Why Don't We Go There ~ 1D ~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2014
  • Opdateret: 8 jul. 2014
  • Status: Igang
Harry styles har ændret sig en del efter berømmelsen stiger ham til hovedet, og derfor vælger hele bandet og familien at sende Harry ud på en tvangs ferie. han for intet af vide om turen ud over at det er en privat familie som han skal bo hos. familien han kommer til består af en lille gruppe mennesker på 3. Hanna og Johnny O'conner.. og ikke mindst deres 17 årige teenager datter Hailey O'conner som bestemt ikke bryder sig om overklasse folk som Harry styles. - hvad sker der når Harry begynder at lære Hailey at kende? og vil han komme til at kunne lide at være på det mystiske sted? vil der blive følelser indblandet eller vil de begge bare have ugerne til at få så hurtigt som muligt? - vil du finde ud af dette, så følg med i min nye movella 'Why Don't We Go There'

1Likes
0Kommentarer
182Visninger
AA

2. Kapitel 1

Harry;

-,, please sig det er løgn.. det her kan i bare ikke gøre i mod mig..?” sukkede jeg tungt, inden jeg så rundt på de fire velkendte ansigter, der alle sad og kiggede bedrøvet på mig. -,, Harry det er jo ikke fordi vi ønsker at du skal være væk så længe.. men du ved.. de kloge hoveder mener det er bedst for dig.. for os alle sammen i længden” mumlede Niall, inden han så bedrøvet på mig med hans flotte blå øjne. Jeg så kort rundt på dem alle sammen igen. -,,Det er kun et par uger.. og hey! Du for sikkert en skide god tur..” sagde Zayn opmuntrende, inden Louis kom hen og satte sig ved siden af mig. Jeg tog tungt mit hoved ned i mine hænder, inden jeg rystede på hovedet. -,, jeg kan bare ikke se hvorfor det er MIG der har brug for det her.. jeg vil hellere være på scenen.. eller være sammen med jer?” sukkede jeg kort, inden jeg igen lod blikket glide hen over de fire drenge som jeg elskede højere ind noget andet her i verden. -,, Harry det er godt for alle sangere og få noget velfortjent ferie engang i mellem.. og du for lov til at opleve noget nyt” sagde Liam i hans dejlige rolige toneleje.

 Sådan sad vi i mange minutter hvor vi sad og snakkede frem og tilbage, inden drengene virkelig fik mig overbevist om at jeg skulle tage af sted.. for i sidste ende havde jeg ikke selv noget valg.

Min mor, Anne kom kort efter ind i stuen til mig og drengene. Hun sendte mig et kærligt smil, inden hun så rundt på drengene. -,, skal i ud og have jer en sidste aften, inden Harry rejser i morgen tidlig?” spurgte hun, inden hun bed sig kort i læben, hvilket hun gjorde når hun ikke følte sig helt tilpas, eller hvis hun var meget nervøs. -,, jeg har ikke lyst til det helt store.. så kan vi ikke bare blive her hjemme?” spurgte jeg drengene om, som alle hurtigt blev enige om, at vi skulle gå ned i det store ude hus som familien altid havde haft her på grunden. Ja faktisk havde vi brugt mange uger i denne hytte.. og det var stadigvæk lige fantastisk at komme derned og bare bruge alene tid med drengene.

 

Næste morgen kom min mor ned og vækkede mig, så vi kunne komme afsted. – vi skulle jo helst ikke komme for sent til mit fly.

Selvom jeg ikke gad afsted.

Det var bare generelt noget lort det hele lige pt.

At være væk fra drengene så længe. Vores crew og ikke mindst min familie.. men såden er livet jo bare.

Under køre turen ned til lufthavnen var der meget stille i mellem os, for ærligt så havde jeg ikke noget at skulle have sagt. Et eller andet sted bebrejdede jeg jo dem alle for at sende mig væk. Sende mig væk til et sted jeg ikke vidste hvor var. Jeg havde ingen ide om jeg måtte bruge min mobil, eller om der var internet.. det eneste jeg vidste, var at det var en privat familie som jeg skulle bo ved. Min mor havde prøvet flere gange på at overbevise mig til at de sikkert havde et fedt hus, og sikkert os var mega flinke.

Som om så nogle mennesker er flinke? – de gør det sikkert kun fordi de tjener kassen på det?

Nå men vi var noget helt ind til lufthavnen, og havde fået parkeret bilen. Vi gik stille i tavshed ind til den lange kø der allerede var kommet, da der åbenbart var flere afgange nu her omkring dette tidspunkt. Et par enkle fans kom stille hen til mig.. -,, hey det er Harry styles!” gispede en pige inden hun hoppede op og ned på stedet. -,, omg harry.. må jeg ikke få en autograf.?” spurgte hun om, inden jeg smilte kort til hende. -,, selvfølgelig” svarede jeg stille, inden jeg tog den kuglepen som den anden pige ved siden af gav mig. Jeg skrev hurtigt et par autografer til pigerne, inden jeg så igen endelig fik lidt mere fred til at tænke dette igennem igen. Jeg skulle være væk i over 6 uger.. til et fremmed sted.. et sted jeg ikke måtte vide hvor, og hvilke mennesker det var?

 

Hvad havde de dog rodet mig ud i?  

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så prøver jeg igen med at lave en movella.. ikke lige det bedste kapitel men jeg håber da det bliver bedre og ikke mindst længere med tiden J så bær’ over med mig.. xD haha

Xx Camilla

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...