Pregnant |Harry Styles|

Hvad hvis Du var gravid med verdensberømte Harry Styles' barn.
Efter en tur i byen og et one night stand med ham hvor i ikke fik beskyttet jer godt nok.
Kan han overhovedet huske dig.
Well. Det er de tanker 19 årige Rachel går rundt med.
Hvad ville der ske nu? Ville hun beholde det? Ville Harry og hende finde ud af det sammen?
Læs med i "Pregnant" og find ud af det hele.

89Likes
65Kommentarer
13064Visninger
AA

12. Kapitel 9 part 1

 Jeg var ved at gøre mig klar til min 'date' med Zayn, Harry synes ihvertfald det var sjovt at mobbe mig med at jeg skulle på date med ham. 

Jeg havde krøllet mit lange lysebrune hår og jeg havde lagt en pæn og neutral make up, nu manglede jeg kun tøjet.

Jeg sad på min seng og stirrede håbløst på mit walk in closet, jeg var vildt tæt på at bryde ud i gråd, jeg kunne ikke finde noget som jeg kunne have på, jeg lignede én tyk badebold, selvom jeg kun var i tredje måned kunne man altså godt se jeg var gravid. 

Jeg fandt et par sorte stramme bukser, jeg fik dem kun lige op over røven med jeg var for tyk til at kunne lukke dem, jeg fandt nogle andre bukser men det samme problem forhindrede mig i at tage dem på. 

Jeg satte mig igen på sengen og udbrød et højt suk og jeg kunne mærke mine øjne blive våde. 

Kender i det med der er noget man ikke kan og man så bare har lyst til at skrige og tude? Sådan har jeg det lige nu.

Døren åbnede sig og jeg skyndte mig at tørre mine kinder men da Harry kom ind med et bekymret blik brød det helt sammen for mig, jeg udbrød et par grådkvalte hulk, Harry satte sig på hug foran mig og det var først der jeg fandt ud af at han snakkede i mobil. 

"Zayn jeg må lige smutte" Harrys stemme lød fraværende i mobilen og han lagde på.

"Hey, hvad sker der?" han tog sin hånd op til min kind og kærtegnede den blidt, jeg snøftede

et par gange og trak vejret dybt ned i maven, "Jeg har ik-ikke noget tøj" græd jeg, "Jeg kan ikke passe det, jeg ligner en badebold" fortsatte jeg.

"Rachel, du ligner overhovedet ikke en badebold, du er smuk Rachel, tænk på at du bære rundt på det smukkeste i livet, et barn, vores barn Rachel" jeg nikkede og sendte Harry et taknemmeligt smil, han havde jo ret. 

"Kom" han trak mig med hen til mit walk in closet, han fandt et par stramme jeans med elastik og derefter gik han ind i sit eget skab og kom med en flot trøje, mandetrøje men flot trøje.

Den var sort med hvide stjerner på også var den stor, hvilket jo er godt fordi man skal ikke kunne se jeg er gravid - endnu. 

Jeg fik tøjet på og gik så ud til Harry som var i stuen, "wow, jeg sagde jo du ville se fantastisk ud" han kom hen og lagde sine arme om mig. 

"Også med dine, de der Jason Campell sko" han smilede til mig og jeg bed mig i kinden for ikke at grine, måden han sagde det på, og at jeg havde fortalt ham så mange gange hvad de hed, kunne han alligevel ikke huske det. 

Jeg kunne ikke holde masken og jeg lod mit grin slippe ud, "Mener du Jeffrey Campell?" grinede jeg og han rullede øjne af mig. 

Mit grin blev afbrudt af det bankede på døren, Harry løb ud for at åbne imens jeg satte min ned på gulvet for at grine, enlig var det overhovedet ikke sjovt men jeg havde bare brug for at grine. 

Jeg hørte nogle stemmer komme nærmere, jeg kunne mærke mine øjne blive våde af grin, jeg lagde mig ned på ryggen og prøvede at få vejret. 

"Wow hvad sker der her?" Zayns stemme fyldte rummet og fik mig til at holde op med at grine, "kvinder" sagde Harry og sukkede. 

Zayn kom hen til mig for at hjælpe mig op, jeg sendte ham et taknemmeligt smil og han trak mig ind i et kram. 

"Er du klar" spurgte han mig og jeg nikkede som svar, "Zayn nu passer du på hende, hun bære rundt på mit barn" jokede Harry og prøvede at se alvorlig ud, hvilket ikke gik godt for ham. 

Jeg kom med et chokeret suk, "så det lige meget med mig" jeg prøvede at se såret ud men ligesom Harry var jeg ikke særlig god til det.

Jeg fik mine elskede jeffrey Campbell sko på og så min læder jakke som ikke kan lukkes.

suk. Tåre, tudbrøle:( 

"Når vi ses" sagde Harry og trak først mig ind i et kram og derefter Zayn.

"Hyg jer" råbte han ud af døren da vi var gået.

Da vi kom ud på parkeringspladsen var der nogle få paparazzier, jeg kiggede ned i jorden da de begyndte at råbe efter os. 

Jeg håber virkelig ikke man kan se min bule på maven! 

Zayn kom hen og lagde armen om mig, hvilket gav et lille sug i maven og en tryghed lagde sig over min krop. 

"Hey Zayn, hvad med Perrie", "hvem er hun?”, "er du Perrie utro?" 

Perrie? Hvem Perrie? Havde de ikke slået op? 

Jeg kom ind i bilen og hurtigt dækkede jeg mit ansigt endnu mere, tankerne kørte rundt. Hvorfor skulle Zayn gå på date med mig hvis han har en kæreste?

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...