We can't love each other 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen fra, "We can't love each other 2"
Marine fandt ud af, at hun var blevet gravid med Justin. Samme tid frier Justin til hende og hun sagde selvfølgelig ja. Men forhindringer, laver jordskælv i forholdet. Justin prioterere sin karrierer før Marine. Hvad sker der så, når ens forlovede ikke har tid til en?

173Likes
185Kommentarer
58134Visninger
AA

23. Kapitel 22 - Cody

Justin's synsvinkel (2 dage senere)

"Jo Bieber, det lød rigtig godt", sagde Cody og lavede en thumbs up. Jeg lavede et nik med hovedet og tog hørebøfferne af, og satte dem på stativet. Jeg gik ud af lyd rummet og kom ind i studiet, altså der hvor man redigere tonerne osv. Vi havde nok været i gang med at lave musik, i mindst 12 timer. Det var som sagt meningen, at vi skulle lave 2 sange. Men melodierne og sang teksterne fløj inde i hovedet og derfor skulle de selvfølgelig ud. "Gal, jeg er udmattet", fastslog jeg og kastede mig ned i sofaen, der var placeres bagerst i studiet. "Også mig, men vi skal lige blive færdig med denne her", konstaterede han og drejede på stolen, så jeg kunne se hans ansigt. Jeg sukkede træt og gned mig i øjnene, "jeg smutter lige ud for at lave noget kaffe. Ellers kan jeg umuligt holde mig vågen", sagde jeg og rejste mig langsomt op. "Ey, tag noget med til mig", kom det ivrigt fra ham. Jeg nikkede forstående og trådte ud af rummet. Da jeg kom ud, tog jeg min cap af og kørte mine fingre igennem mit hår et par gange. Hold kæft, hvor kunne jeg godt sove lige nu. Jeg skulle være udhvilet til Chaz' surprise party, som skulle holdes i aften. For at være nøjagtig, 12 timer. Så jeg havde tid til, at sove lidt. Klokken var lige nu 7 AM (07:00). Jeg traskede med tunge skridt ind i køkkenet. Alt så ud, som jeg sidst havde forladt det. Jeg tjekkede om der var vand og kaffe bønner nok i maskinen, hvilket der var. Jeg trykkede på knappen 2 gange, altså så koppen blev fyldt helt op. "Forstyrrer jeg?", mumlede en sød stemme bag mig, som fik mig til at dreje hovedet. Jeg tog en slurk af min kaffe, Cody's var stadig igang med at laves. Jeg rystede hurtigt på hovedet, "overhoved ikke", svarede jeg med en hæs stemme. "Så...Er i snart færdig?", spurgte hun og satte sig på køkkenbordet. Jeg nikkede, "den sidste sang er færdig før du ved det", sagde jeg grinende. "Bare få noget søvn okay, du ligner noget en kat lige har slæbt ind af døren", indrømmede hun drilsk. "Jamen, det vil jeg da tage som en komplement", svarede jeg optimistisk og vendte mit hoved tilbage mod kaffe maskinen. Cody's kop var også fyldt, så jeg tog den i min ledige hånd. "Vi er nok færdige om 1 time eller måske lidt mere", fastslog jeg og kyssede Mary på kinden, inden at jeg forlod hende. 

"Du skal måske lidt højere op i tonen", forklarede jeg og pegede på computer skærmen, hvor vi kunne se tonerne. "Jeg kan prøve", sagde han glad og tog hørebøfferne på igen. "Okay, jeg starter den fra omkvædet af, så kan du selv følge med", sagde jeg og ventede på, at han gav mig et tegn til, at jeg kunne starte den. Han begyndte at synge, og da sætningen kom, ramte han helt perfekt. "Skide godt Cody", jublede jeg glad og lavede et tegn med hånden, hvilket betød at han skulle komme ud til mig. Han skyndte sig og da han kom, spillede jeg det for ham. "Du havde ret, det lyder bedre", grinede han glad. Selvfølgelig kunne man redigere tonerne på computeren, men Cody og jeg foretrak at synge dem selv, i stedet for at lave det. Altså, hvis man selv kunne gøre det, hvorfor skulle man så redigere det? "Jeg sender alle sangene til Scooter og spørger, hvad han synes om dem", fastslog jeg og slukkede computeren. Altså, jeg ville sende dem senere. "Okay, ring eller skriv til mig, hvad han synes om dem", svarede Cody og drak det sidste, der var i hans kaffekop. "Hey Simpson, vores fans kommer til, at gå helt amok", grinede jeg spændt og gned mine hænder op og ned. Han begyndte at grine, "det tror jeg skam også. Det er lige før, at det her skulle være et album for sig selv. Vi ville tjene kassen på det", foreslog han bestemt. "Dude, det er sgu da en god ide", udbrød jeg højt. "Hvornår kommer jeg ikke med gode ideer?", grinede han og trak på skuldrene. "Hey, prøv lige at kigge på mig igen", sagde jeg og viftede med hånden foran ham. Han vendte sit hovede, så vi fik øjenkontakt. Jeg nikkede og begyndte at smile, "jep...der er sgu dollar tegn i dine øjnene", jokede jeg. "Det kan sgu godt være, men vores fans er sgu vigtigst", sagde han bestemt og smilede skævt. "Tja..Det viser dine øjne ikke lige frem", grinede jeg og gav ham en lammer. "Ha ha...", lød det sarkastisk fra ham. "Men det spørger jeg Scooter om", indskød jeg og rejse mig op fra kontor stolen. "Super", "Hvis du er meget træt, så kan du sagtens overnatte her. Gæste værelset er klar", pointerede jeg og gik henimod døren. "Det ville være dejligt, men jeg skal hente min søster fra lufthavnen senere, så jeg tror jeg smutter hjem", fortalte han og rejste sig fra sofaen. "Allison? Det er lang tid siden, at jeg sidst så hende", indrømmede jeg. "Ja, også her du! Hun har haft travlt med sine egne sange", sagde han og gik ud af døren. Jeg fulgte med ham ud og lukkede døren. "Så må du hilse hende og køre forsigtigt hjem", "det skal jeg nok Bieber", smilede han og gik ud i indgangen. "Fald nu ikke i søvn, på vej hjem", drillede jeg og iagttog ham tage sine sko og jakke på. "Det ville du ønske", konstaterede han og rystede lidt på hovedet, med et smil på læben. "Ja, du kender mig for godt", svarede jeg og åbnede hoveddøren. "Ja, men hils Mary", sagde han og gik ud af døren. "Skal jeg nok Simpson", fastslog jeg og lukkede døren. Jeg gik ind i stuen og satte mig på sofaen. Klokken havde allerede passeret 8.30 AM (08:30), så det havde taget ca. 1 time, da vi også havde snakket uden at lave noget. Jeg fandt min mobil frem, som lå nede i bukselommen. Nu skulle mine beliebers drilles lidt.

@justinbieber: @CodySimpson just walked out of my door. We have so many songs to show u guys. 

@justinbieber: @Codysimpson they aren't ready

Jeg fik et lille smil på læben, da en masse begyndte at skrive nogle sjove svar. Jeg elskede deres dejlige kommentarer. Jeg kunne slet ikke fatte, at de havde været grunden til min berømmelse. Eller det var jo mit talent, men uden dem havde jeg sgu ikke været, hvor jeg var nu. Og takket være min ihærdige manager, så havde han fundet mig og han havde bragt mig og min sjæleven sammen. Hvor ville jeg egentlig havde været nu, hvis alt det her slet ikke var sket for mig? Ville jeg spille hockey for dem i Toronto? Ville jeg havde været en street peformer, med et side job? Hvad ville jeg egentlig havde været?

♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...