nice to meet you again ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
[luke hemmings]
At blive sendt på sommerlejr næsten hele sommeren er langt fra Sarah Adams kop te. Men det bliver det, eller i hvert fald en del af det, da hun møder Luke Hemmings, som også er blevet sendt afsted. Det startede med en lille ferie flirt, men det endte ikke der.
Mens hun virker som en glad og optaget pige, forgår der en hel masse ting i hendes liv. En flytning, væk fra alt hun kendte, til en lille by med fremmede mennesker. Udover hendes bedsteforældre, som var grunden til flytningen, da hendes bedstemor blev meget syg. At være enebarn med arbejdsnarkomaner som forældre og stå i en situation som hendes er ikke nemt.
Men som Luke gjorde hende i fantastisk humør fordi han var der, gjorde han hende også i dårligt humør da de forlod hinanden. Sarahs plan er nu at glemme alt og starte igen, men hendes plan mislykkes da hun møder Luke, igen.
Vil deres historie fortsætte eller slutter den der?

[AU - ikke kendte]

182Likes
423Kommentarer
60915Visninger
AA

4. that's a bad idea / Sarah & Luke

 

4

that's a bad idea

***

 

Lukes synsvinkel.

Jeg åbnede døren til Caféen, med et tilfredst smil på læben. Som sædvanlig røg nogle øjne hen på den, som nu åbnede døren. Uanset hvem det end var, men lige nu var det mig.

”Hey Luke. Hvor har du været?” Michael kiggede hen på mig, da jeg kom gående hen mod vores bor.

”Uhm… Jeg faldt i snak med nogen,” På en måde var det jo ikke at lyve, for jeg snakkede vel lidt med Sarah. Altså efter at vi skiftevist havde råbt af hinanden, og så brugt munden til noget andet. Men det var en helt anden sag.

”Hvem?” spurgte Ashton interesseret. Jeg bed mig i inder læben. Damn it! Hvorfor så mange spørgsmål. Hvorfor kunne de ikke bare tage et svar, som et svar. Jeg vidste pludselig, hvordan Sarah havde det. Et smil kom frem på mine læber, ved tanken om hende.

”Ikke en I kender” Jeg tror ligesom mit ikke så diskrete smil, fik afsløret min løgn. Calum gav mig det der blik. Det var det værste pædofil ansigt jeg nogensinde havde set. Hvis jeg ikke kendte ham, var jeg for længst ude af døren, og på vej til det sikreste sted jeg kendte. Jeg håbede da bare på, at han ikke fandt mig, gemt under min egen seng.

”Det tror jeg så nok ikke lige,” sagde han endelig, for det blik dræbte min sjæl. Jeg prøver at være poetisk her. Jeg prøver også at være punk over for Sarah, men nogen gange vil livet bare ikke som jeg vil.

”Hold nu bare mund.” grinede jeg og så på menu kortet. Det eneste vi sådan spiste herinde, var en stor bakke pomfritter, som vi delte og en sodavand hver. At dele en sodavand ville være akavet. Ville det ikke være næsten ligesom at kysse? At blande mundvand? Jeg fik virkelig det at kysse til, at lyde som den mest uromantiske ting nogensinde. Bare glem det.

Vi kaldte en tjener her hen. Spørg mig lige om han var bøsse? For ja. ”Hejsa drenge. Hvad skulle det være?” Tim smilede stort til os. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vidste ikke hvorfor, men jeg sad bare og ventede på at hans hår blev lyserødt.

Hvorfor ikke?

”Bare en stor bakke pomfritter, og fire sodavand.,” Tim havde efterhånden været den første til at tage i mod os, de sidste par dage. Helt ærligt, var det virkelig uhyggeligt, på virkelig mange måder. Når, men tim vidste hvad vi ville have, og der gik ikke lang tid før det hele også blev serveret.

”Til mine yndlingskunder,” begyndte han. Wow. Så tager vi det lige roligt. Han kunne lige så godt sige at han ville have sex med os, for altså. Se dog på ham. Den dreng, havde et smil, som virkelig ikke skreg andet end bøsse, bøsse, bøsse.

Jeg begyndte at grine sammen med de andre, da han forlod vores bord. Men vi skulle ikke være for rolige. Hvem ved? Måske stod han i øjeblikket og gloede på os bag disken. Luke, stop!

”Så Luke, fortæl. Hvem er den ven, som forsinker dig?” Jeg himlede straks med øjnene, og lagde mig straks tilbage, så min ryg ramte sofaens ryglæn.

”Så gå da væk, for helvede.” sagde jeg til Calum, som nu bare lignede en fornærmet bitch.

”Pige eller dreng?” spurgte Ashton så. Altså så stop dog. Min reaktion var så ligegyldig at det kunne dræbe dem alle sammen.

 ”Siden hvornår begyndte vi i femte klasse igen?” spurgte jeg så endelig, og hentydede straks til Ashtons åndsvage spørgsmål. De grinede alle sammen lidt af mig, før det hele blev lidt mere seriøst.

”Ej men Luke, vi er dine bedstevenner! Fortæl det nu bare,” sagde Calum.

”Ja, helt ærligt!” tilføjede Michael. Jeg så på Ashton, som jeg håbede var på min side, og havde sagt noget klogt som: Måske skulle vi bare lade ham være, og lade det ligge. Men nej.

”Det samme som dem.” sagde han. Jeg grinede kort og rystede så på hovedet.

”Det er ikke noget, som I behøver, at vide noget om,” Når jeg sagde det, mente jeg det. For tro mig. De vil ikke have en detaljeret genfortælling af vores kys. Nej, bare nej.

”Uha da! Det lyder frækt,” Calum lagde et virkelig stort tryk på frækt, hvilket bare fik mig til at indse, hvilket fjols han var lige nu.

”Du kommer ikke her og fortæller mig, at du havde sex i en skov vel?” kommenterede Michael. Folk burde vide hvornår de skulle holde mund, men nogle vidste det tydeligvis ikke.

”Jo, jeg havde seks bag ved et træ! Tag jer sammen, og kom videre,” sukkede jeg irriteret. Jeg var så tæt på at hoppede forbi Calum, og bare smutte ud af Caféen. På den anden side, ville der bare komme hundrede spørgsmål, og så ville jeg blive sur på dem. Det hele ville ende i et stort kaos, og for at være helt ærligt, var det bare ikke lige hvad jeg havde brug for eller orkede.

Calum lod sine hænder hæve sig i en slags forsvarsposition.

”Undskyld. Har du det røde eller noget?” Calum tog en slurk af sin sodavand, mens han nemt kunne mærke mit utilfredse blik. Jeg lod kommentaren ligge, og ventede bare på at de ville starte en intelligent samtale, hvilket var en virkelig dum forhåbning.

Mens de startede en samtale, om det de nu havde i hovedet, som nemt kunne være om en flyvende gris, faldt mine tanker hen på Sarah. Jeg havde ingen idé om hvad vi havde gang i, men det føltes rigtigt på så mange måder. Men ligefrem at holde det hemmeligt, ville være en udfordring, men en sjov udfordring. Det håbede jeg i hvert fald på. Hendes bløde læber dukkede op, og længslen efter dem blev større. Lysten til at styrte ud, og finde hendes adresse lige nu var stor. Men jeg var nød til at styrer det. Jeg bed mig selv i læben for at holde mit smil tilbage. Jeg fandt min telefon frem, og kiggede bare på skærmen.

”Luke, er du med på den?” Jeg kiggede forvirret op på den, uvidende om hvad de havde lagt af planer.

”Undskyld, men hvad?” De sukkede alle sammen, og prøvede så igen. ”Film aften, i weekenden. Det skal være blodigt!” Jeg sukkede og nikkede så.

 ”Jeg ser på det.” svarede jeg hurtigt. Tanken om os, der sad og så platte gyserfilm, fik mig kort til at smile. Hvorfor vi gad at se dem, anede vi ikke, men altså. Jeg tror at pointen var, at vi kunne sidde og blive forskrækket, for så at grine af det bag efter. Det var fantastisk selskab.

 

***

Sarahs synsvinkel.

Jeg smilede stort, da jeg åbnede døren. Min krop var tung, og jeg lænede mig derfor op af døren, med en fantastisk følelse i maven. Jeg tog en indånding, og gik ind i køkkenet.

”Hej mor” smilede jeg. Hun stod med sin telefon i hånden, og snakkede, mens hun stod med en kaffekop i den anden hånd. Hun satte en pegefinger op mod mig som betød ’vent lige’. Ikke fordi den var ny eller noget, for jeg havde fået den stukket i fjæset mange gange. Jeg mener bare, at det var min første dag på en ny skole. Hun burde have sagt til personen i telefonen, at hun var nød til at løbe, fordi jeg kom. Sådan var min mor ikke. Jeg sukkede tungt, da jeg så hende forlade køkkenet. Min hånd tog på om håndtaget på køleskabet, og tog noget juice ud. Jeg hældte noget op i et glas, og satte kartonen ind igen. Jeg sukkede og tog en slurk. Spørgsmålet var om jeg skulle gå op på mit værelse, og lade min mor tage det første skridt, og gå op til mig. Eller om jeg skulle være den voksne, og gå ud til hende nu.

Jeg tog valget, og tømte glasset, for så at smutte op på mit værelset. Min seng kaldte mit navn højt og tydeligt, hvilket resulterede i at jeg hurtigt smed mig i den, med min telefon foran mig. Typisk teenagere.

Jeg hørte nogle hæle ramme gulvet, hvilket betød at min mor var på vej herop.

”Ja vi snakkes, farvel.” tro det eller ej. Hun var ikke en gang færdig med samtalen.

”Hej Sarah, hvordan var skolen?” Hun satte sig ved siden af mig. Jeg slukkede min telefon med det samme, og kiggede irriteret på hende.

”Havde du ikke en samtale du skulle gøre færdig?” spurgte jeg. Hun så fornærmet på mig, og rejste sig så.

”Jo, men nu kom du jo hjem!” forsøgte hun. Jeg hævede mine øjenbryn, og kiggede i min ned i min telefon igen. Jeg var irriteret over, at deres arbejde fyldte så meget. De slæber mig med her over, hvor jeg ingen venner har, hvor jeg ikke kender andre end mine bedsteforældre, for så at starte på en ny skole, og når jeg så endelig kommer hjem, giver hun mig bare et vent lidt og går. Hvad fanden er det for en måde, at byde mig velkommen? Det kan godt være at hun fandt det acceptabelt, men det gjorde jeg ikke.

”Hør! Du ved du din far og jeg har meget travlt,” Jeg så irriteret på hende og satte mig så ordenligt op.

”Uanset hvor travlt I nu har, kan du sgu da ikke være bekendt at ignorer mig, når jeg lige er kommet hjem fra min første dag!” sagde jeg med en hævet stemme. Min mor satte sig ned ved siden af mig.

”Ja, det kan jeg godt se, og jeg er også meget ked af det” prøvede min mor med hendes dårlige forsøg på en beroligende stemme. Jeg bed hårdt sammen, og rejste mig hurtigt op.

”Vel er du ej!” skreg jeg. Jeg tog de få skridt hen mod døren for at gå nedenunder, men glemte en ting.

”Og mor. Det glemte at hente mig fra skole,” påmindede jeg hende om. Hendes øjne blev store, og hun rejste sig så hurtigt hun kunne.

”Oh Sarah, det er jeg…” Før jeg hørte mere var jeg allerede på vej ned ad trappen uvidende om, hvor jeg var på vej hen. Jeg smækkede døren bag mig, og gik. Himlen var grå, hvilket jeg var knapt så begejstret over.

Det er ikke her, hvor det hele bliver over dramatisk, og jeg begynder og tude og alt muligt. Jeg var bare vred, virkelig vred og skuffet. Jeg havde ikke noget at græde over, eller havde jeg? Da den første dråbe ramte min næse, bed jeg hårdt sammen. Bliv ved med at gå Sarah! Du skal ikke vende om nu.

Min plan var at gå ind mod byen, og se om der var en slags café eller en butik, hvor jeg kunne gå ind og forblive så tør som mulig. Helt ærligt, ville jeg fortrække caféen, da jeg nok ville blive smidt ud, hvis jeg bare stod i en forretning, uden at købe noget. Medmindre at de altså var glade for mennesker, som bare stod i forretningen. Jeg vidste nu, at det ville begynde at regne, da adskellige dråber ramte mig. For helvede da også. Hvorfor nu?

Regnen begynde at øse ned, så min plan om at forblive tør var mislykket. Jeg kom længere og længere ind i byen, og et par købmandsforretninger blev synlige. Jeg ville bare gerne have en café. Jeg gik i to minutter mere, og rundt om hjørnet, var der to caféer overfor hinanden. Caféen og Coffee, virkelig uimponerende navne. Tro det eller ej, men den her by var mere uopfindsom end hvad jeg havde regnet med.

Jeg kiggede ind af vinduet på Coffee, og siden det var en masse ældre mænd og damer, med kort i hånden fik jeg pludselig lyst til at gå over på den anden, hvor jeg spottede nogle på min alder. Jeg gik over gaden, og kiggede ind. Pis! Over i hjørnet sad Luke og hans bande, og hvis jeg gik derind, ville det være det mest akavede nogensinde. Jeg havde virkelig bare lyst til at lade mine læber føle hans igen, og hans piercing, gjorde hele oplevelse mere fantastisk, end den i forvejen var.

Jeg lod min ryg hvile op mod muren, og var tæt på at gå ind, men da jeg så mig selv i vinduet overfor, droppede jeg det hurtigt. Min mascara løb ned af mine kinder, og det så frygteligt ud. Jeg kunne næsten grine af mig selv. Der sad jeg, i øsende regnvejr med mascara løbende ned af kinderne, bange for at gå ind og mærke virkelighedes akavede stemning.

Jeg ville stadig ikke gå hjem til min mor, og få en enten ligegyldig forklaring eller en ordentlig skide balle. Jeg rettede mig op, og gik forbi døren til Caféen. Jeg havde ingen idé om, hvor jeg ville gå hen, men håbede bare på at jeg ville komme et sted hen. Det lød som om jeg flygtede fra et eller andet, hvilket jeg på en måde også gjorde. Lige nu frøs jeg virkelig, og ville bare gerne indenfor og have noget nyt tøj på.

Jeg hørte nogle lyder bag mig, men lagde ikke mere mærke til, og blev bare ved med at gå. Mit tøj var efterhånden blevet ret tungt, hvilket resulterede i at jeg gik ret så langsomt.

”Sarah?” En velkendt stemme lød bag mig. Jeg vendte mig om, og så Luke så lige ude foran Caféens dør. Jeg begyndte kort at smile en smule, og grinte kort.

”Hej” sagde jeg kort. Det hele var så åndsvagt. Jeg stod her drivvåd, og lignede lort, mens han stod der i døren, og kiggede på mig.

Han løb ud til mig, med sin hættetrøje i hånden. Da han endelig nåede ud til mig, lagde han hættetrøjen over mig, og hans hvide T-shirt var snart helt gennemsigtig, hvilket virkelig tændte mig.

”Hvad sker…” Han nåede knapt nok at åbne munde før døren smækkede længere tilbage.

”Luke?” Jeg kiggede om bag Luke, som også vendte sig om. Calum, Ashton og Michael stod i døren, og kiggede ud i regnen. De holdte sig inden for det lille halvtag, over det lille trappetrin.

”Uhm, drenge. Jeg bliver nød til at smutte. Vi ses i morgen.” Luke lagde hurtigt sin hånd på mig ryg, og skubbede mig fremad, for at få mig til at gå. Jeg havde det forfærdeligt over at trække Luke væk fra hans venner, og de måtte være virkelig sure på mig. Luke og jeg begyndte lige så stille at gå.

”Sarah, hvad sker der?” Luke så bekymret på mig, eller i hvert fald så meget, som jeg kunne se af ham. Jeg fokuserede på hans læber. Han havde det sødeste skæve smil og hans piercing var som ren sex.

”Sarah?” spurgte han igen. Jeg kom tilbage til den virkelige verden, uheldigvis.

”Jeg var bare tåbelig. Jeg blev sur på min mor, og det er bare tåbeligt,” Jeg grinede kort af mig selv. Virkeligheden var virkelige noget af det største lort der eksisterede. Jeg kunne få det hele til at føles så dramatisk, for så bare at finde ud af at det bare var endnu et skænderi. Uanset hvad, så var jeg blevet vred. Jeg følte mig så urespekteret i den familie. Jeg ved godt at jeg burde gå tilbage, jeg følte bare ikke for det. Jeg ville gerne indenfor, bare uden bøvl.

Jeg kunne nemt mærke Luke som kiggede på mig, og mit blev kun større, hvilket var en smule pinligt. Vi var begge to gennemblødte, og stod der i regnen, for bare at ligne to store smileys? Hvad fanden var det? Altså, hvor er mit sex? Ej det lød forkert.

Jeg bed mig selv i læben, og Luke tog straks det første skridt tættere på mig.

”Stop med det der,” bad han, og hentydede til mine tænder, som bed hårdt i min læbe.

”Hvorfor?” grinede jeg og bed min læbe igen. Jeg havde virkelig lyst til bare at springe på ham, sådan uden videre. Jeg var lidt ligeglad med, om han så faldt og slog hovedet. Jeg havde bare virkelig lyst til ham.

”Fordi…” tøvede han. Han holdte sig i hvert fald ikke tilbage, da hans læber ramte mine. Jeg glemte helt den del med at vi begge to var gennemblødte, hvilket var en ret sexet detalje, især når det kom til Luke.

Før jeg vidste af det havde jeg givet hans tunge fri adgang til min mund. Jeg ved ikke om mit smil midt i kysset virkelig ødelagde det hele, men uanset hvad var han stadig fantastisk til det han gjorde. Han fik mig vendt rundt, så jeg stod op af en murstensmur, som var utrolig kold. Men hvad gjorde det forskel? Jeg stod her, med Luke Hemmings, mens han krop var presset helt op af min. Hans ene hånd var placeret på mind kind, mens den anden støttede op ad muren. Jeg kunne mærke hans våde krop op af min. Min hænder begyndte lige så stille at kilde ham i nakken, og lege blidt med hans hår. Lukes læber dannede et smil, men han vendte hurtigt tilbage til mine læber. Hans hænder begyndte at køre op og ned ad min krop. Jeg kunne sagtens finde på at hive tøjet af ham, hvis vi altså ikke stod midt på gaden. Jeg kom til at tænke på, at vi faktisk stod midt på gaden, og havde vores livs længste snav, hvilket fik mig til at afbryde det.

”Luke?” Han lod forpustet sin hoved hvile på min skulder, og mit smil blev bare endnu større da jeg hørte hans dybe vejrtrækning.

”Luke, jeg er nød til at komme hjem,” hviskede jeg til ham. Han lod sin hoved komme op igen, og fik straks øjenkontakten med mig igen.

”Sarah?” hviskede han tilbage. Han havde det mest luskede smil placeret på læberne, og det gjorde mig en anelse bange.

”Det syntes jeg er en utrolig dårlig idé” erklærede han. Jeg så undrende på ham, og blev hurtigt forvirret. Sjovt nok tror jeg han fangede, hvor forvirret jeg var blevet.

”Sarah, vil du ikke tage med mig hjem?” spurgte han forpustet og bed sig hårdt i læben. Hans vejrtrækninger var dybe, han stod helt op af mig, hvordan kunne jeg sige nej?

Jeg bed mig i læben, og nikkede hurtigt. Han fik mig hurtigt kysset på kinden, og trak mig så afsted. Jeg smilede blot ved tanken, om hvad vi skulle lave.

***

hej folkens, if anyone is reading :'))

TUSIND TAK FOR 62 PÅ FAVORITLISTEN, jeg er virkelig taknemmelig, da jeg ikke ligefrem er et naturtalent ooooog 50 fans?! altså wow for mig her. Er så glad.

10000000000000 gange tak til jer,

og til frederikke for at hjælpe mig :))))

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...