nice to meet you again ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
[luke hemmings]
At blive sendt på sommerlejr næsten hele sommeren er langt fra Sarah Adams kop te. Men det bliver det, eller i hvert fald en del af det, da hun møder Luke Hemmings, som også er blevet sendt afsted. Det startede med en lille ferie flirt, men det endte ikke der.
Mens hun virker som en glad og optaget pige, forgår der en hel masse ting i hendes liv. En flytning, væk fra alt hun kendte, til en lille by med fremmede mennesker. Udover hendes bedsteforældre, som var grunden til flytningen, da hendes bedstemor blev meget syg. At være enebarn med arbejdsnarkomaner som forældre og stå i en situation som hendes er ikke nemt.
Men som Luke gjorde hende i fantastisk humør fordi han var der, gjorde han hende også i dårligt humør da de forlod hinanden. Sarahs plan er nu at glemme alt og starte igen, men hendes plan mislykkes da hun møder Luke, igen.
Vil deres historie fortsætte eller slutter den der?

[AU - ikke kendte]

182Likes
423Kommentarer
60928Visninger
AA

5. i followed her home / Sarah

 

5

i followed her home

***

 

Sarahs synsvinkel.

Luke gik stadig med armen om mig. Hans hættetrøje havde gjort et godt forsøg på at varme min krop op igen, men han gjorde det klart bedre. Hættetrøjen hang nærmest på mig, da Luke faktisk havde ret så brede skuldre.

Han trådte op på trappe trinet og skulle til at åbne døren, men han tøvede kort inden. Han smilede, og så lidt på mig. Vi stod i forvejen ret tæt, da indgangen ikke var det bredeste. Han tog et skridt tættetere på mig, og lod hans næse ramme min. Jeg smilede kort. Vi kunne da ikke gå sådan her ind i huset, klistret til hinanden med gennemblødt og tungt tøj. for ikke at glemme gennemsigtigt, Luke.

"Luke, er dine forældre ikke hjemme?" hviskede jeg. Jeg kunne mærke mit hjerte der begyndte st banke hurtigere, og jeg var sikker på at Lukes gjorde det samme, da hans vejrtrækning blev dybere.

"Jo måske," Han lod sine læber ramme mine, og pressede mig ens mule op sf muren. Jeg smilede kort, og trak mig ud af kysset.

"Så lad os vente til vi er på dit værelse," grinede jeg. Hans øjne blev store, og han bed sig hårdt i læben. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde på fornemmelsen at Lukes værelse, var som en hver anden teenager drengs værelse. Rodet og uorganiseret.

"Det er ikke ligefrem paradis deroppe," forklarede han hurtigt. Jeg smilede og så ned i jorden, mens min krop rystede en smule. Ikke for at lyde krævende, men jeg kunne virkelig godt bruge noget nyt tøj, eller bare komme indenfor. Det var som om Luke hurtigt opfangede det, og åbnede døren stille og lydløst. Han pegede over på trappen, som kom til syne lige da han åbnede døren. Vi listede os op ad trappen, mens Luke advarede mig om, at trin nummer syv knirkede mere end anmindeligt.

Han åbnede døren til hans værelse, og lukkede den uden en lyd. Nøglen blev drejet om, og gardninerne blev trukket for. Hvilket kunne se lidt trist ud, da klokken kun var fem.
Min ryg ramte hårdt væggen, og hans læber var hurtigt over alt. Med besvær fik jeg mit tøj af, og smilede stort da det var Lukes tur. Han fik den hvide t-shirt af, og knappede han bukser op, for så at smide det over til bunken med mit tøj. Han bed sig selv hårdt i læben, da vi begge stod nøgne. Han gik helt tæt på mig igen, og begyndte at kysse min hals. Jeg kunne mærk hans nøgne krop mod min, og det var en fantastisk følelse.

Han trak mig hurtigt over i sengen, og kyssede ned langs mine ribben, min mave, mine lår. Jeg bed mig selv i læben, da jeg så Luke ligge og smile. Han lagde sig mellem mine ben, og begyndte så langsomt at kysse mig igen.

Et højt støn forlod mine læber, da Lukes fingre var inde i mig. Han tyssede hurtigt på mig, og fortsatte så igen.

"Lu.. Luke!" peb jeg. Han smilede lusket til mig, og trak sine fingre ud. Han kyssede mig kort på kinden, mens han fokuserede på at få hans lille ven - lille og lille - ind i mig. Jeg var ikke sikker, men at holde et støn inde var næsten umuligt. Mine negle borede sig ind i hans ryg, og jeg var så tæt på et skrig. Han kyssede mig, for at få mig til at være stille. Han havde selv problemer med det, så det var vel for vores begges skyld.

"Fuck!" røg det lavt ud af Luke. Der var ingen tvivl om at vi begge to, havde nået vores klimaks. Lukes vejrtrækning var dybere og hurtigere end min, hvilket næsten var umuligt. Jeg lod mine fingre, filtre sig ind i hans mørke blonde hår. Hans blå øjne var helt mørke, hvilket så ret så frækt ud. Han trak sig kort ud af mig, og kyssede mig hårdt.

"Luke, er du her oppe?" Man kunne høre fortrin på trappen hvilket hurtigt fik Luke til at reagere.

"Shit" sagde han irriteret for sig selv. Han gik over til den hvide kommode og fans en sort t-shirt og et par jogging shorts til mig. Jeg sprang op af sengen, og blev påvirket af Lukes virkelig stressende måde at være på.

"Ja!" råbte han tilbage. Han så på bunken med mit og hans tøj. Han tog mit tøj og smed det hen i et hjørne hvorefter et tæppe landede oven på det.

"Luke!" hviskede jeg, og pegede på mig selv. Luke smilede stort og nervøst til mig.

"Du har gæster. Luk døren op!" beordrede hans mor. Han løb forvirret rundt, og vidste ikke hvad han skulle gør af sig selv, hvilket på en måde så sødt ud.

"Hop ind i skabet," hviskede han så lavt han kunne, og jeg kunne næsten ikke holde min grin tilbage, indtil det gik op for mig at mente det. Han åbnede lågen til skabet, og hjalp mig ind.

"Du har et problem, Hemmings." erklærede jeg. Han nikkede og og tog et par underbukser, og en t-shirt over hovedet. Jeg ville ønske han bare smed det hele igen, men han havde stress på, og havde langt fra tid. "Virkelig."

"Vær stille!" grinede han lavt, og låste døren op. Lågerne var lukket, så derfor havde jeg meget svært, ved at høre hvad de sagde.

"Du gik bare." min krop stævnede fuldstændig ds jeg hørte Ashtons stemme. hvor længe kunne jeg overhovedet sidde stille herinde. Før eller siden, ville jeg være nød til at bevæge mig. Skabet var støvet, og næsten tomt. Det var helt mørkt, udover den lille sprække sf lys, som jeg desperat havde brug for. Jeg sad sådan set bare og ventede på, at en edderkop ville springe lige i masken på mig, da jeg fik øje på edderkoppe spindet nede ved mine fødder.

"Ja, men..." begyndte Luke, hvilket straks tog min opmærksomhed væk fra edderkopperne. Jeg kunne hører nogle på skridt, og en der smed sig i sengen, uvidende om hvad vi lige havde lavet.

"Hvor er Sarah?" spurgte en stemme, som kun kunne tilhøre Calum. Jeg lukkede mine øjne, og bad til at Luke ville finde på noget. Men jeg kendte efterhånden Luke nok til, at vide at han ikke kunne føre en samtale så langt. Desuden var han helt alene, med en pige i et skab, så det var ikke presset han manglede.

"Jeg fulgte hende hjem, og så var jeg jo helt gennemblødt..." Jeg hørte ikke mere, før en af drengene rejste sig.

"Ja i bukserne" kom det fra Michael, hvilket var så tæt på at få mig til at flække.

"Luke, du følger aldrig bare en pige hjem," erklærede Ashton. Jeg rynkede brynene i forbløffelse og forvirring. Jeg kom til at tænke på, hvor mange piger han så havde gemt på hans værelse. Jeg fik pludselig lyst til bare at springe ud af skabet, tage mit drivvåde tøj og gå min vej.

"Jo jeg gør da!" protesterede Luke. En lettelse fløj hen over mig, men da Calum åbnede munden, fløj den væk igen.

"Nævn nogen!" beordrede han, i troen om at jeg stadig var her, hvilket jeg var.
"Jeg fulgte da Sarah hjem!" argumenterede han. Var det alt? Mig? når ja, jeg var her stadig. Så det vil sige, at Luke hemmings aldrig har fulgt en pige hjem, uden at have været i bukserne på den, eller have haft tungen stukket ned i halsen på dem?

Jeg vidste ikke om jeg skulle være rasende, for jeg kunne jo ikke lide Luke. Der var en stor forskel på at kunne lide en og være tiltrukket af en. Jeg var helt sikkert bare tiltrukket af ham, så jeg kunne vel ikke være sur over det. Men jeg tror bare, at jeg følte at nogen synes jeg var interessant. Og siden jeg ikke kendte nogen, var det en stor ting.

Det fik langsomt op for mig, at Luke og jeg aldrig havde ført en intelligent samtale, som ikke omhandlede om sex.

"Luke. Stop dig selv. Du kan ikke blive ved med at springe fra pige til pige! Det er sygt!" Sagde Michael, mens de andre gjorde sig enige.
"Du er nød til at lære at binde dig, for det her er for meget! Både for dig, for dem og for os."
Luke var stille. Alt for stille.

"Farvel drenge." sagde han pludselig. Døren smækkede, og Luke åbnede lågen for mig. Uden at give ham et blik eller et tak, gik jeg over mod hjørnet hvor han havde smidt mine ting.

"Sarah?" spurgte han tøvende og så forvirret på mig.

"Helt ærligt, Luke. Ikke en gang en pige," sagde jeg pludseligt, og hentydede til det med at følge pigerne hjem, og for ikke at glemme ingen faste forhold, bare sex.

"Hvor skal du hen?" spurgte han med den mest skuffende tone, jeg havde hørt i lang tid. Han gik over mod hans dør, men hans hånd stoppede mig, da han gik fat på min håndled.

"Er du sur på mig?" spurgte han nervøst. Jeg smilede kort, og rystede skuffet på hovedet. Jeg kunne grine, men jeg lod vær.
"Nej Luke. Jeg mener bare at du skal stoppe før legen er god! Jeg er bare skuffet" Luke så på mig med et forvirret blik i øjnene.

Jeg lod min hånd glide ud af hans, for at liste ned ad trappen, og åbne og lukke deres dør forsigtigt. Det var ekstremt akavet, at gå ude på gaden i et par slaskede sko, og alt for stort tøj.

Hvis jeg havde regnet med, at jeg kunne forlade Luke, som et stort spørgmål tog jeg fejl. Jeg kunne ikke bare forlade ham, med en masse ord, som pludseligt bare kom ud af mig.

Mine tanker fik mig straks til, at overveje om det nu var det rigtige, jeg havde gjort. Jeg havde altså, du ved, sex med ham, for bare at forlade ham. Jeg ved ikke, måske var jeg bare træt af, at det hele bare var sex. Han burde finde sig en pige, hvor han kunne sige, hende vel jeg godt være sammen med. Men forskellen ville bare være at han både følte sig tiltrukket og forelsket, og ikke for at lige selvglad, men han var hun tiltrukket af mig. Eller det var han nedre dele i hvert fald. Hvem ved? Måske var grunden til, at vi kun havde sex at han ikke kunne lide at kigge på mig. Det var faktisk også tit mørk når vi... Okay! Lad os stoppe her.

"Sarah! Fortæl mig lige, hvad det helt præcist er jeg har gjort." råbte Luke, henne fra døren, og lukkede den så bag mig. Jeg satte farten op, for at nå ind til centrum igen, for helt ærligt anede jeg ikke, hvor jeg var.

"Sarah, vær nu sød!" råbte han igen. Han satte farten op, og begyndte straks at løbe eller lunte hen mod mig. Jeg kunne jo ikke løbe fra ham alligevel, så hvad nyttede det at prøve? Ellers ville han jo bare gå efter mig, og så ville han få fat på mig, på en eller anden måde. Det jeg nu mente var, at jeg kunne lige så godt få det overstået.

"Luke, jeg er sød imod dig," begyndte jeg. Jeg stod frustreret på fortorvet, med en klump af vådt tøj og en trolde familie i mit hår. Hvordan skulle jeg forklare det?

Han slog ud med armene, og hentyde til os begge to. Vi stod begge tog der, alene på gaden. Jeg kiggede lidt ned, og lagde mærke til at Luke kun havde en lidt for stor t-shirt på, underbukser og et par klipklapper.

"Jeg mener bare, at jeg kunne have gået pisse sur ud af din dør, men det gjorde jeg ikke!" Jeg hævede langsomt stemmen, mens min vejrtrækning blev hurtigere.

Diskussions sex. Bare uden sex delen.

"Hvorfor skulle du blive sur?" spurgte Luke forvirret, mens han også hævede stemmen. Jeg bed mig hårdt i inderlæben, og tog en dyb indånding. Jeg tror lige så stille at min temperament steg.

"Fordi, Luke! Har du aldrig fulgt en pige hjem, uden at have din pik ude af bukserne? Jeg vil ikke bare være endnu en. Jeg synes du skal finde en pige som rent faktisk kan lide dig, og som du også kan lide!" råbte jeg med mine lungers fulde kræft. Ordene gav et kort ekko, mens jeg bare stod der og nedstirrede ham. Jeg kunne nemt se, at han var overrasket.

Jeg ved ikke om han ikke havde noget at give tilbage, eller om det bare var fordi han ikke havde lyst til at kommentere yderligere på det. Uanset hvad, snakkede han ikke. Hans mund stod blot åben, mens hans øjne fandt mine.

"Så du kan ikke lide mig?" kom det endelig fra ham. Jeg sukkede tungt og himlede med øjnene. Jeg havde virkelig bare lyst til, at ligge mig på jorden, og bare komme væk fra alle de åndsvage ting.

"Helt ærligt, nej." sagde jeg. Da det endelig kom ud af mig, kunne jeg selv høre, at det ikke var den rigtige måde det kom ud på.

"Oh," kom det fra Luke, som så såret ned på sine fødder.

"Nej, Luke. Du er en sød fyr, og det, men jeg er ikke forelsket i dig." Jeg lod et lettet suk forlade min mund, da jeg følte at det var kommet ud på den rigtige måde. Måske var det ikke?

"Hvorfor fanden gik du så i seng med mig, så mange gange!?" råbte Luke, lige som vi havde sænket tonen. Jeg stampede irriteret i jorden, og smed tøjet fra mig.

"Fordi Luke. Du er utrolig tiltrækkende, og det værste er at du ved det! Jeg følte bare at det var min chance for at få nogen til at finde mig tiltrækkende!" Skreg jeg irriteret. Jeg var kommet tæt på ham igen, og det eneste jeg kunne se i hans øjne var et stort spørgsmålstegn.

"Når folk ikke kender en, så kan du være den du har lyst til, okay." Sagde jeg, og regnede med han forstod. Måske havde min mor ret i, at de ikke kunne dømme mig når de ikke kendte mig. Jeg havde måske aldrig rigtigt set på den, på den måde. Det hele gik langsomt op for mig, og det vidste sig at jeg levede under det, når jeg var sammen med ham - med Luke.

Det burde ikke være sådan, burde det? At jeg fik lyst til at være en anden, for at få en til at finde mig tiltrækkende.

"Du behøver da ikke at ændre dig," Noget der kunne minde om en sætning, kom ud af Lukes mund. Jeg rystede på hovedet, og samlede tøjet op, for at gå min vej. "Sarah,"

Jeg var faktisk ved at være irriteret over, at jeg kunne blive så vred på Luke, men så stadig have så meget lyst til ham bagefter. Det pissede mig så meget af, at det næsten stank mere end den sommerlejr.

"Luke, du behøver ikke at binde dig til nogen, okay! Men lad vær med at lege med folk, for at tilfredsstille dig selv!" Sagde jeg irriteret, uden at vende mig om.

Gad vide hvor mange piger han havde været i bukserne på. For at være helt ærlig, ville jeg ikke vide det.

"Farvel Luke," sagde jeg endelig, og satte farten op.

Jeg kunne høre Lukes forsøg på at sige noget.

"Sådan rigtigt farvel, eller et vi ses?" Jeg kunne høre Lukes rystende stemme bag mig. Jeg havde lyst til at ignorere ham, men nu hvor jeg bare gik, skyldte jeg ham i det mindste et svar.

"Sådan rigtigt," forklarede jeg hurtigt, og vendte mig så om, for endeligt at komme hjem. Mit problem var bare, at jeg stadig havde hans tøj, hvilket betød at jeg var nød til at kontakte ham alligevel. Jeg kunne også bare stå bag ham, når han skulle låse sit skab op, få koden og proppe det derind.

Det ville bare være virkelig stalker agtigt.

Jeg sukkede kort, da jeg nåede hjørnet og indså hvad jeg lige havde sagt. Den eneste teenager, som jeg sådan rigtigt kendte her i byen, men dog ikke kendte helt. Jeg var sikker på, at Luke havde endnu mere, at gemme på. En ting var sikkert: Det var ikke mig der skulle finde ud af dem.

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...