Alice in Wonderland

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2015
  • Opdateret: 12 mar. 2015
  • Status: Igang
For 120 år siden frøs skæbnen for Elisha, men nu er hun blevet gendannet igen, men hun husker ikke sit tideligere liv som hun plejer. For hendes hukommelse er blevet delt i tre nøgler, og hver nøgle er blevet gemt et hemmeligt sted. Aid, som er hendes tideligere elsker, har fundet den første nøgle, men mangler stadig de to andre. Og imens han leder efter nøglerne, har han kidnappet Elisha, for at kunne give hendes hukommelse tilbage igen, når han har fundet nøglerne. Elisha genkender ikke på nogen måde Aid, og ved ikke engang hvem han er, kun at han er kejser over Arabella. Men hun vil nu alligevel vide hvem han er, for hun begynder at finde ting og billeder på slottet, hvor hendes navn er på. Og nu er skæbnen så begyndt at køre igen for Elisha og Aid. Mon han kan nå at redde hende og få hendes hukommelse tilbage så de kan elske hinanden igen inden tiden er gået? For Aid er ikke den eneste der vil have fat på Elisha...

3Likes
10Kommentarer
588Visninger
AA

1. En speciel dag

Jeg vil vente i al evighed på dig,

For vi vil mødes igen en dag.

Fordi det er skæbnen.

Blæsten fejede sneen hen over engen, og hun trådte ind i skoven fyldt med bladløse træer. ”Jeg fandt hende endelig.” Pigen som lagde nede i den kolde sne, åbnede forsigtigt sine grønne øjne. ”Hvor.. er jeg?” Damen smilede let. ”Det er her du hører hjemme. Centeret af Wonderland Arabella.” Pigen så forsigtigt op på damen og fik et spørgende ansigts udtryk. ”Hvem er jeg?” ”Dit navn er ’Elisha’. Du må aldrig glemme det. ”Elisha… Og hvem er du?” Den unge dame bøjede sig ned mod Elisha og viste sin hånd frem, så pigen kunne tage fat i den. ”Grace. Ja, lad os bare sige mit navn er Grace.” Sagde hun og pigen blev en smule chokeret da hun så Grace’s ene øje var is blå og det andet ild rødt. ”Hvordan?” ”Kom med mig,” Sagde Grace og pigen tog forsigtig fat i Grace’s hånd. ”Har jeg et sted at komme tilbage til?” Spurgte hun undrende. ”Der er nogen som har ventet på dig, i meget lang tid.” De rejste sig begge op og begyndte at gå ud mod engen. ”Hvem venter på mig?” Grace smilede og kiggede ned på hende. ”Vel, det finder du ud af når tiden er inde.” Elisha kiggede op på hende, men begyndte så småt at blive søvnig igen og hun lukkede forsigtig øjnene.

Fordi det er skæbnen

Fordi… det er… skæbnen.

Jeg åbnede øjnene brat og kiggede rundt i værelset. ”… En drøm.” Jeg rejste mig op, og mine lange lyse lokker faldt stille ned langs ryggen på mig. Jeg kiggede over på min reol, hvor billedet stod på og smilede. ”Nej, ikke helt en drøm.” Jeg skyndte mig at tage tøj på og løb smilende og glad ned af trappen. ”Elisha?” Fordi.. Det hele skete for ti år siden. ”Godmorgen, Grace!” Hun stillede en tallerken på køkken bordet med røræg og en skål æble salat. ”Husk at få spist det hele, du har en lang dag i dag. Jeg så godt at du ikke fik spist i går, og det kan du ikke blive ved med.” Hun lagde armene over kors, imens jeg skyndte mig at spise inden jeg skulle af sted igen. ”Tak for frokost, vi ses senere!” Sagde jeg og tog min taske i hånden og spurtede af sted. ”Mhmm, pas på dig selv.” Grace vinkede farvel, og da Elisha var ude af syne stivnede hendes smil. Hun kiggede op på uret og da uret slog hel, vendte hun sig om imens døren lukkede i bag hende. ”Dette vil sandsynligvis være sidste gang, for at ændre det hele som det var før. Held og lykke.”

I dag er en meget ’speciel’ dag. Han gik ned ad gangen og blev stoppet af hans hjælper. ”Mr. Aid? Hvad er der galt?” Aid sukkede. ”Det er bare det… Jeg føler der kommer til at ske noget i dag.” Han kiggede ud af vinduet og op mod himlen, imens en vind trak lidt i hans kappe. Dagen der frøs skæbnen… Startede med at bevæge sig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...