Do you remember me. {1D} (Pause)

Den 19 årige Julie Smith, tager med sin mor og lillesøster fra London til New York. Da de havde vundet en rejse, men ikke nok med det, var One Direction i også i New York. Med en directioner som lillesøster skal man jo være sød, at tage med til koncerten. Men der er noget Julie ikke har fortalt hendes lillesøster, at hun rent faktisk kender Harry Styles fra bandet og at de også har være kærester før X-factor. Følg med i "do you remember me" <3

37Likes
27Kommentarer
1372Visninger
AA

6. And then we met again

Da vi var kommet tilbage på hotellet besluttede vi os for at tage på resturan, men vi kendt ikke rigtigt byen. ''Skal vi ikke bare gå lidt rundt også kan vi finde en resturan imens'' sagde jeg næsten opgivende.

Da vi var kommet ud fra vores hotel værelse kom der en rengørings kone forbi, og smilte til os. ''Du har virkelig noget flot hår'' sagde hun til Marie, Marie skyndte sig at sige tak til damen. Marie smilede stort og tog en tot af hendes hår og snorede det rundt om hendes finger. ''synes du også jeg har noget pænt hår, Julie?'' spurgte hun mig om, med øjne som næste sang af glæde. ''selvfølgelig har du det Marie'' sagde jeg til hende og beundre hendes hår. Jeg gik lidt bagved hende, okay hendes er virkelig flot. Det går til lidt over numsen og så er det lyserbrunt og let krøllet. Det var lidt det hår jeg havde da jeg var yngre, bortset fra at hendes er meget pænere.

Da vi var kommet ud fra hotellet. lignede vi et stort spørgsmåls tegn. ''Jeg spørg lige ham manden der ovre'' sagde min mor og pegede over på en mand der stod i veldigt fint tøj det ligner han ventede på nogle. Da min mor næste var noget hen til ham opfattede jeg at jeg havde set den mand før, men jeg kunne ikke huske hvor fra. Da min mor kom helt hen til ham smilte hun enormt meget, var det en hun kendte. ''Marie ved du hvem den mand er?'' spurgte jeg forventnings fuldt ''Ja det er ham som der synger'' sagde hun stolt. ''synger, hvor henne'' spurgte jeg og kiggede igen på manden ''Ham der som sang med One Drection i x-factor'' sagde hun som om at jeg var komplet dum. Jeg kiggede over på ham igen, sang med dem i x-factor, hvad? Men så slog det mig Robbie Williams. Okay jeg føler mig helt vildt dum, tænkt at jeg ikke kunne se det var ham. ''kom'' sagde jeg og tog Marie i hånden.

da vi var noget over til ham kiggede han på mig og jeg sagde hej og han sagde selfølgelig hej igen. da min mor endelig stoppede med at snakke til ham, som faktisk var lidt pinligt fik vi taget nogle billeder med ham, selv min mor ville have et billede. Da ham var fået sagde min mor ''En eller anden resturan som skulle ligge 80 meter her fra, var vidst rigtig god'' sagde hun og vi fulgte efter hende. Da vi langt om længe havde fundet resturanen, da vi som altid går forkert, var der kø. Vi fandt ud af at man blev sendt ind i hold. 5 ''familier'' af gangen.

Da det endelig var vores tur blev vi flugt til et bord i enden af resturanen, som faktisk ikke gjorde noget. Da vi havde sat os begyndte vi at kigge på menu kortene, og dem der sad omkring os som fik deres mad. jeg havde siddet og kigget lidt, og havde også fundet noget som jeg tror jeg vælger, jeg kiggede igen over imod en dør hvor de kom ud med maden fra. Der kom en tallerken med en kæmpe burger og pommes lige som Harry altid bestilte hvis vi var ude at spise sammen. jeg fulgte tallerken med øjene, det så ud som om at hun gik i retningen af det bord som stod foran os eller det vil sige det jeg kan kigge hen på da min mor og lille søster sidder på den anden side. Det var en ung dreng der sad foran mig der skulle have den, hvis jeg skal være helt ærlig så ligner han virkelig Harry. Det var Harry!

Da han havde fået hans mad kiggede han op. Han sagde noget til manden der sad ved siden af ham, de begge grinte af ham. Gud hvor jeg savner det grin. Jeg sad sådan set bare og strirrede på ham, da jeg kunne se at han kiggede på ham, jeg skyndte mig hurtigt at flytte mine øjene fra ham. ''mor jeg går lige på toilettet'' sagde jeg og rejste mig.

På vej ud til toilettet kunne jeg mærke at der var en der følte efter mig, men jeg gik bare videre.

Da jeg havde fundet toiletterne kom man ind i en gang først, da jeg var gået ind af døren kunne jeg mærke en hånd på min skulder. Jeg vendte mig om, og selfølgelig var det Harry. ''Hej Julie!'' sagde han med et perfekt smil. De smile huller han får når han smiler er det sødeste i verden, og hvordan hans øjne ændre sig når han er glad, glad? for at se mig, juhuu! ej stop det Julie! ''Hej Harry'' Sagde jeg og begyndte at gå ind på pige toilettet.

Da jeg gik ud igen var Harry der stadig. ''Hvad laver du'' spurgte jeg med en lidt pige stemme for ikke at lyde som om jeg synes at han er mærkelig. ''Jeg ventede på dig'' sagde han med det smil igen. Hvorfor også det smil, det giver mig næsten sommerfugle i maven. ''Det behøves du altså ikke Harry'' sade jeg og smilte. ''jeg vil bare give dig denne her'' sagde han og forsvandt ud af døren.

Det var et lille hvidt papir hvor der stod: ''Hey Julie, jeg ved ikke om du har nogle planer for i morgen aften, men hvis du ikke har mød mig kl. 20.00 på mit hotel.''

Heeeej! undskyld for et kort kapitel, men jeg har ikke tid til at skrive mere, sorry! Huske at LIKE! (Ikke rettet igennem fordi jeg stadig er doven)

-Cecilie_MP

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...