We can't love each other 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen fra, "We can't love each other 2"
Marine fandt ud af, at hun var blevet gravid med Justin. Samme tid frier Justin til hende og hun sagde selvfølgelig ja. Men forhindringer, laver jordskælv i forholdet. Justin prioterere sin karrierer før Marine. Hvad sker der så, når ens forlovede ikke har tid til en?

173Likes
185Kommentarer
58300Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Min grimme krop

Marine's synvinkel

Hvilken kjole skulle jeg tage på? Øhm..Jeg kløede mig selv i nakken, mens jeg studerede de 2 ekstrem flotte kjoler, der hang på stativet foran mig. Jeg kunne vælge den sorte. Den var stropløs og var pæn lang. Den gik mig helt ned til føderne, mens den fersken farvede kjole var kort. Den havde stropper og sad stramt ved brystet, men blev løsere jo længere ned den gik. Hmm...Hvordan fanden kunne det være så svært, at finde den perfekte kjole? Måske fordi det var min onkel og hans kommende kone's bryllup, jeg skulle til. Mine tanker blev afbrudt, da en banken på døren kunne høres. "Hey baby, er du snart klar?", kom det nysgerrigt fra Justin, i takt med at han kom gående mod mig. "Niks, jeg kan ikke vælge", sukkede jeg tungt og lagde mig ned i sengen. "Tag den ferskenfarvede, den sorte er bare så..normal", pointerede Justin og tog fat i den ferskenfarvede kjole. "Ja, men ligner det så ikke, at min mave er for stor?", spurgte jeg undrende og kiggede ned på min mave. Jeg var efterhånden 5 måneder henne, hvilket betød at min mave var okay stor. "Mary, jeg vil da gerne kunne se min datter", grinede han og lagde sig ned ved siden af mig. Ja, efter 12 uger, kunne man jo godt se, hvilket køn barnet var. I vores tilfælde, havde vi været så heldige at få en datter. Jeg ønskede mig da også en dreng på et tidspunkt, men det kunne man jo altid lave senere. Justin og jeg var stadig kun 21 år, men det var da heller ikke for tidligt, at stifte en familie, så længe man bare var klar. "Skat?", kom det undrende fra Justin. "Huh?", sagde jeg forvirret. "Du er helt væk, tag nu denne her kjole på", grinede han og kastede den ned på mig. Jeg nikkede stille, "kan du ikke lige gå ud, jeg skal skifte?", spurgte jeg usikkert. "Hvorfor? Jeg vil gerne se din sexede gravide krop", konstaterede Justin og lavede elevator blikket. "Seriøst Bieber, smut", grinede jeg og slog ham hurtigt med kjolen. "Hvorfor?", gentog han og løftede sit ene øjenbryn. "Fordi, at min mave er så grim", sukkede jeg stille og stirrede ned i jorden. Jeg havde det ikke så godt med, at Justin skulle se min grimme krop. Jeg havde fået et par enkelte strækmærker, ikke at det var overdrevet, men bare 2-3 mærker. Jeg brød mig ikke særlig meget om dem + min krop var lidt hævet. Igen, så var det ikke så meget, men bare lidt. "Skat", begyndte Justin og gik hen til mig. Han stod på knæ, så han kunne se mig direkte i øjnene, når jeg som sagt sad på sengen. "Du vil altid være smuk i mine øjne, du er den smukkeste kvinde jeg kender", fastslog han og nussede mig på kinden. "Du ved lige hvad du skal sige Jus, men gå ud alligevel", bad jeg med et lille grin på læben. "Jeg prøvede da", pointerede han og trak på skuldrene. Han kyssede mig hurtigt på munden og maven, inden han gik ud. 

Jeg fik endelig skiftet tøj og jeg var meget tilfreds med resultatet. Den ferskenfarvede kjole, klædte min hud. Min hud var lidt solbrun, jeg havde fået en masse sol, da vi jo også var i Juni måned. Jeg gik ind på toilettet, hvor jeg så mig selv i spejlet. Jeg havde fået lagt en meget flot mørk øjenskygge. Jeg havde selvfølgelig også mascara på. Mine vipper var bukket og foldede sig på en meget fin måde. Jeg elskede bare de tider, hvor make uppen sad som den skulle. Alle kendte nok  til de kaotiske tider, hvor man seriøst lignede en cirkus klovn. Jeg havde krøllet mit hår og sat mit lange pande hår ud til siden. Jeg havde forresten pandehår, men de gik ud til hver sin side. Så det var ikke sådan, at håret lå over panden, men det lå sammen med alt det andet hår. Håber i forstår! Lidt svært, at forklare. 

Jeg havde fundet et par sorte ballerinaer frem, stilletter kunne nemlig ødelægge min ryg. Jeg ville helst ikke skade min krop og mit barn, for den sagsskyld. "Justin, hjælper du lige?", råbte jeg, da jeg nåede til trappen. "Kommer", råbte han tilbage og før jeg vidste det, kom han løbende op ad trappen, som en lille dreng. Jeg vidste egentlig godt, at Justin virkelig gerne ville have en dreng. Det kunne man som sagt lave på et andet tidspunkt. Men der var bare en dag, hvor Justin virkelig holdt en tale om, hvor meget han glædede sig til, at se sin lille prinsesse. Han var så glad, men samme tid havde han også ekstremt travlt. Hans karriere var for alvor sat igang, ikke at den ikke var det før. Men nu boede han nærmest i studiet. Han kom selvfølgelig også hjem, men han var der ikke engang den dag, jeg fik afvide hvilket køn, barnet var. Hans arbejde var åbentbart vigtigere til tider. Når, hvor kom vi fra. Justin havde placeret min arm over hans skuldre, mens han forsigtigt, hjalp mig ned af trappen. "Du Biebs, vi burde seriøst få lavet en elevator", foreslog jeg oprigtigt. "Hvad? Du ved godt, at jeg har klaustrofobi, ikke?", mumlede han overrasket. "Ja, og den skal overvindes", grinede jeg bestemt. "Aldrig, vi skal ikke have en freaking elevator her", kom det seriøst fra ham. "Aw..Er min forlovede bange for en stål kasse?", sagde jeg med en latterlig stemme. "Hey, stop det der", bad han og grinede. Vi nåede endelig ned af trappen. "Tager du ikke vores gave og giver mig min jakke og taske?", jeg sendte ham et bedene blik. "Of course honey, alt for dig", sagde han og kyssede mig hurtigt på munden. 

♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡

Næste afsnit kommer ved 15+ likes

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...