SHINee's bad (2Min)

Der går rygter om SHINee, dårlige rygter, for hvad sker der egentlig bag kameraerne?..er Taemin virkelig sådan en lille uskyldig baby?..og Minho "The caring member" som altid tager sig af Taemin, er det ren venskab?
De fans som påstår at det ikke er venskab, har de mon ret?
Find ud af det nu! (♡ >ω< ♡)

2Likes
4Kommentarer
493Visninger
AA

3. Mareridt, igen!

 

 

"Min..Minhoo?" Stammede jeg i en stille stemme.

hvad havde jeg dog gang i? Minho sover sikkert, han ville sikkert være ligeglad, en anden stemme i mit hoved sagde "han er ikke ligeglad, vent og se!"

Jeg ventede, og ventede efterhånden da jeg havde opgivet håbet, vendte jeg mig langsomt om igen.

"Tae, klokken er mange! Hvorfor vækker du mig?" Hans fornærmede stemme, fik mig til at fortryde, med det samme. "Ikke for noget! Godnat Minho.." mumlede jeg.

Da jeg hørte noget rejse sig op i sengen blev jeg bange, måske var monstrene kommet efter mig, nu ville jeg dø, som en uskyldig dreng.

Jeg hulkede stille, fodtrinene kom nærmere, da jeg mærkede en hånd finde vej frem, som om den søgte efter noget, da den landede på ansigtigt, mærkede jeg den sædvanlige rutine, da en hånd aede min kind, og fik mig til at slappe af.

"Aish Tae for fanden!" Hans latter lød tæt på, jeg vendte mig forsigtigt rundt, og så Minho kigge på mig med en af sine smeltende smil.

"Kan du ikke sove Tae?" hans stemme forandrede sig til en bekymrede mine.

Mine kinder rødmede, gud hvor var jeg glad for at han ikke kunne se mig, "jeg h-har det fint..Minho hyung!" jeg fortrød det jeg sagde, med det samme.

"Fint" svarede han ligeud.

Da jeg hørte Minho vende tilbage til sin seng, begyndte jeg at ryste, der var mørkt overalt, det lignede skyggerne skulle til at angribe mig, jeg så en stor skygge, komme tættere, og tættere på, da den skulle til at angribe mig, lukkede jeg øjnene stramt i.

Indtil et åndedræt trak vejret ind i øret på mig "Løgner!" Jeg sprang forskrækket op, men genvandt hurtigt min balance, da jeg så det bare var Minho.

"Hyung, Du forskrækkede mig!" jeg lagde mig tilbage ind i sengen, men løftede øjenbrynet da Minho lagde sig ved siden af mig, "Hyung, hvad laver du her? I MIN seng?" jeg så på ham med store øjne.

"Du er jo mørkeræd Tae, jeg hjælper dig bare." Hans uskyldige måde at sige den sidste sætning, fik mit hjerte til at gå galop.

Natten tog over, jeg slappede af da jeg hørte Minho glide i sin lange søvn. Jeg lænede mig hen over ham, og trak vejret et kort øjeblik, inden jeg kyssede ham på panden. "Saranghae Minho hyung." Sagde jeg sødt.

Jeg vendte kroppen rundt, et gys gik igennem mig, da Minho lagde armene omkring mig, "Nado Saranghae."

Jeg gled langsomt ind i sengen, da en død engel kom frem, og rev mit hjerte ud, dens ansigt var koldt, og fyldt med blod, alt blev mørkt, da jeg mærkede den gennemborer min sjæl.

Et skrig undslap mine læber, også et mere, denne gang højere, med et sæt vågnede jeg op i sengen, gennemblødt af sved.

Umma kom farende hen til mig, "Er du okay Minnie?! Har Minho rørt dig? Jeg sværger jeg dræber det frøfjæs!" Råbte Key Umma.

Jeg så mig omkring og så Jonghyun, Onew, og Minho, "Undskyld.." Et let snøften røg ud af mig.

"Bare rolig Tae, vi er ikke sure, endnu et mareridt igen?" Jonghyun prøvede at holde masken, men det var tydeligt at se, at han manglede søvn, randerne hoppede ud af øjnene på ham.

 "Jeg har det fint, gå i bare i seng igen." Jeg smilede et kæmpe falsk smil, Key kiggede bekymrende på mig, sammen med Jonghyun, og Onew.

"Jeg skal nok tage mig af ham!" Minhos stemme rungede i hele værelset.

Key gav Minho et vurderende blik, og kiggede derefter hen på mig igen, "Jamen god fornøjelse sov godt Minnie, hvis Minho rører dig, så råb 'Frøfjæs!' så kommer Umma og dræber ham." Keys sukkersøde ansigt, gav et gys i Minho. "Altid umma!" svarede jeg, som en sød uskyldig engel, jeg hadede den uskyldighed, alle troede jeg var en baby, og begyndte at behandle mig sådan.

Da de havde forladt rummet, så jeg Minhos faste blik hvile på mig, "Er der noget du vil sige hyung?" jeg så med store skræmte øjne på ham, da Minho rykkede nærmere, og nærmere mod mig.

"Jeg elsker dig Tae, aldrig gør mig så bange igen!" Minho tog den alvorlige maske på.

 Jeg lagde hovedet på skrå. Minho var bekymret for mig, glæden boblede inden i mig, et stort smil fandt vej hen til mine læber.

Da jeg troede Minho færdig, hvilede hans blik på min buksekant, ville han? lige nu?! "Slem hyung!" Jeg skød underlæben frem for at vise min utilfredshed.

Minho grinede skyldigt, som om han blev taget på målstregen.

Kort tid efter, tog han et skridt og lukkede afstanden imellem os, jeg mærkede hans bløde læber, de forblev bløde, jeg bed ham forsigtigt i underlæben, imens han suttede på min overlæbe.

Jeg lagde mit hoved på Minho, og gled langsomt ind i drømmeland.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...