Før bien kom blomsten

En samling af korte og kortere fortællinger om seksuelle lyster, drømme, erindringer. Det hele er fiktion.

OBS!! Jeg har ændret navnet fra "Erotiske fortællinger" til "Før bien kom blomsten"

19Likes
9Kommentarer
6169Visninger
AA

3. Kattemor

Det er forbudt at være på loftet, siger Helenes far. Det er forbudt, fordi der ligger tunge halmballer over det hele. På loftet er det farligt at være, siger han, for halmballerne kan vælte ned over en, hvis man kravler rundt i dem. Men man kan også gemme sig, hvis man vil. Så er der ingen, der opdager det og kommer med skældud i munden og lynende øjne. Helene vil snige sig derop uden at blive opdaget. Selvom hun efterhånden er gammel nok til at være ligeglad med skældud, kan hun godt lide tanken om at gå op på det forbudte loft i hemmelighed. Hun holder øje med kattemoderen, der er på vej til det samme sted. Den må gerne, for den har killinger deroppe. Helene har i sinde at finde ud af, hvor kattemoderen har gemt dem. Hun følger lydløst efter den brogede kat gennem stalden og op ad stigen. Hun ryster på benene, når hun sætter en fod over den anden for at løfte sin egen vægt videre til det næste smalle trin. Hun er ustabil ligesom stigen, der er af halvråddent træ. Det er ikke bare i benene, hun er det; det er over det hele. Hele tiden. Sådan er det at være teenager.

Katten forsvinder omkring et hjørne og ind mellem nogle flyttekasser, der står og roder. Den må have fundet en åben kasse og lagt sig i den for at føde dem. Mange af kasserne indeholder tøj, og det egner sig vel udmærket til sovested, når det er så blødt, tænker Helene, mens hun lister på tæer. Langt bedre end den stikkende halm.
Hun kan ikke få øje på den, da hun når rundt om det samme hjørne. Der er uoverskueligt mange kasser at lede i, og det er meget varmt på loftet om sommeren. Solen står højt på himlen lige over taget, og der er ingen isolering i væggene, så varmen strømmer direkte gennem det hele. Det føles mere eller mindre som at opholde sig i et drivhus. Helene begynder at svede. Hun holder en pause midt i sin søgen for at tørre sig på panden. Sådan står hun lidt. Står bare og sveder, mens hun stirrer tomt ud i rummet. Hun har et snørebånd i hånden. En dråbe kilder hendes pande, da den langsomt triller ned over ansigtet. Den kærtegner huden. Helene snor snørebåndet om fingrene. Håndfladerne er klistrede, kinderne rødmer, og spyttet sidder på kanten af læberne, da hun skiller dem let. Hun skæver til toppen af halmballer i hjørnet og tænker på, hvor vred hendes far vil blive, hvis han finder ud af, hvor hun har opholdt sig hele eftermiddagen. Det får hende til at smile og hjertet til at slå hurtigere mod hendes bryst. Hun knuger snørebåndet og vender sig mod stablen af halm. Når nu hun er her, kan hun jo ligeså godt have det lidt sjovt.
Det gør ondt at kravle henover kornets kradse stilke og rebene, der holder på det hele. Det svier på benene, men hun kan godt lide den brændende fornemmelse. Hun sætter sig til rette, så hun sidder så behageligt, som man nu kan sidde i en bunke stikkende halm og skubber nogle vildfarne hårlokker om bag ørene. Snørebåndet har hun stadig i hånden, da hun trækker sin nederdel op over hofterne og sine trusser ned til anklerne. Det prikker på ballerne, og hun ved, hun får røde mærker på røven. Hun har aldrig prøvet at onanere før. Selvom hun er 16 år, er det ikke noget, der er faldet hende ind. Det betragter hun som noget, drengene gør. Til gengæld kan hun godt lide at forestille sig ting. Ting, der får det til at kilde i underlivet. Hun sutter på snørebåndet og lader plastikdimsen for enden glide først, da hun fører det ned mellem benene. Hun er helt våd, og det er nemt at skubbe det ind. Hun tvinger hele snørebåndet ind, til det kun er plastikdimsen fra den anden ende, der titter frem. Hun lukker øjnene og trækker det langsomt ud. Det får hende til at smile, når det kilder.
Hun har placeret sig i en form for en hule, så hun kan se til den ene side og har overblik over hele rummet. På den måde kan hun holde øje med, om der kommer nogen. Da hun vender ansigtet, får hun øje på en kortskaftet kost. Det er en børnekost, som hun plejede at feje med, da hun var en lille pige. Det, syntes hun, var gevaldigt morsomt. Hun får lyst til at lege med den igen, men på en anden måde end hun gjorde i sin barndomstid. Snørebåndet er blevet helt vådt og klistret, og hun slikker det rent, inden hun går ned for at hente kosten. Den er længere, end den så ud til på afstand, så hun kommer frem til, at hun ikke kan have den med op i hulen. I stedet må hun sætte sig på det hårde betongulv. Der er en skorsten i midten af rummet, som hun læner ryggen op ad. Hun lirker trusserne af for anden gang. Hun må nøjes med at bruge den ene hånd, da hun holder kosten i den anden, så skaftet ikke skal ligge på det beskidte gulv. Den våde plamage i trusserne var blevet helt koldt i den tid, de havde siddet om anklerne på hende og fået luft, så det er godt at få dem af igen. Denne gang ryger de helt af, så hun kan sprede benene ordentligt; ellers er der ikke plads til kosten. Skaftet er hårdt og ikke særlig bøjeligt. Hun trykker på fissen med det. Det er svært at finde hullet, når man ikke kan se, hvad man laver. Det føles godt, da hun rammer det rigtige sted. Hun skubber det dybere op; så langt hun kan. Hun havde godt regnet ud, hun ikke kunne have hele skaftet oppe i sig, men med de 10-20 centimeter hun kan, er det næsten forsvundet ud af synsvinklen, og hun kan kun se kostehovedet gennem sammenknebne øjne. Hun presser lidt mere, og det gør ondt, men hun kan lide det. Så er hun måske alligevel lidt ligesom drengene. Det må da være ligeså godt som onani, tænker hun. Hun har formået at presse tyve centimeter af et stift kosteskaft op i sig. Åh, det føles godt, næsten som om hun skal tisse. Hun kører det lidt ind og ud, mens hun læner hovedet tilbage og lukker øjnene.
Det giver et sæt i hende, da hun mærker noget køligt og vådt mod sit skinneben. Det er kattemoderen, der er kommet tilbage. Den må være blevet nysgerrig efter at se, hvad hun havde gang i. Helene smiler og trækker kosteskaftet ud. Det er blevet en lille smule rødt for enden. Det kan godt være, hun har været lidt for hård ved sig selv, men hun kunne lide det. Hun griner for sig selv og tænker på sin far, mens hun tørrer sved af sin krop, der nærmest glinser i det. Da hun tager sig sammen til at rejse sig, ser hun katten snuse til de våde i trusserne. Ad, tænker hun og samler dem op fra gulvet.
Hun kan godt lide det forbudte loft.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...