Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

118501871
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 24 nov. 2019
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts.

Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst.
En ny lærer er kommet til lærerstaben.
En lærer der har en speciel opgave.
Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser.
Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af.
Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over.
Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

AA
aa

40. Et uventet visit - Fortællingen der gav frihed

For en bestemt person var det kun en dag siden, denne havde troet at hun aldrig mere skulle se solen eller mærke varmen fra sine venners kram. Men alt var blevet vendt på hovedet for hende og hun havde stadig svært ved at indse det.

”Er jeg virkelig frikendt professor?” spurgte den unge kvinde den langt ældre herre, der sad på kanten af hendes seng og betragtede hende venligt. Et alvorligt glimt sås i hans øjne ved hendes spørgsmål:

”Ja for nu frk. Serverius, jeg skal ikke kunne sige hvad dagen bringer i morgen, men indtil da er du frikendt..”

Mathie så frusteret på ham og trak dynen længere op til sin hage og lod sine arme blive under dynen. Det var sværer at fastholde Dumbeldoors blik fra denne vinkel, men hun kunne ikke længere holde sig oprejst på nogen måder. Hun åbnede munden endnu en gang med en stemme som bar præg af frustration, uforstående overfor det faktum at hun var fri: ”Men hvorfor? Hvorfor skiftede de mening med hensyn til dommen?” Hendes hånd søgte op til hendes hals hvor hun endelig efter så lang tid bar sin mors halskæde. Det runde vedhæng gled rundt let frem og tilbage imellem hendes fingre.

”Faktisk….” Dumbeldoor afbrød sig selv i det han rejste sig op og vendte ryggen til hende, mens hans hånd strøg det snehvide skæg, der væltede ned over hans brystkasse. Han tog et par skridt frem, inden han vendte sin opmærksomhed mod hende igen og forsatte alvorligt: ”…..så kom hr. Serverius med det bevis, der afgjorde sagen for de fleste af ministeriets mænd og damer… Lad mig fortælle videre frk. Serverius ellers ender det med at sygeplejerskerne smider mig ud fordi jeg får dig til at fare sådan rundt…” Den ældre mand kunne tydelig mærke, at sygeplejersken stirrede meget intens på denne. Advarslen kunne ikke være tydligere: 

DU KAN LIGE VOVE PÅ AT SKABE URO

Dumbeldoor overdrog dog en anelse, mente Mathie i det hun lagde sig ned igen i sengen. Hun havde blot sat sig alt for hurtig op i sengen, i det troldmanden havde nævnt hendes far, så værelset kortvarigt havde snurret rundt. Hun havde dog knap nået at åbne munden igen for at spørge, før den ældre troldmand strakte en afvæbnende hånd i mod hende, hvilket fik hende til at lukke sin mund langsomt. Men i hendes ansigt kunne troldmanden uden problemer aflæse alle hendes spørgsmål.

Spørgsmål han skam havde tænkt sig at besvare.

I hvert fald de hun var parat til at få…

Da han havde sikret hendes tavshed, begyndte han at fortælle og fortællingen fik Mathie til at smile varmt. Den fik hende også kortvarig til at glemme den ubehagelig dunken, hun kunne mærke under sin hud, siden hun var kommet væk fra Azkaban.

Det gjorde ikke ondt, men behageligt var det heller ikke.

Denne konstante vedvarende dunken.

Det var som om at hendes blodbaner havde ændret sig, som om der gemte sig noget. Noget hun burde kende til, men bare ikke kunne komme i tanke om hvad var, som derfor fik hende til at afgøre med sig selv, at det nok var eftervirkninger af at have fået varmen igen.

Så hvorfor nævne det for nogen? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...