Big Brother del 2 - A New Chapter - Genudgivelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2014
  • Opdateret: 9 feb. 2018
  • Status: Igang
Sidste gang vi hilste på Justin Bieber og Aimée Diamond var i Big Brother huset. De havde et heftigt forhold til hinanden og lige hvor vi alle troede det ville gå godt for dem, så endte alt i en pludselig graviditet, som langtfra var planlagt. Aimée var fast besluttet på at beholde sit kommende barn og det var underordnet om det skulle være med eller uden Justin i sit liv. Vil Justin og Aimée finde sammen igen og vil Justin kunne acceptere faderskabet, og vil han i så fald kunne holde sig på måtten med hensyn til en vis ekskæreste? - Følg med i Big Brother del to - A New Chapter.

147Likes
114Kommentarer
19342Visninger
AA

3. Den anden pige.


Hvad fanden skete der lige for det? Hvad var lige oddsene for at vi pludselig skulle møde hinanden efter så lang tid hvor vi ikke havde haft noget kontakt med hinanden overhovedet, og så lige i samme babybutik? Det virkede lidt underligt i mit hoved, men jeg besluttede mig for ikke at tænke mere over det, for det var tanker som disse, der kunne drive mig til vanvid, og selvom han påstod hårdnakket, at han altså ikke stalkede mig, så troede jeg altså ikke helt på ham. Sandsynligheden for at støde på ham i samme butik, var jo nærmest 1 ud af 3.000.000, hvis ikke mere? Ja, selvom jeg boede i Los Angeles, så havde jeg ikke helt styr på vores befolkningstal her i LA, men jeg mindedes da, at vi var et godt stykke over de 3 millioner. Puha, det gjorde mig helt udmattet med det tal - ligesom mine 2 millioner dollars.

Nå om hvor alting var, så skulle Justin bare ikke have lov til at ødelægge sådan en god dag for mig. Tro mig, jeg hyggede mig faktisk ved at gå rundt i min helt egen verden og finde ting til min kommende baby. Det var ret så utroligt, hvor meget man faktisk kunne få til sådan et lille pus. Min baby skulle bestemt kun have det bedste af det bedste. Her ville jeg ikke bare nøjes. Ja, hvorfor nøjes med billige ting og tilbud, når jeg ligesom havde knap 2 millioner dollars på kontoen? De penge skreg jo på om at blive brugt!

Alt, lige fra tøj, til sutsko, til hatte, til solcreme, til senge, til barnevogne og hvad jeg nu vidste. Der var virkelig alt til spædbørn inde i denne skønne butik, men det var jo også bare fantastisk for mig, for så skulle jeg ikke rundt i diverse butikker for at finde tingene, så kunne jeg jo bare nøjedes med at købe det hele i en butik - smart, ikke?

Jeg havde efterhånden fundet det hele, som jeg skulle bruge til min kommende baby. Den ville ikke komme til at mangle noget, så var det altså sagt. Mit kommende barn skulle forkæles! 

Et eller andet sted var jeg lykkelig for at jeg skulle opfostre og opdrage mit kommende barn alene, men på visse andre punkter, havde det måske været meget rart, hvis jeg også havde haft Justin til at hjælpe mig og være en rigtig far for barnet, men sådan blev det nok ikke, og det ville næppe blive sådan. Det måtte jeg bare sluge, selvom det ikke lige var det fedeste - ikke alt kunne blive, som man gerne ville have det, vel?

Det huede mig bestemt ikke at mit kommende barn skulle undvære en far, men sådan blev det og det måtte både jeg og mit barn leve med. Justin havde taget sin beslutning og det var kun i orden for mig. Rom blev jo ikke bygget på én dag, og Justin var en travl stjerne, der havde begået en fejl sammen med mig. Jeg bestemte ikke over ham og i sidste ende forstod ham godt et eller andet sted.

Han havde jo sin karriere at bekymre sig om, og en masse ting, som han sikkert stadigt gerne ville opnå, som et spædbarn ikke kunne være en del af og det havde jeg da respekt for. Dog ændrede det ikke den konklusion at jeg gerne ville beholde barnet, for det hele handlede om et lille uskyldigt liv, der slet ikke havde bedt om at blive til, og bare fordi mit kommende barn havde en fader, der slet ikke havde tid til det eller kunne engagere sig for dette lille væsen, så betød det ikke, at barnet ikke ville få en moder, som ville elske det betingelsesløst - Og det havde det allerede. Aldrig havde jeg troet, at jeg kunne nære så stærke og omsorgsfulde følelser for et lille væsen, men det kunne jeg! Min kærlighed og beskyttelse for min kommende baby var vokset så stort efterhånden. Jeg frygtede ikke, at jeg ikke kunne få kærlighed, for det kunne jeg, og selvom jeg stadigt ikke kunne sætte ansigt på min ufødte baby, så vidste jeg, at jeg ikke ville savne kærlighed, nu hvor jeg bar rundt på dette lille skrøbelige og værdifulde væsen i min mave. Så ja, jeg så rigtigt meget frem til at blive mor, selvom det langtfra havde været planlagt.

Jeg tjekkede igennem for sidste gang min vogn med alle baby tingene. Det ville jo være nederen hvis jeg pludselig havde glemt noget, men det så ud til at jeg havde husket alt og det var jo bare dejligt. Dog kunne jeg ikke helt købe de store baby ting denne gang, som babystol, klapvogn, seng og barnevogn, da jeg slet ikke kunne have alt det med på én gang. Der måtte jeg bare have min mor med en dag i centret, så hun kunne hjælpe mig, men det behøvede jo ikke være lige nu. Jeg skulle jo først føde om cirka seks måneder, så tid var der altså nok af i øjeblikket.

Nu stod den også bare på selvforkælelse og en god shoppingtur for mit vedkommende. Selvom jeg var på egen hånd i centret, så kunne jeg jo sagtens hygge mig alene. Den stod på en omgang Starbucks og derefter skulle der shoppes en masse lækkert ventetøj til mig. Ikke fordi jeg manglede, for det gjorde jeg bestemt ikke, men nu havde jeg jo pengene til det, så hvorfor holde sig tilbage?

Jeg gik hen til kassen hvor en pige på nogenlunde min alder styrede kassen og begyndte at putte alle tingene op på disken, hvorefter pigen begyndte at bippe tingene ind. Lidt ting var der i alt fald ikke, men som sagt før så skulle mit barn forkæles og ikke mangle noget som helst, dog skulle mit barn bestemt ikke være en snob, som bare fik alt hvad det pegede på.

Sådan ville jeg bestemt ikke behandle mit barn. Mit barn blev kun forkælet så meget fordi vi var alene og fordi jeg havde pengene til det. 

Mit barn skulle opdrages godt og lære at hjælpe, lytte til og tilgive andre. Det skulle i hvert fald ikke opdrages med at man bare fik alt hvad man pegede på - no way. Sådan ville jeg på ingen måde opdrage mit barn.

Pigen bag kassen havde fået bippet alle min ting ind og jeg betalte hende over med mit Marster Card. Da jeg havde fået betalt, tog jeg mit kort ud af maskinen, lagde det ned i min pung igen, og servitricen og jeg begyndte sammen at pakke alle tingene, som jeg havde købt ned i poser. Hold da helt op hvor var der bare meget. Der var ingen tvivl om, at mit barn nok skulle blive glad for at det legetøj og tøj, jeg havde købt til det. Det kom i hvert fald ikke til at mangle noget og det var hundrede procent sikkert.

"Hav fortsat en god dag!", lød det fra pigen bag kasseapparatet og et venligt smil poppede op på hendes smalle læber.

"Tak og i lige måde.", svarede jeg med en venlig stemme, hvorefter jeg tog mine poser og kørte vognen på plads, som jeg før havde haft alle tingene i inden jeg betalte.

Jeg gik ud fra butikken og kiggede rundt. Centret var propfyldt med mennesker og hvis jeg ikke tog meget fejl, så ville Starbucks være propfyldt med en masse mennesker, men det standsede mig ikke for at ville derhen. Jeg trængte virkelig til noget lækkert at drikke og der var Starbucks jo det rette sted.

En masse folk begyndte at komme hen til mig med deres mobiler og hvis jeg ikke tog meget fejl, så stod de og tog billeder og filmede mig og det fik jeg da også bekræftet, da der begyndte at komme en masse blitze.

Hvorfor fanden kunne de ikke bare lade mig være i fred? Det kunne godt være de bare var nogle fattige mennesker, som fandt mig interessant, men jeg orkede ærligt talt ikke at få taget billeder og blive filmet. Hvad der dog var allerværst var når de lagde de billeder og videoer de havde taget af mig ud på nettet og skrev en masse pis om mig, som slet ikke passede. Det kunne virkelig gøre mig vred og ked af det.

Jeg prøvede så godt jeg nu kunne med hænderne fyldt med poser at dække mit ansigt, men det lykkedes ikke rigtigt. Det resulterede bare i at alle folkene bare nærmede dem mig og gik endnu mere amok med deres blitze. Det irriterede mig grænseløst, og det blev da kun bare værre da de begyndte at stille mig en masse spørgsmål, som ærligtalt slet ikke ragede dem.

"Er du gravid, Aimée?"

"Hvem er faderen til barnet?"

"Er Justin og dig stadig kærester eller har du fundet en ny?"

"Hvor langt er du henne i din graviditet, hvis du altså er gravid?"

"Hvorfor valgte Justin at melde sig ud fra Big Brother?"

"Har du stadig kontakt til Justin?"

Spørgsmål som dem blev stillet og jeg var virkelig ved at gå ud af mit gode skind. Trods Justins og mit ikke så hyggelige møde, var jeg faktisk nogenlunde glad, lige indtil de ødelagde det hele ved at stille mig sådan en masse spørgsmål, for ikke at nævne deres blitzen med deres mobiler og kamera. Det chokerede mig en hel del, at de faktisk mistænkte mig for at være gravid. For selvom jeg ikke havde kontakt med Justin, så vidste jeg da, at han ikke ville nævne den slags til offentligheden, og jeg havde også selv holdt det hemmeligt, men offentligheden var vel ikke til at narre? Nok havde jeg gjort mit bedste på at gå i løst tøj og skjule min søde muffintop, der virkelig så gravid ud, når jeg havde stramt tøj på eller  var nøgen - you know? Måske var rygtet kommet ud, nu hvor min modelkarriere var på standby og så afslørede de store Baby Sam poser mig selvfølgelig også. 

Ingen shoppede sådan en overflod af babyting, uden de ventede sig og ingen af tingene var pakket ind som gaver, så det var ligesom heller ikke gaver til for eksempel et babyshower. Det skulle så lige være mit eget babyshower, haha!

"Så lad mig dog være, altså! Er det virkelig alt for meget forlangt?!", råbte jeg frustreret og prøvede at komme væk fra menneskemængden, men folk syntes åbenbart at det var hyggeligt at følge efter mig, som kongens efterfølger. Det pissede mig virkelig meget af, at jeg ikke kunne få noget privatliv.

Lige siden jeg havde været med i Big Brother, så var min popularitet steget en hel del. Førhen kunne jeg gå frit på gaden uden nogen skulle tage billeder eller filme mig og alle behandlede mig bare som et helt normalt menneske.

Nu kunne jeg ikke engang gå ud fra min egen lejlighed før paparazzis tog billeder af mig og stillede mig en masse spørgsmål til deres blade og hvad jeg nu vidste. De stillede mig især mange spørgsmål om Justin og mig, men jeg svarede dem altid bare at det ikke ragede dem, for helt seriøst, det gjorde det jo ikke!

Ligesom at det heller ikke ragede dem at jeg var gravid og at Justin faktisk var faderen. Jeg betænkte også lidt, at Justin var ret taknemmelig for at jeg ikke havde sagt noget. Han ville med garanti blive sat i dårligt lys hvis omverden fik af vide, at han havde bollet mig tyk i Big Brother, så derfor besluttede jeg mig bare at holde min mund omkring det.

"Gider I godt at flytte jer?! Jeg vil ærligt talt gerne væk, da jeg har planer for, så jeg agter ikke at I blokerer for vejen!", snerrede jeg vredt og prøvede at skubbe dem væk med mine poser, men de blev bare ved med at stikke deres mobiler og kameraer op i fjæset på mig, så jeg var omringet som en skov omkring mig. Det var fandeme ubehageligt, og jeg tænkte i splitsekunder over, om det faktisk også var en typisk hverdag for Justin? Det var jo vildt! Tænk, hvis det var meget værre for hans vedkommende? Ja altså, han var sikkert vant til det, men det var stadigt voldsomt i mit hoved. Det var ikke just fedt og det ville ikke undre mig hvis de lavede en artikel om mig, hvor der stod at jeg var flippet ud på dem.

Bladene og aviserne kunne få mig til at fremstå, som den største kælling og folk troede fandeme på det. Jeg forstod dem slet ikke. Der var jo en grund til at jeg ind i mellem kunne blive rigtig vred på det paparazzia. De stak jo altid deres store kameraer op i fjæset på mig, og de nægtede at lade mig være i vred, når jeg allermest havde brug for det.

"Nu skrider I fandeme!", råbte jeg vredt og skubbede til menneskemængden, der spærrede for vejen ud. Det kunne da ikke være rigtigt, at jeg ikke kunne få lov til at gå i fred?

Jeg skubbede hårdt til dem med mine poser, hvilket til min lettelse fik dem til at fjerne sig og væk var jeg fra baby-butikken og på vej ned til Starbucks caféen.

Jeg nåede ned til Starbucks caféen efter små fem minutters gåtur i centret. Der duftede himmelsk, og som jeg havde regnet med, så var der helt propfyldt med mennesker. De skubbede til hinanden for at komme op og stå i køen. Jeg sukkede svagt over det.

Jeg kunne godt regne med at stå i kø i en lille halv time med så mange mennesker, hvis jeg valgte at stille mig i køen her nu. Jeg overvejede kraftigt bare at finde et andet sted at få noget at drikke, selvom det var lidt tid siden jeg havde været på Starbucks sidst.

Mine arme begyndte allerede at gøre en smule ondt og det var vel også forståeligt, for jeg stod med fire poser fyldt med baby ting og det vejede altså en hel del. Tro det eller lad være, men hvis du havde stået i mit sted havde du forstået hvordan jeg havde det.

Jeg valgte alligevel at stille mig i kø. Jeg havde allermest lyst til en Starbucks om det så måtte koste en halv times ventetid.  Det var jeg pænt ligeglad med, jeg skulle bare have noget lækkert koldt at drikke.

Jeg lod mit blik flakke rundt på alle menneskene i centret. Der var en masse som var ude og shoppe, andre sad bare og nød en kop kaffe. Jeg glædede mig virkelig til at det blev min tur i køen, men med denne hastighed kunne der godt gå lang tid. Om jeg orkede det? Langtfra!

Jeg havde jo ligesom planlagt at jeg gerne ville nå at shoppe, og så gad jeg da ikke bruge så meget tid i en kø for at købe en fucking iskaffe. Selvfølgelig havde alle mennesker ret til at få drikkelse fra Starbucks, men det irriterede mig altså en smule at køen var så pokkers lang.

Jeg lod mit blik spejde rundt ved smykke-butikken næsten lige ved siden af Starbucks og lige som jeg troede det var løgn, så stod han der fandeme igen. Justin Drew Bieber sammen med en anden pige, som jeg ikke lige vidste hvem var. Var det hende Chantel eller hed hun Yovanna? Det kunne jeg faktisk ikke lige huske, men skulle jeg være helt ærlig, så interesserede pigen mig heller ikke, så hendes navn kunne jo egentlig være ret ligegyldigt.

Det stak pludseligt i mit hjerte, da jeg så at hende pigen begyndte at grine over et eller andet, hvorefter hun pressede hendes læber mod Justins. En ubehagelig følelse poppede pludseligt op i min mave og jeg stod ærligt talt og fik det en smule dårligt.

Hvorfor fanden kyssede hun og Justin? Var han allerede kommet sig over mig? Hvad skete der lige for alt dette? Spørgsmålene for rundt i hovedet på mig, og jeg besluttede mig for at gå at træde ud af køen, da jeg slet ikke kunne overkomme at være her et sekund længere.

Det gjorde ondt i mit hjerte at se Justin sammen med en anden pige. Hun var med garanti hans kæreste eller hans bolleveninde? Lige meget hvad, så kyssede de og fjantede enormt meget, som et par forelskede tosser, og det stak i mit hjerte. Det gjorde virkelig ondt og jeg fik virkelig en lyst til bare at sætte mig ned og begynde at tude.

Et eller andet sted, så elskede jeg jo stadig Justin og det var selvom han havde dummet sig virkelig meget, så var følelserne der stadig for ham, om jeg ville det eller ej. Det irriterede mig grænseløst, at jeg ikke kunne komme ordenligt over ham, for han var tilsyneladende allerede kommet sig over mig. Hvis han altså overhovedet nogensinde havde haft varme følelser for mig? Tænk hvis det hele bare havde været et spil for ham? At han havde udnyttet mig for at være i Big Brother i længere tid og få skabt sig et mere populært ry end det han ellers havde startet ud med?

Det hele gav jo pludselig mening. Kæft, han var det største svin der kunne gå på to ben. Jeg var virkelig så vred på ham lige nu og hvad der virkelig irriterede mig i dette sekund var at han var faderen til mit kommende barn. Han var virkelig bare en stor player, så det sagde spar to.

Jeg gik hurtigt væk fra Starbucks og på ingen tid var jeg på vej ud af centeret og ud til min bil. Jeg ville virkelig bare gerne hjem nu, og så måtte Starbucks og shoppeturen vente til en anden dag. Jeg havde virkelig bare brug for at få styr på mine følelser. Det gik jo ikke at jeg var forelsket i sådan en stor klaptorsk?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...