UH 2: Unforgettable Memories//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
18-årige Anna Garcia og den to år ældre trommeslager Ashton Irwin, fik endelig erkendt deres følelser overfor hinanden. Ashton er taget på tour med bandet, mens Anna er hjemme. Da det blev offentlig gjort, at Anna og Ashton var et par, skabte det stort drama i bladene - hvordan klarer Anna det med alle journalisterne? Hun forsøger samtidig at glemme alt om det, hun havde med Ashtons bandmate Calum - men kan man bare glemme følelser man havde for en person? En historie om jalousi, medieopmærksomhed, utroskab, tillid og kærlighed. OBS: Dette er 2'eren af Unforgettable Holiday, og jeg anbefaler, at man læser den først, da det hele så giver mere mening.

48Likes
106Kommentarer
13064Visninger
AA

15. Stupid shit

Kærlighed er det sødeste i verden. Det kan vi godt blive enige om, ikke?

Især gammel kærlighed.

Er jeg den eneste, som elsker at se gamle mennesker være glade for hinanden? Det viser bare, at de har været sammen hele livet, og at de virkelig valgte rigtigt.

Jeg siger jer, jeg var jaloux. Jeg ville også have en kæreste, som man havde det godt med hele livet. Og en happy ending!

Men sådan skulle det selvfølgelig ikke være. Ikke for mig, men for alle andre, jeps.

Life is hard.

Og lifet var ekstra hard, fordi stemningen mellem mig og Ashton var ret akavet. Vi snakkede ikke så meget som før, og når vi sagde noget var det sådan noget ‘Må jeg bede om nutellaen?’.

Jeg forstod bare heller ikke, at han kunne blive så sur. Jo selvfølgelig var det en hård en, men jeg havde trodsalt før valgt ham, frem for Calum. Han havde sagt, at han ville gøre et forsøg på, at få mig tilbge. Og jeg havde ikke lovet ham, at det ville lykkedes kun, at jeg ville give ham en chance for, at prøve.

Min mobil lyste kraftigt op, og selvom vi alle sad og spiste, gik jeg ind og tjekkede. Det var fra Twitter, hvor der var en artikel.

‘Anna Garcia: Mediernes hundehvalp

 

For få dage siden deltog Ashton Irwins eks-kæreste, atten-årige Anna Garcia, i et interview på Radio Kiss. Hun talte ud om forholdet mellem hende, og den to år ældre trommeslager. Det blev i interviewet også indrømmet, at grunden til bruddet var utroskab fra Annas side, med trommeslagerens bandmate, Calum Hood. Hvordan forholdet nu er, imellem de to venner, vides ikke hundrede procent, men kilder siger, at forholdet er meget anspændt: “At være utro, er en rigtig dum ting at gøre, men at gøre det med kærestens bedste ven, er svinsk og utilgiveligt”.

I interviewet beder Anna dog også alle fans om at huske på, at det er hendes skyld, og at hverken Irwin eller Hood har gjort noget forkert.

Spørgsmålet er, hvor uskyldig har man lov at spille? Det var vel ikke et uskyldigt uheld, at være sammen med sin kærestes bedste ven to gange?

Anna siger præcis, hvad medierne vil høre: At det er hendes skyld, og at de to bandmedlemmer naturligvis ikke er skyld i noget.

Nu er de to blevet set sammen igen – er trommeslageren faldet for hendes håbløse, uskyldige sandhed?

Hvordan kan man tillade sig, at være så utaknemmelig, og spille så meget på sit uskyldige liv? Den atten-årige pige siger også, at hun gerne vil kunne kigge sig selv i øjnene igen. Hvordan kan hun det, når hun har gjort noget så svinsk, som utroskab?’

 

Jeg lagde hårdt min mobil ned i bordet. Hvad fanden var det, de ikke forstod? Jeg havde fortalt dem sandheden, men det var åbenbart ikke nok. Nu var jeg åbenbart utaknemmelig, og spillede uskyldig. Hvofor var der altid nogle, der havde ondt i røven?

Jeg blev simpelthen så sur, at jeg besluttede mig for, at skrive et tweet.

‘@_AnnaGarcia: ‘I told you the truth, because I was honest enough to it. But that's apparently not enough, that I take the blame for it all? I hope you have a fucking good day’

Det var måske lidt hårdt, men jeg blev så ekstremt sur over, at de bare troede, at de kunne sige alt muligt lort til mig, uden jeg svarede igen.

Jeg sukkede dybt, og lagde min mobil fra mig igen, før jeg skrev mere dårligt.

“Hvad så?”, min far kiggede bekymret op på mig. Han vidste godt, at jeg fik utroligt meget hate, og at det gjorde mig ked af det.

“Bare en idiot, der har skrevet en artikel om mig”, svarede jeg, og kørte en ske med cornflakes ind i min mund. Jeg var gået lidt over til cornflakes, men nu fik jeg nok brug for nutella igen. Pis.

“Hvad har han skrevet?”, spurgte min far, og forsøgte at fange mine øjne. Ashton og Marie kiggede også interesseret, og bekymret på mig.

“At jeg er utaknemmelig, og spiller uskyldig, fordi jeg har sagt, at det hele er min skyld”, forklarede jeg, og kiggede kort efter op på Ashton; “Hvordan kan du holde det ud?”.

“Man vender sig til det. Det er bare indtil de finder noget mere interessant, at skrive om”, svarede han, og kiggede mig ind i øjnene.

Jeg trak bare på skuldrene. Tvivlede lidt på, at der var noget mere interessant end utroskab ved et af de største bands.

“Har du svaret dem?”, spurgte min far, og lod igen mig få opmærksomheden.

“Ja, jeg har skrevet et tweet”, svarede jeg, og rakte ham min telefon, så han kunne se det. Hans øjne gled hen over skærmen, og så længere ned.

“Jeg syntes, det er fint, at du svarer lidt tilbage”, forsvarede min far mig, og gav mig min mobil igen. Jeg sendte ham et smil.

Min far var også altid på min side. Ligemeget, hvad jeg gjorde, så var han med mig. Min mor var anderledes. Hun kunne godt stå i mod mig, men selvfølgelig endte det altid med, at hun bakkede mig op. Jeg var bare nervøs for det her interview, for hvis hun havde hørt det, var det med sikkerhed noget lort.

 

***

 

Jeg sad i sofaen med en kop te, og snakkede med Marie. Ashton var til noget musik halløj, og min far var inde hos en advokat, for endelig at blive skilt med min mor. Lige nu var de bare sepereret, men nu kunne det endelig blive afsluttet.

“Hvordan ville du have det med, at være kærester med Ashton igen?”, spurgte Marie mig, og varmede sine hænder på koppen. Jeg havde fundet ud af, at hun var utroligt god, at snakke med om problemer.

“Jeg ville have det rigtig svært med, at skulle være sammen med Calum, uden at måtte kramme ham i længere tid, da det så ville se forkert ud”, svarede jeg, efter at have tænkt lidt. Det irriterede mig stadig helt utroligt, at jeg ikke bare kunne vælge endten Ashton elelr Calum, og så være gode vener og have en happy ending.

“Så du har stadig følelser for Calum?”, spurgte hun, og kiggede interesseret på mig, med et lille smil.

Jeg nikkede; “Jeg havde håbet på, at jeg kunne få dem til, at forsvinde, ved at komme sammen med Ashton. Men det kunne jeg ikke, og jeg tror, at de er blevet endnu stærkere i mellemtiden”.

Et suk røg ud, af mine læber. Jeg havde fuldstændig fået modsatte virkning, med min plan.

“Du er godt nok ude, hvor du ikke kan bunde”, smilede Marie, og drak en tår, af sin te. Hun havde fuldstændig ret. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Jeg vidste bare, at jeg blev nødt til at gøre noget, før det var for sent.

 

_______________________________

Har to dårlige nyheder, og én god. De dårlige først;

Jeg har virkelig følt mig uinspireret, og har kæmpet med det her kapitel i lang tid. Jeg føler, at movellaen er begyndt at dreje hen mod det kedelige, men jeg vil gøre mit bedste for, at få den tilbage på sporet.

Nummer to er, at jeg i morgen starter i skole. Jeg får flere timer, og sikkert også flere lektier hvilket gør, at jeg får mindre fritid. Ud over det, så rider jeg tre gange om ugen, som også tager en masse af min tid. Jeg vil gøre mit aller bedste, men jeg kan ikke love, at der bliver opdateret lige så ofte som der har været.

Den gode ting er en lille surprise, som sjovt nok, er god. I må gerne gætte på det, fordi jeg vil ikke afsløre det endnu... men det er en god ting.. håber jeg...

Så ja, hav en dejlig søndag<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...