Solen

Alt fra realisme til fantasy.

Her vil jeg plante forskellige oneshots og halvfærdige tekster.

5Likes
2Kommentarer
1025Visninger
AA

3. Den Lille Politiker


Der var engang i et lillebitte, demokratisk land en endnu mindre mand, der hændte at være en betydningsfuld politiker i et meget stort parti. Den lille politiker var faktisk slet ikke så lille endda. Igennem årene havde han tillagt sig en betydelig mave, der kunne skjules under jakkesættet.

Den lille politiker var gået ind i politik i sin studietid. Han var en af de mest aktive i Det Lilla Partis Ungdoms Parti. Da den lille politiker havde færdiggjort sin uddannelse, der bestod af ikke mindre end tre doktorgrader og et perfekt gennemsnit, besluttede han sig for at stille op som kandidat for Det Lilla Parti i den kommune, han boede i.

Han slog sig op på, at han kendte til de svageste i samfundet. Som tiårig var han blevet tvangsfjernet fra sin alkoholiske far og skizofrene mor, han var blevet mobbet i skolen, og han havde flyttet fra plejefamilie til plejefamilie.

På trods af hans hårde kår og manglende støtte hjemmefra lykkedes det ham at bestå folkeskolens afgangsprøve, gymnasiet, universitetsuddannelse og en videregående uddannelse. Mange mennesker fandt åbenbart disse træk tiltrækkende, han blev i hvert fald stemt ind.

Han tilbragte et år som lokalpolitikker og finansrådgiver for de lokale forretningsselvskaber. De andre lokalpolitikkere kaldte ham den lille politiker, fordi han var den yngste lokalpolitikker i mands minde. Men den lille plitikker ville mere end at være lokalpolitikker.

Den lille plitikker besluttede sig for at stille op som politiker for hovedpartiet, og i løbet af ingen tid blev han en af partiets mest prominente politikkere. Hans parti sørgede for en storslået reklame og snart var han en af det lillebitte lands mest sete politikkere nogensinde.

I en periode gik det godt for den lille politiker. Han havde noget at sige. Han havde indflydelse. Og han var ofte i fjernsynet, hvor han tilbragte det meste af tiden på at tale uden om journalisternes og tv-værternes spørgsmål.

Den lille politiker, der hele sit liv havde været nødt til at vende hver femogtyveøre, ville nu have det lille land til at spænde bæltet ind og spare, hvor der kunne spares, ja, og også der, hvor der ikke kunne spares.

Disse besparinger resulterede i, at støtten til børneinstitutionerne blev skåret ned, og at børneinstitutionerne måtte skære helt ind til benet. Personale blev fyret, afdelinger blev lukket, og flere børn kom til. Også på ældreområdet blev der skåret ned. Nu måtte de ældre spise syvdage gamle madpakker og kolde kartofler.

Imens landet sparede, stak den lille politiker hver måned en betydelig check i lommen. Hele hans liv havde han aldrig set mere end ti tusind kroner på sin bankkonto samtidig, men nu stod der et skyhøjt beløb i hans bankbog.

Den lille politiker løb straks ud og købte et nyt, håndsyet jakkesæt for alle sine nye penge og et par afsindigt, dyre sko. Da han kom hjem smed han sit femtegenerations genbrugsjakkesæt og billige kondisko ud. Nu lignede han en rigtig politiker.

Den lille politiker blev nu sendt udenlands for at håndtere end utrolig, delikat aftale på vegne af det lillebitte lands regering. Den lille politiker rejste på førsteklasse og tømte hotellets minibar, men han fik aftalen i hus til en ganske fornuftig pris, og så fløj han hjem på første klasse.

Da han trådte ud af flyet, stod alle landets journalister klar med kameraer og mikrofoner for at få en kommentar af den lille politiker. Men spørgsmålet var ikke om aftalen, men om de hundrede tusind kroner han havde brugt på bælter den forrige måned, og at han var blevet set med en call girl på vej til sit hotelværelse.

Den lille plitikker slap først for journalisterne, da han satte sig ind i en taxa og kørte hjem med kufferten fuld af udenlandske vine.
Den næste dag da han mødte på arbejde, skulle han og de andre politikkere tage stilling til en sag, hvor en familie med tre børn havde søgt opholdstilladelse. Den lille politiker kiggede kort på sagsmappen, hvorefter familien blev kaldt ind.

En kvinde med forbrændinger efter syrebomber trådte ind ad døren med et lille barn på armen. Bag hende kom en mand med ar over det hele og to unge drenge, der begge havde ar efter beskydning. Politikkerne spurgte den lille familie om en hel del ting, som selv de selv ikke kunne svare på, og så blev familien sendt ud.

Der blev holdt en afstemning, og den lille politiker stemte for at sende familien tilbage til der, hvor de kom fra. Han havde et flertal med sig og sådan blev det. Alle landets journalister fulgte den lille familie ombord på flyet, der skulle bringe dem tilbage til deres land, hvor krigen rasede ubønhørligt.

Da den lille familie havde forladt landet, vendtes journalisternes opmærksomhed imod den lille politiker, der ikke anede, hvad han skulle sige. Den aften blev den lille politiker grille på alle det lillebitte lands tv-kanaler.

Nogle måneder senere udtalte den lille politiker sig om landets forhold til et naboland, der lå i krig med en stor nation med tusindvis af kampduelige mænd. Uheldigvis kom han til at fornærme den store nations præsident.

Den lille politiker gik straks ud og undskyldte mindst hundrede sytten gange, og selvom den store nations præsident ikke ligefrem accepterede undskyldning, troede den lille politiker at den sag var ude af verdenen.

Nu gik der syv måneder og den store nations præsident gjorde ikke mere ud af den lille politikkers fornærmelse, og den lille politiker gik videre til andre sager, han fandt mere præsende. I den syvende måned efter fornærmelsen og på tredje dagen i denne måned, fik den lille politiker fri fra arbejde.

Med sin designermappe i hånden gik han ud for at fange en taxa, der kunne køre ham hjem. Da han stod ved kantstenen, drejede en taxa ind til siden og åbnede døren. Den lille politiker satte sin designermappe ind på bagsædet og skulle lige til at glide ind ved siden af den, da et projektil borede sig ind igennem hans kranium og efterlod ham død i taxaens dør.

Den aften var det første indslag i tv’ets nyhedsudsendelse, at prisen på sukkerknalder var røget i vejret i de sidste måneders tid, og at endnu et storkepar havde slået sig ned i rådhustårnet. Den lille politikkers død var det næstsidste indslag den aften. Hans død overgik kun vejrudsigten.

Selv efter den lille politikkers død fortsatte det lillebitte, demokratiske land med at begå fejltagelser, lege de store drenge og gå op i prisen på sukkerknalder. Kort sagt, det lille land fortsatte lykkeligt efter den lille politikkers endeligt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...