Som Natten, så Dagen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2014
  • Opdateret: 24 nov. 2018
  • Status: Igang
Menneske med en blodsforbandelse, eller gudinde med en mission?
Som syttenårig burde man være bebyrdet med overvejelser om uddannelse og karriere såvel som kærester og venner. Men da Amelia bliver kidnappet og bragt til en verden parallel med hendes egen, befinder hun sig pludselig midt i et endegyldigt opgør mellem Lyset og Mørket. Den magtsyge Gud af Natten med vampyrerne som sine soldater har tvunget Lysets engle i knæ. Deres sidste håb er den forsvundne Gudinde, og kapløbet om at finde Hende først er sat ind. Men kan Hun overhovedet leve op til forventningerne?

Dette er fortællingen om Dagen, Datter af Solen, og hendes liv som menneskepigen, Amelia Strattford. Tilslut dig Lyset og følg en Gudindes færd gennem denne fremmede verden.

God fornøjelse.

VOLD OG ANSTØDELIGT SPROG KAN FOREKOMME

28Likes
43Kommentarer
17996Visninger
AA

18. 21. juni 2012

21.06.2012

Der var intet, jeg kunne gøre eller sige for at stoppe ham. Eliyas’ forbindelse til pigen Amelia er for stærk, men han forstår ikke, at hendes dage er talte. Dagen i dag markerer årets længste dag samt hendes attende års fuldbyrdelse, og minderne om, hvem hun er og har været, vil vende tilbage til hende, før hun atter vil genfødes ind i sin næste cyklus som Solens Datter, og Amelia Strattford vil blive til aske, som det har været Lux’ vilje hundrede gange før. Det er dog uvist, om denne krop har ni måneder eller ni år tilbage. Gennem alle de liv, jeg har fundet hendes menneskekrop, er det ikke lykkedes mig at finde mønsteret – om end der måtte findes et sådant.

Jeg håber for hans skyld, at han når at finde hende. Det, han føler for hende, er mere end blot almindelig forgudelse. Det har været en besynderlig rejse for ham. Jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg fortryder, at jeg rekrutterede ham, eller om det er det bedste, der nogensinde er sket for ham i hans mange-hundredårige liv. Sidst, han følte således for en kvinde og gjorde hendes behov til sine egne, måtte han lade sit menneskeliv for en vampyr, der blot så ham som en brik i sit spil, hvor målet var magt. Det var kort tid efter, at kvinden, han elskede, sendte ham væk. Genevria havde sendt ham til Serib for at finde bevis for at jeg havde skiftet side, så hun kunne overbevise Rådet om, at hun var den bedste kandidat til at lede dem, men de troede ikke menneskedrengens ord, så hun tyede til den mere grusomme måde at udnytte ham på.

Jeg mindes, da jeg fandt ham på gangen i châteauets menneskefløj. Hans krop udtømt, kold og omdannet. Jeg havde dengang genkendt ham som Genevrias menneskelige elsker. Hans omdannelse var en forbrydelse mod ham, og Genevria igangsatte en efterforskning af alle, der havde adgang til det royale palads. Det havde huset kongefamilien, indtil de blev slagtet og blodslinjen udslettet af vampyrerne. Nu havde Oprindelige og andre vampyrer – som Genevria selv – der gjorde sig fortjent til det, taget residens i det enorme palads, hvor de levede som kongerne og dronningerne havde gjort det i generationer. Alle de ansatte er mennesker, og de er praktisk taget slaver. Deres eneste betaling er deres midlertidige liv. De eneste, der har garanti for deres liv, er de menneskelige elskere. Indtil deres proklamerede ejere ikke gider dem mere, vel og mærket.

Genevrias efterforskning ledte til den daværende leders højre hånd og personlige rådgiver, der blev dømt og derefter brændt, og det var ikke overraskende, da Genevria selv fyldte hans plads. Men syndebukken var blot et dække for den virkelige forbrydelse. Genevrias dagsorden var præget af hendes brændende ønske om at overtage magten. Hvilket, på trods af mine indvendinger, lykkedes for hende. Jeg bebrejder ofte mig selv for at have bragt hans liv i fare: Vampyren bag Eliyas’ omdannelse var Genevria selv. Men hun var blevet for magtfuld til at jeg kunne gøre noget ved det.

Ak, det er så længe siden. Jeg må indrømme, at jeg siden da er kommet til at sætte vældig meget pris på hans eksistens. Betira gav ham et hjem i Serib, og jeg tog ham siden til mig. Jeg holder af Eliyas, som jeg forestiller mig, en fader holder af sin søn blandt menneskene.

 

Jaque Barilles

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...