen, hvor de gik forbi mig. Ja, så kunne jeg godt lægge to og to sammen og straks havde jeg hendes fornavn, og jeg agtede ikke at det var det eneste jeg skulle have af hende. Hun virkede pokkers sød og jeg ville virkelig gerne lære hende at bedre at kende. At hun så havde en sugardaddy, eller om det var hendes kæreste, vidste jeg ikke? Ja, så håbede jeg mest at det bare var en sugardaddy, men helst så jeg bare at der ikke var meget andet i deres relation til hinanden, så standsede det mig ikke min jagt efter hende.

En så smuk, sød og ung pige som Gemma, fortjente i mine øjne ikke en gammelfar som ham. Hvorfor pokker var hun sammen med ham? Det kunne måske være pengene og magten? Eller? Ja, så vidste jeg sgu ærlig talt ikke, hvorfor han så ikke havde lejet et dyrere værelse eller en suite, i stedet for et af disse enkeltværelser, hvor jeg vidste, der kun var et badeværelse, uden kar med et soveværelse og opholdsrum i et på knap 20 kvm. Enten var manden jævn og liderlig, eller også var han nærig og ikke ville vække opsigt for meget af visse grunde?

Det gik efterhånden op for mig, at manden garanteret var gift? Jeg lænede mig op ad væggen ved siden af døren med et hårdt suk. Det kunne jeg jo have sagt mig selv. Manden booker et billigværelse på et dyrt og 6' stjernet hotel. Det var da så indlysende, som noget kunne være. Manden ville da ikke have at konen opdagede, at der blev booket suiter uden hun var med til det. Jeg nikkede skuffet over mig selv - det sagde sig selv, at Gemma med garanti var mr Hendersons elskerinde. Så var det måske dumt af mig at bryde ind alligevel?

Jeg tog en dyb indånding og valgte at give op nu. Jeg besluttede mig, for at lade dem være og så blot begive mig op til min egen suite, men da jeg dårligt nåede at tage to skridt væk fra døren af, hørte jeg et højt og skingert skrig derinde fra. Jeg standsede op og sank en hård klump. Jeg vendte mig straks omkring igen og gik hen til døren, og lagde mit øre op ad døren og de lyde der kom der indefra lød langtfra betryggende. Jeg kunne høre hende skrige og græde.

Jeg rettede mig op og knyttede hænderne hårdt sammen. Egentligt burde jeg ikke blande mig, men at høre den stakkels pige lide nød på den måde, var langtfra noget jeg kunne acceptere inde i mit hoved. Jeg rykkede i dørhåndtaget, men der var selvfølgelig låst. Så jeg bankede hårdt på og hørte straks skrigene stoppede brat. Jeg måtte gribe til en taktik og det var, at jeg måtte undskylde min forstyrrelse på det grundlag, at der skulle være blevet indbragt klager fra nabogæsterne til de tilstødende værelser, selv om der ikke var indbragt klager endnu.

Jeg trådte et skridt bag ud og sekunder efter blev døren nærmest revet op.

"Jah!", røg det nærmest arrigt ud af manden, der hurtigt ændrede sit ansigtsudtryk, da han så mig. Han var kun iført skjorte, sokker og hvide stramme boksershorts, mens han havde sin bælterem i den ene hånd. Sig mig, slog han hende?

"DIG?!", råbte han op og sekunder efter dukkede Gemma op bag ham med mascara ned ad kinderne og det var tydeligt at se, at hun havde grædt.

"Hvem er det?", kom det spagt fra hende, og i næste sekund så hun mig og tog straks en hånd chokeret for munden. Mr Henderson så ned på stakkels Gemma, der kun var iført i sort og ret sexet lingeri.

"Gem, smut ind med dig - Det her skal jeg personligt nok ordne selv!", kom det i en hård tone fra ham, mens han så ned på hende. Hun så benovet op på ham.

"Jamen Mi...."

"Jeg sagde ind med dig!", afbrød han hende hårdt. Hun nikkede i snøft og så flygtigt hen på mig med et såret blik, inden hun gik ind på værelset igen. Jeg så straks på mr Henderson igen med et skulende blik.

"Sig mig, slår du hende?", spurgte jeg ligeud og bestemt. Mr Henderson så hårdt på mig.

"Hvad fanden rager det i hele taget dig? Sig mig forfølger du os? Måske jeg burde få fat i hoteldirektøren og indgive en klage over, at der er en creepy fyr som dig, der forfølger folk her på hotellet!", kom det vredt fra ham. Jeg grinte sarkastisk og stod med hænderne i lommerne på mine sorte smarte habitbukser. Jeg fugtede mine læber i sekunder og sendte ham nogle skulende øjne.

"Mr Henderson..."

Han stivnede over min udtalelse og så chokeret på mig.

"Hvor fanden har du mit navn fra?!", røg det chokeret ud af ham. Jeg pustede træt ud og nikkede blot med et stramt smil.

"Mr Henderson, der er indgivet klager over dem på grund af høje skrig og larm og det accepterer jeg virkelig ikke her, kan du forstå det?!", forklarede jeg bestemt. Mr Henderson så mærkeligt på mig.

"Sig mig, tror du seriøst, at du har indflydelse på hotellet her eller hvad? - Pas på at jeg ikke pludseligt langer en venstre ud mod dig. Jeg har tænkt mig at kla...."

"Jeg ejer hotellet mr Henderson, tak!", afbrød jeg ham striks, så han forstummede målløs i sekunder. Han begyndte at grine højt på en hånlig måde og nikkede.

"Ja! Du er sgu vanvittig! Nu ringer jeg til hotellets ledelse!", udbrød han vredt og han chokerede mig ved at smække døren i hovedet på mig.

Jeg snørede min læber hårdt sammen og tog hænderne op ad mine bukselommer. Manden var jo debil? Vist havde jeg virkelig ondt af Gemma, men på den anden side, så var det deres sag hvad der foregik mellem dem og jeg kunne i realiteten ikke bevise, at manden praktisk talt slog hende. Det kunne lige så vel være, at han havde taget sit bælte af og at han så tilfældigvis havde det i hånden, hvor ved jeg afbrød hende og ham i et hedt øjeblik, men hendes skrig og gråd og synet af hendes ulykkelige ansigt, sagde mig noget andet. 

Jeg valgte derved at begive mig op i min suite og tilkalde politiet, så måtte de sætte en stopper for mr Hendersons handlinger....

~*~*~

Jeg ved godt, at det var meningen at i skulle have det næste kapitel i morgen, men jeg havde fået skrevet så meget forud og det kører bare så godt med historien, så jeg syntes at i fortjente kapitlet i dag ;) Tusind tak for alle de 77 likes den allerede har fået, så mange likes havde jeg dog ikke regnet med. I er fantastiske <3

Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...