Pretty Little Lace

Gemma Roberts på 19 år lever to liv. Hun passer sin skolegang, men for at få råd til sin skolegang, har hun et job ved siden af. Et job som kun hendes bedste veninde Ellen kender til. Gemma er escortpige og bliver sendt på forskellige jobs ud til mænd, der savner selskab af forskellige arter. Nogle ønsker selskab til middage, andre en veninde at snakke med, nogle ønsker selskab til små weekendture, andre massage og nogle går helt til bunds med sex. Gemma kommer ud for lidt af hvert og mænd med varierende aldre, og hun har sin ret til at kunne takke nej til visse tilbud, men fordi hendes uddannelse er dyr og hun står ene om at skulle betale, så er hendes hemmelige job som escortpige en stor gevinst i sig selv. Hun tjener så godt, at hun har til at spare op og hun kan forkæle sig selv med dyre ting og lækker luksus. Gemma lever efter et princip: Ingen kys, da det er det mest intime Gemma kan forestille sig. Hvad sker der den dag hun står overfor en rigmand med magt og med et formål; Sex?

353Likes
627Kommentarer
558280Visninger
AA

23. "Håbets engel"

På en fiskerestaurant ved havnen i Santa Monica, d. 21 marts, 2015 kl. 18:52

Gemma overraskede mig lidt med, at hun ikke havde brugt så lang tid med sit bad, for derefter at komme i noget tøj, men ja vi var ligesom begge ret sultne, og selvom både hun og jeg nød hvert eneste minut i sengen, så synes jeg altså godt at vi kunne få lidt mere ud af den weekend vi havde sammen, så det ikke bare gik op i sex 24/7, for så kunne vi i princippet bare have været blevet på mit hotel. Det var så ikke det, der var planen i mit hoved. For jeg mente, at Gemma havde godt af den friske havluft og opleve lidt andet, nu hvor hun skulle bruge lidt tid sammen med mig.

Vi var kørt langs vandet tættere mod centrum, men dog langs vandet, da jeg ligesom havde været her mange gange før i mit liv. Jeg havde inviteret hende med på den famøse fiskerestaurant, som jeg og mine forældre havde spist på mange gange. Nu var det så kun med min fader, min bedstefar, og hvis jeg havde en kæreste, ja så inviterede jeg også gerne hende. Tja, jeg ville så gerne kunne kalde Gemma for min kæreste, men sådan hang det desværre ikke sammen. Men ja, særligt jeg var en stamgæst, hver gang jeg befandt mig i Santa Monica, for jeg elskede den afslappende atmosfære, den friske havluft her, fordi jeg foretrak at sidde under halvtaget på den store terrasse, så jeg kunne nyde synet af det glinsende vand, særligt når solen gik ned og efterlod en idyllisk og romantisk atmosfære.

Solen var dog ikke gået helt ned endnu, men det skulle Gemma absolut ikke snydes for. Vi sad ved et af mine foretrukne borde, nemlig det der var bedst placeret i forhold til udsigten ud over vandet. Gemma sad og smilte svagt, på en måde som jeg ikke helt kunne tolke præcist. Hun greb ud efter sin kulørte cocktail og drak en slurk af den fra sugerøret af, mens nød jeg bare en ret almindelig kold  fadøl, da jeg ikke havde behov for cocktails inden maden.

"Her er faktisk ret smukt...", sagde hun lavt med et lille smil. Jeg grinte svagt og nikkede og betragtede hende sidde og kigge ud over udsigten, inden hun så på mig igen med et skævt blik.

"Må jeg spørge dig om noget?", spurgte hun, mens hun sad og gnubbede sig lidt på hendes ene nøgne arm.

"Fryser du?", spurgte jeg med et lille smil. Gemma stivnede lettere et par sekunder, hvor efter hun grinte lidt og rystede svagt på hovedet.

"Neeej, jeg fryser ikke ligefrem, men her er lidt halvkøligt.", fnes hun. Jeg nikkede med et smil.

"Vil du have at vi går indenfor i restauranten i stedet?", spurgte jeg med et lille smil. Gemma smilte svagt og rystede på hovedet.

"Det går nok... Jeg foretrækker faktisk at sidde her ude, for det er altså virkelig en fantastisk udsigt, og det pariserhjul derhenne - det ser jo fantastisk ud.", fnes hun. Jeg så mig tilbage over skulderen, hvor mit blik også faldt på pariserhjulet. Jeg vendte mig om igen og så på Gemma med et skævt smil.


"Ja, det er et lille tivoli der er der ovre...", svarede jeg lavt med et smil. Gemma nikkede med et smil.

"Det ser sjovt ud - Skal vi ikke tage derhen efter maden?", spurgte hun med et drillende smil. Jeg grinte svagt og løftede det ene øjenbryn.

"Det vil du gerne?", spurgte jeg med et drillende grin. Gemma nikkede med et fnis.

"Ja, du lovede mig ligesom en rutschebanetur tidligere, så det er et must, at vi skal over og prøve!", grinte hun, hvor efter hun greb sin cocktail igen og tog en tår. Jeg nikkede med et smørret smil.

"Alright, du vinder! Heldigvis for dig, så er jeg ret afhængig af rutschebaner selv, så du slipper ikke uanset hvad!", grinte jeg med et blink med øjet.

Gemma grinte på en herlig måde, så nogle af restaurantens gæster, som sad et bar borde bag hende, absolut skulle sidde og glo her over. Gemma så dem tydeligvis ikke, men det gjorde jeg til gengæld og sendte dem bare et olmt smil, som hint for, at de vidst nok skulle tage og passe deres eget i stedet for at glo over på os, eller rettere på Gemma, bare fordi hun virkede til at hygge sig, og det skulle hun absolut også have lov til. For min skyld ingen alarm! Jeg betragtede Gemma med et lille nysgerrigt smil.

"Hvad ville du egentligt spørge mig om før?", spurgte jeg lettere nysgerrigt. Gemma nikkede og slap sit sugerør og stilte sin cocktail på bordet igen.

"Jo altså... Vi havde jo ligesom en fast forretningsaftale, ikke?", startede hun ud med. Jeg grinte svagt halvhjertet.

"Eh jo! Hvor vil du hen med det?", spurgte jeg i et akavet smil. Ja ærlig talt, var jeg ikke begejstret, for at vi skulle tale om hendes forretninger, for jeg ønskede ikke at skulle blive mindet om, at hun solgte sig selv på den måde, men ja, hun fandt det vel bare så pokkers naturligt at snakke om hendes profession hele tiden. Gemma smilte med et nervøst bid i underlæben.

"Jo eh... Nu er det ikke sådan, at du opfatter det her som en seriøs date mellem os, vel?", spurgte hun med et nervøst blik uden rigtigt at smile. Mit hjerte gik i stå det korte øjeblik. Jeg rystede lettere forvirret på hovedet og grinte akavet.

"Nej da, selvfølgelig ikke... Vi er bare ude og spise, du ved?", svarede jeg med et lille nervøst smil. Gemma så nærmest lettet ud i ansigtet og nikkede med et et lille grin.

"Godt! Jeg ønsker bare professionelle og klare linjer mellem os - Jeg håber du forstår?", svarede hun i et lille sødt smil. Jeg sukkede svagt og nikkede og smilte svagt.

"Selvfølgelig...", svarede jeg lavt og greb ud efter min fadøl og tog en god tår. I det næste kom tjeneren med maden til os og placerede det foran os. Gemma lyste op i et smil.

"Åh dejligt! Jeg var også blevet ret sulten!", fnes hun og hun gik straks til den. Jeg smilte halvhjertet og nikkede og greb efter mit eget bestik og gik i gang med min egen tallerken.

"Velbekomme!", hørte jeg tjeneren sige ved min side. Jeg så flygtigt op på hende og sendte hende et smil, mens jeg nikkede.

"Tak!", svarede jeg og hun nikkede og gik igen. Jeg sukkede tungt og så flygtigt hen på Gemma, der tydeligvis var ret sulten. Hold da op, hvor kunne hun skovle til sig. Jeg kunne dog ikke lade være med at trække på smilebåndet over hende.

"Du er da vidst sulten?", udbrød jeg med et lille grin. Hun fnes svagt med lukket mund og nikkede og jeg kunne se, at hun tyggede om munden, hvorefter hun greb ud efter sin hvidvin.

"Du havde altså også gjort mig ret sulten efter you know?", fnes hun frækt og tog en tår af sin hvidvin. Jeg nikkede med et lille grin.

"Tja, det kan jeg nok ikke modsige dig i...", svarede jeg lavt med et lille smil og skar noget fisk ud, som jeg straks proppede i munden. Vi blev begge stille for en stund hvor vi bare spiste og nød maden og hinandens smilende blikke.

"Smager din fisk godt?", kom det pludseligt fra hende med et sødt smil. Jeg nikkede med et smil.

"Jo tak, den smager forrygende... Hvad med din?", svarede jeg med et spørgsmål. Gemma nikkede med et stort smil.

"Det smager fantastisk! Jeg må indrømme helt ærligt fra hjertet af...", forklarede hun og lagde en flad hånd på brystet af hende selv.

"Det er meget længe siden, at jeg har været sådan et fantastisk og idyllisk sted, med så meget romantisk atmosfære, og så god mad på en ganske udmærket restaurant, som tydeligvis ikke er en dyr restaurant, men bare så perfekt og tilpas i mine øjne, og så det at opleve sådan en skøn aften med sådan en fantastisk sød fyr... Ja... Det er måske meget forlangt, men jeg sætter virkelig pris på det Justin - Det synes jeg bare du skulle vide...", forklarede hun med et kærligt smil og lagde sin venstre hånd oven på min højre hånd på bordet.

Hendes taknemmelighed betød helt sikkert en masse for mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile rørt over det. Jeg nikkede og rørte lidt på min hånd, så den lå oven på hendes nu, hvor ved jeg gav hendes spinkle hånd et lille kærligt klem.

"Tak baby... Dine ord betyder virkelig meget for mig...", svarede jeg stille. Gemma nikkede med et lille smil og trak sin hånd langsomt til sig. Jeg sukkede svagt over det og så ned på min mad og valgte at se bort fra mine oprørske tanker, som jeg havde i øjeblikket.

Hvis bare Gemma kunne lære at indse, at der faktisk foregik en masse imellem os. Ja, bare kald mig godtroende, men jeg kunne mærke på hende, at hun virkelig godt kunne lide mig - måske mere end det? Men det var åbenlyst for mig at se, at hun prøvede at kæmpe imod. Så alt i alt; jeg opgav hende slet ikke! Hun skulle bare have plads og tid til at vænne sig til mig og så kunne jeg kun håbe på, at hun ville give sig om ikke for lang tid.

"Hvad laver din mor?"

Hendes pludselige spørgsmål, fik mig til at se op fra min mad. Jeg sank en klump mens jeg så på hende og greb straks ud efter min fadøl og tog en god tår. Gemma smilte ikke længere til mig, men så pludseligt bekymret ud.

"Undskyld, det skulle jeg måske ikke have spurgt om?", tilføjede hun stille. Jeg slap glasset og satte det på bordet og stirrede bare på min næsten drukket fadøl, mens jeg drejede lidt på glasset.

"Er du okay?", spurgte hun stille, og jeg så op fra mit glas og hen på hende og smilte lettere trist og nikkede.

"Jeg er okay...", mumlede jeg lettere og tog mit glas op til munden og drak det sidste øl i en slurk, inden jeg atter satte det tomme glas med ølskum på bordet og sendte Gemma et svagt smil. Hun så bare afventende på mig med et bekymret blik. Vi sagde ikke noget i knap et minut, før jeg tog modet til at fortælle hende om min mor.

"Jeg husker min mor, som noget af det kærligste menneske i mit liv... Hun var der altid for mig og lærte mig grundreglerne for at elske og have empati for andre mennesker - Nok derfor, jeg ikke er voldelig normalt. Vold nytter aldrig noget i sidste ende, og jeg slår kun fra mig, når det viser sig at være det eneste, der vil være fornuftigt at gøre, for ellers gør jeg det ikke...", forklarede jeg lavt. Gemma nikkede opmærksomt og tog en flygtig tår af sin vin.

"Du beskriver din mor som datid?", spurgte hun med et bekymret blik. Jeg nikkede med et svagt smil.

"Ja... Hun tabte kampen imod kræften for syv år siden...", svarede jeg lavt og følte et stik i brystet det øjeblik jeg sagde det. Gemma så pludseligt ret bleg ud i ansigtet.

"Undskyld... Jeg vids..."

"Det er okay baby...", afbrød jeg hende lavt. Hun nikkede med blanke øjne. Jeg smilte kærligt og lagde min hånd ovenpå hendes på bordet.

"Du skal ikke blive ked af det smukke... Det er jo ikke din fejl, vel? Min mor har det med garanti godt i himmelen og det er også det vigtigste...", forklarede jeg stille. Hun nikkede uden at se på mig og kom med et lille snøft. Jeg smilte kærligt og rakte hende min ubrugte serviet, som hun medvilligt tog imod og tørrede sig forsigtigt under øjnene.

"Klarer du den?", spurgte jeg lavt. Hun så op på mig, mens hun tørrede sig forsigtigt under øjnene og nikkede med et lille grådkvalt grin.

"Ja... Du synes helt sikkert at jeg er for meget lig..."

"Smukke, du er ikke for meget... Det er menneskeligt at vise følelser for andre, uanset hvilke følelser vi snakker om... Min mor kæmpede en brav kamp og jeg er stolt af at have haft hende som min mor. Jeg kunne hundrede procent ikke ønske mig nogen anden mor... Hun gav mig de vigtigste redskaber til mig i livet - Uden hende, tør jeg ikke tænke på hvordan jeg så havde været den dag i dag...", forklarede jeg med et kærligt smil og trak hendes hånd op til min mund og kyssede hende blidt. Gemma så på mig med et særligt blik. Ikke noget der indikerede på afskrækkelse, men noget mere dybt og medfølende. Hun smilte med et lille suk.

"Hvorfor skal du være så pokkers fantastisk Justin?", spurgte hun med et bedrøvet smil. Jeg trak lettere på smilebåndet og grinte svagt og lagde vores hænder på bordet igen.

"Tak du min mor for det...", svarede jeg med et lille smil. Gemma nikkede med et smil.

"Hvis jeg kunne?", svarede hun med et kærligt smil. Jeg grinte svagt og pegede op i loftet. Gemma fnes og så op i loftet.

"Tak, Justins mor! Du har en fantastisk søn!", grinte hun og hun så igen på mig. Jeg nikkede med et kærligt smil.

"Hvad hed din mor?"

Jeg smilte over hendes spørgsmål.

"Min mor hed Hope...", svarede jeg lavt. Gemma nikkede med et smil.

"Smukt navn... Så hun gav dig håbet videre?", svarede hun med et spørgsmål. Jeg nikkede med et lille grin.

"Det kan man vidst godt sige?", svarede jeg med et lille grin. Gemma fnes lidt og nikkede. Jeg smilte kærligt og så ned på hendes tallerken, der næsten var tom for mad og så derefter op på hende igen.

"Skal du have dessert?", spurgte jeg med et lille smil. Hun fnes og foldede sine hænder sammen foran sin mund og fnes lidt, mens hun så genert på mig.

"Skal vi ikke tage den i tivoliet?", grinte hun. Jeg smilte smørret og nikkede.

"God idé, lad os gøre det!", svarede jeg med et blink med øjet, så hun fnes og rejste sig fra stolen. Jeg så undrende op på hende.

"Jeg går lige på toilettet!", sagde hun med et lille fnis. Jeg nikkede med et smørret smil.

"Jeg kalder på regningen imens!", svarede jeg med et blink med øjet. Hun nikkede med et skønt smil og jeg betragtede hende gå hen mod terrassedøren og ind i selve restauranten. Jeg fik øje på en tjener og vinkede med et smil. Hun nikkede og kom hen til mig.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...