Fall In Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan er det at have mistet sin far, som var en af de største forretningsmænd i USA, som 15 årig?. Have en mor som flyttede tilbage til Danmark hvor hun kom fra sammen med ens lillebror, da forældrene blev skilt?. Være bedste venner med de berømte personer Justin Bieber og Selena Gomez, som igen prøver at finde sammen?. Og skulle gemme sig for sin voldelige X kæreste?.. Det kan man jo spørge Ida på 19 år om. Ida har nu i 6 år været bedste venner med den verdensberømte Justin Bieber. De støtter og hjælper hinanden igennem alt og er ikke bange for at være ærlige overfor hinanden. En dag banker det på Ida's hoveddør og til Ida's frygt, står hendes X kæreste der!. Ida søger hjælp hos Justin og Justin for hurtigt overtalt Ida til at tage med ham til Miami, hvor han skal lave musik.. Men hvad sker der når man er bedste venner med et ''kærestepar'' og den ene pludselig får stærke følelser for en helt anden person?. Find ud af det i ''Fall In Love''

541Likes
1365Kommentarer
595761Visninger
AA

50. Talent!.

*Ida's Synsvinkel* 


''Hvor er du så henne nu?'' Spurgte Malik mig med et smil. Vi sad og skypede lidt inden han skulle sove. Jeg havde lovet at ringe til ham og sige godnat. 


''Jeg er i Las Vegas'' Smilede jeg til ham. ''Wow!'' Svarede Malik glad og smilede. ''Skal du lige se min udsigt fra mit værelse?'' Spurgte jeg ham smilende. ''Ja!'' Svarede han hurtigt. Jeg rejste mig op og tog min macbook med og gik over til vinduerne. Jeg vendte computeren ud imod byen. ''Hold da helt op!'' Udbrød Malik i computeren. Jeg vendte computeren imod mig igen og smilede. ''Hvad siger du så?'' Spurgte jeg ham glad imens jeg bevægede mig over i sofaen, som jeg sad i, igen. 

 

''Du er skide heldig!'' Udbrød ham. Jeg grinede lidt. ''Malik, jeg lover dig, at vi to nok skal tage ud og rejse sammen snart'' Smilede jeg til ham. ''Så skal vi tage hele vejen til lang bordistan'' Smilede han. Jeg grinede lidt. ''Sødeste skat.. Det er jo ikke noget land'' Smilede jeg lidt grinende. ''Det siger Marc fra min klasse'' Svarede han mig undrende. 


''Jamen din storesøster siger, at det ikke er et land!.. Vi skal nok finde et godt sted at tage hen, men nu skal du altså sove'' Smilede jeg. Hos ham var det jo aften og klokken var omkring 22.00 hos ham. 


''Vil du ikke synge godnatsangen for mig Ida?'' Spurgte han mig med sin lille dejlige stemme imens han sendte mig nogen hundeøjne. Jeg fniste kort og nikkede så. ''Jo, men så vil jeg også se, at du ligger i din seng'' Smilede jeg til ham. Malik rejste sig op fra stolen han sad på og jeg kunne se, at han havde bar mave. Han drejede lidt på computeren og kiggede så ind i kameraet.

 
''Kan du se min seng?'' Spurgte han mig. ''Ja'' Smilede jeg. ''Okay'' Sagde Malik og vendte ryggen til skærmen og småløb over i sin seng kun iført boxershorts. Han kravlede op i sengen og lagde sig indunder dynen. ''Sådan!'' Sagde han til mig. Jeg kunne ikke rigtig se ham ordentligt, da der jo var mørkt hos ham, men jeg kunne dog godt lige ane, at han lå i sin seng. 


''Er du klar?'' Spurgte jeg ham med et smil. ''Ja'' Svarede han mig. ''Okay'' Sagde jeg og tog en dyb indånding. 


''Found myself today
Oh I found myself and ran away
But something pulled me back
The voice of reason I forgot I had

All I know is you're not here to say
What you always used to say
But it's written in the sky tonight

So I won't give up, no I won't break down
Sooner than it seems life turns around
And I will be strong even if it all goes wrong
When I'm standing in the dark I'll still believe
Someone's watching over me

Seen that ray of light
And it's shining on my destiny
Shining all the time and I won't be afraid
To follow everywhere it's taking me

All I know is yesterday is gone
And right now I belong
To this moment to my dreams

So I won't give up, no I won't break down
Sooner than it seems life turns around
And I will be strong even if it all goes wrong
When I'm standing in the dark I'll still believe
Someone's watching over me

It doesn't matter what people say
And it doesn't matter how long it takes
Believe in yourself and you'll fly high
And it only matters how true you are
Be true to yourself and follow your heart

So I won't give up, no I won't break down
Sooner than it seems life turns around
And I will be strong even if it all goes wrong
When I'm standing in the dark I'll still believe

That I won't give up, no I won't break down
Sooner than it seems life turns around
And I will be strong even when it all goes wrong
When I'm standing in the dark I'll still believe
That someone's watching over, someone's watching over

Someone's watching over me
Oh-oh, oh-oh
Someone's watching over me'' 


Jeg tog en dyb indånding igen, da jeg havde sunget min sang færdig. Jeg kunne næsten fornemme at Malik var faldet i søvn, da han ikke sagde noget, efter jeg havde synget færdig. 


Jeg smilede svagt. ''Jeg elsker dig Malik.. Sov godt'' Sagde jeg til computeren hvorefter jeg lukkede computeren sammen og lænede mig tilbage i sofaen.


Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet og lod mit blik bevæge sig rundt i rummet. Jeg kiggede over imod gangen og mit blik stoppede helt automatisk. Jeg så Justin stå og luer, men han fjernede dog hovedet. Jeg sukkede igen. 


''Bare kom frem Justin. Jeg har set dig'' Sagde jeg opgivende og lænede mig frem i sofaen og kiggede over imod gangen. 


Justin kom frem og jeg smilede skævt til ham og rystede på hovedet. ''Hvorfor står du og gemmer dig?'' Spurgte jeg ham med et skævt smil og og løftet øjenbryn. 


Justin kiggede bare på mig og lignede en der havde set et spøgelse. ''Hallo Justin!'' Sagde jeg og løftede begge mine øjenbryn i vejret. Justin tog nogen skridt frem og satte sig i stolen for enden af sofabordet. 


''Hvorfor har du aldrig fortalt mig, at du kan synge?'' Spurgte han mig undrende. Jeg fniste lidt og sukkede svagt bagefter. ''Fordi jeg ikke kan synge Justin'' Sagde jeg og prøvede at overbevise ham om, at jeg ikke kunne synge. Det virkede dog ikke som om, at han troede på den. Han rynkede panden af mig og rystede på hovedet. 


''Hvad snakker du om?.. Du kan synge!. Jeg har selv lige hørt det!'' Sagde han bestemt, men ikke fordi, at han mente det ondt på nogen måde!. Jeg sukkede lidt og lænede mig tilbage i sofaen og kiggede bare på Justin. Jeg orkede virkelig ikke at diskutere om hvorvidt jeg kunne synge eller ej. Vi fik ikke noget ud af det alligevel, så det kunne jo være ligemeget, ikke?. Jeg mente ikke jeg kunne synge, så jeg valgte at sige, at jeg ikke kunne synge!. Så enkelt er det!. 


''Hvad var det for en sang, du sang?'' Spurgte han mig stille. Jeg holdte mig blik kort på Justin, som bare sad og kiggede mig i øjnene. Jeg kiggede lidt ud af vinduerne og bed mig lidt i læben, hvorefter jeg kiggede på Justin igen og sukkede lidt. 


''Det er en sang jeg skrev dengang min far døde.. Jeg har faktisk dedikeret den til ham, men nu synger jeg den for Malik hver gang vi snakker sammen inden han skal sove. Det er hans godnatsang, hvis man kan sige det sådan'' Svarede jeg ærligt og sukkede lidt. 


''Forstår Malik godt hvad du synger?'' Spurgte Justin mig. Jeg nikkede kort. ''Malik kan godt engelsk, så Ja. Min mor har lært ham det, så han også kunne begge sprog ligesom mig, men han kunne også en del dengang han var lille og stadig boede herovre.. Dengang min far levede!'' Sagde jeg og sukkede ved den sidste sætning. Justin nikkede forstående. ''Hvad synes du så om den?'' Spurgte jeg ham grinende, da det hele ikke skulle blive alt for følsomt!. 


''Den er virkelig fantastisk Ida!. Du har seriøst talent!'' Sagde han og sendte mig et seriøst blik. Jeg nikkede lidt med hovedet og smilede svagt og sukkede igen. ''Men, hvad var det du ville siden du kom?'' Spurgte jeg ham for at snakke om noget andet. 


''Hvorfor skifter du emne?'' Spurgte Justin med et skævt smil. ''Fordi jeg ikke gider at diskutere hvorvidt jeg kan synge eller ej'' Svarede jeg med et smil. ''Der er jo ikke noget at diskutere!. Du KAN synge og du har virkelig talent!.. Du kan danse, synge og endda skrive sange!. Har du andre talenter som jeg ikke har hørt om endnu?'' Spurgte han mig. Jeg fniste lidt. ''Nej, jeg tror du kender til dem allesammen nu, så skal vi ikke bare komme videre.. Hvad var det du ville?'' Spurgte jeg ham med et skævt smil. ''Tss'' Smilede Justin og rystede på hovedet af mig. 


''Okay så!.. Jeg kom for at vise dig min nye sang. Pusit nok'' Sagde Justin med et opgivende suk. Jeg tror godt, at han ville snakke lidt mere om min sang osv. men det magtede jeg virkelig ikke, for vi blev sku ikke enige. Jeg sang ikke godt nok og sådan var det bare!. 


''Den er simpelthen færdig?'' Spurgte jeg overrasket og smilede stort. Justin nikkede. ''Har du ikke kun været 4-5 dage om at skrive den?'' Spurgte jeg ham undrende. ''Joo, men når man har noget god inspiration, så er det ikke så svært at skrive en sang.. Du burde vide det nu hvor du jo også skriver sange'' Smilede Justin skævt. ''Hold nu kæft Justin.. Jeg skriver ikke sange. Jeg har kun skrevet en sang i mit liv og det er den du lige har hørt, okay'' Sagde jeg og kiggede opgivende på ham. ''Jaja okay, så siger vi det'' Svarede Justin med et smil. 


Justin kiggede ned på den blok han havde i hånden og sukkede lidt og vendte så blikket over imod mig. ''Skal jeg synge den eller vil du læse den?'' Spurgte han mig med et smil. ''Syng den dog. En sang er bedst at bedømme når der er en melodi'' Smilede jeg til ham. Justin smilede og nikkede til mig og kiggede så ned på papiret. 


''Don't the water grow the trees
Don't the moon pull the tide
Don't the stars light the sky
Like you need to light my life
If you need me anytime
You know I'm always right by your side
See I've never felt this love
You're the only thing that's on my mind

You don't understand how much you really mean to me
I need you in my life
You're my necessity (yeah)
But believe me you're everything
That just makes my world complete
My love is clear the only thing that all I ever see

You're all I ever need
Baby you're amazing
You're my angel come and save me
You're all I ever need
Baby you're amazing
You're my angel come and save me

Don't the water grow the trees
Don't the moon pull the tide
Don't the stars light the sky
Like you need to light my life

We can do anything you like
I know we both can get it right tonight
You got your walls built up high
I can tell by looking in your eyes

You don't understand how much you really mean to me
I need you in my life
You're my necessity (yeah)
But believe me you're everything
That just makes my world complete
And my love is clear the only thing that all I ever see

You're all I ever need
Baby you're amazing
You're my angel come and save me
You're all I ever need
Baby you're amazing
You're my angel come and save me

When it comes to you
Baby I'm addicted
You're like a drug, no rehab can fix it
I think you're perfect baby, even with your flaws
You ask what I like about you
Ooh, I love it all
When it comes to you
Baby I'm addicted
You're like a drug, no rehab can fix it
I think you're perfect baby, even with your flaws
You ask what I like about you
Ooh, I love it all

You're all I ever need
Baby you're amazing
You're my angel come and save me
You're all I ever need
Baby you're amazing
You're my angel come and save me

You're all I ever need
Baby you're amazing
You're my angel come and save me
You're all I ever need
Baby you're amazing
You're my angel come and save me'' 


Justin smilede svagt og lagde så blokken med sangen på bordet. ''Hvad synes du?'' Spurgte han mig. Jeg smilede skævt. ''Jeg elsker den'' Smilede jeg stort til ham. ''Gør du?'' Spurgte Justin og lignede en der virkede overrasket over, at jeg elskede den. ''Ja!. Den er fantastisk... Men?. Hvem synger du om?'' Spurgte jeg ham med et smil, da jeg faktisk blev en smule nysgerrig. Justins tekster plejede jo altid at have en mening og en betydning, så han måtte jo kunne lide en pige, siden han vælger at lave sådan en smuk sang. 


''Øhmm.. Det er ikke nogen'' Svarede Justin usikkert, hvilket slet ikke lignede ham. ''Ej Justin kom nu!. Jeg ved du har skrevet den imens du har haft en person i tankerne. Dine sange har altid en betydning.. Hvem er du vild med?'' Spurgte jeg lidt grinende. Justin smilede skævt og kiggede lidt ud af vinduet og sukkede. 


Justin vendte blikket tilbage på mig. ''Er det ikke okay, hvis jeg holder det lidt hemmeligt stadigvæk?'' Spurgte han mig stille men stadig med et lille smil. Jeg smilede svagt og nikkede så. ''Selvfølgelig'' Smilede jeg forstående. Manden skulle jo have lov til at have privatliv, men det gjorde mig faktisk virkelig nysgerrig.. Han var vild med en eller anden og det pinte mig lidt, at han ikke ville fortælle hvem det var!. Måske var det en man kendte?.. 

_________________________________________

Fortsættelse følger imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...