No Angel {S3}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jul. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
[Bog 3 - Stalker]

Da Harry blev dræbt, begik Alice selvmord. Hvad Alice ikke vidste var, at Harry faktisk havde en skudsikkervest inde under sig, hvor der kom falsk blod ud. Det var kun Harry der selv vidste det. Alice bliver hastet til hospitalet så hurtigt at de ikke når at fange Josh, der løb.
Alice ligger på hospitalet mange dage, indtil hun bliver udskrevet, men den udskrivelse var ikke hvad hun forventede..

-Tak for idéen 1D_Louise_1D.

206Likes
199Kommentarer
20836Visninger
AA

7. 5

Kapitel 5 – No Angel

 

Harry´s P.O.V

Jeg havde fået Zayn, Liam og Louis til at bo hos mig i to dage nu. Vi skulle finde på en plan, så vi kunne få Alice tilbage. Jeg turde ikke engang tænke på hvad de kunne have gjort ved hende. Jeg havde selv prøvet det, tænkte jeg.  

Jeg kiggede på de andre, som var fuld i gang med at finde beviser. Derimod Zayn, som den bom stærke fyr han er, ledte han efter flere folk til os. Dog var der intet held, men jeg vidste altid hvem vi kunne tage. Niall James Horan. Selvom han ville have Alice med hjem, ville jeg ikke tillade det.

”Urgh, where are they?” mumlede Liam, der ihærdigt trykkede på tasterne. Jeg søgte videre på min Mac efter stedet. Hvis man kom derind, gik der lang tid før man kom ud igen. Jeg vidst godt hvordan det så ud, men hvor vidste jeg ikke. Ingen ved om min fortid, ikke engang Liam eller Louis som jeg har kendt siden jeg slap ud. Derfor var jeg en del bange for hvad Alice gik igennem nu. Et forfærdeligt minde poppede op i mit hoved, som jeg prøvede at gemme væk men det var for stærk.

”Harry! Come here!” råbte Leonardo inde fra stuen af, jeg var ude i køkkenet. Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og fór ind i stuen, hvor røgen fra hans cigaretter fyldte mine næsebor. Jeg hostede en gang, inden jeg stod foran ham.

”Take this  knife and cut yourself. Five times.” Sagde han og gav mig en lommekniv. Jeg tog rystende imod den, selvom jeg var van det til. Jeg var skræmt over ordene, five times, som blev ved med at køre rundt i mit hoved. Jeg plejede normalt kun at skulle gøre det 2-3 gange, om ugen. Sådan gjorde han, når han ikke gad at bruge kræfter på mig.

”O-okay.” stammede jeg og løb ned på mit værelse. Det var usselt og gammelt. Men i det mindste havde jeg stadig min dagbog, som jeg hele tiden var bange for de skulle tage fra mig.

Jeg satte mig ned på min seng og trak op i mit ærme. Jeg satte kniven mod min arm og den blodige masse løb ud omkring kniven og ned af min arm. Jeg bed mig selv i læben, for ikke at græde. Sådan gjorde man ikke! Fik jeg tit advide af Leonardo. Det var det første dage at jeg græd, hvilket udviklede sig til at jeg blev kaldt tøsedreng. Det var en hård tid, hvilket det stadig er. Snit, snit, snit, snit, snit.. Jeg var færdig og jeg havde bare mest lyst til at skrige og græde. Jeg var kun 17 og skulle igennem dette. Hvis jeg nogensinde ville komme ud, ville folk tro jeg bare var et usselt barn engang. Det er du Harry! Sagde min indre stemme. Jeg tørrede kniven af i den gamle madras. Jeg hev mit ærme ned igen og gik op til Leonardo igen, hvor de andre også sad. De elskede at se mig lide!

”I´m d-done.” stammede jeg. Han fik sin kniv og hev mig lidt ned, han hev op i mit ærme og undersøgte hvor meget blod som løb ned af den. Han var ligeglad med om det landte på gulvet, jeg skulle alligevel rydde det op senere.

”Good boy, now. Make us dinner.” sagde han og skubbede mig væk igen.

”Harry! Are you in there?”

Jeg kiggede forskrækket på de andre, som sad og rystede i mig. Jeg havde ikke langt mærke til mine tåre, der løb ned af mine kinder. Jeg rejste mig hurtigt op og satte kursen mod toilettet. Jeg låste døren og fandt noget til at tørre mine øjne. Jeg håbede virkelig ikke de fik Alice til det samme.

”Harry are you okay?” spurgte en stemme, bag døren. Jeg snøftede inden jeg låste døren op og gik lige forbi Louis der stod med et bekymret blik.

”I´m fine, sorry.” sagde jeg og satte mig ind foran computeren igen. Jeg begyndte at søge efter ting, uden at tænke på deres blikke på mig. Jeg bebrejdede dem ikke, de vidste jo ingenting om min fortid og jeg.

__

”We can ask Niall, but he´s a friend of Alice. We need to convince him, so he won´t take Alice with him.” sagde jeg og kiggede for første gang i noget tid på dem.

”Yeah, call him.” sagde de. Jeg trak min mobil op af lommen og indtastede hans nummer. Jeg havde vidst det lige siden jeg tog Alice´s mobil dengang.

”This is Niall Horan.”

”…..”

”I swear I´m going to kill you!”

”….”

”W-what? She´s kidnapped. How?”

”….”

”Yeah I know him. Idiot. Where can I meet you?”

”….”

”Okay, I´ll be there at 10am tomorrow.”

”….”

”Bye.”

”I´ll be at the park tomorrow, to talk with him. You can spy on us, if you want.” sagde jeg, rejste mig og gik udenfor. Jeg fik trangen til at ryge igen. Jeg fandt æsken under potteplanten som stod op af muren og hev en cigaret ud. Jeg satte ild til den og tog et sug.

Min tanker endte det sted jeg ikke ville hen, men jeg kunne ikke stoppe.

”Now, I wan´t you to smoke.” sagde Leonardo, der holdte en cigaret foran min mund. Jeg nægtede, med min mund i en lige streg og rystede mit hoved fra side til side. Han blev ved med at flytte den hen, hvor jeg havde min mund. Andy, Josh og Kalan holdte mine arme og jeg sad på knæ, mens de andre så på.
”Do it Harry!” hvæsede han og tog fat i min kæbe. Han satte den mod mine læber, men jeg gav ikke op. Han slap min kæbe med et ryg og forsvandt ud mod badeværelset. De holdte mig stadig, da han igen kom ind med et pilleglas.

”You know what this is, don´t you?” spurgte han og satte sig foran mig på en stol. Jeg kiggede på glasset og etiketten var der skrevet med tusch over. Drugs to bad kids, på. Et drillende smil bredte sig over hans læber, da han så mit skræmte ansigt. Han tog en pille ud af glasset og tog fat i min kæbe.

”Be a good boy now and take this.” sagde han og hev i min mund, for at få den åben. Jeg rystede gentagende på hovedet, men han fik uheldigvis skubbet den ind.
”Bring me water.”

Han satte glasset foran min mund, men jeg nægtede endnu en gang. Han holdte for min næse i 2 minutter før jeg gispede efter vejret og fik skubbet vandet ind. Jeg slugte det, på grund af chokket. De slap mine arme og jeg lagde mig ned på gulvet. Jeg var træt og nægtede at gøre noget. Jeg blev pludselig hevet op igen, på en skulder og de lagde mig ned i mit eget rum igen. Svimmelheden tog over mig og jeg kunne ikke længere koncentrere mig.

”Goodnight.”

Jeg ville aldrig glemme den tid. Jeg ville aldrig glemme hvordan det var at blive behandlet sådan. Jeg håber ingen i verdenen prøver dette lige nu, eller vil i fremtiden.

Jeg hev min halv færdige cigaret ud af munden og ned på jorden. Jeg trådte på den, med en tåre trillende ned af kinderne. Jeg var færdig med det shit!

Authors note:

Hvad synes i og har i ikke også ondt af Hazza. Jeg håber i kan lide den, for det kan jeg faktisk virkeligt godt. Nu ved i jo også hvad han gik igennem som lille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...