nice to meet you again ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
[luke hemmings]
At blive sendt på sommerlejr næsten hele sommeren er langt fra Sarah Adams kop te. Men det bliver det, eller i hvert fald en del af det, da hun møder Luke Hemmings, som også er blevet sendt afsted. Det startede med en lille ferie flirt, men det endte ikke der.
Mens hun virker som en glad og optaget pige, forgår der en hel masse ting i hendes liv. En flytning, væk fra alt hun kendte, til en lille by med fremmede mennesker. Udover hendes bedsteforældre, som var grunden til flytningen, da hendes bedstemor blev meget syg. At være enebarn med arbejdsnarkomaner som forældre og stå i en situation som hendes er ikke nemt.
Men som Luke gjorde hende i fantastisk humør fordi han var der, gjorde han hende også i dårligt humør da de forlod hinanden. Sarahs plan er nu at glemme alt og starte igen, men hendes plan mislykkes da hun møder Luke, igen.
Vil deres historie fortsætte eller slutter den der?

[AU - ikke kendte]

182Likes
423Kommentarer
60933Visninger
AA

24. can i meet her? / Sarah

 

 

24

can i meet her?

***

”Hvor skal du hen?” spurgte Luke og tog ved min hånd. Jeg var på vej hen for at hente Gwen. Endelig.

”Jeg skal hente Gwen i lufthavnen,” sagde jeg og lod mine fingre flette sig ind i hans. Vi stod alene på gangen. Eller næsten alene. Folk omkring var så ligegyldige, at de blev usynlige for os. ”Hvilket betyder jeg er nød til at gå nu. Hun lander klokken fire.”

Luke nikkede og trak mig ind til ham. Hans mund nærmede sig mit ører.

”Jeg glæder mig til at møde hende.” hviskede han, og lod hans fingertip strejfe min kind, hvilket fik min hud til at brænde. Det slog mig pludseligt, at han gerne ville møde hende.

”Ehm,” startede jeg og kiggede ned, mens mine tænder fik fat i min underlæbe. Det havde egentligt været en vane. Det var en vane. ”Behøver du at møde hende?”

Luke rynkede sin pande, og kiggede forvirret på mig. ”Skammer du dig over mig?”

Jeg lod et lille grin undslippe min mund, og rystede så ivrigt på hovedet. Jeg kiggede op, og fik kontakt med hans øjne. Hans blå, blå, ih så blå øjne. Lukes øjne var som et menneske. Hans pupil var helt sort, som alle andres. Et smil formede sig på mine læber. Rundt om den sorte prik, var der et lys, et hav, en himmel. Alle de ting blev omringet af en tynd sort ring.

Alle har noget de gemmer, eller noget skidt de går rundt med dybt inde, men du er aldrig bare sort. Du har gode sidder, du har smil, du har glæder, men nogen gange fylder den sorte ring lidt mere end den skulle.

”Nej. Det er bare…” Jeg tøvede og kiggede desperat up på uret over døren, som konstant åbnede og lukkede. Jeg havde helt ærligt ikke lyst til at snakke om mine bekymringer med Luke. ”Jeg vil ikke have at du skal møde hende, Luke.”

”Skammer du dig over hende?” Luke svarede hårdt og koldt, og jeg havde forventet en reaktion som ’hvorfor?’

”Nej. Det gør jeg ikke Luke.” Jeg prøvede at komme hen mod døren, men Luke tog ved min arm igen. Hvorfor kunne han ikke bare lade mig gå i lidt tid. Vi var jo sammen hele tiden.

”Hvad skammer du dig så over?” spurgte han med en hævet tone, da vi endelig kom udenfor.

”Luke, lad nu vær…”

”Nej! Fortæl mig, hvad skammer du dig over?” Råbte Luke en smule lavt. Jeg kiggede desperat hen mod vejen, hvor jeg håbede min mor ville komme om to sekunder, men nej.

”Mig selv, Luke. Jeg skammer mig over mig!” Jeg lod min arm ryste sig ud af Lukes stramme greb. Jeg gik et par skridt, hen mod trappen, hvor jeg ville sætte mig, og vente på min mors bil. Alene.

Luke fik mig vendt om igen. Han kyssede mig på kinden.

”Der er ikke noget at skamme sig over.” hviskede han og trak mig helt ind til ham. Jeg kunne høre hans hjerte banke lavt i hans bryst.

”Men Gwen er, smuk, lækker,” Jeg grinede kort, men kunne mærke tårerne presse sig på, hvilket der slet ikke var nogen grund til. Jeg havde bare altid haft det svært med, at blive sat op i mod Gwen. Sandheden var at Gwen vandt. Gwen vandt altid. ”Hun er den alle vil være sammen med. Min pointe er, at hvis du møder hende bliver du en af dem.”

Jeg kunne mærke Luke ryste på hovedet, og en hviskende stemme.

”Aldrig, Sarah. Jeg bliver lige her, okay?” Lukes ord forlod hans mund, som ord som betød noget. Ikke nogle ord, som han brugte til at holde mig ud i strakt arm.

”Men du er nød til at gå nu, fordi jeg skal ud i lufthavnen.”

”Det ved jeg, men det har jeg ikke lyst til.”

”Det bliver du nød til.”

”Må jeg møde hende?”

Jeg nikkede og grinede. Luke kyssede min pande, og så vendte han sig. Dog fik han presset sine læber mod mine inden han gik et par skridt. Han vendte sig en smule om, men blev dog ved med at gå.

”Vi ses i aften… sammen med Gwen.”

Jeg nikkede og kiggede på de lange ben, som tog større skridt end jeg selv gjorde.

”Ja, vi ses.” sagde jeg med et smil, og kiggede længe efter ham. Jeg så min mor komme kørerne hen mod mig, og mit smil falmede en smule.

Den her weekend skulle nok blive noget. Godt eller dårligt vidste jeg ikke.

***

”Er det hende?” spurgte min mor, og pegede en 170 centimeters pige med blond langt hår og korte ben. Jeg skannede pigen, som stod med hovedet i telefonen, og da hun kiggede op lød der et pling fra min telefon.

Gwen: Jeg er her. Hvor er du?

Jeg svarede ikke, men gik sammen med min mor hen i mod pigen, som endelig vendte sin front mod os. Det var Gwen.

”Gwen.” sagde jeg en smule højt, så hun ville få øje på os. Pigen vendte sig om, og hun kiggede på os med et stort smil.

”Sarah!” hvinede hun og løb besværet hen mod os. ”Ih, hvor har jeg savnet dig.” Hun trak mig ind i et stort kram, hvilket varmede hele min krop. Jeg holdte hende tæt, og ville ønske at jeg bare kunne tage med hende tilbage, hvor alle mine venner var. Eller de få jeg havde. Dog følte jeg at jeg havde en forpligtelse til at blive her. Jeg havde en Luke.

”Jeg har også savnet dig så meget.” grinede jeg. Jeg var glad. Hun krammede min mor, og derefter trak vi hendes kuffert med bag os, og satte kursen mod parkeringspladsen.

Gwen snakkede hele vejen hjem. Det var ikke nogen overraskelse, at hun snakkede i en halv time. Gwen havde et meget interessant liv. Gwen havde kysset mange drenge. Jeg havde kysset Luke. Luke var bedre en de andre drenge. Jeg kunne mærke mine kinder blive helt varme, og jeg var sikker på at de var røde.

”Hvad så Sarah? Hvorfor rødmer du?” grinede Gwen og prikkede mig på kinden.

”Det er ikke noget.” hviskede jeg. Jeg var taknemmelig for, at min mor havde gang i en telefon samtale. Hun var lige kørt ind i indkørslen, og havde heldigvis ikke set mig rødme, før hun startede samtalen.

”Har du fået en lille fyr, som jeg ikke ved noget om?” Hun kiggede længe på mig, men jeg undgik hendes spørgsmål og hoppede ud af bilen. Jeg åbnede bagagerummet, og trak hendes kuffert ud.

”Nej. Det har jeg ikke.”

”Jo du har, Sarah.”

”Nej.”

Hun skulle ikke vide noget om Luke. Hun ville snakke med ham. Han ville falde for hende. Hun ville falde for ham. Jeg ville være den, som mistede det hele.

”Hvad er hans navn.”

”Gwen, få mig ikke til at sende dig tilbage til London igen.” Jeg kiggede truende på hende, og gik hen mod hoveddøren.

Jeg åbnede døren, og inviterede hende ind i det forholdsvis store hus.

”Det her er jo gigantisk.” Hun kiggede forundret rundt, og fik øje på trappen.

”Kom med.” Jeg trak hende med op ad trappen, mens jeg besværligt trak den tunge kuffert med. Jeg åbnede døren til mit værelse, og lukkede den så bag os. Gwen sprang hen i sengen.

”Vi skal nok få set nogle tv-serier i den her basse.” Hun klappede på sengen og sukkede så.

”Gwen?” Jeg satte mig ved siden af hende og kiggede ned på hende. Hendes øjne var lukkede, da hun nikkede til mig. ”Jeg håber ikke du er for træt til at feste.”

Hendes øjne åbnede og kiggede spørgende på mig.

”Mener du det?”

”Det håber jeg.”

”Hvornår.”

”Klokken 8.”

”Klokken er fem. Vi har tre timer.”

Jeg kiggede på uret og nikkede så. Hun smilede stort, da hun sprang op af sengen, og åbnede mit skab.

”Kan jeg låne den?” spurgte hun og fandt en mørkerød kjole, som jeg ikke vidste, at jeg havde. Jeg nikkede og så hende trække sin sweater over hovedet.

Flad mave, korte og slanke ben, ret flotte bryster, som alle drengene altid stirrede på.

Kjolen passede hende perfekt.

”Wow.” hviskede jeg og grinede en smule, da hun gik fjumset hen i mod mig. Jeg havde savnet disse øjeblikke.

 ”Du skal også have en kjole. Kan jeg for resten tage et bad?” Gwen ignorerede mit kompliment og kig hen til mit skab. En sort lang kjole, som ingen ærmer havde blev trukket ud. Det var faktisk bare en billig en til 70 kr.

”Det her,” hviskede Gwen og placerede bøjlen lidt over mit bryst, for at lade kjole dække min krop. ”Prøv den.” Hun tog den af bøjlen og smed den fra sig, og jeg havde på fornemmelsen at mit værelse ikke ville være pænt og organiseret, når Gwen tog tilbage til London igen.

Jeg sukkede og trak de slidte jeans ned og trak T-shirten over mit hoved.

”Har du trænet?”

”Hvad? Nej.”

”Har du haft sex?”

”J-jeg… Nej. Gwen, nej.”

”Undskyld. Prøv nu bare kjolen.”

Jeg sukkede og kiggede flovt ned på gulvet, og lod kjolen glide ned over min lange slanke krop.

”Du er wow nu.” grinede hun og rettede en smule på mit hår. Hun stod foran mig og kiggede op og ned ad mig.

”Er du med på at score i aften?” grinede hun og aede blidt mit hår om bag øret. Jeg havde altid været den mere generte af os, mens Gwen sprang ud i alt, der kunne komme til at være problemer.

”Jeg ved ikke helt.”

”Kom nu. Jeg skal have mig en hot aussie.” hvinede hun. Jeg sukkede lydløst. Jeg havde allerede en, hvilket fik mig til at smile.

”Ehm, fint.” løj jeg og fugtede nervøst mine læber.

Efter det, satte vi os ned og snakkede lidt. Gwen besluttede sig for at tage et bad, og lige som hun forlod rummet og fik sig låst inde på badeværelset, så jeg min telefon lyse op.

”Luke?” spurgte jeg og smilede ind i telefonen.

”Sarah,” grinede han. Jeg havde aldrig lagt mærke til, hvor magisk hans vejrtrækning var. ”Hvordan går det med Gwen?” Det irriterede mig på mange på, at han ikke var ligeglad med min lidt for hotte engelske veninde.

”Ehm, fantastisk.” Jeg begyndte lige så stille at bide i skinnet ved siden af neglen, og gå en smule rundt i værelset.

”Stå stille, Sarah.” Jeg standsede hårdt op, og vendte mig om mod vinduet. Luke sad på grenen af træet, og smilede ind gennem vinduet.

”Stalker.” hviskede jeg og åbnede vinduet. Da hans blå øjne faldt i kontakt med mine, fik det muligvis til at eksplodere i maven.

”Hej.” sagde han med et suk, og smilede nervøst til mig.

”Hej.” sagde jeg også med et suk.

”Kan jeg komme ind?” hviskede han. Jeg nikkede og fugtede nervøst mine læber. Da han trådte ind på værelset havde jeg ingen anelse om, hvad jeg helt præcist skulle gøre.

”Hvor er hun?”

”Hun er i bad.” Luke tog et skridt tættere på mig. Der var stadig afstand. Ikke forfærdeligt meget, men det føltes som hundredevis af meter.

”Hvilket betyder…” sagde han, og bed sig i læben før han tog endnu et skridt hen mod mig.

”At vi er alene.” fortsatte jeg, og tog det sidste skridt hen mod ham, før vores læber ramte hinanden.

Kliché, kliché, kliché. En god kliché. En rar en. En fantastisk en.

”Du burde gå.” Jeg skubbede ham forsigtigt væk, og bed mig i læben.

”Kommer I i aften?” Spurgte han og satte sig på kanten af vindueskarmen. Jeg nikkede og så kravlede han ned. Jeg kiggede ned, og så stien, som stod op ad træet. Han fjernede den ikke. Mine forældre gik aldrig derud alligevel, så det gjorde vel ikke noget.

Jeg satte mig på sengen, og vidste ikke om jeg skulle smile eller ej. Jeg burde være overbevist om, at Luke ikke går hen til Gwen. Dog spurgte han lidt for meget til hende, og det irriterede mig. Jeg skulle ikke være jaloux. Luke kunne lide mig, og måske kunne jeg sætte Gwen sammen med Calum eller Michael. Hvem ved? Måske endda Ashton? Det ville bare være akavet.

Jeg kunne stadig mærke Lukes læber på mine, da Gwen kom ind igen. Muligvis fordi det tynde lag af læbestift jeg havde på ikke sad på mine læber mere.

Det fik også Gwen til at kiggede underligt på mig, da hun kom ind med håndklædet rundt om sig. Vi lod det ligge, og efter det smuttede jeg i bad, og så gjorde vi os ellers klar.

Ikke fordi jeg havde lyst til, at tage til en åndsvag fest. Jeg ville bare gerne se Luke. Igen.

***

undskyld for langsom opdatering, men kunne bare ikke blive færdigt med kapitlet... for ikke at nævne at jeg rent faktisk har været sammen med en mandag, lavet lektier med tirsdag, spist kage med mine venner (ja har venner) onsdag, skulle gøre rent med min kusine hos mine bedsteforældre i dag, og købe fødselsdag gave til min søster og sove med en veninde i morgen. Nu skal vi heller ikke glemme min matematik aflevering, engelsk stil og shit like that.

men her får i et kapitel, og vær glade okay, og tusind tusind tusind tak for støtten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...