Madness - Niall Horan A.U 13+

121766103407
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Lige da Anastacia troede, at hele livet var begyndt at give mening, ramlede det hele sammen. I en fortælling om dyb og usikker kærlighed, samt løgne, intriger, drama og identitet, møder Anastacia sandheden om York og dets indbyggere, mens at spørgsmål vil blive besvaret, og andre vil blive stillet. Vil hun nogensinde kunne tilgive dem? Kan hun tilgive ham? Eller vil det hele bare blive endnu værre?
Dette er efterfølgeren til Crazy, så læs den først, for bedre forståelse... OBS. IKKE RETTET IGENNEM

AA
aa

11. Crazy

"Fred. Ikke gøre flere folk fortræd.

ikke stikke stoderen en flad

og ikke skrige ligegyldigt hvad"

Bo Evers - Fred

 

Jeg kunne mærke hvordan raseriet brusede igennem min krop, da Zayn trådte ind. Mit had til den fyr havde aldrig været større, og hans fremtræden føltes ligesom hvis der blev puttet ekstra brænde på et allerede brændende og kaotisk bål. Bålet inden i mig voksede sig kun større og større.

”Hvad fuck laver du her?” Spurgte jeg og kiggede rasende på ham, så han sendte mig et overvejende blik og tog et stort hiv af sin cigaret og så pustede ud. Jeg så hurtigt, hvordan Anastacia trådte nervøst hen mod Marie. Rolig, Niall. Prøv at tag det roligt.

”Jeg har ret til at være her? Eller du har måske fået ejerfornemmelser, fordi jeg ikke har været til stede, det sidste stykke tid?” Spurgte han og kiggede udfordrende på mig. Jeg  prøvede at bevare min kontrol.

”Du har ingen ret til at være her!” Sagde jeg og kiggede hårdt på ham, så hans øjne mødte mine og alt vendte sig inden i mig.

”Sikke en voldsom påstand du spyder ud der.” Sagde han med et kort grin.

”Fuck af med dig, Zayn. Vi ønsker dig ikke her længere.” Sagde jeg hårdt og trådte frem mod ham. Han smilede stort.

”Hvad er der sket med dig, dude? Du plejer aldrig at åbne munden.” Sagde han med et grin, så jeg kiggede på ham og ikke vidste om jeg skulle sige noget igen, eller tie. Jeg havde dog ikke tænkt mig at tie stille, men hvis jeg først åbnede munden, kunne det kun gå én vej. Og den var ikke god.

”Fik jeg lukket munden på dig?” Spurgte han og trådte provokerende frem mod mig, så jeg straks hev vejret hårdt ind. Rolig, Niall. Rolig!

”Har jeg skræmt dig helt fra hvid og sans nu? Jeg ved godt, du ikke tør sige en skid til mig, dit skvat.” Sagde han og kiggede smilende ned på mig, mens hans ord brændte sig ind i mig.

”Hold kæft…”

”Hvad sagde du der?” Sagde han og bed læberne sammen, så jeg kunne mærke kaosset bruse op, inden at Anastacia råbte:

”Lad ham være!” Jeg kiggede hurtigt hen på hende. Zayn vendte sig om mod hende og hun kiggede straks ængsteligt op på ham.

”Musen taler igen.” Sagde han og kiggede fnysende på hende, så hun straks trådte et skridt tilbage, men ramte ind i gelænderet til trappen.

”Gå væk fra hende, Zayn!” Sagde jeg hurtigt, mens Zayn førte sin hånd op til hendes kind, så hun gispede højt.

”Hvorfor gisper du sådan, lille mus? Jeg mindedes ikke, at du gispede sådan sidste gang jeg rørte dig sådan her.” Sagde han, så Marie og Harry hurtigt kiggede stift hen på Zayn, mens at mit eget hjerte sprang et slag over.

”Zayn, jeg beder dig…” Sagde Anastacia lavt, så Zayn grinede igen.

”Jeg havde det ellers sjovt, babydoll. Det var ærgerligt, at du ødelagde morskaben lidt med alt det tuderi, men så igen, så var det stadig et godt knald…”

”Hvad fuck sagde du?!” Sprang jeg nærmest, så han hurtigt kiggede på mig.

”Vidste du det ikke?” Spurgte han hurtigt, mens realiteterne ramte mig og jeg kiggede chokeret mellem Zayn og Anastacia. Zayns ord fra den aften spilledes straks i hovedet på mig.

Jeg havde gået op af trappen, da Zayn i helt åben skjorte kom ud fra et af værelserne.

”Hvor er hun?” Havde jeg spurgt og kigget rundt. Zayn havde bare grint, inden han havde sagt:

”Bare rolig, makker. Jeg har sørget for, at hun er langt henne i drømmeland nu.” Jeg havde nærmest banket forbi ham og hen mod værelset han lige var kommet ud af. Til min store skræk, nåede jeg lige at se, at han viftede med en nøgle i sin hånd, som indikation på, at døren var låst, inden han var forsvundet pist væk.

Jeg havde banket min skulder ind i den dør så utallige mange gange og kaldt efter hende, indtil jeg endelig nåede ind, og kun lige så, hvordan glasset med piller faldt ned fra hendes hånd, tomt. Mine øjne havde kun lige nået hendes, inden hendes sidste tårer trillede ned af hendes kinder, og hun kollapsede foran mig.

Det hele gav mening nu. Det var ikke mig, der havde ødelagt hende den aften. Den aften var ikke min skyld. Det var ikke mig, der havde skubbet hende ud over kanten.

Jeg kiggede kun lige hen på Marie og Harry, da jeg så hvordan tårerne trillede ned af Anastacias kinder i samtiden med at Marie tog sin hånd chokeret op til sin mund. Sandheden var kommet ud nu.

”Jeg slår dig ihjel.” Sagde jeg lavt.

”Slap af, Horan. Vi er venner, husker du nok? Og for dets uden, så var hun jo ikke din. Hun var aldrig din.” Sagde han så jeg kiggede rasende op på ham og knyttede mine hænder idet han sagde:

”Og nu er hun min.”

Det var som om alt blev sort. Inden jeg havde set mig om, for jeg frem mod Zayn og bankede hele min krop ind i ham, så vi begge røg til jorden. Jeg lod kaosset tage over og ødelægge den ro jeg havde prøvet at opretholde inde i mig selv. Jeg var ligeglad med alt. Zayn skubbede Anastacia ud over kanten, og så længe han levede, ville raseriet aldrig stoppe inden i mig.

”JEG SLÅR DIG I FUCKING IHJEL!” Råbte jeg højt, mens mine knoer bankede ned i hans ansigt og jeg hørte hvordan flere råbte omkring os.

”NIALL!” Skreg Anastacia hulkende, mens Marie og Harry hev og flåede i Zayn og mig.

”JEG GJORDE DIG EN FUCKING TJENESTE!” Råbte Zayn lige så vredt tilbage, mens han skubbede og bankede til mig.

”Du ødelagde alting!” Råbte jeg, inden Harry fik revet mig op at stå og Zayn også kom på benene.

”Buddy, lyt til mig, du vil kun slæbe hende med ned i din store pøl af fejltagelser og dumheder. Du har gravet din egen grav lige siden dag 1 og du var allerede i gang med at trække hende med dig!”

”Du ved ikke en skid!” Råbte jeg hårdt og bankede til hans bryst.

”Stop!” Råbte Harry og prøvede at stille sig i mellem os, men Zayn skubbede ham hurtigt hårdt væk, og trådte truende frem mod mig.

”Du er en idiot, Horan. Den største af slagsen. Du aner ikke, hvordan man er en mand.”

”Jeg er en bedre mand, end du nogensinde bliver!”

”Se på hende, Niall!” Skreg han mig ind i hovedet, så alles øjne lagde sig på Ana.

”Jeg gjorde hende en tjeneste, før du ville ødelægge hende til atomer ligesom du gør med alle. Indse det, makker. Hvis ikke jeg havde, så havde en anden.” Jeg kiggede hen på Anastacia, som kiggede ventende på mig efter en afklarende respons. Havde Zayn ret? Ville jeg aldrig være i stand til at elske hende på den måde, hun fortjente? Hvis ikke Zayn havde skubbet hende over kanten, ville jeg så have taget hende med i mit eget endeløse fald og aldrig ladet hende få chancen for et rigtigt liv?

”Du ved jeg har ret.” Sagde Zayn hurtigt, så jeg kiggede på ham og vidste at han havde ret. De havde alle sammen ret. Anastacia og jeg ville aldrig nogensinde være blevet til noget. Jeg ville kun have ødelagt hende endnu mere, ved at holde på hende. Anastacia gjorde det rette ved at give slip på mig. Et valg hun burde have taget for længe siden, inden det fik så fatale følger. Jeg havde aldrig fortjent hende. Aldrig i en million år.

Men alligevel, så er det mig, Niall Horan, vi taler om. Og Niall Horan er et fjols, og når jeg først så sort, så var der ingenting der længere kunne redde mig.

”Dit store forpulede røvhøl! Råbte jeg og bankede ind i Zayn igen så kaosset kun fordobledes. Endnu en gang af mine handlinger. Al kaos i denne verden blev skabt af mig, og hvis jeg ikke længere vidste, hvordan jeg skulle rette op på det, så kunne jeg vil kun skabe så meget kaos, at der vel til sidst ikke længere kunne skabes mere?

”Niall, please!” Råbte Anastacia, men jeg blokerede hendes stemme ude og fokuserede på de slag jeg gav Zayn, mens jeg som den værste beslutning længe, lod min vrede tage over. Jeg slog og slog og slog, indtil Zayns næse var dækket af blod, sammen med mine knoer og jeg trak desperat efter vejret. Mine kræfter svandt ud og da jeg ville rejse mig, for at bruge kræfterne i mine ben, løb Harry hurtigt over og tog fat i mig.

”Stop, Niall.” Sagde han, mens jeg nærmest sank sammen af udmattelse. Dog slog jeg kun lige øjnene op for at se Marie holde trøstende om Anastacia, som kiggede på mig med sine hjerteknusende og tårevædede øjne, så jeg straks indså hvad jeg havde gjort.

”Kom Anastacia, det her er ikke et sted vi bør være.” Sagde Marie kort, inden hun lagde armene om min Anastacia og gik ud af døren.

”Nej, Marie, du må ikke gå!” Råbte Harry hurtigt, men døren nåede at smække i, så jeg straks faldt sammen.

”Jeg sagde det, makker. Du vil kun trække hende længere og længere ned i dit endeløse hul… Vær glad for, det her var dråben og det nok er sidste gang vi nogensinde ser noget til dem igen.” Sagde Zayn helt forblødt ovre fra hjørnet, så jeg kiggede chokeret på ham, inden hans ord fangede sig ind på nethinde og jeg fumlede op på mine ben og ikke kunne løbe for hurtigt efter dem.

”Niall, for helvede!” Råbte Harry efter mig. Jeg havde kun ét mål, og det var hende. Jeg gav ikke slip på hende. Gav jeg slip på hende nu, var hun væk for evigt. Jeg kunne ikke give slip på hende. Gav jeg slip på hende, gav jeg slip på mig selv.

”Ana!” Råbte jeg ned af vejen, men nåede kun at se hende stige ind i en bil længere nede af vejen, som førte hende væk. Nej… nej, ikke det!

Jeg satte i så hurtigt og spurtende tempo som jeg overhovedet kunne. Men lige meget hvor meget jeg løb, så kom bilen og Anastacia længere og længere væk. Efter kun et halvt minuts tid, slog det mig at jeg aldrig ville kunne indhente hende. Mine ben kollapsede under mig, så jeg faldt til jorden og mærkede mit hjerte gå i tu. Jeg nåede kun lige at høre Harry komme løbende efter mig, inden jeg skreg over mit knuste hjerte. Det knuste hjerte jeg selv havde forårsaget og som ingen nogensinde ville kunne hele igen.

___________________________________________________________________________________________

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...