Madness - Niall Horan A.U 13+

121766103407
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Lige da Anastacia troede, at hele livet var begyndt at give mening, ramlede det hele sammen. I en fortælling om dyb og usikker kærlighed, samt løgne, intriger, drama og identitet, møder Anastacia sandheden om York og dets indbyggere, mens at spørgsmål vil blive besvaret, og andre vil blive stillet. Vil hun nogensinde kunne tilgive dem? Kan hun tilgive ham? Eller vil det hele bare blive endnu værre?
Dette er efterfølgeren til Crazy, så læs den først, for bedre forståelse... OBS. IKKE RETTET IGENNEM

AA
aa

44. Welcome to Wonderland Part 4 16+

JEG ADVARER MOD MODENT OG VOLDSOMT INDHOLD!

”We’ll stay forever this way, you are safe in my heart,

And my heart will go on, and on.”

Celine Dion – My heart will go on

 

ANASTACIA P.O.V

Mit hjerte pumpede og adrenalin blandet med frygt skød ud i mine årer, så jeg fik sværere ved at trække vejret, mens mine bare fødders sarte hud, begyndte at danne sig sår, af at løbe på den direkte asfalt. Jeg kunne vel også have sagt mig selv, at det var for åndssvagt at tage sine fine nye stiletter på, den dag man skulle ende med at løbe for sit liv. Jeg havde bare ikke taget det med i mine betragtninger, da jeg stod op i morges.

Faktisk havde jeg aldrig taget med i mine betragtninger eller overhovedet tænkt over, at jeg en dag skulle løbe rædselsslagent for mit liv, i frygt for at jeg ville blive indhentet af en psykopat, som ikke ønskede noget godt for nogen som helst.

Havde man spurgt mig et år tidligere, om jeg nogensinde havde troet, at jeg skulle ende sådan der, havde mit svar klart været, at personen enten havde været komplet sindssyg overhovedet at tænke på at spørge om det spørgsmål. Der var så meget der var sket på de 12 måneder, der var gået, og så mange ting og valg jeg kunne have truffet eller gjort anderledes, for ikke at ende her. Alligevel var tanken om hvor forfærdeligt det hele var, kun ved mig i et par sekunder, inden jeg fokuserede på det, der nagede allermest. Alt var lige meget i forhold til, hvad der skete lige nu. Det var mere hele pointen om, hvordan alt det her mon ville ende, som nagede mig. Jeg var virkelig bange for, hvordan det her ville slutte. Hvis det altså overhovedet sluttede?

”Kom, ind her!” Kaldte Niall efter at vi var løbet i en eller anden tilfældig retning. Det havde nok ikke været så tilfældig i Nialls tilfælde, da jeg hurtigt så, at han havde ført os hen til forsamlingshuset.

Jeg bøjede mig forover og støttede mig til mine knæ for at trække luft så roligt som jeg overhovedet kunne ind i mine overarbejdende lunger. Jeg prøvede at få kontakt til Niall, men det så ikke ud til at han lyttede til noget af det jeg sagde, fordi han nærmest for rundt for at hive alle mulige ting frem, som han kastede rundt med efterfølgende.

”Ring til Harry!” Kaldte han hurtigt, mens jeg kiggede rundt og prøvede at skaffe mig et overblik.

”Niall, stop lige.” Bad jeg stadig en smule forpustet, men han for rundt, og ikke så ud til at lytte til noget eller nogen.

”Niall, stop!” Kaldte jeg hurtigt, men heller ikke det stoppede ham. Jeg kiggede rundt, inden jeg tog fat i min skuldertaske for at trække min mobil op. Jeg gik ind på Harrys kontakt og ville ringe ham op, da noget stoppede mig. Jeg hørte forsigtigt lyden af et lavt hulk og kiggede så over, hvor lyden kom fra. Jeg fik øje på en sammenkrøllet Lilly, der havde det mest skrækslagen udtryk i øjnene. Jeg skrev bare en sms til Harry, inden jeg smed mine ting fra mig og så gik hurtigt over til den lille grædende pige.

”Hvad sker der?” Spurgte hun helt grådkvalt, så jeg satte mig ned på hug foran hende. Hvad skulle jeg dog sige til hende?

”Hvorfor er mændene så onde ved Nially?” Spurgte hun forsigtigt, så jeg sukkede tungt og lagde armene ud til hende, så hun kunne kravle ind i min favn.

”Det skal nok gå, Lilly. Vi... Tingene er bare lidt mærkelige lige nu.” Sagde jeg og prøvede selv at lade vær med at græde og være stærk for hendes skyld.

”Jeg er bange.” Græd hun og knugede sig ind i min favn, så jeg snøftede kort og nikkede.

”Også jeg.” Sagde jeg og aede hende over håret, inden døren blev banket op og jeg fik et helt chok og straks mærkede angsten stige i mig, da jeg kiggede over mod døren. Til min store lykke, var det bare Harry.

”Hvad sker der, jeg kom så hurtigt jeg kunne?” Sagde han og trak vejret tungt ind, mens han kiggede forvirret rundt. Niall kom hurtigt spurtende ned ad trapperne fra 1. salen.

”Harry, du er nødt til at tage Lilly og Ana så langt væk herfra. Nu!” Sagde Niall hurtigt, så Harry og jeg straks kiggede på ham.

”WHAT?!”

”Hvad fanden?” Sagde vi i munden på hinanden, så jeg satte Lilly ned, inden jeg for over mod Niall.

”Hvad fanden tror du lige, du laver?” Spurgte jeg hurtigt, da han kom ud fra et af de andre værelser, med en fyldt rygsæk.

”Ana, lyt til mig og bare gør hvad jeg siger for en gang skyld.” Bad han, så jeg slet ikke kunne lade vær med at måbe af ham.

”Niall, stop så! Hvad fanden er det du tænker på?!” Udbrød jeg skrup forvirret.

”Du hørte ham, Ana! Hvis jeg ikke overgiver mig, kommer han efter jer. Han kommer til at dræbe jer alle sammen, på grund af mig.” Sagde han og for rundt i huset og fyldte poser og tasker.

”Niall, stop! Hvad er det du snakker om, hvem snakker du overhovedet om?” Spurgte Harry lige så forvirret.

”Niall, at overgive dig til Rich er den værste ide!” Sagde jeg vredt. Harry kiggede hurtigt på Niall.

”Rich?! Har du talt med Rich?” Spurgte Harry chokeret.

”Ana, der er intet jeg kan gøre. Hvis jeg bliver ved at flygte slipper jeg aldrig af med ham. Han vil finde os, lige meget hvad.”

”Så lad ham! Niall, vi kan kæmpe mod ham. Vi kan stå imod!” Håbede jeg.

”Nej, vi kan ikke! Han vil fange os og så vil der ske en masse ting og..”

”Niall, hvis vi står sammen, kan vi få ham ned med nakken. Han er ikke så stærk, som du tror.” Prøvede Harry, så jeg blev helt overrasket over, hvor hurtigt han fandt både hovedet og halen i alt det her.

”Niall, hvis vi sætter foden i…” Prøvede jeg.

”Men det kan vi ikke! Ana, han vil komme efter os, og han vil…”

”Så lad ham!” Råbte jeg frustreret, men det blussede bare op i Nialls ild.

”Ana, i ender med at blive dræbt, hvis i tager med mig. Jeg nægter at have flere uskyldige sjæle på rygraden. Jeg kan ikke gøre det her mod jer. Jeg nægter det!” Sagde han og kiggede knust på mig, så jeg mærkede, hvordan en flænge skar sig ned i gennem mit hjerte. Jeg trådte bare hurtigt frem og slog armene om Nialls hals.

”Jeg forlader dig ikke. Lige meget hvad du gør, så forlader jeg dig ikke.” Sagde jeg og kiggede ham ærligt i øjnene.

”Vi klarer det her sammen, okay? Jeg forlader dig ikke.” Sagde jeg og håbede, at han ville komme til fornuft. Han kiggede tilbage i mine øjne og endte med at sukke.

”Jeg er bange for, at der sker jer noget forfærdeligt.” Sagde han og kiggede ned i jorden. Jeg lænede bare min pande mod hans.

”Vi klarer det sammen. Vi forlader dig ikke, okay?” Sagde jeg en sidste gang, så han rettede sig op og kiggede mellem os alle fire.

”Vi er sammen med dig, makker. Lige meget hvad.” Gentog Harry. Vi kiggede alle på hinanden og jeg tog Nialls hånd i min, da et højt skud hørtes, som blev det affyret lige uden for døren.

”SHIT!” Råbte Harry og dækkede Lillys hoved, mens Niall hurtigt trak mig ind til sig, så vi kun lige nåede at se til, inden at der blev affyret et skud, som gik direkte gennem døren.

”LØB!” Skreg Niall straks, så vi tog taskerne og satte i løb gennem stuen, mens stemmer råbte op uden for huset.

”FANG HAM!” Råbte Richs tydelige stemme bag os, da vi spurtede ud af terrassedøren, ud i haven og ud på den åbne vej, så vi bag os kunne se, hvordan Rich allerede havde indhegnet os, via alle hans undersåtter holdt parkerede rundt om blokken.

”Jeg sagde jo, at jeg ville finde dig, før du selv vidste det.” Sagde Rich lumskt med det smørrede klamme smil. Niall, Harry, Lilly og jeg trådte tættere på hinanden og kiggede på den fælde vi alle var røget i.

”Indse det, Horan. Du er allerede død.” Sagde Rich. Niall kiggede hurtigt ned i jorden, mens jeg kunne se, hvordan han trak vejret hurtigt ind og ud, mens adrenalinen pumpede i os alle sammen.

”Niall…” Prøvede jeg forsigtigt og kiggede ventende på ham, inden han kiggede op på Rich.

”Men du er også død uden mig.” Sagde han, inden han kiggede tilbage på mig og jeg kun lige nåede at skille mine læber ad og sige:

”Niall, du kan stoppe det her, det ved du.” Niall kiggede mig i øjnene og holdt dem der i et par sekunder, inden det var som om, at tiden pludseligt gik halvanden gang langsommere end normalt og Niall så for frem mod Rich, så de begge faldt ned mod jorden.

”Der er ingen, der ejer mig!” Råbte Niall og slog Rich hårdt i ansigtet, så jeg hurtigt løb tilbage mod Harry, som rakte sin hånd ud mod mig og vi så bevægede os bagud. Niall hamrede sine næver ind i Richs ansigt, så nogle af hans undersåtter straks løb hen og hev ham hårdt tilbage, så Rich kunne komme op på benene.

”Der tager du fejl, Niall. Du tilhører mig, og det vil du altid gøre.” Sagde han og trak en pistol op fra sit bælte, mens Niall kom op at stå.

”NIALL, LØB!” Skreg jeg efter ham. Nialls kiggede rasende på Rich.

”Du er færdig med at ødelægge liv, Rich.” Sagde han, inden han bankede ind i ham igen og fik slået ham godt og grundigt omkuld, så han kunne tage pistolen fra ham og rette den mod ham. Alle frøs straks omkring de to livsrivaler. For første gang kiggede Rich skræmt op på Niall, som holdt pistolen rettet ned mod ham. Mit hjerte gik helt i stå i brystet på mig.

”Afslut det, Horan! AFSLUT DET!” Råbte Rich højt mod Niall, som holdt pistolen rettet ned mod Rich, mens jeg kiggede afventende på, hvordan det hele ville ende. Niall holdt dog pistolen rettet mod ham, som om han var frosset og ikke kunne bevæge sig. Jeg havde lyst til at råbe at han skulle gøre noget, men min handling blev afbrudt, da politisirener hørtes i det fjerne og der kort efter, sås blå blink, der lyste hele nattehimlen op, nede af gaden.

Niall kiggede hurtigt op, inden han kiggede ned på pistolen i sin hånd og så smed den fra sig og så vendte sig om mod Harry, Lilly og jeg, tog mig i hånden og løb væk så hurtigt vi kunne. Bag os kunne man høre lyden af Rich, der brølede efter os, mens politisirenerne kom nærmere og der lød et par skud mere.

Vi stoppede op for enden af vejen, inden Niall rettede os mod venstre. Vi nåede til udkanten af centrum, som var lyst op af projektorer, der viste os den kæmpe politipatrulje, der var sat ud. Desværre nåede vi kun lige at stoppe op, inden at par politifolk fik øje på os og så råbte op og satte endnu en jagt i gang, så vi vendte om og løb alt hvad vi kunne i en hvilken som helst retning, som kunne føre til en mulig udvej.

”Hvad gør vi?!” Råbte Harry stakåndet, mens han med Lilly på armen, kæmpe taske på ryggen, løb ved siden af Niall og jeg, der også havde to kæmpe rygsække på.

”Drej ind her!” Råbte Niall, da vi nåede hen til skolens parkeringsplads og så løb hen over den og hen mod den store idrætsplæne. Lyden af politisirener lød højt bag os, mens vi nåede udkanten af idrætsplænen, hvor et stort hegn adskilte vores flugtvej fra kaosset. Harry kravlede hurtigt over med Lilly klingende tæt ind til sig og en af rygsækkene på ryggen. Niall kastede hurtigt den anden taske over, mens han hjalp mig over og jeg så kunne hoppe ned på den anden side. Jeg tog hurtigt tasken, som Niall havde kastet over og satte igen i løb, indtil jeg opdagede at noget, eller rettere sagt nogen, manglede ved min side. Jeg kiggede tilbage og så at Niall blev stående på den anden side af hegnet.

”Niall, hvad laver du? Kom nu, vi skal af sted.” Sagde jeg. Dog sagde eller gjorde han ingenting.

”Niall, kom nu.” Kaldte jeg, men han rystede bare på hovedet.

”Nej, Ana.” Sagde han, så jeg trådte et skridt tilbage til ham.

”Niall, kom nu. De er tæt på.” Sagde jeg forvirret, men han blev bare stående. Hvad fanden havde han gang i? Hvorfor kravlede han ikke over?

”Niall, kravl nu over!” Bad jeg hurtigt og gik hen til ham med hegnet i mellem os.

”Jeg er virkelig ked af det, Ana.” Sagde han som det eneste, så mit hjerte begyndte at banke hurtigere.

”Du.. du har ikke tænkt dig at tage med… Vel?” Spurgte jeg forsigtigt, mens jeg realiserede det hele. Han rystede bekræftende på hovedet.

”Jeg er træt af at flygte, Ana… Jeg er træt af at skabe kaos.” Sagde han lavt.

”Så kravl over og kom med os?” Sagde jeg hurtigt. Han sukkede tungt.

”Sådan slutter jeg det jo ikke. Ana. Jeg har gjort for mange ting til at kunne flygte fra det hele. Jeg vil ikke flygte mere.”

”Niall, hvad mener du? Du kan ikke blive, så tager de dig!” Forstod jeg hurtigt og mærkede panikken sprede sig i mig.

”Jeg er nødt til at se det i øjnene, Ana. Det er det eneste jeg kan gøre… Det er sådan jeg afslutter det.”

”Du kan ikke stoppe nu!” Råbte jeg, så han trådte tættere på hegnet.

”Jeg elsker dig, Anastacia.” Sagde han og sendte mig et skævt smil.

”Hvorfor tager du så ikke med mig?” Spurgte jeg uforstående.

”Det ved du godt.” Svarede han bare kort, inden lyden af politisirenerne lød alarmerende tæt på.

”Niall, kravl nu over.” Bad jeg hurtigt, da lyden af råbende stemmer kunne høres ikke så langt væk.

”NU!” Skreg jeg hurtigt, men Niall trådte væk fra hegnet.

”Harry!” Kaldte han, så Harry kom løbende tilbage til os. Nej, det kunne han da ikke gøre. Det kunne han da ikke bare gøre. Ikke nu?!

”Pas godt på mine piger, okay?” Sagde Niall, så Harry nikkede og så gik over og tog fat om min arm, men jeg vred den hurtigt ud af hans greb.

”Nej! Nej, Niall, du må ikke gå!” Råbte jeg, mens han trådte længere og længere bag ud og efterhånden blev oplyst af blå blinklys bag sig.

”Løb, inden de kommer!” Råbte han, mens jeg prøvede at kravle over hegnet, men blev revet tilbage af Harry.

”Anastacia, vi er nødt til at løbe.” Sagde han til mig. Men mit hjerte var for knust.

”NIALL!” Skreg jeg, mens Niall satte sig ned på knæ og lagde sine hænder bag sit hoved.

”LØB!” Råbte han en sidste gang, inden at en hel flok politimænd kom løbende hen mod ham og Harry trak mig væk.

”NEJ!” Skreg jeg en sidste gang, inden Harry satte i løb og vi løb væk, så jeg kun lige nåede at se at politimændene pågribe Niall og banke ham ned i jorden.

Niall havde overgivet sig.

Han havde afsluttet det. ______________________________________________________________________________________________

SIDTE KAPITEL + EPILOG PUBLICERES NÆSTE FREDAG

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...