Love have a price ~2~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2014
  • Opdateret: 5 jun. 2017
  • Status: Igang
Der er nu gået et helt år siden Justin blev skudt. Jean var tæt på at gå ned af depression men hendes to bedste veninder hjalp hende gennem Justins død. Jep i læste rigtigt. Justin klarede det ikke. Jean er mere eller mindre kommet videre. Men hvad sker der når den ene person der fik hende helt ude af den kommer? Hvem er denne person?
Hvis i ikke allerede har læst 1'ern ville det være en god ide ;)

29Likes
53Kommentarer
2048Visninger
AA

10. Avs!

Justin's synsvinkel

De andre var endelig kommet! Altså forstærkningerne. Det føltes som om de var 100 år om at nå frem! Jean skal ikke være hos dem! Eller hos ham!

"Kan du huske adressen" spurgte chefen om han hedder Brian så vi kalder ham bare Brian fra nu af. Han er en høj lidt muskuløs skaldet mand. Virkelig sød og forstående. Han var også min træner i det der år jeg var 'død'

"Nej jeg kendte aldrig adressen men jeg kender vejen" svarede jeg og trippede lidt med den ene fod da jeg virkelig gerne vil have Jean nu! Brian nikkede og skrev et eller andet ned. Han tog sin walkie talkie frem og talte et eller andet kodesprog.

"Dig og dine venner køre i den hvide Peugeot og du kører så kører vi efter dig. Men husk parker lidt væk fra huset!" Sagde han og pegede på mig med den kuglepen han brugte til at skrive med. Jeg nikkede og kiggede over mod Ryan og de andre. Michelle gik frem og tilbage. Lilly græd mens gun sad op af en bil. Chaz snakkede med Ryan mens de røg en smøg. Jeg piftede og fik straks deres opmærksomhed. Vinkede dem hen til mig og kiggede tilbage på Brian.

"Kører vi bare nu?" Brian nikkede og gav mig en walkie talkie og bilnøglerne. Jeg gik over til den hvide Peugeot med de andre i hælene. Klikkede på lås op knappen og den sagde en 'bibib' lyd. Kiggede over skulderen og så de alle var der. Åbnede førersædet's dør og satte mig ind hvorefter jeg lukkede døren. De andre gjorde det samme. Ryan satte sig op foran ved siden af mig mens Lilly og Michelle sad bagved. Walkie talkien begyndte at summe.

"Justin, Du kan godt køre nu skifter" det var brians stemme. Lyden var lidt grumset men man kunne godt høre hvad han sagde.

"Okay kører nu skifter og slutter" det havde jeg altid gerne ville sige før! Selvfølgelig sagde jeg det som barn da mig Ryan og chaz legede politi og røver. Vi havde sådan nogle legetøjs walkietalkier. Fuck det var tider! Kom tilbage til virkeligheden og startede bilen. Jeg bakkede baglæns ud og så var vi allesammen på farten! Der var et stykke vej derhen men Jean skal ud derfra! Kiggede i bakspejlet og så Brian køre bagved os. De andre var sikkert lige bagved ham idk.

Snart har jeg Jean igen!

Jean's synsvinkel

Tænk at Justin har været her. Alt det hans far har gjordt ved ham har fået mig til at være lidt ræd fra det her sted. Jeg vil væk nu! Sad stadig ovre i hjørnet med dagbogen i hånden. Gad vide hvordan han kom ud? Gennem vinduet måske? Er det derfor der er kommet tremmer for? Hvorfor har Justin ikke fortalt mig om det? Stoler han ikke på mig! Eller gær det for ondt at tale om? Hvorfor så mange spørgsmål? Ej fuck af!

*bank bank* kiggede hurtigt op på metaldøren. Jeg skyndte mig at sætte mig på bogen. Hvis de fandt ud af det han har skrevet ville det nok blive værst for Mig.. Eller for Justin! Kunne høre en masse låse blive låst op og døren gled langsomt op. Døren gik mod mig så jeg kunne ikke se andet end døren. En fod kom til syne og så to. Jeg kiggede op og så en gråhåret gammel mand med jakkesæt. Ad hvor er han grim! Men alligevel minder han om Justin.. Den del af ham er pæn.. Vent er det Justin's far?! Det må det vel være.. Han fik øje på mig og jeg så ind i nogle brune øjne ligesom Justin's øjne bortset fra at Justins øjne er meget rater og smukkere!

"Sikke en fik lille pige min søn har skaffet sig" sagde han mens han gik tættere på mig. Jeg satte mig i foster stilling og så bare på hans fødder der skridt efter skridt kom tættere på mig. Han stoppede op lige foran mig og jeg vendte skræmt blikket op mod hans øjne. Justin det er nu du skal komme!!

"Du siger ikke meget var?" Grinede han ad hans klamme stemme og hans grin lyder som en syg mands! Ad kunne brække mig lige nu. Han gik ned på hug og tog fat i begge mine skuldre. Han hev mig op og vi stod ansigt til ansigt. Han var lidt højrere end mig men Justin er højere end ham. Jeg sank en klump og prøvede at gemme bogen så godt jeg kunne ved at stå på den.

"Svar mig" sagde han med en lidt grov stemme. Jeg prøvede virkelig at svare igen men alt det Justin har skrevet om hvilket forfærdelig menneske han er skræmte mig! Prøvede at tvinge min mund til at åbne sig og få de ord ud. Hvorfor adlyder du ikke! Kom nu kom nu! Nyttesløst.

"Jeg sagde svar mig" råbte han og slyngede en knytnæve lige ind i maven på mig. Krummede mig sammen af smerte og prøv lidt. Endnu en knytnæve i maven fik mig til at falde helt sammen. Hev efter vejret og prøvede ikke at fælde nogle tårer. Det var squ ret svært.

"Nu er du advaret" vrissede han. Han skulle lige til at sige noget men han stoppede hurtigt og skyndte sig hen til vinduet. Han kiggede ud og slog sin hånd ind i væggen.

"Fuck" skreg han. Han skyndte sig hen. Til døren men stoppede og pegede på mig. "Du bliver her!" Efter han havde sagt det lukkede og låste han døren. Hostede lidt og prøvede at rejse mig op men uden held. Smerten blev bare endnu værre. Jeg prøvede igen og holdte smerten ud den her gang. Haltede over til vinduet og kunne lige se nogle biler holde lidt væk fra huset. Der var en der gik ud af en hvid Peugeot. Personen gik op foran bilens kølerhjelm og det lignede personen kiggede herop imod. Vent det er Justin!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...