Pregnant |Harry Styles|

Hvad hvis Du var gravid med verdensberømte Harry Styles' barn.
Efter en tur i byen og et one night stand med ham hvor i ikke fik beskyttet jer godt nok.
Kan han overhovedet huske dig.
Well. Det er de tanker 19 årige Rachel går rundt med.
Hvad ville der ske nu? Ville hun beholde det? Ville Harry og hende finde ud af det sammen?
Læs med i "Pregnant" og find ud af det hele.

89Likes
65Kommentarer
12949Visninger
AA

5. Kapitel 3

Jeg stod foran spejlet og rettet en sidste gang og rettede på mit hår,  jeg gik ud i gangen, fra min meget lille 1 værelset lejlighed, og tog mine Toms på og tog min taske og nøgler.

Jeps jeg er flyttet hjemmefra. Mig og min mor kom op at skændes om min graviditet, hun bad mig skride, siden da har jeg ikke snakket med hende.

Cat var kommet tilbage og havde hjulpet mig med at få mine ting herhen og sådan.

Så nu ved Cat sandheden, hun ved alt. At det var Harry Styles, at jeg er gravid, at jeg skal mødes med ham nu.

Jeg satte mig ind i bilen, satte nøglen i hullet og tændte bilen og kørte til Starbucks.

Jeg kiggede ned i min åbne taske for at sikre mig at jeg havde husket scannings billederne.

Tænk det allerede er en uge siden jeg snakkede med Harry, tænk det allerede er 7 uger siden barnet kom 'ind' i mig.

Jeg tog en dyb indånding da jeg så Starbucks, de sidste få meter føltes som en evighed.

Jeg fandt en ledig plads og holdte min bil der, klokken var 15:01 da jeg gik ud af min bil og satte med svage skridt hen mod døren.

Jeg skubbede blidt til den med min højre hånd og kiggede rundt for at lede efter Harry, mit blik stoppede på en krølhåret fyr, men han var ikke alene.

Der sad resten af hans band.

One Direction.

Jeg gik svagt derhen med mit blik fæstnet mod jorden.

Så klodset som jeg nu er var jeg da også ved at falde over mine egne ben men et par hænder reddede mig, jeg løftede hovedet og kiggede ind i nogen rigtig flotte brune øjne.

Hans øjne betragtede mig samtidig fandt jeg lejligheden til at gøre det samme.

Fuck. Det var Zayn Malik. 

"Tak" fik jeg sagt og sendte ham et forsigtigt smil som han gengældte og gik. Jeg så resten af One Direction kigge herhen.

Jeg gik igen med skridt hen til deres bord og kiggede forsigtigt på dem alle, undtagen Harry.

Jeg kunne mærke hans blik på mig og det var ikke er glad blik.

"Er du Rachel" spurgte en lys håret dreng kaldet Niall Horan.

Jeg nikkede bekræftende og satte mig på stolen ved det runde bord, ved siden af Zayn og Louis. Jeg kunne mærke Zayns blik på mig men jeg prøvede at ignorere det så godt som jeg kunne.

"Så du siger jeg er far til dit barn" hvæsede han og jeg nikkede igen, tog mit taske op i min favn og skubbede billederne hen til ham.

Resten af drengene sad med deres blik rettet ned i billederne.

"Hvordan kan jeg hvide du ikke bare er en sindssyg fan? Jeg kender dig ikke engang?" spurgte han vredt og skubbede billederne tilbage.

"Jeg ved ikke hvordan jeg skal bevise det? Jeg kan kun håbe på du stoler på mig så vi sammen kan finde ud af hvad vi gør" snerrede jeg og lagde pres på vi, hvorfor fanden kan han ikke bare tro på mig?

 

Harrys Synsvinkel:

"Hvordan kan jeg hvide du ikke bare er en sindssyg fan? Jeg kender dig ikke engang?"

Løgnen lød i mine øre og jeg sank klumpen der sad i min hals.

Jeg kiggede rundt på drengene som sad og fulgte med og kiggede hen på mig og Rachel.

Måske skulle jeg have fortalt hende det. Ups.

Når men tilbage til løgnen, jeg kunne godt kende hende, jeg kan godt huske vi havde sex, jeg ved bare at det er slut for mig i One Direction hvis det her er sandt.

Jeg skal have overtalt hende til en abort, selvom jeg virkelig ikke kan lide tanken om at slå et barn ihjel.

Og ja så tænker folk sikkert, det jo ikke en barn endnu og bla bla bla, men bare tanken om det bliver til et barn og jeg så slår chancen for et lille barn ihjel.

Jeg sank endnu en klump som sad i klemme og lagde min opmærksomhed hen på Rachel som så meget sur ud.

"Jeg ved ikke hvordan jeg skal bevise det? Jeg kan kun håbe på du stoler på mig så vi sammen kan finde ud af hvad vi gør" snerrede hun og kiggede surt over på mig.

"Jeg synes du skal have en abort" var det eneste jeg kunne sige.

"Det kan jeg ikke" hurtigt var mit blik henne på hende, hvorfor fanden kan hun ikke bare få en fucking abort.

"Og hvorfor så ikke det?" spurgte jeg gennem mine sammenbidte tænder.

"Jeg slår ikke et lille barn ihjel og før du siger noget, ja det ikke et barn endnu men det bliver det. Glem det, jeg gør det ikke, så må du selv om, om du ville være med til opdrage dit barn eller ikke" sagde hun lidt for højt men eftersom der ikke var andre i rummet end os så bekymrede jeg mig ikke.

"For helvede Rachel, det ikke mit barn, jeg kender dig ikke, jeg ville ikke have noget med dig at gøre, fat det" uden at tænke fløj ordene ud.

Hun så både chokeret og trist ud da hun forstod mine ord.

Jeg kiggede på de andre som så lige så chokeret ud som Rachel.

"Harry snak ordentlig" kom det fra Liam, det var første gang de havde blandet sig.

"Harry du må selvom, om du ville være en del af det her, jeg ved det her er det jeg vil, med eller uden dig.

Jeg har det fandme lige så hårdt som dig, min mor smed mig ud, min egen mor. Jeg bord i en skide lejlighed uden varme! Èn stue, et toilet og et køkken. Jeg må gå i bad ved min veninde.

Tror du selv du er den eneste der har det hårdt lige nu?

Her er min adresse." sagde hun bestemt og tørrede tårende væk som havde fået frit løb.

Hun lagde en seddel på bordet og rejste sig og gik.

Wow. Hun kan sku da ikke bo sådan?

"Hvad har du tænkt dig Harry?" spurgte Louis og kiggede nervøst på mig, "hun lød meget oprigtig" tilføjede han.

"Ja fint, det mit barn okay. Jeg har haft sex med hende, men hvad fanden skulle jeg gøre? det slut med One Direction hvis managementet finder ud af det drenge.

Jeg er jo ikke engang sammen med hende?" sagde jeg højt og kørte en hånd i gennem mit forholdsvis lange hår.

"Harry, jeg lover dig det ikke er slut med One Direction bare fordi du skal være far, måske ville de blive sure og vi ville miste nogle fans, men der er ingen One Direction uden dig. Det lover vi dig. Bare hjælp Rachel. Bliv i det mindste venner med hende, giv hende nogen penge, hun kan ikke bo sådan med et barn" sagde Liam seriøst og de andre gjorde sig enige.

 

Skal jeg? Skal jeg ikke? Hvorfor er det så svært?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...