Love have a price ~2~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2014
  • Opdateret: 5 jun. 2017
  • Status: Igang
Der er nu gået et helt år siden Justin blev skudt. Jean var tæt på at gå ned af depression men hendes to bedste veninder hjalp hende gennem Justins død. Jep i læste rigtigt. Justin klarede det ikke. Jean er mere eller mindre kommet videre. Men hvad sker der når den ene person der fik hende helt ude af den kommer? Hvem er denne person?
Hvis i ikke allerede har læst 1'ern ville det være en god ide ;)

29Likes
53Kommentarer
2004Visninger
AA

8. værelset

Jean's synsvinkel

Jeg forstår ingenting?! Vi var lige blevet forenet og så bliver vi kraftedme skilt fra hinanden igen! Hvorfor gud hvorfor Gud?! Jeg har altid været en sød pige. Ej det er måske løgn men.. Ikke noget men det hele er bare så frustrerende! Ja i ved jo ikke hvad der er sket vel? Nej... Mig og Justin stod stille og kiggede hinanden ind i øjne da der pludselig dukkede en mand op bag Justin med en stegepande. Jeg blev bange og før jeg vidste af det havde manden slået Justin i baghovedet. Jeg skreg og Michelle Lilly chaz og Ryan opfattede det og skyndte sig at vende sig om men det var forsent for alt blev sort. Luften blev tyndere og mine Arme blev bundet. Og nu sidder jeg her.. I et klamt gustent værelse! Væggene er ved at gå fra hinanden og der er et lille vindue i midten af væggen med tremmer på. Så er der en nedslidt seng hvor man kan se de der fjedre og der kravler små dyr over det hele. Så er der et old gammelt skrivebord med en ligeså gammel stol. Det hele er bare noget lort! Jeg sad nede i et hjørne for og kiggede ud af vinduet. Eller det jeg kunne se ud af det. Når ja så er der også en dør. En metal dør med alt muligt teknologi hvis jeg skulle prøve at slippe væk. Det hele er noget møg med stort M! Det eneste spørgsmål der kører rundt i hovedet er 'hvordan har Justin det?' Er han død? Nej det kan han ikke være! Man kan da ikke dø af en stegepande! Kan man? Nej det kan man ikke! Det har jeg lige bestemt! Aij! Jeg keder mig! Justin kom nu og red mig!

Jeg rejste mig op og børstede min røv af så der ikke var støv you know. Gik lidt rundt i værelset da jeg så en skuffe med en lås på. Hvorfor er der lås på en skuffe? Jeg satte mig på den gamle stol så den sagde en knirke knække agtig lyd. I ved hvad jeg mener... Håber jeg. Tog fat i håndtaget til skuffen og prøvede at åbne den. Men låsen er lidt nyere så det virkede ikke. Åbnede skuffen nedenunder og så der var en fake bund. Jeg trykkede ned i enden af den så det der bræt hoppede op og jeg tog fat i brættet og lagde det på bordet. Der lå en nøgle. Til låsen ovenover vil jeg tro. Jeg tog nøglen og studerede den nærmere. Den var støvet men en af de nyere ligesom låsen. Det kan ikke være til andet. Tog brættet og lagde det ned i skuffen igen og lukkede så skuffen. Tog varsomt rundt om låsen og trykkede langsomt nøglen ind i hullet. Drejede lidt på den og den sagde en 'klik' lyd. Låsen åbnede sig og jeg pillede den af hvorefter jeg lagde låsen og nøglen på bordet. Trak skuffen ud. Den sagde en skinger lyd men jeg fik den endelig åben! En støvet bog kom til syne. Tog den op og børstede støvet af med min hånd. Der stod noget på forsiden med en velkendt skrift. Vent.. Har Justin været her?!

Justin's synsvinkel.

"Justin... Vågn op!" Sagde en stemme jeg ikke helt kunne placere hvem det var. Mærkede en voldsom smerte i baghovedet og tror det var en bule. Tog min hånd op til baghovedet. Jep en giga bule. Åbnede øjne lidt og så alle stå der. Undtagen.. Jean! Jeg skyndte mig at rejse mig op og kigge panisk rundt mens jeg drejede rundt om mig selv. De stod i en slags cirkel med mellemrum mellem dem. Bortset fra at Lilly og Michelle holdte om hinanden.

"Hvor er Jean?" Panikken kunne tydeligt høre i min stemme. Jeg gik ud og ind mellem allesammen i håb om at hun bare gemte sig og at hun kom og ville overfalde mig. Men nej!

"Hun er blevet taget" kom det grådkvalt fra Lilly. Hvad?! Vi var lige kommet sammen igen! Og så fucker det op! Igen!

"Af hvem?" Spurgte jeg panisk og kiggede rundt på allesammen. De var bange. Det kan man tydeligt se deres ansigtet skriger det næsten.

"Af en mand med gråt hår jakkesæt og sort overskæg" sagde michelle stille mens hun tog sin mobil frem. Den nedskrivninger minder mig om.. Nej det er umuligt helt udelukkende. Michelle rakte mig hendes mobil og et lidt sløret billed af en mand dukkede frem. Fuck! Hvad fanden!

"Jeg ved hvor hun er! Ring til stationen vi skal have forstærkninger!" Sagde jeg med anderledes toneleje for er virkelig bange for hvad den mand har gjort ved hende. Det værste er jeg kender ham! En af vagterne tog sin telefon og ringede stationen op. Han begyndte straks at tale Men havde ikke tid til det her lige nu. Jeg småløb hen til elevatoren. Er fucking ligeglad med den klaustrofobi jeg skal bare have Jens nu! Der kan ikke gå for hurtigt! De andre kom lige efter mig og vagten talte stadig i telefon. Elevatoren begyndte st køre men det var kun vrede der fyldte min krop. Dørene åbnede sig og jeg skyndte mig at løbe hen til receptionisten og kastede nøglerne på bordet.

"Vi går nu farvel" sagde jeg og skyndte mig hen til de andre der allerede var ude. Vi småløb hen til bilen og de åbnede dørene så vi kunne komme ind og sidde.

"Chefen siger vi skal vente til de kommer her" sagde den ene af vagterne. Jeg nikkede og gik rundt om mig selv. De andre havde sat sig ned.

"Hvem er manden?" Spurgte Ryan og kiggede nysgerrigt på mig. Jeg sukkede og kiggede på alle de andre der sad med samme udtryk. Tog en dyb indånding og lukkede mine øjne.

"Det er min far.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...