Alt jeg ved

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2014
  • Status: Igang
Den franske 18-årige Lou, lever et idyllisk landsbyliv i en lille flække i Provence. Hun har altid drømt om at tage væk, ud i verden, og derfor tager hun aftenskole lektioner i engelsk, for bedst at kunne begå sig. Her møder hun den charmerende Arthur, der deler drømmen om eventyr med hende, og de beslutter sig at rejse ud sammen. Men den naive Lou, opdager hurtigt, at livet ikke altid er let, at det gør ondt at blive såret og at overgangen til at blive voksen er sværere end man skulle tro.

1Likes
2Kommentarer
429Visninger
AA

7. WHO Got the power?

Jeg vågnede brat, da flyets hjul satte hårdt i landingsbanernes asfalt. Jeg rettede hurtigt på mit tøj, og så rund efter Arthur. Han smilede til mig, og mumlede noget om at vi var landet.

Jeg missede med øjnene mod det skarpe sollys, da vi trådte ud af kabinen. Jeg fulgte lettere forvirret i hælene på Arthur, der styrede sikkert hen mod der, hvor vi skulle hente bagage. Han greb både sin egen taske, og rakte mig min, der vist nok var blevet et kilo tungere end da jeg tog afsted...

 

*********

 

Bussen raslede afsted gennem Seattles travle gader. Jeg var endelig vågnet helt op fra flyveturen, og kunne nu nyde den smukke (og overaskende rene) by, der idyllisk nok lå ud til havet. Fætterens lejlighed lå nede af en smal sidegade, og havde nok den mindste og skæveste opgang, jeg nogensinde havde set. Vi kantede os op ad den knirkende trappe, helt op på øverste etage, hvor vi forpustede satte vores tasker fra os.

Han fandt en rusen nøgle frem, og satte den med noget besvær i nøglehullet, og lukkede op.

 

Der var kun to rum. Vi trådte direkte ind i køkken/stue/soveværelse. Støvet dansede i lyset fra et overaskende stort, stålindfattet vindue. Jeg trådte hen til det, og så ud. Man kunne for det meste kun se de andre bygningers hustage, men man kunne også lige akkurat skimte det skindende blå vand. 

"Ja, det er jo ikke af så meget" lød det bag mig. Jeg vendte mig om, og sagde: "Det er helt perfekt".

 

***********

 

Bassen pumpede rytmisk ud fra klubbens eller lukkede sal, da vi nærmede os. Arthur havde selvfølgelig overtalt mig til at gå ud på den første nat, selvom jeg nu mest bare havde lyst til at ligge hjemme i lejligheden og pleje mit jetlag. 

"Arthur..." Klynkede jeg, og vendte underlæben barnligt udad. Han så på mig med en blanding af opgivenhed og indebrændt latter. " kom nu! Jeg lover dig, det skal nok blive sjovt. Desuden, " sagde han, og tog min hånd, " så er det på tide at du prøver at gå rigtigt ud". Så trak han til, og jeg måtte følge med. 

 

Hvis musikken syntes høj udefra, var indenfor det rene vanvid. Jeg styrede direkte mod baren, mens jeg koncentrerede mig og ikke at falde i mine stiletter. 

Til min enorme lettelse solgte de juice med vodka, og jeg bestilte med det samme, og en til Arthur. Men det så ikke ud til, at han behøvede alkohol for at føre sig som en, der lige havde bundet en hel del. Han hilste, dansede og flirtede til ale sider.

 

Jeg tog en hurtig beslutning; bundede mit eget og Arthurs glas, og styrede direkte ud mod dansegulvet. Jeg fandt hurtigt Arthur, der stod og talte lidt for venligt med en blond, og gav hans skulder et klem.

"Hey Arthur! Jeg troede at du ville lære mig at gå ud"lo jeg, og begyndte at bevæge mig i takt med musikken. Han smilede skævt, og begyndte at følge min rytme. "Jeg syntes nu du klare det meget godt".

Vi dansede tættere og tættere, og han lagde sine hænder først blidt, næst fast på mit liv. Jeg lod mine hænder nå hans nakke, og vi trykkede os nærmere og nærmere.

Vi stod nu så tæt,vat jeg kunne tælle hans fregner, og mærke hans søde ånde mod mit ansigt. 

 

Selvom jeg havde forberedt mig på det, forestillet mig det, og drømt om det, kunne intet, selv ikke mine vildeste forventninger, måle sig med følelsen af hans læber mod mine. Alt stoppede, musikken forsvandt, og menneskerne omkring os blev ubetydelige. 

 

Vi var en.

 

                                                            *************

 

Hans hænder var overalt. På mine lår, i mit ansigt, på mit bryst, i mit hår.

Det sølvagtige lys fra månen lyste ind gennem det stålindfattede vindue, og oplyste vores fuldstændig hjernedøde gøremål. Alle barrikader, alle tabuer og alle de usagte ting, væltede nu sammen i et stort virvar.

 

Mit tunge åndedrag sammensmeltet med hans, min krop, hans krop. Følelserne lå i støvet, men de var irrelevante. Det eneste der betød noget var hvor vi var, og det er er, i en halvrusten metalseng midt i en skod lejlighed i et gammelt skodlejlighedskompleks i Seattle.

 

                                                           **********

Den morgen havde støvet lagt sig. Alt var stille og lunt her under dynen. Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne ligge her for evigt, og klamre mig til minderne fra natten.

 

Det gibbede i mig, da Arthur gryntede i søvne ved siden af mig. Jeg kiggede stille på ham, og smilte for mig selv. 

Så svingede jeg benene ud af sengen, og begyndte at tage tøj og sko på. 

 

Jeg lukkede døren så stille som muligt vag mig, og begav mig ned af den krogede trappe. Ud i det strålende solskin. 

 

Byen var vågnet. Folk hastede rundt, opslugt i deres egen foretagende, uden at se op, og bemærke den fantastiske by, de stod midt i. 

Jeg drejede væk fra den myldrende shoppinggade og ned af en ældre gade, med små butikker, med alt fra grønt til bøger. 

Jeg købte æg, mælk, brød, kaffe og tomater, før jeg besluttede mig for at vende tilbage til lejligheden.

 

Arthur sad stadig i sengen i bar overkrop, iført briller, og med næsen i "Romeo og Julie". Han så op da jeg trådte ind, og betragtede mig sparke skoene af. Jeg spillede kostbar, og ignorerede ham, mens jeg læssede varerne af i den minimale køkken. Jeg testede ham, han måtte komme til mig denne gang.

 

Jeg fornemmede ham mere end jeg hørte ham træde ud af sengen, og bevæge sig hen bag mig. "Godmorgen" hviskede han ned mod min hals, og jeg kunne høre,vat han gjorde sig umage med at lyde forførende. Jeg fik gåsehud hele vejen ned af ryggen, og jeg lukkede øjnene, mens jeg indåndede hans duft. 

Jeg rev mig ud af min trance, og smilede bare tilbage til ham. "Hvis du vil have mig undskyldt?" Sagde jeg nonchalant, og smuttede ud af hans greb. Han så forbløffet på mig, men jeg vidste at det bare fremmede hans lyst til at bevise over for mig, hvad han var værd. Han lagde sig tilbage i sengen, og betragtede mig lave mad. Da jeg placerede en tallerken i hans skød, satte han de på gulvet, og tog fat om mit håndled. 

Jeg prøvede at trække den fri, men han holdt for godt fast, og Han trak mig langsomt tættere på. "Hey hey hey. Jeg mener det faktisk når jeg siger godmorgen?" Smilede han, og tog nu med den anden hånd fat om mit andet håndled. Jeg bed mig i læben, og gjorde mit bedste for at se alvorlig ud. Jeg spillede efter taktik, og jeg agtede at føre det fuldt ud.

 

"Godmorgen" svarede jeg kort for hovedet. 

Han lagde nu sine hænder på min hofte, mere insisterende. Han trak mig helt ned til sig, og åndede mig blidt ud af næsen i ansigtet. 

Jeg udnyttede hans kortvarige sårbarhed, og slangede mig ud af hans greb. Han gryntede utilfreds, men jeg grinte bare af ham, og satte mig på køkkenbordet, for at spise.

 

1-0 til mig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...