Bloodstream

Mack er en pige som går i High School. Hun har en helt normal hverdag indtil den dag hvor der starter en ny dreng i hendes klasse, nemlig Justin.
Der opstår hurtig følelser, men noget forhindre i at de skal blive mere end bare venner, en hemmelighed, en hemmelighed ingen må vide.
Vil Justin nogensinde fortælle hemmeligheden til Mack? Finder Mack selv ud af hvad hemmeligheden er? Vil de finder sammen selvom hun ved hvad den er?
Find ud af det i Bloodstream.


36Likes
78Kommentarer
4784Visninger
AA

15. kapitel 10


Hvad havde jeg dog gang i, i går? Hvordan kunne jeg blive så sur på Mack? hvordan kunne jeg få hende til at græde?. Jeg har virkelig lavet noget lort hun vil sikkert aldrig tilgive mig, måske er jeg heldig at hun vil tilgive mig hvis jeg siger hvad jeg i virkeligheden er, men det kan også ødelægge det hele. Jeg kan ikke risikerer at hun siger det til alle mulige. Det kan godt være at jeg stoler enormt meget på hende, men alligevel kan jeg bare ikke sige det.
Hun elsker mig jeg elsker hende, hvorfor kan jeg ikke bare være normal? det hele ville være meget nemmere. Måske skal jeg bare flytte igen og lade som ingenting, og blive væk for altid selvfølgelig skal jeg ikke det, det kan jeg simpelthen ikke gøre mod Mack igen det er helt udelukket. 

Mine tanker flyver rundt jeg kan slet ikke holde styr på dem, derfor har jeg taget en pjækkedag for at finde frem til hvad jeg skal gøre med hensyn til Mack. Mine overvejelser er så belastende at jeg er lige ved at kaste op.

Måske er det skæbnen der mener at hun skal vide at jeg er en vampyr, måske kan hun hjælpe mig med det. Måske kan hun hjælpe mig med Jason. Hvad fanden snakker jeg om hun skal overhoved ikke hjælpe med noget, hvis hun kommer til skade ved jeg virkelig ikke hvad jeg gør. Hun betyder jo alt for mig, hun er næsten den eneste jeg holder af, hun er mit livs kærlighed, hende jeg skal giftes med, og have børn med. Vi har en kæmpe fremtid forud, en fremtid vi skal skabe sammen.



Jeg har taget en pjækkedag i dag, mest fordi jeg ikke forstår Justin. Han er blevet så anderledes, og det er ikke ligefrem på den gode måde. Alle de ting han er begyndt at gøre jeg kan slet ikke kende ham mere.

Lige nu sidder jeg foran min computer og prøver at søge på nogle ting som er sket for Justin, de mærkelig ting som da han fik streger rundt om øjnene, kommer vildt uventet, skynder sig væk når jeg kommer til skade. Bare i det hele taget alt det der er sket på de få uger vi har været sammen.  Det er begyndt at blive mere og mere mærkelig, og nu vil jeg have en forklaring. Så hvis han ikke har en forklaring kan det jo være at nettet har.

Jeg trykker hurtigt på enterknappen og op kommer alle mulige forklaringen, de alle sammen viser det samme. Det kan jo ikke være rigtig, Justin kan umuligt være en vampyr det er for langt ude. Det her giver virkelig ingen mening.

Igen  trykker jeg på enterknappen med et nyt spørgsmål, igen kommer forklaringerne op, til min uheld er det præcis det samme der kommer op. Kan det virkelig være rigtig at Justin er en vampyr? findes der overhoved vampyrer? Hvis han er, er han så farlig?. Alle spørgsmålene vrimler rundt i mit hoved. En ting er sikkert, jeg bliver nød til at snakke med ham og det skal være lige nu.

Jeg løber ned af alle trapperne og åbner hurtigt døren, jeg løber hen ad fortovet. Det er blevet lidt mørkt heldigvis lyser lygterne som er er blevet tændt. Jeg kan endelig se Justins hus, jeg løber helt op til døren og banker  på.

Lyden af fødderne som er på vej hen mod trappen gør at jeg bliver mere og mere nervøs. Døren går langsomt op og frem kommer Justin.

"Hvad laver du her?." Spørger han svagt om, han ser lidt bekymret ud, han ligner en der har tænkt hele dagen. Det har han sikkert også, for jeg har hørt at han heller ikke var i skole.

Jeg går direkte til sagen jeg gider ikke vente mere. "Hvad er du?." Spørger jeg. Min stemme er lige ved at knække af skræk, jeg ryster og har det generelt bare dårligt. Jeg kan se Justin åbner munden men skynder sig hurtigt at lukke den igen, det er som om han ikke kan få det sagt.

"Hvad mener du?." Svarer han, han prøver at lyder forvirrende men det virker ikke særlig godt. Jeg løfter det ene øjenbryn så han ved at jeg ved noget. "Okay hvad ved du?." Spørger han lidt efter.

"Er du en vampyr?." Jeg kigger spørgende på ham, han kigger lidt rundt omkring som om han er nervøs. Problemet er at det bare gøre mig mere nervøs end hvad jeg allerede er.

"Øhm nej." Svarer han lidt usikkert. "Der findes jo ikke vampyrer." Siger han lidt efter med en sølle stemme. Det er så tydeligt at han lyver, lyver om noget jeg ikke må vide.

"Justin nu siger du hvad der er i vejen med dig!." Siger jeg måske lidt strengt, men jeg er træt af at han ikke bare kan sige sandheden. "Har alt bare været løgn. Alt det med os. Du kan jo ikke engang sige sandheden til mig." Siger jeg lidt frustreret. Han irriterer mig bare gevaldigt lige nu.

"Nej det må du ikke tro alt har ikke været løgn." Siger han meget ærligt så jeg ved at han ikke lyver, Justin er bare en af de personer som bare ikke kan lyve.

"Så sig sandheden." Jeg kigger ham dybt i øjnene, de flakker lidt. Det er så nemt at se at han holder noget hemmeligt.

"Jeg kan ikke." Svarer han med en trist stemme.

Jeg vender mig om og går lidt væk jeg gider ikke at hører på ham mere. "Justin vores forhold er slut hvis du ikke siger sandheden, så når du endelig er klar til at fortælle det, er jeg klar til dig." Råber jeg til ham, mine øjne begynder at svig. Tegn på at jeg er ved at græde. Jeg har mistet manden i mit liv hvis han ikke fortæller den hemmelighed, Men det må han selv om.

Det er enten hemmeligheden eller mig, han vælger helt selv.

----------------------------------

DRAMA!!

Hvad synes i om kapitlet?

Skriv hvad i tror der kommer til at ske.... <3

Linnea H. <3
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...