No Angel {S3}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jul. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
[Bog 3 - Stalker]

Da Harry blev dræbt, begik Alice selvmord. Hvad Alice ikke vidste var, at Harry faktisk havde en skudsikkervest inde under sig, hvor der kom falsk blod ud. Det var kun Harry der selv vidste det. Alice bliver hastet til hospitalet så hurtigt at de ikke når at fange Josh, der løb.
Alice ligger på hospitalet mange dage, indtil hun bliver udskrevet, men den udskrivelse var ikke hvad hun forventede..

-Tak for idéen 1D_Louise_1D.

206Likes
199Kommentarer
20788Visninger
AA

1. Prolog

Prolog – No Angel

 

Please wake up, i need you and you need me.Det var en håbløs stemme, der snakkede til mig. Jeg ville så gerne se ham igen, men jeg kunne ikke. Mine øjne var lukkede og jeg var bange for at, de aldrig ville åbne igen.

Babe, I´m so sorry that you thought I died.” Denne gang græd han. Jeg kunne ikke mærke noget i min krop, kun høre hvad der forgik omkring mig. Den mest skræmmende tid, var nok når lægerne kom og tjekkede mig. Jeg kunne kun høre vejrtrækning og ingen stemmer, når de var her.

I will never make that trick again, never. ” sagde han. Jeg savnede hans grønne øjne, der kunne få min dag til at lyse op. Jeg savnede at mærke ham og jeg savnede hans læber mod mine.

I love you really much, never forget that. Okay?Han lød som sit gamle ´jeg´. Ham der altid bestemte hvad jeg måtte og ikke, selvom det var et spørgsmål, skulle jeg bare acceptere det. Og det var dét jeg elskede en del ved ham.

____

”Oh my.. Alice.” Den var så fremmed den stemme, at jeg ikke kunne huske hvem det var. Jeg kunne høre at der var flere omkring mig, men hvem?

That son of a bitch killed my daughter!” Nu vidste jeg hvem det var, min familie. Far, mor, min stedmor og stedfar og andre søskende. Jeg var ikke glad for de var her, fordi jeg vidste at hvis jeg vågnede ville de tage mig tilbage.

”Shut up. She´s not dead,  she will soon wake up and we´ll take her with us.” Jeg havde hundrede procent ret, i alt hvad de mente. Jeg fik ikke lov til at have min mening længere og de var sikkert vrede på mig, fordi jeg blev forelsket i Harry.

”Can i talk to her alone?” Hvor kendte jeg den stemme?

”Yeah sure.”

Der var lidt stilhed, før et suk lød. Jeg kunne genkende det som Niall´s vejrtrækning. Han måtte være skuffet over mig.. Ligesom alle andre.

”Hi Alice, its me Niall. I´ve missed you so much.” sagde han.  Jeg hørte han rykkede sig hvor han sad og at han trak vejret rystende og hårdt.

”Why did you leave me? I know you were kidnapped, but you´d fall in love with him.. I can´t believe it, Alice. I´m not mad at you, but.. Arh, I´m so confused. You were like my little sister and I cared.” Hvis jeg kunne, ville jeg havde grædt. Niall var altid god til at snakke med mig, så jeg forstod det. Og at han så mig som hans lillesøster, var meget rørende.

”I know Harry have been here, he left flowers for you.” sagde han med mere væmmelse i stemmen, end før. Jeg vidste ikke han havde givet mig blomster? Det blev der aldrig nævnt.

”I know you probaly love him, but please come home with us.” bad han. Jeg ville ryste på hovedet, hvis jeg kunne. Jeg ville ikke tilbage, jeg ville blive hos ham jeg elsker.

_____

”I love you Alice.” Sagde Harry for tredje gang i dag. Det var 2 dage siden Niall og min familie var her og jeg var stadig ikke vågnet. Harry havde fortalt han var gået i skjul, da de kom. Han var stadig efterlyst.

”The hospital want more money, for being quit. And I´m going to give it to them, no matter what. ” fortalte han. Det var rigtigt, hospitalet blev betalt for ikke at sladre om at Harry var her.

”You know what, when you wake up I´m going to kill Josh. This time I´ll win.” sagde han og jeg kunne ikke lade vær med at råbe af ham, i mine egne tanker. Han skulle ikke dø, fordi Josh vil have sin vilje. Jeg ved godt at Harry blev forsøgt myrdet, men der skal ikke ske mere kaos. Dette er nok.

”I wan´t to tell you something, because I know you probaly won´t remember.. I´ve thought of it a long time now, and I wanna know if you one day, will marry me?” Ja, det vil jeg. Men hvad nu hvis den dag aldrig kommer, så kan vi ikke. Vi ved intet om jeg vil overleve dette, men jeg vil være stærk. For din skyld Harry. Det var det jeg ville fortælle ham, hvis jeg kunne.

”I gotta go now Honey, the others are waiting for me back home.” sagde han og jeg mærkede han var tæt på mig, på grund af hans vejrtrækning. Jeg hørte en lyd, som lød som et kys.

”Bye love you.”

_____

”We don´t know if she will survive. The tests is very different each time.” hørte jeg en sige. Jeg var ligeglad med de tester, jeg ville overleve. Ingen kunne stoppe mig fra at kæmpe.

”But.. Can´t you do something else? Medicin, anything?” Det var Harry. Han var er igen, efter at gå i går. Jeg savnede det store hus vi havde sammen og den lille hytte hvor alt skete.

”We´re sorry Sir, but there isn´t much time left.” Jeg hørte Harry græd af ordene, han fik advide. Jeg ville også have grædt, men.. Jeg kan ikke og vil muligvis ikke igen. Lægerne mener jeg nok ikke kommer til at leve. Hvis de faktisk vidste hundrede procent at, jeg kunne høre, ville de nok ikke have sagt det ved mig.

Baby I will fight for you. No matter what, I will fight.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...