Bloodstream

Mack er en pige som går i High School. Hun har en helt normal hverdag indtil den dag hvor der starter en ny dreng i hendes klasse, nemlig Justin.
Der opstår hurtig følelser, men noget forhindre i at de skal blive mere end bare venner, en hemmelighed, en hemmelighed ingen må vide.
Vil Justin nogensinde fortælle hemmeligheden til Mack? Finder Mack selv ud af hvad hemmeligheden er? Vil de finder sammen selvom hun ved hvad den er?
Find ud af det i Bloodstream.


36Likes
78Kommentarer
4782Visninger
AA

3. Kapitel 1


Så ligger jeg her igen, igen ligger jeg i min seng og læser den samme bog, som jeg allerede har læst 5 gange. Jeg er ikke typen som plejer at læse, men denne her bog er bare noget specielt. Den hedder The Vampire, men ingen ved hvem der har lavet den, der står nemlig ikke hvem forfatteren er. Mange siger at vampyrer ikke findes, men der er også andre der tror det omvendte. Altså at de findes. Jeg er en af de personer som ikke tror at de findes, hvis jeg skal være helt ærlig er det noget være fis at tro på.

I morgen skal vi i skole igen, efter en dejlig lang sommerferie. Der skal vidst nok starte en ny elev i vores klasse, hvis jeg husker rigtig hedder han Justin.

"Drøm"

"Mack og Emily kan i lige komme ned" jeg gik ud af døren på mit værelse, og efter kort tid kom Emily ud af hendes dør, hvis i skal være i tvivl så er det min storesøster, og vi har værelser lige ved siden af hinanden.

Vi gik begge ned af trappen, og hen mod stuen hvor vores forældre stod. De havde taget overtøj på, de skal sikkert ud og spise.

"Hva' så" spørger Emily om, hun ligner lidt en rocker og er lidt af en badgirl, men det er nu ret cool.

"Vi tager en tur i biografen, så vi er først hjemme ved midnat, så det betyder at i selv skal lave mad, er det forstået"

Vi nikkede begge to, og før vi havde set os om var de allerede taget af sted.

"Du laver mad Emily" det er ikke fordi jeg ikke gider at lave mad, det er mere fordi jeg ikke kan finde ud af det, lidt pinligt når man er 17 år.

"Jeg skal nok." Siger Emily med en lidt irriteret stemme.

"Tak"

Jeg gik op af trapperne og ind på mit værelse igen. Jeg lagde mig i sengen og begyndte at læse videre i min bog.

Jeg kunne se blodet i hendes flotte hals, det frister, bare en lille bid kan vel ikke skade. Mit hoved kom tættere og tættere på hendes hals. Hun prøvede at skrige, men det vil aldrig nytte noget. Jeg holdte hende stramt i hænderne så hun ikke kunne slippe forbi mig. Mit hoved var nu så tæt på at der kun kunne være et papir i mellem os, jeg tog forsigtig den første bid. Jeg blev pludselig svimmel, men ikke på den dårlige måde. Blodet smagte fantastisk, selvom jeg havde lovet aldrig at ville dræbe et menneske igen, kunne jeg bare ikke holde op.

Jeg fik tømt hende for blod. Jeg kan svagt mærke blodet dryppe fra min hage, jeg tog pigen som jeg ikke engang vidste hvad hed, jeg kastede hende over i en busk, der lød et lille bumb. Ingen ville finde hende, for dyrene vil spise hende helt færdig. Og ellers er det kun knoglerne der er tilbage.

"Der er mad," jeg stoppede med at læse, jeg satte hurtigt et lille bogmærke i. Jeg gik hen til døren, og ned af den lange trappe. Jeg gik hen til spise stuen, jeg satte mig ned på den stol som jeg plejer at side på.

Maden smagte virkelig godt. Jeg ved ikke helt hvad det var, men spiste det dog alligevel. Man kan svagt hører vinden udenfor, og regnen som rammer vinduerne. 

"Skal vi ikke se en film søs?." Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal lave så jeg kan lige så godt bare se en film, det kan jeg da få tiden til at gå lidt med.

"Jo, men hvad skal vi så se?." Spørger jeg Emily om for jeg har virkelig ingen ide til hvad vi kan se.

"Øhm... vi kunne se nogen afsnit af The Vampire Diaries?."

"Okay, så gøre vi det."

Serien er faktisk virkelig god. Den handler jo også om vampyrer, jeg tror bare at jeg har en interesse for vampyrer. Jeg gik hen i stuen og satte mig på sofaen, jeg kan tydeligt hører at Emily er på vej her over. Hun træder altid virkelig hårdt når hun går rundt, det lyder som en flok elefanter.

Jeg kan se Emily ovre ved døren, hun gik hen til det store fladskærms tv. Hun satte hurtigt filmen på, eller faktisk serien. Hun kom hen og satte sig ved siden af mig.

Vi havde set et par afsnit, og klokken var blevet virkelig mange.

"Hvornår var det mor og far ville være hjemme?." Jeg kan tydeligt mærke at jeg er gået hen og blevet lidt nervøs, for jeg synes at vi har siddet her i okay lang tid.

"02.12."

"Emily du ved godt at mor og far skulle være hjemme klokken 00.00 ikke?." Jeg kan tydeligt mærke nervøsiteten i mig.

"Jo." Svare hun lidt usikkert.

Vi kigger forskrækket på hinanden, er der mon sket noget med dem? lad os bare sige at vi begge to er helt hvide i ansigtet, mest på grund af at vi er bange.

Vi er som frosset til sofaen. Ingen siger noget, ingen bevæger noget, her er helt stille. Udover regnen som rammer vinduerne.

Jeg kigger hurtigt op på Emily.

"Hørte du også det?." Hun nikker svagt. Lyden kom igen, lyden af nogen der banker på vores dør. Vi kigger hinanden i øjnene, man kan tydelig se at vi er bange. Vi rejser os på samme tid.

"Vi gøre det sammen." Siger Emily med en bange stemme. Jeg nikker, jeg er løbet tør for ord. Vi går hen til døren, og åbner den meget langsomt.

Vi kigger begge to helt forbavset, hvad laver politiet her?.

"Må vi godt komme ind." Politimanden siger det med en meget blid tone, men det bliver sikkert lavet om snart. Vi nikker svagt, politiet går ind og hen mod spisestuen, han sætter sig ned på en af stolene. Underligt at der kun er en politimand, der plejer ellers at være to.

"I må meget gerne sidde ned." Siger politimanden.

Jeg kigger over på Emily, og ser at hun også kigger på mig. Jeg giver hende et lille nik som betyder at vi skal sætte os ned. Vi går hen til bordet og sætte os.

"Nu skal i hører godt efter, og ikke gå i panik." Han sidder og kigger os i øjnene, med et virkelig seriøst blik. Jeg nikker, og det regner jeg også med at Emily gør.

"Jeres forældre er døde, de er borte, ingen ved hvad der er sket. De blev fundet i en affaldscontainer."

Alt gik i stå, hvordan kan de blive væk? Jeg kan tydeligt mærke det hele begynder at blive sort, og før jeg ved at det er jeg besvimet.

 

---------------------------------------

Hvad synes i om første kapitel?

Hvis i skal være tvivl, så er det noget hun drømmer/tænker tilbage til, så det er sket i historien.

Hvad kommer der til at ske?

gæææt <3

Linnea H. <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...