Madness - Niall Horan A.U 13+

121763103407
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Lige da Anastacia troede, at hele livet var begyndt at give mening, ramlede det hele sammen. I en fortælling om dyb og usikker kærlighed, samt løgne, intriger, drama og identitet, møder Anastacia sandheden om York og dets indbyggere, mens at spørgsmål vil blive besvaret, og andre vil blive stillet. Vil hun nogensinde kunne tilgive dem? Kan hun tilgive ham? Eller vil det hele bare blive endnu værre?
Dette er efterfølgeren til Crazy, så læs den først, for bedre forståelse... OBS. IKKE RETTET IGENNEM

AA
aa

28. Court

JEG ADVARER MOD MODENT INDHOLD OG SPROGBRUG

"Offer me that deadliest dead

Good god, let me give you my life"

Hozier - Take me to church

 

Jeg følte mig næsten helt ved siden af mig selv, da jeg stod og tog tøj på den mandag morgen. Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle tage på. Marie havde informeret mig om, at man som regel havde noget ret pænt, eller mere formelt tøj på, når man skulle i retten. Dog regnede jeg ikke med at det betød store kjoler og mænd i det flotteste suit, men jeg turde heller ikke sætte mine forventninger for langt ned. Derfor endte jeg også i et par almindelige sorte stilletter og en grøn afslappet, men pæn kjole. (Outfit findes i kommentar). Nu var det også første gang, jeg nogensinde skulle i retten og vidne mod en voldsforbryder. Håbede jeg.  

Harry ville komme og hente mig sammen med Marie om en lille halv times tid, og selv om jeg ikke burde være det, så var jeg allerede dybt nervøs. Jeg vidste ikke, hvad det ville ende ud i, eller om det overhovedet ville ende dårligt eller ej. Dog kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, at det kun kunne ende galt, lige meget hvad.

Jeg trak vejret tungt ind og ønskede at denne her dag kunne overstås med det samme. Mine øjne faldt kort hen til min mobil. Der var stadig ingen lyd fra Niall. Hvilket ville sige, at jeg nu ikke havde hørt eller set noget fra ham i tre dage. Jeg prøvede at tænke på, at det var sådan han var. Niall forsvandt og gik som det passede ham, det havde han jo altid gjort, lige så længe jeg havde kendt ham. Dog var følelsen over hans forsvinden altid den samme. Nervøs, panisk og bange. Fordi jeg efterhånden kendte Niall så godt som jeg gjorde, så frygtede jeg også, hvor længe og hvornår jeg mon så ham igen, eller om jeg overhovedet kom til at se ham igen, og hvilke nye problemer havde han slæbt med sig?

Jeg vågnede op fra mine dybe tanker, da jeg satte mit glas vand fra mig på køkkenbordet, efter at forsøge at dulme tørheden i min hals. Der blev banket på ved døren og Marie kom ind.

”Er du klar?” Spurgte hun. Jeg blev lidt lettet, da jeg kunne se, at hun selv havde taget et par hæle på, sammen med en blå, pæn kjole, så vi heldigvis var klædt lige på, og jeg så ikke selv var under- eller overdressed. Jeg nikkede og tog min jakke og taske med pung og mobil, inden jeg fulgte efter hende og låste døren ind til lejligheden og gik ned til gaden med hende. Vi kom udenfor, hvor solen stod højt og forårsagtigt på himlen. Harry holdt i bilen lige foran os, så vi kunne sætte os lige ind. Han hilste på mig i bakspejlet, men sagde ellers ikke noget. Jeg regnede heller ikke med, at jeg var den eneste, som var påvirket af dagens event. Hele bilturen ind til byens rådhus, hvor dommen mod Zayn Malik skulle holdes, var nervepirrende. Jeg prøvede at dulme mine nerver ved at sms’e til Niall. Der kom som sædvanlig intet svar tilbage.

Jeg trak vejret dybt ind og holdt det, da vi nåede rådhuset og så kunne stige ud af bilen. Jeg tog mig selv i at kigge rundt efter Niall, så jeg ikke synet af ham nogle steder.

”Går det?” Spurgte Harry mig hurtigt, da jeg kiggede opgivende ned i jorden. Jeg trak ærligt på skuldrene.

”Jeg synes ikke, at han kan være bekendt ikke at dukke op.” Indrømmede jeg. Marie lagde en arm trøstende om mig.

”Vi skal nok klare den. Niall er bare ikke god til at blive konfronteret med sine problemer.” Sagde hun og nussede min skulder, så jeg fik det lidt bedre af hendes kærlige gestus.

”Det er der vel ingen af os der kan.” Sagde Harry hurtigt. Marie kiggede op på ham, men sagde ingenting. Vi fortsatte ind i den store bygning, hvor Zayns skæbne snart ville blive dømt. Jeg håbede virkelig at det ikke ville gå galt.

Der var omkring 10 minutter til, at vi skulle starte, så vi kunne allerede gå ind i den store sal, hvor retten skulle holdes og vente på at klokken ville slå 14. Selv om det først var her senest på eftermiddagen, at retten skulle holdes, havde jeg alligevel taget mig den frihed, at holde fri fra skole. Jeg vidste, at jeg sikkert bare ville ende med at fokusere på retten hele dagen og så ikke få det nyttige ud af mine timer, som jeg ellers burde.

Jeg satte mig ned ved siden af Marie, som satte sig mellem Harry og mig. Vi sad på anden række, som vidner. I sammenhæng med at Zayn skulle ind og dømmes, var vi samme uge, blevet kontaktet om at komme ind som vidner til at skulle kommentere sagen. Jeg håbede dog ikke, at jeg ville ende op med at sige noget, der kunne vende sagen 180 grader. Jeg kunne aldrig danne en normal sætning i nærheden af den fyr.

Der begyndte at dukke flere og flere mænd i jakkesæt og kvinder i lige så formelt tøj op, og snart så salen ud til at være godt fyldt. På et tidspunkt kom dommeren og nogle af de andre advokater også ind, hvor at Zayn og Leah kom ind efter dem. Leah holdt om Zayns arm, fordi begge hans hænder var lænket sammen i et par håndjern, mens to politibetjente fulgte dem ind. Jeg trak vejret tungt ind.

Alle satte sig på plads og to vagter gik over til dørene for at bevogte dem, så jeg fik en klump i halsen. Det her var alvorligt. Det forstod jeg først nu. Zayn blev sat hen i den anklagedes stol, mens at der var to ledige pladser ved siden af mig. Sikkert til Leah og Niall. Leah satte sig bare ikke ved os, men på den modstående side, så nogle måtte flytte sig. Hun skænkede os ikke engang et eneste blik.

”Drama queen.” Mumlede Marie, så jeg sank klumpen I min hals.

”Det betyder også at det kun kan gå galt…” Pointerede Harry, så jeg mærkede klumpen komme op i min hals igen.

”Ro i salen!” Annoncerede dommeren, så alle afsluttede det de sagde og der så blev fuldkommen ro.

”Dagens sag er 19-årige Zayn Malik. Zayn Malik er mulig mistænkt i en stor kupsag i Yorks bank, som udviklede sig til en mordscene med Malik som hovedmistænkt.” Fortalte dommeren, mens alle gjorde sig klar. Der blev derefter kaldt på det første vidne, som var Marie. Jeg gav hendes hånd et kort klem, da hun rejste sig og gik ned for at sidde i vidnestolen.

”Det startede med, at min veninde og jeg skulle ind og dumpe nogle penge, fra min fars blomsterbutik, som samme nat havde lidt under et stort indbrud også. Det gik egentlig stille og roligt, indtil nogle maskerede fyre løb ind i banken og råbte at de ville røve den, og så er det hele lidt tåget derfra…” Startede hun og allerede der begyndte Zayn at smile selvsikkert. Jeg håbede bare at han fejlbedømte os. Marie fortsatte sit vidnedømme, da dørene gik op ind til salen. Jeg kiggede ikke på, hvorfor de gik op, men fortsatte med at høre på hvad Marie sagde og nikke godkendende til det hele, da en person satte sig ned ved siden af mig. Jeg kiggede op.

”Niall..!” Konstaterede jeg, så nogle omkring mig hurtigt tyssede.

”Hey baby.” Sagde han kort. Han var klædt i sine sorte stramme jeans, en lyseblå skjorte og med en sort blazer ud over. Jeg mærkede hvordan mit hjerte slog mindre vildt, nu hvor jeg endelig så ham igen, og faktisk så at han var i god behold. Det lettede sig lidt inden i mig, af at se ham uden skrammer eller sår og dryppende blod over det hele.

”Undskyld.” Sagde han og kiggede mig i øjnene, mens jeg kiggede forstenet på ham.

”Jeg er en idiot.” Tilføjede han og ændrede ikke en eneste mine. Han mente det faktisk. Jeg nikkede.

”Ja du er.” Sagde jeg, så han sendte mig et smil og så lagde sin hånd oven på min og flettede vores fingre sammen.

Marie afsluttede sin vidnedom og rejste sig, så det nu blev min tur, til at vidne. Jeg prøvede at tage det helt afslappet og tænkte at intet vel kunne gå galt?

”Jeg hedder Anastacia Edwards og jeg var også vidne til røveriet.” Fortalte jeg hurtigt, som jeg havde fået besked på. Jeg fortsatte mit vidne uden problemer og fortalte egentlig det samme som Marie, indtil at det hele begyndte at ændre kurs.

”… Jeg nåede lige at se, at den ene af fyrene havde fået trukket sin maske af, og så så jeg Zayns ansigt…”

”Et ansigt du altid vil huske, babydoll.” Indskød Zayn, så mit hjerte sprang et slag over og jeg straks kiggede over på ham.

”Du er for klam, man!” Råbte Niall hurtigt, så det skumle smil fra Zayns læber forsvandt.

”Ingen afbrydelser.” Sagde dommeren hurtigt.

”Fortsæt, babydoll.” Sagde Zayn og kiggede skummelt på mig, så jeg kunne mærke at jeg blev skubbet ud af den.

”Jeg.. Jeg… Jeg hørte Zayn råbe og så blev jeg hevet væk af en af de andre…”

”Hvem var det, babydoll? Sig hvem den anden fyr var, han sidder her jo allerede!” Råbte Leah ovre fra den anden række, så mit hjerte sprang et skræmt slag over.

”Hold din kæft, Leah!” Råbte Marie, så dommeren bankede på sin lille plade med hans hammer.

”Stilhed i salen!” Desværre stoppede det dem ikke.

”Sig det nu, Anastacia. Sig hvem der ellers var med.” Sagde Zayn og kiggede intimiderende på mig, så jeg trak vejret tungt ind.

”Jeg så kun Zayn Maliks ansigt…” Sagde jeg hurtigt.

”Hun lyver!” Råbte Leah, så Zayn kiggede tilfredst over på sin kæreste og Marie rejste sig rasende op.

”Jeg smadrer dig, din fucking k…” Harry hev hende hurtigt ned, da dommeren hamrede hårdt i pladen igen.

”Stilhed, sagde jeg!”

”Jeg så kun Zayn Maliks ansigt… Ungen andres…”

”Og det blev et ansigt du altid vil huske, din mær!” Råbte Zayn, så Niall for op fra sit sæde.

”Lad hende være, dit kryb!” Vrissede han hårdt. Dommeren kiggede hurtigt over på vagterne som straks begyndte at røre på sig og begyndte at gå over mod Leah, Harry, Marie og Niall. Mit hjerte bankede nervøst i brystet på mig.

”Bare sig du ikke har glemt det endnu, snut…” Sagde Zayn nervepirrende, så jeg hurtigt så hvordan Niall straks var på vej til at løbe over og slå Zayn ihjel.

”Hold din kæft, Malik!” Råbte Niall. Leah kiggede dræbende over på Niall.

”Du er ikke et vidne, Horan. Du kan også komme til at sidde i den stol, dit løgnagtige svin!” Sagde hun og kiggede helt koldt og næsten stolt over på Niall. Niall kiggede bare udfordrende tilbage på hende.

”Du vil slet ikke starte på det der, Leah…”

”Dommer, før Horan ud, han ødelægger det hele.” Prøvede Leah, men til hendes allersorteste uheld, kom Niall hende i forkøbet.

”Dommer, jeg har en anden anklage om Zayn Malik.” Indvendte Niall hurtigt og begyndte at gå ned mod os. Dommeren kiggede lige så forvirret mellem Niall og Zayn, som jeg selv gjorde. Hvad end Niall havde tænkt sig at sige nu, så ville det bare få det hele til at vende sig 180 grader. Det var der ingen tvivl om.

”Zayn Malik slog ikke kun den kvinde ihjel i den bank. Han har også pågrebet sig på et af vidnerne.” Sagde Niall, så jeg hurtigt kiggede chokeret hen på ham, sammen med resten af hele salen. Der blev helt bum stille i hele salen.

”Hvad?” Spurgte Leah uforstående og kiggede mellem Zayn og Niall.

”Dit svin!” Råbte Zayn hurtigt og måtte allerede holdes tilbage af to vagter. Niall vendte sig mod Leah.

”Det vidste du måske ikke? Tænk at du ingen ide havde om, at din elskede kæreste har været sammen med en anden end dig… Lille Leah Richmound dog..” Sagde han, så Leah kiggede lamslået hen på Zayn. Dommeren kiggede hurtigt ned på Niall.

”Hvad er det du påpeger, unge mand?” Niall rømmede sig, inden han hurtigt kiggede undskyldende på mig, for derefter at sige højt og klart.

”Zayn Malik har forgrebet sig på Anastacia Edwards uden hendes samtykke. Han dopede hende med stoffer og voldtog hende. Anastacia kan selv bekræfte, at hun røg på hospitalet efter episoden. Det står i hendes journaler.” Alles blikke røg hen på mig, mens dommeren kiggede over på nogle af de øvrige højeste folk, som sandt og ret havde en journal for alle i salen, som kunne have vigtige informationer. En kvinde kiggede op på mig og så hen på dommeren, inden hun kom med et bekræftende nik, så dommeren kiggede over på mig.

”Kan du bekræfte, Miss Edwards, at Mr. Malik har forgrebet sig på dig, ud over at have taget livet af en anden kvinde?” Spurgte han mig endeligt. Jeg kiggede skælvende op på ham og kunne ikke sige andet end:

”Det bekræfter jeg.” Dommeren sukkede, inden han selv nikkede på hovedet og så trak sin hammer op for derefter at slå den hårdt ned i pladen foran ham.

”Zayn Malik dømmes for groft indbrud, muligt drab og grov voldtægt mod vidnet Anastacia Edwards. Indtil papirerne falder på plads, giver dette Mr. Malik en ubetinget dom på 5 år.” Det var som om hele salen brød ud i kaos, i det at Leah straks for over mod Zayn for at begynde at slå hårdt på ham og skrige af ham, mens at Niall hurtigt gik over til mig og trak mig ind i hans favn og Marie og Harry løb ned til os. Dommeren råbte efter vagterne, som alle begyndte at få folk ud af salen. Et par vagter kom også over til os og tog fat i drengenes arme, mens de skubbede til Marie og jeg. Vi gik langsomt ud, mens Zayn råbte bag os.

”Du er selv skyldig, Horan! Bare vent! Alle dine problemer vil indhente dig. Jeg sværger det, din store hykler. Om jeg så selv skal få dig ind!” Råbte han efter os i det at vi kom ud af salen og gik i et raskt tempo ud mod vores biler. Niall greb hurtigt fat i min hånd, mens at Harry greb fat om Marie og vi alle gik ud fra orkanen inde i retssalen.

”Det skulle du aldrig have gjort.” Sagde Marie hurtigt til Niall. Han rystede bare på hovedet.

”Han fortjente det.”

”Niall, du ved at han vil sladre nu, og så er det ind med os begge to. Jeg troede faktisk at vi ville ryge ind også.” Sagde Harry.

”Vi har kun nævnt Zayns navn. Det er uvidst om hvem der ellers var med ham. Det kan jo være hvem som helst, hvis vi jo ikke har set jer.” Forsøgte Marie at dulme alle vores nerver. Harry sukkede.

”Tro mig… Vi ryger ind. Jeg er sikker på det.” Sagde Harry, så jeg kiggede op på Niall, men han sagde ingenting, men fortsatte bare med at gå. Jeg stoppede op og hev ham tilbage, så han stoppede.

”Hvorfor sagde du det?” Spurgte jeg hurtigt. Han kiggede lidt på mig.

”Du sagde det selv, jeg er nødt til at gøre det, der er retfærdigt.” Sagde han trist.

”Niall, hvad hvis han fortæller dem om dig? Så ryger du ind…” Sagde jeg bekymret. Dog trak han mig bare ind i sin favn og kyssede mig blidt i håret.

”Så længe han bliver straffet for det han gjorde mod dig, så må jeg komme i anden række.” Sagde han hurtigt, så mit hjerte banke hårdt.

Niall havde bogstaveligt talt lige sat en anden person i første række end ham selv, i det der lignede for første gang nogensinde, til trods for at det kunne komme til at koste dyrt for ham selv. Og den person var mig. Niall var villig til at ryge ind, for mig. _______________________________________________________________________________________________

Her får i lige et lidt voldsomt kapitel!! Tror I Niall har indset at han måske ikke kan slippe uden om alle sine problemer, eller tror i han bare vil slette sine problemer med Ana og så stadig flygte fra de reelle problemer? ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...