I´m comming for you. (Big Bang fanfiction, mest Taeyang)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2014
  • Opdateret: 23 jan. 2016
  • Status: Igang
De mødtes for mange år siden, for hende var det venskab, men for ham var det mere. Venskabet gled stille ud i sandet og de mistede kontakten, men han blev ved med at elske hende, følge med i hendes liv. En dag får han den forfærdelige nyhed, hun er kommet til skade og det er slemt, men hvad skal han gøre, hans karriere kører på fulde drøn, men hvad er vigtigst arbejde eller kærligheden.

4Likes
0Kommentarer
479Visninger
AA

6. Jeg er på vej

Taeyang P.O.V

 

Jeg står ude bagved scenen og gør mig klar, hjernen køre på autopilot. Min krop ved præcis hvad den skal gøre og hvilke trin der passer til musikken. Mine tanker er imidlertid et helt andet sted. Jeg har planlagt alt ned til den mindste detalje. En bil holder klar ude ved bag udgangen og venter på mig, min bagage er allerede pakket og ligger i bilen. Jeg kan høre værterne snakker inde på scenen, og lige om lidt er det mig.  Jeg går ind på min plads og stiller mig klar, venter på at tæppet faldet ned og viser min silhuet til mine dejlige fans. Jeg kan mærke tæppet bevæge sig bag mig, og høre fansnes skrig. Musikken begynder og jeg kan høre min egen stemme lyde gennem højtalerne, jeg kan mærke mine læber bevæge sig  og vibrationerne i min hals. Jeg har fra starten af elsket Eyes, nose, lips, af en enkel grund. Den første ros jeg fik for den kom fra Mai. Hun var den første der hørte den og den første der elskede den.

 

Min optræden er slut, men jeg skal være her til vinderen af denne uge har fået sin præmie, især fordi jeg selv er normineret. Havde det været en anden dag eller en anden uge, en uge uden nogen dårlige nyheder, ville det have været fantastisk at være normineret, men lige nu vil jeg helst bare afsted, fange mit fly. Der bliver banket på min dør, og en kvinde med hovedtelefoner gør tegn til at jeg skal følge med. Hun føre mig hen til indgangen af scenen, hvor mange af de andre kunstnere også står og venter på afslutningen af showet. Soyu fra Sistar kommer hen til mig og stiller sig foran mig. Hun er også normineret til denne uges krone. Jeg lægger ikke mere i det, hvis hun vil stå foran mig må hun da gerne det, men da hun hurtigt men diskret tager min hånd og giver den et klem inden hun igen giver slip.  Jeg har kendt Soyu længe snart og hun har altid været god til at læse folks følelser, og jeg har aldrig været særlig god til at gemme noget.

 

Vi bliver alle ledt ud på scenen og jeg tager plads i midten sammen med Soyu og nogle af de andre solister, mens grupperne omringer os. Værterne står et par meter foran os og snakker, men jeg høre ikke rigtigt hvad de siger. På den anden væg, modsat af scenen hænger et stort ur, og jeg har meget travlt hvis jeg skal nå mit fly, og for at gøre det endnu værre er det midt i aften trafikken. Skærmen over os bliver tændt og tallene ud for os begynder at gå op ad. Jeg ser ikke hvilke der stopper først, men jeg ser mine egne tal fortsætte opad og opad indtil det stopper som den sidste og konfetti falder ned fra loftet. Jeg kan ikke lade være med at smile, jeg elsker at vinde. Jeg går hen og bukker hurtigt for værterne inden jeg tager imod mit trofæ og en mikrofon. Jeg prøver at snakke, men jeg kan slet ikke snakke så det kan høres, men alle fansene som skriger, jeg fjerner mikrofonen fra min mund og smiler ud over publikum som flipper ud. Til sidst trækker jeg på skuldrene og kigger hen på værterne som står og griner bag mig. En af dem går frem og tager mikrofonen ud af min hånd igen og de begynder deres slut tale, i mens kommer en hel masse hen og bukker for mig og lykønsker mig. Endelig begynder folk at bevæge sig ned fra scenen, jeg skynder mig at følge efter.

 

Ude bagved står min manager klar, han tager trofæet fra mig og giver mig min rygsæk med pas og billetter, inde han begynder at små løbe mod  bagudgangen, jeg skynder mig efter ham. Han åbner døren og jeg løber ud til bilen som holder klar.  Jeg hopper ind på bagsædet og min manager sætter sig ind på forsædet. Vi køre hurtigt og lige da trafikken begynder at lukke sammen, trykker min manager på en knap og en sirene begynder. Det overrasker mig ikke, på dage hvor Big Bang har haft meget travlt har managerne brugte sirener så vi kunne komme frem til tiden. Ulovligt? ja, er bøden stor? Nej overhovedet ikke, det kan faktisk betale sig. Jeg ser hvordan bilerne foran bliver kastet til siden og vejen åbner sig for os. 20 minutter senere holder vi foran lufthavnen.  Jeg skynder mig ud af bilen og tager min kuffert som min manager allerede har fundet frem og står med. Mens vi går ind gennem dørene og går mod indtjekningen, får jeg nogle instrukser om hvornår jeg skal være tilbage, hvornår mit fly går, og hvad det er jeg skal, den dag jeg kommer tilbage på. Han har tjek på alt, en bil vil endda vente på mig i Danmark som kan køre mig hen til Mai. Selvom han ikke er glad for min lille tur, er han gået hele vejen for at gøre den let for mig. Han følger med mig hele vejen til security hvor han får mig igennem udenom køen, mest fordi vi er sen på den, lader folk ikke til at være sure. På den anden side kigger jeg hurtigt på en skærm inden jeg begynder at løbe mod min gate, flere gange må jeg springe til siden fordi fans løber ind foran for at prøver at få et billede eller en autograf, men jeg løber videre.  Da jeg løber rundt om et hjørne står en medarbejder fra lufthavnen. Det er tydeligvis mig hun har ventet på for hun løber foran mig hen til gaten og nærmest skubber mig ind i flyet og hen på min plads. Inden hun skyndet sig ud igen og en steward lukker døren efter hende. Flyet letter og om 12 timer er jeg i Danmark.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...