Hvorfor lige ham?

Mille er en pige på fjorten år, der bor i i byen Vejle. Hun er en helt normal pige med krøllet brunt hår, koralblå øjne og charmerende smilehuller.
Hendes bedsteveninde gennem mange år hedder Frida, og går som hende selv i syvende klasse i den trælse - og meget kedelige - folkeskole. Den eneste ting som ikke lader til at være så kedelig ved hendes skolegang, er en supersød og ret kæk fyr kaldet Sigurd.
Sigurd er - ifølge Mille - en ret lækker og dygtig fodboldspillende niendeklasser - og lige det med fodbold har Mille nemlig selv helt styr på - men han er tilfældigvis også Fridas storebror; og selvom at Mille rigtig godt kan lide Sigurd, må det for at alt i verden ikke slippe ud til nogen andre og i særdeleshed ikke Frida, at Sigurd og Mille kender hinanden lidt bedre end folk går og tror.

7Likes
1Kommentarer
326Visninger
AA

1. Den manglende spiller

Milles synsvinkel:

Det er en varm, men regnfuld torsdag sidst i august. Jeg sidder lige nu inde i klassen og ser ud af vinduet på regnen, der falder fra en ellers tidligere skyfri himmel. Lars - vores matematiklærer - prøver for tredje gang at forklare klassen noget, man skal huske om ligninger, selvom ingen virker til at høre synderlig meget efter, fortsætter han alligevel og gør for alvor denne time ulidelig, lige indtil at det heldigvis banker på døren. Det er skolens mest sports-tossede lærer, som stikker hovedet ind af døren og spørger, om han ikke må låne en elev. Jeg tænker med det samme, at han sikkert har taget en af tåberne i at stå og ryge i frikvarteret, og at han lige vil have en snak med ham, og derfor bliver jeg meget overasket, da han spørger: "Mille - vil du ikke lige komme et smut med ud på gangen?". Alle sitrer på mig og siger det sædvanelige: "uuuh, hvad har du nu lavet?". Jeg ser straks over på Frida, der trækker på skuldrene og mimer noget i retningen af: "har du gjort noget?". Jeg ryster på hovedet og trasker over mod døren og ud på gangen. 

Søren lukker døren efter mig, og han peger hen mod et bord, der står tomt ovre i hjørnet med to stole ved siden af. Vi sætter os begge ned, og han folder hænderne og ser på mig. "Har jeg gjort noget galt?", spurgte jeg efter noget tids tavshed. Søren ryster på hovedet og griner højlydt. "Nej, men jeg vil høre, hvad du skal i morgen?. Jeg ser mistroisk på ham, og overvejer et kort sekund, om han muligvis er pædofil, men han fortsætter heldigvis så sin sætning og siger: " min bedste angriber til vores skolefodboldkamp i morgen er faldet, og han har brækket benet, og jeg har set dig spille fodbold, og jeg tænkte derfor straks på dig, om du ikke kunne afløse ham?". Han så meget håbefuldt på mig og tromede let med fingrene i bordet. "Mig? Det er jo en drengekamp. Er du sikker på, at der ikke er en bedre mulighed?", spurgte jeg. "Jeg synes helt sikkert, at du skal gøre det, Mille - du er jo den fødte fodboldspiller! Det bliver overhovedet ikke noget problem for dig, du kan sagtens hamle op med de drenge. Vil du ikke gøre det for mig og drengene?", spurgte Søren. Det var jo en god chance for at få spillet lidt bold, så jeg sagde: "okay, hvorfor ikke?". Søren gav mig en high five og sagde: "åh, tusind tak Mille! Vi ses i morgen kl, 8.15 ude på parkeringspladsen, og husk nu støvler og beskinner!". Jeg nikkede og gik tilbage til klassen. 

 

"Nå, hvad så?", spurgte Frida. "Ikke andet end at jeg skal spille skolefodbold med drengene i morgen.", svarede jeg. "Fedt for dig", sagde Frida, da vi gik ned i kantinen for at spise. 

På den ene side er jeg meget spændt, men på den anden side er jeg skrækslagen for at lave en fejl...

 

Jeg håber ikke at der er for mange fejl - jeg er ny til det her, men jeg håber selvfølgelig også, at i kan lide det, og at i vil læse med, når næste kapitel kommer ud! I må meget gerne komme med feedback!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...